4tilføjet af

Uproportional venstrefløj

Når Israel slår igen mod Hamas, når tunesiske terroristspirer udvises, og når politiet anholder voldelige autonome - mener venstrefløjen, at den anvendte magt er »ude af proportioner«.
Men når selvmordere sprænger civile israelere i luften på grund af vejspærringer på Vestbredden, når Danmark boykottes og trues på grund af nogle tegninger, og når autonome hærger København, fordi et lejemål er opsagt - så er venstrefløjen kun optaget af »dialog« .
Om der råbes »uproportional« eller »dialog« , har intet med logik eller konsekvens at gøre, men afspejler hvem venstrefløjen opfatter som venner og fjender.
tilføjet af

Vrøvl fra ende til

anden.
Når der forsøges at skabes fjendebilleder - så ved man hvor højrefløjen er.
Jeg har ikke i sinde at forsvare nogle tumbede "antonome" der sætter brand i gaden. Derfor vil jeg dog ikke forsvare Faderhusets tumbede opførelse heller. Derfor vil jeg heller ikke afskære mig fra at være med til at hjælpe andre unge med et sted at være.
Mange på venstrefløjen har fra Israels start haft stor sympati med landet. Dels fordi det var et lille land omgivet af højrediktature og med en kibutz-bevægelse der gav løfter om en fornuftig måde at få gang i landbrug m.m.
Men det er jo ikke det samme som, at når de mest ultrahøjreorienterede i Israel overtager magten og gentagne gange laver masakre på civilbefolkningen i nabostaterne så skal man stå og klappe i hænderne.
Jeg håber at Israel ved det kommende valg igen vil give plads til et fornuftigt flertal der vil være med til at skabe en dialog med nabostaterne så der kan komme fred. Et sådan flertal vil jeg til hver en tid støtte - og ligefrem håbe at der ikke igen er nogle højrefløjsfanatiker der er parat til at dræbe landets leder for at forhindre fred.
Men jeg er helt med på, at derude på højrefløjen hvor du befinder dig - der er der ikke behov for at se nuancer.
Enten er man med - eller også imod.
tilføjet af

Imponerende

at du kan skrive et indlæg alene med "konklusioner" uden på noget tidspunkt at understøtte dine påstande.
Jeg har i den nuværende konflikt bemærket, at S og SF var dem som støttede udenrigsministeren i at vi skulle følge EUs linie med fordømmelse af både Israel og Hamas, hvor V og DF alene ville fordømme Hamas og bakke 110% op om Israel.
Det kan naturligvis godt give dig anledning til at kritisere venstrefløjen for at føre en forkert politik - men da ikke at påstå at vi er i modstrid med holdningerne i Europa.
Men måske derfor det er nemmere at konkludere end underbygge sine påstande.
tilføjet af

Tja, Glade Socialist

"Imponerende at du kan skrive et indlæg alene med "konklusioner" uden på noget tidspunkt at understøtte dine påstande."
Du har fuldkommen ret i, at jeg ikke giver noget belæg for mine "konklusioner". Det er der to grunde til:
1) Hele det systemkompleks, der hedder Israel-Palæstina, er forudsat med selve oplægget, og en ensidig stillingtagen til fordel for palæstinenserne producerer helt automatisk alle de mentale kortslutninger, som deres sympatisører på den yderste venstrefløj dagligt fremturer med, og som de har fremturet med, siden Israel - efter at have bevist sin militære formåen under seksdageskrigen og FØRST DA - blev anerkendt som en allieret af USA.
2) Jeg synes, at det er så indlysende, at der er noget hamrende galt med den yderligt venstreorienterede verdensudlægning - der uden videre udråber Dansk Folkeparti til racister-fascister-nazister, men ikke har noget bare lidt grimt at sige om et nabofolk til jødestaten, der hidtil ikke har evnet at formulere andre politiske visioner end erklæret terroristisme og antisemitisme (Hamas) og forblommet terrorisme og antisemitisme (Fatah) - at jeg ærlig talt ikke gider at spilde al for megen tid på at 'diskutere' med folk, hvis forestillingsverden er skruet sådan sammen.
Derudover kan du skose mig for ikke at have præciseret, hvad jeg in nexu mente med "venstrefløjen", og her tænkte jeg altså først og fremmest på den demonstrerende del, som vel løseligt strækker sig fra midten af SF til de mest forsumpede elementer på den alleryderste venstrefløj. Jeg synes, der er mislyde langt ind i socialkammerateriet, ikke mindst fra Lykketoft, men partiets officielle udmeldinger har da lignet noget, som man har kunnet relatere til virkeligheden. Personligt kan jeg da have mine tvivl om, hvor S og SF egentlig står, men umiddelbart er Spanien i mine øjne det eneste europæiske land, der officielt og helt urimeligt ensidigt har bakket om palæstinenserne.
"Men måske derfor det er nemmere at konkludere end underbygge sine påstande."
Nej, det er egentlig ikke nemmere, men dog væsentligt mindre tidskrævende end alternativet - nemlig at spilde tid på at udrede relevante historiske tråde overfor venstrefløjstosser, hvis argumenter reelt synes at begrænse sig til følelsespornografisk propaganda. Hvis emnet interesserer dig, kan du fremdrage konkrete og afgrænsede aspekter, som du måtte have lyst til at debattere, og så kan vi diskutere dem...
tilføjet af

Han behøver intet.....

...at konkludere. Vi andre kan faktisk også både høre og se (nåja, NOGEN af os)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.