Ved ikke rigtig hvad jeg føler

Ja som overskriften nok fortæller så ved jeg ikke helt rigtig hvad jeg føler!
jeg har været sammen med min kæreste i et halvt år nu, og vores nyforelskelse har lagt sig. Gjorde den faktisk allerede efter 3måneder, de sidste 3 måneder har det så svinget frem og tilbage - nogen dage er jeg SIKKER PÅ JEG ELSKER HAM, andre dage kan jeg gå ligeglad rundt og slet ikke tænke så meget på ham. Jeg er blevet fortalt at det er meget normalt at man tilligt i forholdet tvivler efter nyforelskelsen har lagt sig, og at man bar skal give det tid, for under nyforelskelsen der ser det hele jo perfekt ud og man er "blind", efter den er man ved at se både de gode og dårlige sider af personen som man enten kan vælge at tag med sig eller lade blive ..
Jeg var head over heels forelsket i ham, der var tider hvor jeg tudede hvis han ikke kunne være sammen eller når han ikke svarede! .. men nu er han altså begyndt at gå mig på nerverne, altså jeg bliver let irritereret på ham, (tror nok det skyldes at vi ses ret tit)ting han sagde der sårede mig ret meget rammer mig ikke så hårdt som før, jeg kan virke ret ligeglad.. Han var virkelig et svin i starten nu er han faktisk rigtig sød, og jeg er begyndt at være lidt led, det fordi jeg til tider føler mig lidt tom ind imellem men når jeg så tænker over det så er det ikke kun med ham men med alt!.
Jeg har to storsøstre, der fortalte mig at det er normalt men den tvivl og den forhåbelig med tiden vil forsvinde - for til tider ved man ikke hvad man har før man har mistet det..
men de tider hvor jeg kan føle mig tom er som i denne her situtation, som jeg gerne vil fortælle om. Det er sådan at mine forældre er imod at jeg sover hos min kæreste - så vi aftalte at jeg skulle snige mig ud og så tag over til ham, jeg ville tag bussen halv 12 og være hos ham kl halv 1. Selvfølgelig regner jeg med at han vil hente mig på stationen selvom han bor 10min væk med gå ben, så siger han at han ikke kan det fordi hans mor nok hører ham når han går ud af døren og bliver sur da det er så sent. Hold kæft hvor følte jeg mig bar dum!
1. JEG HAR FØR LØJET UTALLIGE! GANGE FOR MINE FORÆLDRE FOR AT KU SOVE HJEMME VED HAM
2. NU VIL JEG SNIGE MIG UD, OG SELV KOMME MIDT OM NATTEN OG HAN KAN IKKE EN GANG KOMME PÅ STATIONEN OG HENTE MIG?! - der er sku mange psykopater ude om natten tænk hvis der skete mig noget, det sårede mig og skuffet mig at han ikke ville tag chancen med at hans mor måske ville blive sur hvis han hentede mig, for er sikker på hun nok hellere ville have han gik ud for at hente mig midt om natten end at der skete mig noget på vej over hos ham!!
Blev bare utrolig skuffet, og sagde så jeg ikke ville komme alligevel!
Ja altså mine spørgsmål er.
1. Er det normalt at tvivle på om man elsker sin kæreste, især efter forelskelsen har lagt sig? og at det svinger lidt frem og tilbage (DET ER VIDENSKABLIGT BEVIDST AT MAN IKKE ER FORELSKET HELE TIDEN!,OG KENDER MANGE ÆLDRE PAR DER SELV SIGR DET IKKE BLIVER VED. SÅ PLEASE DROP DE KOMMENTAR MED "ÅH JEG ER STADIGVÆK FORELSKET EFTER 20ÅR" eller noget, det noget der kommer og går..)
2. Synes i det er lidt af en overdrivelse af mig at blive sur og skuffet fordi han ikke ville hente mig på stationen midt om natten?

1) nej det er ikke normalt at tvivle.
2) nej det er ikke en overdrivelse at være sur.

Jo, det er normalt at tvivle. Man kan sagtens føle at alt er skønt det ene øjeblik, men alligevel komme i tvivl et andet. I parforhold er der bare så mange ting som skal gå op i en højere enhed, og hvor er det svært at få opfyldt alle ens krav/behov på en og samme tid. Nogle gange må man gøre op med sig selv hvad der er vigtigst, og så vælge ud fra det.
Jeg har selv den dejligste kæreste og nyder hvert sekund vi har sammen, men alligevel kan jeg komme i tvivl om vi har en fremtid sammen. Forskellige værdier i livet kan være en hæmsko der gør, at det kan blive problematisk. Men, men, men, hvor er det svært at skulle vælge det skønne fra fordi man ikke kan med det uskønne. Elle bælle, mig fortælle😉

Helt ærligt! Du er et barn ...
Han er helt klart ikke noget for dig. Du er i tvivl, og ved mindste tvivl er sagen klar.
Du lyver for dine forældre for at sove hos ham. Igen helt klart, det er noget lort. Han er ikke noget for dig, når du ikke en gang kan være ærlig over for dine forældre i forbindelse med ham. Og så videre - og så videre.
Der er ikke mere at diskutere. Du er for ung til et seriøst forhold.

1. Ja, det er normalt at tvivle, det er jeg ret sikker på ALLE gør til tider.. Kærlighed er hårdt arbejde, og til tider kan man ønske "sin kæreste" til MÅNEN! Men kunsten er at bevare respekten i forholdet, og være god til at gå på kompromiser. (ja, og mange andre ting)
2. Ja, det er en overdrivelse at blive sur - HVIS du vil hentes så kan du starte ud med at sige: Jeg vil kun komme hvis du henter mig!
De bedste forhold er dem hvor folk gør noget for HINANDEN uden de forventer at få noget igen 😉 De bevare respekten, og har ikke urealistiske forventninger til hinanden - eller prøver at lave OM på hinanden - men kender hinandens værdier og har en naturlig balancegang i hverdagen.
I øvrigt hvis du er 20 år gammel, så skal du vil heller ikke ligefrem lyve eller snige dig ud om natten for at sove hos din kæreste???
[s]

det er normalt at man bliver lidt chokeret over at ny forelskelsen er væk og man synes det er lidt kedeligt men i tvivl om man elsker vedkommende? så er der noget galt vil jeg mene. Spørgsmålet er om det er fordi du er ung? nu ved jeg ikke hvor gammel du er men regner med du er under 18 siden du bor hjemme og ikke må sove hos din kæreste. Så antager at grunden til at du er i tvivl er fordi du er for ung og ikke klar til next step i forholdet som er en smule mere kedeligt. men at du er begyndt at blive irriteret på ham duer ikke. Det bør ikke havde noget at gøre med at i er for meget sammen for hvad så den dag i flytter sammen?

Det synes jeg egentlig ikke det er . For jeg har snakket med mange om det, og de siger at det er meget normalt - især efter nyforelskelsen har lagt sig. Det er her de store spørgsmål kommer frem som hvorvidt passer vi sammen? hvad har vi tilfælles? og elsker jeg ham? osv.. elske tager tid og vi har kun været sammen i 6måneder.
Nogen ville mene det er for tidligt at elske, andre vil mene det ikke er. Nogen siger at de altid er forelsket , nogen siger det ikke er umuligt, andre at det svinger, nogen siger det ikke er normalt at tvivle om man elsker en person, andre sig det er ..
tror det er forskelligt fra person til person..
så jeg tror jeg er fuldkommen normal ved at tvivle på hvorvidt jeg elsker ham til tider..