Velfærden er truet af de gamle

Fremtidens politiske kamp bliver ikke mellem venstre og højre, eller Kristendom og Islam. Om 20 – 25 år vil de fordelingspolitiske slagsmål stå mellem en stærk gruppe gamle nydere og en ”mindre stærk” gruppe ydere, som måske ikke ønsker at opretholde et højt skattetryk for at betale til en hulens masse gamle knarke, der egentlig er friske og rørige, men forventer at nyde deres velfortjente otium i stille luksus. :)
Det vil måske endda blive lakmus-prøven for samfundets sammenhængskraft. Måske skal vi til at tænke anderledes?
Er det rimeligt at raske og rørige mennesker skal fise den af, betalt af de unges arbejdsindsats?
Skal vi udsætte pensionsalderen til 70? Afskaffe efterløn og alle de herlige ordninger, der sender folk på alt for tidlig og evig forsørgelse? Eller hvad?
V.H. Modild

Når man læser dine øvrige indlæg, er det en nærliggende tanke, at du ved fokusering på ”ældrebyrden” vil aflede opmærksomheden fra ”Islambyrden”?
Ældre borgere skal lægges for had i stedet for Islam's fascistiske værdier?
”Er det rimeligt at raske og rørige mennesker skal fise den af, betalt af de unges arbejdsindsats?”
Hvad er moralen her? Det ligner: ”Yde efter evne og nyde efter behov”?
http://www.liberator.dk/art-detail.asp?A_Id=408
http://www.teorier.dk/tekster/marxisme-karl-marx-friedrich-engels.php
Men kommunismen er bevist at være ubrugelig.
Kapitalismen hvor drivkraften er egoisme har vist sig at være mest effektiv.
Desuden viser nutiden, at forandringerne i samfundet går så hurtigt, at det umuligt at forudsige fremtiden. Man kan ikke råde unge mennesker til en uddannelse, da ingen ved, om behovet for netop de specifikke kvalifikationer stadig vil være tilstede, når uddannelsen er færdig.
Måske er Danmark en kalifatstat om 25 år?
Det er en mulighed, at det kolossale fødselsoverskud i Mellemøsten og Nordafrika vil søge til Europa i løbet af de næste tyve til tredive år.
Flere hundrede millioner mennesker uden fremtidsudsigter i hjemlandene vil strømme til de rige lande. Muslimsk flertal i Europa år 2030?
De humanitære principper hindrer, at der gribes ind.
Alt tyder på, at det fornuftigste vil være at sikre størst mulig fleksibilitet, så man hurtigt kan indrette samfundet på de realiteter, der gives ved de foranderlige ydre rammer.
Ufravigelige principper kan vi ikke leve med.
Faste aldersgrænser duer ikke.
Langsigtet planlægning er ofte urealistisk, da forudsætningerne ændres.
Kan man overhovedet fastholde de velkvalificerede i de ti år, efter de er blevet tres år blot ved at sløjfe efterlønnen? Sådanne mennesker har ofte en betydelig formue på dette tidspunkt i deres liv.
Fravær af den samlede efterlønsydelse i perioden på ca 500000 kr vil næppe afholde dem fra at holde op. De er så potentielt nyttige ved deres beherskelse af jobbet. Efter 5 års ”ferie” er de ikke længere kvalificerede.
De vil påstå at have brugt deres penge, så de kan kræve folkepension med tillæg, der ca fordobler den. Herved udlignes den udeblevne efterløn i løbet af 5-6 år. Herefter er det overskud. De kan opretholde en ganske pæn levestandard ved at spæde til med de skjulte midler.

Der er mange tusinde mennesker der får kontanthjælp , de får så mange penge , så det ikke kan betale sig at arbejde ( i flere år) - få DEM i gang do.
Det er arbejdsgiverne der laver en stor arbejdsløshed , de har ret til at lukke butikken , og flytte det hele til et andet land - billig arbejdskraft.De køber nogle maskiner , og så skal der ikke så mange ansatte mere til at udfører arbejdet.
Mange seniorer har arbejdet i mange år , og har vel så lov til at nyde senior tilværelsen på en god måde.
Vi skal arbejde så længe vi vil og kan siger politikerne , arbejdsgiverne har helt andre meninger.

