Uønsket graviditet - skal jeg beholde det?

Jeg er en pige på 25, som er blevet gravid ved et uheld. Jeg har en fast kæreste (og på 25), som jeg har været sammen med i næsten 2 år, men han vil ikke have børn - i hvert fald ikke før han er 30 - men højst sansynlig aldrig. Jeg er 6-7 uger henne pt, og jeg har virkelig svært ved at beslutte om jeg vil beholde det eller ej. Min kæreste mener at jeg skal have en abort, og han har meddelt, at hvis jeg beholder barnet, så er han smuttet, for han er ikke klar til at være far, og han vil for øvrigt heller ikke betale til barnet. Jeg har sagt til ham, at det er i orden, og at jeg vil oplyse barnets far som ukendt, hvis jeg beholder det. Når jeg læser dette igennem, så lyder det til at abort ville være den rigtige løsning, men jeg får det dårligt bare ved tanken. Det føles SÅ forkert! Jeg havde bestemt ikke planlagt at få børn lige foreløbig, men jeg har i flere år glædet mig til den dag, hvor jeg skal have børn. Jeg føler mig ind imellem misundelig på folk der har fået børn for nylig, men på den anden side, så glæder jeg mig også over, at det ikke er mig der mister min nattesøvn og ikke kan sætte mig selv først længere. Det skal også nævnes at jeg har nogle psykiske problemer, og har været sygemeldt det sidste halvandet år, men at jeg er ved at komme ud på den anden side, og regner med at være klar til at arbejde fuld tid som alle andre om et halvt år. Men måske er det dumt at få et barn før jeg er tilbage på arbejdsmarkedet og fungerer normalt igen? Måske er det også dumt at spilde denne chance for at få et barn? Jeg har i mange år været bange for, at jeg aldrig ville få børn. Ville det være synd at bringe et barn til verden, som ikke har nogen far? Det jeg har allermest lyst til, er at beholde barnet, men jeg er virkelig i tvivl om det ville være i en god ide i min situation. Jeg har forsøgt at lave en plus/minus liste over fordelene og ulemperne ved at beholde barnet, men jeg kan ikke komme på mere end et par grunde i hver side. Vil I ikke nok hjælpe mig??? Hvad er fordele ved at beholde barnet? Og hvad er ulemperne?

- at diskutere det her med, inden du tager en beslutning. Nogen der kender dig og dine livsforhold i øvrigt. Fordele og ulemper har det med at være en del af ens øvrige liv.
- I tilfældet af, du vælger en abort, skulle du så ikke også lige bruge en times tid på at overveje, hvad du laver sammen med den mand? En mand der indledningsvis ikke vil betale til sit eget barn - hvad består sådan én af iøvrigt?

..at diskutere det med, men vil bare gerne have så mange råd som muligt.
Jeg ved ikke om det er fordi jeg elsker ham, og kender ham så godt, men jeg kan godt se situationen fra min kærestes side. Han er ikke klar til at være far, han er arbejdsløs og skal til at starte til psykolog. Han mener desuden at han ville blive en elendig far, og han synes at det ville være synd, at bringe et barn til verden i vores situation. Sådan som han ser det, så ville det være ondskabsfuld og dumt både overfor ham, barnet og mig selv, hvis jeg vælger at beholde barnet. Derfor vil han ikke være en del af det.

Han kan da ingenlunde tillade sig at stille den slags ultimatum, så må han sgu lade være at have sex. Jeg tror heller næppe, han kan slippe for at betale til sit eget barn, men ved det ikke med sikkerhed.
Du skriver, at det du har allermest lyst til er at beholde barnet, og så har du vel selv svaret. Din kæreste har selvfølgelig lov at have en mening, som du selvfølgelig også skal tage med i dine overvejelser, men han må også forstå, at det er dig, der står med hele risikoen ved en abort.

Vi kan ikke fortælle dig om du skal have en abort eller ej, jeg tror at dit liv vil blive ændret lige meget hvad du vælger...
Jeg synes dog først du skal smide din kæreste ud!!! At have den holdnign at han skrider hvis du beholder barnet viser da bare hvor stor en idiot han er!!! Ham er der da ingen fremtid i!!! Sikke da en nar! Vil han så ståtil jeres bryllup engang og sige: Altså jeg tager dig kun i medgang, kommer der modgang er jeg den der er skredet"
Hvis det føles SÅ forkert indeni dig at få en abort, så kan jeg sige at det bliver emget værre hvis du går imod dig selv og får en abort. Det er min mening.
Hvis du vælger at beholde barnet vil jeg dog advare dig imod at skrive faren som ukendt, da du skal fortælle hvem mulig far kan være... Hvis de finder ud af at du har løjet kan du risikerer fængselsstraf og kæmpe bøde... og hvorfor overhovedet lade faren slippe så let, du lavede jo ikke det barn alene!! HAn er sgu gammel nok til at tage ansvar!!
Håber virkelig du træffer det valg du føler er det rigtige, du må ikke lade din beslutning påvirke af andre, det vil blive så hårdt for dig senere hen... Husk også at der er komplikationer ved abort, det kan medfører at du måske ikke kan få børn senere...
Gør det du synes er rigtigt!!! :-)
Snufen

