var det ik min egen skyld kæresten sparker til mig
Man ligger som man selv har redt.... er der et ordsprog, der siger.
Det hele eskalerede for 4 dage siden. Min kæreste og jeg havde aftalt at vi skulle i byen sammen og det glædede jeg mig til, men glæden blev hurtig afløst af andre følelser, for jeg var træt og ikke oplagt på dagen, men kæresten prikkede til mig og sagde det nok skulle blive sjovt....ok sagde jeg, men da et par af hans venner kom forbi som aftalt og igen igen kunne jeg som altid sidde og passe mig selv, da de altid falder snakken ind på arbejde og taler om fælles venner osv...
Jeg blev mere og mere i dårligt humør og da de spurgte om vi skulle tage afsted i byen, kom orderne ud af mig i en lang talestrøm, at jeg ikke have lyst og at jeg var træt af, at jeg altid kunne sidde for mig selv imens de snakkede om noget jeg ikke kunne snakke med om.... kæresten mente at jeg bare kunne invitere en veninde over hos ham, men det er ikke så let, for alle dem jeg kende har mindre børn, mand og går sjældent i byen... jeg sagde at jeg synes godt om min kærestes venner, men var træt af, at næsten hver fredag og lørdag sad hans venner her og drak øl....
Kærestens venner smuttede og jeg pakkede mine ting sammen og ville køre hjem til mig selv, havde kun drukket 1/2 øl og så skændes vi højlydt....det udformede sig til, at jeg blev så rasende på min kæreste, at jeg slog ham med knytnæve flere gange på skuldrerne og jeg sparkede til nogle tomme øldåser..... så blev kæresten så rasende, som jeg aldrig har set ham før, han skubbede til mig og sagde jeg skulle samle posen op og det jorde jeg, men han skubbede yderlige til mig rundt i køkkenet og jeg blev så bange for at han ville slå mig halvt ihjæl....
efter lidt tid gik vi i seng, men her startede skænderierne forfra og jeg slog ham endnu engang på skuldrene og nappede ham til blods. Jeg var rasende på ham, jeg følte at jeg kun var god nok nogle gange, at han næsten hver weekend render i byen som sådan en teenager, selvom han nærmer sig de 50. Alting skal altid gå efter hans ego hoved, så det hele steg mig til hovedet. Jeg har aldrig tidligere slået en kæreste, men det slog bare klik for mig og det gjorde det også for kæresten, for da jeg slog ham inde i sengen, sparkede han med sit knæ mig på benet og hoften et par gange.... og det er 4 dage siden og det gør stadig noget ondt, når jeg ligger på siden...
Jeg ville i dag prøve at snakke med ham om hvad der egentlig skete for 4 dage siden, men han ville ikke længere snakke om det, jeg spurgte om han ikke havde det dårligt med det, men det sagde han nej til og jeg kunne se i hans øjne, at han mente det, han gav også udtryk for, at han ikke havde det dårligt over, at han havde sparket til mig, han mente at det var min egen skyld.... jeg tænker hvordan kan man være så kold og kynisk-er der en lille psykopat gemt i ham!!!!!!! jeg har det stadig meget meget dårligt over hændelsen, så slemt at jeg ind imellem føler mig ved siden af mig selv og angst og kunne ikke sove i nat for bare gråd, dårlig samvittighed og ikke mindst fordi kæresten virker så ligeglad med det der skete, selvom han siger han elsker mig.
Jeg havde lige brug for at lette mit hjerte, for jeg har ikke snakket med nogen om det, fordi det er flovt og selvom jeg ikke burde slå ham på skulderne, så kan jeg ikke begribe, at en mand, der er meget stærkere end mig kan finde på at sparke så hårdt til mig, at det stadig efter 4 dage gør ondt endnu....
Jeg er taget hjem til mig selv, for jeg magter ikke lige dette forhold mere lige pt. synes der er ødelagt noget mellem os... og jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg kan styre mine tanker, som kører i ring omkring slagsmålet mellem os-så kom gerne med konstruktive meldinger....
