Vandringsmanden
På Livets landevej
gik en vandringsmand
og da natten faldt på
lagde han sig til at sove
under et nyudsprunget blomstertræ.
Dagen begyndte sit morgengry
og solens stråler, med fuglesang,
vækkede ham blidt af hans drømmesøvn.
Solen vandrede på himmelhvælvet
og formiddagen var endnu ung,
da vandringsmanden på sin vej,
for første gang i lange tider
mødte et menneske.
Mennesket han så for sine øjne
var et rigt menneske
rigt på religioner
og det sagde:
"Vil du have husly for natten
er du velkommen i min bolig
og vær ikke bange
dersom du ved min bolig
ser tusinder af kommende gæster
for der er også plads til dig.
Du kan endvidere selv vælge
et hvilket som helst værelse.
Der er et for katolicisme,
et for protestantisme,
et for islam,
et for hinduisme,
et for jødedom
og alle de andre.
Så kom du blot hjem til mig"
Vandringsmanden sagde: "Jo tak!"
og de skiltes.
Solen vandrede videre
og stod højt på himlen
da vandringsmanden
igen mødte et menneske.
Mennesket var rigt som det forrige,
men denne gang på politik
og det sagde:
"Dersom du søger husly for natten
er du velkommen i min bolig
og vær ikke bange,
når du kommer til min bolig
og ser tusinder af kommende gæster
for der er også plads til dig.
Der er mange værelser i min bolig
og du kan vælge et hvilket som helst,
du selv synes passer dig.
Der er et værelse for konservatisme,
et for socialisme,
et for liberalisme,
et for nazisme
og mange mange andre.
Kom du kun trygt til mig."
Vandringsmanden sagde: "Jo tak!"
og de skiltes
Solen gik sin vante gang
og det blev eftermiddag,
da vandringsmanden
for tredje gang
mødte et menneske.
Dette menneske var anderledes end de forrige
for dette var fattigt
og til vandringsmanden sagde det:
"Kære vandringsmand,
dersom du søger husly for natten
er du velkommen i min bolig
og vær ikke bange for pladsmangel,
for det er sjældent jeg får besøg.
Så kom du kun,
men du må tage dig til takke
med min usle bolig.
"Tak for dit tilbud!"
Sagde vandringsmanden
og de skiltes.
Solen begyndte at gå ned
og natten kom så småt.
Vandringsmanden kom til boligen
det første rige menneske ejede.
Han så mange mennesker
i fine klæder og med pragt,
der var på vej i boligen ind,
en stor og udsmykket bygning
- med en port - stor og smuk.
Han så på sit tøj og sagde:
"Mit tøj er laset og pjaltet
så af bagindgangen jeg vil gå
for hovedindgangen er for dem
der kommer med pomp og pragt."
Han kom om bag boligen og så
…Ja - han så et syn han sent vil glemme,
for boligen var en kulisse
og folkene med pomp og pragt
gik rundt med nøgne kroppe.
Vandringsmanden gik sin vej
og kom til det andet rige menneskes bolig.
Her skete det selv samme
som hos det forrige rige menneske
og han blev meget ked,
for husly kunne han nu ikke få.
Men som øjnene vendes til mindre lys
efter solens styrke og kraft
vendes også hans sind til fornuft
efter den megen pomp og pragt.
Han havde rent glemt
det fattige menneskes tilbud.
Mørkt var det nu rigtigt blevet
og svært var det tillige
at finde den fattiges bolig.
Vandringsmanden gik og gik
og fik pludselig, imellem nogle træer,
et lysglimt at se.
Han stod nu ved den fattiges bolig
og hvor ussel den var.
Taget var hullet og væggene skæve,
dør var der intet af
og midt på gulvet var et bål
hvorover en gryde hang
med den lifligste suppe.
Vandringsmanden bankede på og råbte
"ER HER NOGEN!"
men ingen svarede.
Han gik ind og satte sig, for han tænkte,
at når jeg har fået tilbudet om husly for natten
er det ej forkert at gå ind at vente.
Han ventede og ventede
og blev mere og mere sulten.
Til sidst kunne han ikke lade være
han spiste af den varme suppe
og hvor gjorde den godt.
Han ventede endnu en lang stund,
men blev mere og mere træt
og lagde sig til at sove.
Næste dag vågnede han under træet
han havde sovet under natten før,
- hvor underligt og sært.