Det er hans kød og blod som han vil have udryddet.
Hvad vil du med en sådan taber.Du vil fortryde hvis du fjerner barnet.
Med tiden vil du blive stolt af din voksende mave,og tænk dig,at du skal være Mor,er det ikke dejligt at tænke sig.Lige nu er du nok forvirret,det er med garanti fordi din kæreste har sagt som han har gjort.Lad den mand rende af h til,han er ikke bedre værd.
Selvom barnet ikke er planlagt,vil du blive rigtig glad når først du mærker liv inde i din krop.

Du spørger om fordele og ulemper. Svaret er, at det giver ingen mening at spørge sådan. Når først du har barnet, kunne det bare ikke være anderledes.
Jeg tør næsten love dig, at et barn kommer du aldrig til at fortryde. Måske en mand? Jeg synes, det lyder, som om din kæreste har depressive tendenser. Det er godt, at han skal starte hos psykolog.
Du bør bestemt ikke love ham at undlade at opgive ham som barnefader. Det er ikke rimeligt, at du skal have en masse problemer ud af det, efter min mening. Jeg mener, at du vil blive udsat for politiforhør.
Men jeg ville slet ikke blive forbavset, hvis din kæreste skulle vise sig at blive rigtig glad for barnet, uanset om I bliver sammen eller ej.
Jeg ved ikke, hvilke psykiske problemer du har, og om de skulle forhindre dig at blive en god mor.
Men din logik om at vente med at få barn, til du er tilbage på arbejdsmarkedet, er da ikke helt logisk! Det bliver nok ikke nemmere af det, hverken arbejdsliv eller babyliv..
Jeg har også haft alvorlige psykiske problemer. Gik helt ned efter et kæresteophør med depression og psykose og var syg i rigtig lang tid, fik en fornem skizofreni-diagnose. Mødte en ny kæreste og blev langsomt rask igen.
I de næste år havde jeg det fint nok. Fik en datter. Men min kæreste og jeg havde også nogle samlivsproblemer.
Så blev jeg gravid med en søn - trods prævention! Vores datter var kun 15 mdr, og det var slet ikke som planlagt. I løbet af graviditeten blev jeg syg igen. Rigtigt syg, og kunne ikke passe min datter. Faderen tog selvfølgelig over, men fødeafdelingen på hospitalet, hvor jeg havde født min søn, blandede kommunen ind i sagen, og kommunen truede med at familieanbringe børnene. I sidste øjeblik fik faderen afværget det mod at lade sig indskrive på familieobservationshjem.
Alt det gjorde mig endnu mere syg, og chokket fik mig til at glemme hele min fortid. Lyder mærkeligt? Jeg kunne ikke huske noget af mit liv, fra før jeg fik min søn. De første uger, efter at min kæreste og børn flyttede på familieobs, husker jeg heller intet fra overhovedet. Nå, så fik jeg lov at flytte hen til dem, da jeg fik det bedre, og siden kunne vi tage hjem igen.
Det var vores livs helvede! Aldrig har vi været så bange.. Men ved du hvad? Vi har aldrig, aldrig fortrudt, at vi fik vores søn[l]
Ja, nu har jeg vist sagt min mening - du er meget velkommen til at kommentere🙂

Bare det overhovedet at komme ud igen fra et familieobservationshjem MED sine børn er for lagt størstedelen, der takker ja til "hjælpen" ren utopi.
Du er mere en blåstemplet som egnet forældre. [f][s][f]

Man kommer sjældent hjem fra familieobs. med børnene. Men det vidste vi ikke dengang - Heldigvis[:|] Jeg har talt med andre, som i den grad har følt sig dømt på forhånd på familieobs.

i skal sætte jer ned og se 9 måneder med Hugh Grant!
Måske går der en prås op fo din kæreste. Hvis han da har selvironi?
Håber i finder en løsning 😮
Løvemor

Ingen reagerer ens på en abort. Nogle har det fint med det - og lever videre uden mén, men rigtig mange kvinder får senfølger af en abort. Psykiske mén. Der er lavet en stor undersøgelse omkring de psykiske følgevirkninger af abort - og rigtig mange oplever angst, depression og andre forstyrrelser, som kommer til at følge dem i mange år frem. Grunden til at jeg ved noget om alle disse ting er, at jeg selv fik en abort for 2 år siden. Troede det var det rigtige valg, men opdagede efterfølgende, at jeg ikke kunne leve med det jeg havde gjort..... men da var det jo ligesom for sent. Ingen vej tilbage. Fik en medicinsk abort, hvor jeg i 8 uge aborterede "fostret" hjemme på badeværesesgulvet. Moderkage og det lille 1 cm foster var næsten intakt. Kunne se alt, kunne se hvad der var færdigdannet - og hvad endnu manglede. Meget meget sindsoprivende. Det syn forfølger mig stadig. Tænk.... jeg har slået mine store børns lillesøster/bror ihjel....
Nå, men det korte og det lange er, at jeg endte med en psykiatrisk diagnose - og fik hjælp. Det har taget mig 2 år at komme videre - og er nu en glad mor igen - en dygtig kollega på mit arbejde osv osv.
Jeg ville aldrig få en abort igen.... og man ved aldrig hvor man ender - for man kender ikke sig selv før man har været der.