Det hele eskalerede for 4 dage siden. Min kæreste og jeg havde aftalt at vi skulle i byen sammen og det glædede jeg mig til, men glæden blev hurtig afløst af andre følelser, for jeg var træt og ikke oplagt på dagen, men kæresten prikkede til mig og sagde det nok skulle blive sjovt....ok sagde jeg, men da et par af hans venner kom forbi som aftalt og igen igen kunne jeg som altid sidde og passe mig selv, da de altid falder snakken ind på arbejde og taler om fælles venner osv...
Jeg blev mere og mere i dårligt humør og da de spurgte om vi skulle tage afsted i byen, kom orderne ud af mig i en lang talestrøm, at jeg ikke have lyst og at jeg var træt af, at jeg altid kunne sidde for mig selv imens de snakkede om noget jeg ikke kunne snakke med om.... kæresten mente at jeg bare kunne invitere en veninde over hos ham, men det er ikke så let, for alle dem jeg kende har mindre børn, mand og går sjældent i byen... jeg sagde at jeg synes godt om min kærestes venner, men var træt af, at næsten hver fredag og lørdag sad hans venner her og drak øl....
Kærestens venner smuttede og jeg pakkede mine ting sammen og ville køre hjem til mig selv, havde kun drukket 1/2 øl og så skændes vi højlydt....det udformede sig til, at jeg blev så rasende på min kæreste, at jeg slog ham med knytnæve flere gange på skuldrerne og jeg sparkede til nogle tomme øldåser..... så blev kæresten så rasende, som jeg aldrig har set ham før, han skubbede til mig og sagde jeg skulle samle posen op og det jorde jeg, men han skubbede yderlige til mig rundt i køkkenet og jeg blev så bange for at han ville slå mig halvt ihjæl....
efter lidt tid gik vi i seng, men her startede skænderierne forfra og jeg slog ham endnu engang på skuldrene og nappede ham til blods. Jeg var rasende på ham, jeg følte at jeg kun var god nok nogle gange, at han næsten hver weekend render i byen som sådan en teenager, selvom han nærmer sig de 50. Alting skal altid gå efter hans ego hoved, så det hele steg mig til hovedet. Jeg har aldrig tidligere slået en kæreste, men det slog bare klik for mig og det gjorde det også for kæresten, for da jeg slog ham inde i sengen, sparkede han med sit knæ mig på benet og hoften et par gange.... og det er 4 dage siden og det gør stadig noget ondt, når jeg ligger på siden...
Jeg ville i dag prøve at snakke med ham om hvad der egentlig skete for 4 dage siden, men han ville ikke længere snakke om det, jeg spurgte om han ikke havde det dårligt med det, men det sagde han nej til og jeg kunne se i hans øjne, at han mente det, han gav også udtryk for, at han ikke havde det dårligt over, at han havde sparket til mig, han mente at det var min egen skyld.... jeg tænker hvordan kan man være så kold og kynisk-er der en lille psykopat gemt i ham!!!!!!! jeg har det stadig meget meget dårligt over hændelsen, så slemt at jeg ind imellem føler mig ved siden af mig selv og angst og kunne ikke sove i nat for bare gråd, dårlig samvittighed og ikke mindst fordi kæresten virker så ligeglad med det der skete, selvom han siger han elsker mig.
Jeg havde lige brug for at lette mit hjerte, for jeg har ikke snakket med nogen om det, fordi det er flovt og selvom jeg ikke burde slå ham på skulderne, så kan jeg ikke begribe, at en mand, der er meget stærkere end mig kan finde på at sparke så hårdt til mig, at det stadig efter 4 dage gør ondt endnu....
Jeg er taget hjem til mig selv, for jeg magter ikke lige dette forhold mere lige pt. synes der er ødelagt noget mellem os... og jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg kan styre mine tanker, som kører i ring omkring slagsmålet mellem os-så kom gerne med konstruktive meldinger....