Dersom du er vandringsmanden
hvem er da de tre mennesker
du møder på din vandring
på Livets landevej?
gik en vandringsmand
og da natten faldt på
lagde han sig til at sove
under et nyudsprunget blomstertræ.
Dagen begyndte sit morgengry
og solens stråler, med fuglesang,
vækkede ham blidt af hans drømmesøvn.
Solen vandrede på himmelhvælvet
og formiddagen var endnu ung,
da vandringsmanden på sin vej,
for første gang i lange tider
mødte et menneske.
Mennesket han så for sine øjne
var et rigt menneske
rigt på religioner
og det sagde:
"Vil du have husly for natten
er du velkommen i min bolig
og vær ikke bange
dersom du ved min bolig
ser tusinder af kommende gæster
for der er også plads til dig.
Du kan endvidere selv vælge
et hvilket som helst værelse.
Der er et for katolicisme,
et for protestantisme,
et for islam,
et for hinduisme,
et for jødedom
og alle de andre.
Så kom du blot hjem til mig"
Vandringsmanden sagde: "Jo tak!"
og de skiltes.
Solen vandrede videre
og stod højt på himlen
da vandringsmanden
igen mødte et menneske.
Mennesket var rigt som det forrige,
men denne gang på politik
og det sagde:
"Dersom du søger husly for natten
er du velkommen i min bolig
og vær ikke bange,
når du kommer til min bolig
og ser tusinder af kommende gæster
for der er også plads til dig.
Der er mange værelser i min bolig
og du kan vælge et hvilket som helst,
du selv synes passer dig.
Der er et værelse for konservatisme,
et for socialisme,
et for liberalisme,
et for nazisme
og mange mange andre.
Kom du kun trygt til mig."
Vandringsmanden sagde: "Jo tak!"
og de skiltes
Solen gik sin vante gang
og det blev eftermiddag,
da vandringsmanden
for tredje gang
mødte et menneske.
Dette menneske var anderledes end de forrige
for dette var fattigt
og til vandringsmanden sagde det:
"Kære vandringsmand,
dersom du søger husly for natten
er du velkommen i min bolig
og vær ikke bange for pladsmangel,
for det er sjældent jeg får besøg.
Så kom du kun,
men du må tage dig til takke
med min usle bolig.
"Tak for dit tilbud!"
Sagde vandringsmanden
og de skiltes.
Solen begyndte at gå ned
og natten kom så småt.
Vandringsmanden kom til boligen
det første rige menneske ejede.
Han så mange mennesker
i fine klæder og med pragt,
der var på vej i boligen ind,
en stor og udsmykket bygning
- med en port - stor og smuk.
Han så på sit tøj og sagde:
"Mit tøj er laset og pjaltet
så af bagindgangen jeg vil gå
for hovedindgangen er for dem
der kommer med pomp og pragt."
Han kom om bag boligen og så
…Ja - han så et syn han sent vil glemme,
for boligen var en kulisse
og folkene med pomp og pragt
gik rundt med nøgne kroppe.
Vandringsmanden gik sin vej
og kom til det andet rige menneskes bolig.
Her skete det selv samme
som hos det forrige rige menneske
og han blev meget ked,
for husly kunne han nu ikke få.
Men som øjnene vendes til mindre lys
efter solens styrke og kraft
vendes også hans sind til fornuft
efter den megen pomp og pragt.
Han havde rent glemt
det fattige menneskes tilbud.
Mørkt var det nu rigtigt blevet
og svært var det tillige
at finde den fattiges bolig.
Vandringsmanden gik og gik
og fik pludselig, imellem nogle træer,
et lysglimt at se.
Han stod nu ved den fattiges bolig
og hvor ussel den var.
Taget var hullet og væggene skæve,
dør var der intet af
og midt på gulvet var et bål
hvorover en gryde hang
med den lifligste suppe.
Vandringsmanden bankede på og råbte
"ER HER NOGEN!"
men ingen svarede.
Han gik ind og satte sig, for han tænkte,
at når jeg har fået tilbudet om husly for natten
er det ej forkert at gå ind at vente.
Han ventede og ventede
og blev mere og mere sulten.
Til sidst kunne han ikke lade være
han spiste af den varme suppe
og hvor gjorde den godt.
Han ventede endnu en lang stund,
men blev mere og mere træt
og lagde sig til at sove.
Næste dag vågnede han under træet
han havde sovet under natten før,
- hvor underligt og sært.
Dersom du er vandringsmanden
hvem er da de tre mennesker
du møder på din vandring
på Livets landevej?