Hej
Jeg tror jeg kan prøve at lave en fordele og ulempe liste til dig...
Fordele: et barn...
Ulempe: at du måake kan komme længere ned i din sygdom, og have svært ved at tage dig af det, det kommer i familiepleje og kommer måske til at udvikle sig påvirket af den situation den har været igennem...
(jeg skriver dette fordi jeg i min familie har et par vidunderlige gudforældre der er plejeforældre og hvis jeg havde styr på hvor mange halvfætre og kusiner jeg har haft pga forældre med psykiske problemer og de derfor ikke kunne klare dem ville jeg fortælle dig men det er på den forkerte side af tyve...)
det jeg syntes du skal gøre er at få en abort, og så smid ham din kæreste ud...
set fra min side af skærmen lyder han ikke støttende, som det er du har brug for.
lille ven du skal starte på et nyt kapitel af dit liv. kram

Godt gået Trunte 🙂
Jeg anede ikke der var noget der hed familieobservationshjem?
Jeg tror engang imellem at de offentlige myndigheder gør mere skade end gavn i det de kalder "Hjælpens tjeneste!" Men det er en helt anden debat.
Børn er det hele værd er essensen af denne debat 🙂
Løvemor

At man har slået en søskende ihjel. Jeg overvejede selv abort i ca tre sekunder, da jeg var gravid med nr. 2 fordi vi var på vej fra hinanden. Mine flyttekasser var hentet. Men så fik jeg øje på min datter og tænkte, det er sådan et vidunder du fjerner, så var den skrinlagt.
Jeg har så kunnet nøjes med i 27 år at have dårlig samvittighed over at have haft tanken....😃
Nej - jeg har heller aldrig kunnet gøre det. Det er helt fint, vi har den frie abort, så det ikke er med livet som indsats, en ødelagt ungdom, en moderløs søskendeflok og andre gebrækkeligheder, der var gældende inden den blev indført, men den er ikke noget, jeg har kunne benytte.
Flyttekasserne blev iøvrigt tilbageleveret og 1½ år senere fik vi nr. 3. 🙂

Det er korrekt. Børn er værdifulde, men de er vel også så værdifulde, at hvis der er størst chance for, at der dømmes familiepleje, skal disse små værdifulde så til verden? Skal sådan en lille sjæl slæbes gennem alt det, fordi mors planlægning slog fejl?
Trunte er unik. Hendes historie er der ikke mange, der kommer til at gentage, men jeg synes også hendes mand, makker, partner, skal have det der tilkommer ham - og uden ham er der nok ikke mange odds for, det var gået godt.
Trådstarteren har ingen støtte, men en idiot der truer.

Du skriver: "Jeg har sagt til ham, at det er i orden, og at jeg vil oplyse barnets far som ukendt..."
Der har du gjort regning uden vært. Det du synes er i orden, synes samfundet ikke er i orden og du bliver straffet for det. Er du klar over det?
Oplyser du faderen som ukendt, bliver du indkaldt til afhøring. Ender den med at du nægter at oplyse faderens navn, får du en bøde. Det må kvinder nemlig ikke - altså undlade af holde styr på, hvem der laver børn på dem. Det kommer måske som en overraskelse i 2009, men det er tilfældet.
Går de så igang med at undersøge sagen nærmere - og det gør de. Så er det nærliggende at indklde den mand du har boet sammen med til en snak - synes du ikke? Konkluderer man at han er sandsynligvis faderen, så bliver han indkaldt igen, når barnet er født. Viser det sig så, at han er faderen, så bonner det store bødehæfte. Du kan faktisk idømmes op til et ½ års fængsel, men det er vist mange år siden det er set.
Når det hele så er overstået, så er du dømt som uvederhæftig og han er sat i børnpenge. Vil du stadig mene det "er i orden"???
Jeg tror ikke, du ved, hvad du har sagt ja til, for du har ikke undersøgt det. Ved du hvad du siger ja til, hvis du siger ja til barn på nuværende tidspunkt i dit liv?

hej - Jeg føler med dig!! du fortæller ikke hvilke problemer du har psykisk..men hvis det er noget med depression.. kunne det tænkes at du er fanget i et forhold til den kæreste du har.. så ud med ham , kom til hægterne og nyd at du er gravid og når tiden er der vil du aldrig ønske det anderledes!!! Husk at fortælle dig selv du er et godt menneske og du skal passe på dig selv for ingen andre gør det for dig!!