Var Jesus virkelig Guds søn? Hvad siger Bibelen?
Med fast overbevisning sagde apostelen Peter til Jesus: „Du er Messias, den levende Guds søn.“ (Mattæus 16:16) Det er blot ét af mange eksempler på at Jesus i Bibelen omtales som Guds søn, en betegnelse der er delte meninger om blandt religiøse mennesker.
Mange som mener at Jesus Kristus er Gud, har svært ved at forklare hvorfor han kaldes Guds søn. Det er indlysende at han ikke kan være begge dele. Andre betragter Jesus som en vigtig historisk person, en klog mand eller måske endda en sand profet fra Gud, men ikke andet. Hvad siger Bibelen om Jesus? Har det nogen betydning hvad man tror?
Af Bibelen fremgår det at der har været en tid hvor Gud var alene. I sin kærlighed besluttede han at videregive liv ved at blive far — men ikke på menneskelig vis. Hvordan så? Jehova gjorde brug af sin uudgrundelige skabermagt til at frembringe en fornuftbegavet åndeskabning, „Guds skaberværks begyndelse“, som vi nu kender under navnet Jesus Kristus. (Åbenbaringen 3:14; Ordsprogene 8:22) Eftersom Jesus blev skabt direkte af Gud mens Gud var helt alene, kan Jesus med rette kaldes „en enestefødt søn“ og „al skabnings førstefødte“. — Johannes 1:14; Kolossenserne 1:15.
Det er derfor klart at Jesus som den første af Guds skabninger ikke kan være Skaberen selv, den „eneste Gud“. (1 Timoteus 1:17) Men Gud gav sin søn mange privilegier. For eksempel var det gennem ham at Gud skabte „alt andet“, ja selv englene. Disse engle kaldes ’gudssønner’ eftersom det er Jehova Gud der er deres egentlige livgiver. — Kolossenserne 1:16; Job 1:6; 38:7.
Efter at Gud havde beredt jorden til menneskene, var det øjensynlig til sin førstefødte søn han sagde: „Lad os frembringe mennesker i vort billede.“ (1 Mosebog 1:26; Ordsprogene 8:22-31) Jehova skabte følgelig også sin første jordiske søn, Adam, ved hjælp af den åndeskabning der senere skulle blive Jesus. — Lukas 3:38.
Apostelen Johannes oplyser at Guds åndesøn til den fastsatte tid „blev . . . kød og boede iblandt os“. (Johannes 1:14) For at denne forandring i Jesu natur kunne finde sted, overførte Gud mirakuløst Jesu liv fra himmelen til den jødiske jomfru Marias moderliv. På den måde forblev Jesus, skønt han var menneske, Guds søn. Eftersom det var Gud, og ikke en jordisk far, der gav Jesus livet, var Jesus desuden født fuldkommen, uden synd. ’Det der fødes, skal kaldes helligt, Guds søn,’ sagde engelen Gabriel til Maria. — Lukas 1:35; Hebræerne 7:26.
Mens Jesus var menneske af kød og blod, kom der fra Gud selv en bekræftelse af at han var Guds søn. Da Jesus blev døbt, så Johannes Døber at himlene åbnedes, og han hørte en stemme fra himmelen sige: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ (Mattæus 3:16, 17) Derfor kunne Johannes sige til sine disciple: „Jeg har selv set det, og jeg har vidnet om at han er Guds søn.“ — Johannes 1:34.
Under sin jordiske tjeneste udbasunerede Jesus ikke at han var Messias, Guds søn. (Markus 8:29, 30) Han gav folk mulighed for selv at drage den slutning når de lyttede til hans lære, betragtede hans måde at leve på og var vidne til hans mange mirakler, hvoraf de fleste fandt sted i fuld offentlighed. For eksempel kurerede han „alle som havde det dårligt, som var plagede af forskellige sygdomme og pinsler“. (Mattæus 4:24, 25; 7:28, 29; 12:15) Blinde, døve, halte og syge kom til Jesus, og han kurerede dem. Han oprejste endog døde! (Mattæus 11:4-6) Under en voldsom storm gik Jesus mirakuløst på vandet for øjnene af sine disciple, og han fik vinden og bølgerne til at lægge sig. Denne magtdemonstration fik hans disciple til at sige til ham: „Du er virkelig Guds søn.“ — Mattæus 14:24-33.
Hvorfor overførte Gud sin enestefødte søn fra himmelen til jorden for til sidst at lade ham lide en grusom død? „For at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv,“ svarer Bibelen. (Johannes 3:16) Ja, kun ved at dø kunne Jesus „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Mattæus 20:28) Der er i sandhed ingen i hele menneskehedens historie som har vist større kærlighed end Jehova og hans førstefødte søn. — Romerne 8:32.
Efter Jesu død blev det på en kraftfuld og særlig måde fastslået at Jesus var Guds søn, nemlig ved hans „opstandelse fra de døde“, hans tilbagevenden til livet som en åndelig søn af Gud. (Romerne 1:4; 1 Peter 3:18) Da Jesus havde ventet tålmodigt ved sin Faders side i næsten nitten hundrede år, blev han indsat som konge i Guds rige — et himmelsk styre som snart vil herske over hele jorden. — Salme 2:7, 8; Daniel 7:13, 14.
Vil du gerne opnå Guds magtfulde søns gunst? Så vil vi tilskynde dig til at undersøge hans lære og leve efter den. Jesus sagde selv: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Ja, det har virkelig stor betydning hvad man tror om Guds søn. — Johannes 3:18; 14:6; 1 Timoteus 6:19.
Mange som mener at Jesus Kristus er Gud, har svært ved at forklare hvorfor han kaldes Guds søn. Det er indlysende at han ikke kan være begge dele. Andre betragter Jesus som en vigtig historisk person, en klog mand eller måske endda en sand profet fra Gud, men ikke andet. Hvad siger Bibelen om Jesus? Har det nogen betydning hvad man tror?
Af Bibelen fremgår det at der har været en tid hvor Gud var alene. I sin kærlighed besluttede han at videregive liv ved at blive far — men ikke på menneskelig vis. Hvordan så? Jehova gjorde brug af sin uudgrundelige skabermagt til at frembringe en fornuftbegavet åndeskabning, „Guds skaberværks begyndelse“, som vi nu kender under navnet Jesus Kristus. (Åbenbaringen 3:14; Ordsprogene 8:22) Eftersom Jesus blev skabt direkte af Gud mens Gud var helt alene, kan Jesus med rette kaldes „en enestefødt søn“ og „al skabnings førstefødte“. — Johannes 1:14; Kolossenserne 1:15.
Det er derfor klart at Jesus som den første af Guds skabninger ikke kan være Skaberen selv, den „eneste Gud“. (1 Timoteus 1:17) Men Gud gav sin søn mange privilegier. For eksempel var det gennem ham at Gud skabte „alt andet“, ja selv englene. Disse engle kaldes ’gudssønner’ eftersom det er Jehova Gud der er deres egentlige livgiver. — Kolossenserne 1:16; Job 1:6; 38:7.
Efter at Gud havde beredt jorden til menneskene, var det øjensynlig til sin førstefødte søn han sagde: „Lad os frembringe mennesker i vort billede.“ (1 Mosebog 1:26; Ordsprogene 8:22-31) Jehova skabte følgelig også sin første jordiske søn, Adam, ved hjælp af den åndeskabning der senere skulle blive Jesus. — Lukas 3:38.
Apostelen Johannes oplyser at Guds åndesøn til den fastsatte tid „blev . . . kød og boede iblandt os“. (Johannes 1:14) For at denne forandring i Jesu natur kunne finde sted, overførte Gud mirakuløst Jesu liv fra himmelen til den jødiske jomfru Marias moderliv. På den måde forblev Jesus, skønt han var menneske, Guds søn. Eftersom det var Gud, og ikke en jordisk far, der gav Jesus livet, var Jesus desuden født fuldkommen, uden synd. ’Det der fødes, skal kaldes helligt, Guds søn,’ sagde engelen Gabriel til Maria. — Lukas 1:35; Hebræerne 7:26.
Mens Jesus var menneske af kød og blod, kom der fra Gud selv en bekræftelse af at han var Guds søn. Da Jesus blev døbt, så Johannes Døber at himlene åbnedes, og han hørte en stemme fra himmelen sige: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ (Mattæus 3:16, 17) Derfor kunne Johannes sige til sine disciple: „Jeg har selv set det, og jeg har vidnet om at han er Guds søn.“ — Johannes 1:34.
Under sin jordiske tjeneste udbasunerede Jesus ikke at han var Messias, Guds søn. (Markus 8:29, 30) Han gav folk mulighed for selv at drage den slutning når de lyttede til hans lære, betragtede hans måde at leve på og var vidne til hans mange mirakler, hvoraf de fleste fandt sted i fuld offentlighed. For eksempel kurerede han „alle som havde det dårligt, som var plagede af forskellige sygdomme og pinsler“. (Mattæus 4:24, 25; 7:28, 29; 12:15) Blinde, døve, halte og syge kom til Jesus, og han kurerede dem. Han oprejste endog døde! (Mattæus 11:4-6) Under en voldsom storm gik Jesus mirakuløst på vandet for øjnene af sine disciple, og han fik vinden og bølgerne til at lægge sig. Denne magtdemonstration fik hans disciple til at sige til ham: „Du er virkelig Guds søn.“ — Mattæus 14:24-33.
Hvorfor overførte Gud sin enestefødte søn fra himmelen til jorden for til sidst at lade ham lide en grusom død? „For at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv,“ svarer Bibelen. (Johannes 3:16) Ja, kun ved at dø kunne Jesus „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Mattæus 20:28) Der er i sandhed ingen i hele menneskehedens historie som har vist større kærlighed end Jehova og hans førstefødte søn. — Romerne 8:32.
Efter Jesu død blev det på en kraftfuld og særlig måde fastslået at Jesus var Guds søn, nemlig ved hans „opstandelse fra de døde“, hans tilbagevenden til livet som en åndelig søn af Gud. (Romerne 1:4; 1 Peter 3:18) Da Jesus havde ventet tålmodigt ved sin Faders side i næsten nitten hundrede år, blev han indsat som konge i Guds rige — et himmelsk styre som snart vil herske over hele jorden. — Salme 2:7, 8; Daniel 7:13, 14.
Vil du gerne opnå Guds magtfulde søns gunst? Så vil vi tilskynde dig til at undersøge hans lære og leve efter den. Jesus sagde selv: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Ja, det har virkelig stor betydning hvad man tror om Guds søn. — Johannes 3:18; 14:6; 1 Timoteus 6:19.