burde kigges efter i sømmene. Det er fair nok at en arbejdsmand trækker sig tilbage i 60'erne, da han dels er udslidt af det hårde fysiske arbejde og dels med stor sandsynlighed har været på arbejdsmarkedet siden han var omkring 20 år.
En mellem- og højtuddannet der trækker sig tidligt tilbage til trods for at han er frisk og rørig er derimod urimeligt. Han har dels været på arbejdsmarkedet i færre år end arbejdsmanden og dels er det ikke en menneskeret at man skal rende rundt og spille golf og gå på museum på statens regning bare fordi man er 60 (eller 61?).
Men tingene kompliceres imidlertid lidt af at mange bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet når de når den alder. Dermed er der mange der ufrivilligt tvinges til at gå på efterløn...rigtigt mange! Så man kommer absolut også til hive fat i virksomhederne, de bærer deres del af ansvaret og det skal tage frivilligt ellers må de tvinges til det.

med alle de yngre og unger, der render rundt og laver ingenting???
Tænk sig - jeg syntes nu det ville være langt smartere, at vi først og fremmest sørgede for fuld beskæftigelse, for aldersgruppen under tres!!
Men ser du - problemet er, at det ønsker arbejdsgiverne IKKE!!! Det er jo sådan at når en arbejdsgiver slår en stilling ledig, skal der jo helst være et halv hundrede (eller flere) ansøgere til den! Således at arbejdsgiveren kan presse folk for mest muligt til mindst muligt i løn.
Når det så går rigtig livligt til, skal ansøgere igennem et hav af udvælgelsesprocesser og stille til samtaler og jeg ved ikke hvad, 3-4- og 5 gange! Og ja - sådan er det. Et af mine børn er p.t. den "vridemaskine" igennem!! Et sted er udvælgelsen udsat fordi der er mindre end 20 ansøgere!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Så man sætter lige annoncen i igen!

Om man ikke kan tillade sig at holde med at arbejde, mens man endnu er rask og rørig, så man stadig kan få lidt ud af tiden, er vel en holdningssag. Jeg deler ikke den holdning. Der må være mulighed for en eller anden for liv i "den anden ende".
Nå jeg fylder 60 har jeg været på arbejdsmarkedet på fuld tid i 43 år - skulle det ikke kunne dække mit bidrag? Jeg kommer nu nok til at hænge der i 45 - men så synes jeg ærligt talt det må række.

Er det rimeligt at vi andre går og betaler for at en hulens masse friske og rørige unge dasker den af rundt omkring på læreanstalter....?

rette din kritik mod de mennesker, der aldrig har eller vil bidrage med noget som helst til det danske samfund. Jeg har arbejdet fra jeg var 16 år, skal jeg have dårlig samvittighed? Det er ikke så ligetil som du tror, men det er for stort et problem til, at det kan diskuteres her.M.v.h.

finder jeg uhyre interessant.
Specielt hvor du skriver, "Måske skal vi til at tænke anderledes?.
Jeg vil gennemlæse dit indlæg senere, og vil svare så godt jeg nu kan, men først imorgen.
Den gamle ikke så rørlige knækker skal nemlig arbejde.
vh
Tom

at de ældre der har knoglet for at de unge slipper for det hårde fysiske arbejde, givet dem en god uddannelse, skaffet en teknisk udvikling, så de ikke selv kan følge med i udviklingen, nu skal klare sig selv, fordi de unge kun har lært at de ikke skal betale noget for velfærd?
Tænk en gang, en ung i dag kan med det tekniske udstyr, lave lige så meget, og mindre anstrengende arbejde som 60 mand for mindre end 100 år siden.
Ældre ville blive meget længere på arbejdsmarkedet dersom miljøet var dertil, husk en manual en ung kan skanne på et kvarter, skal en ældre have flere dage på, fordi der er så mange nye udtryk.

Nu er det lovligt, at vælge en pensionist tilværelse, hvis man selv har sparet op til den gennem pensionsordningerne. De lægger ikke samfundet til last, men giver plads til de unge, hvis de selv gider.
Man så den nye menneskefjendske trend komme frem under Nyrup regering, hvor de ældre på 45+, kold og kynisk blev frasorteret og afskediget.
Det skete i 1996, hvor den første masseafskedigelse blev iværksat af den daværende S/R Nyrup Jelved regering. Siden kom Fogh til, og skærpede tonen i aldersracismen, og satte turbo på udrenselsen af alle over 45+, dog undtaget vennerne. Begrebet det grå guld blev tilsidesat først af S/R siden af V/C/O.
At man tager sin opsparede pension kan ingen bebrejde pensionsopsparerne de har lov til, at bruge hvad de har sparet op selv. Men grådigheden ses hos regeringerne, når pensionen skal udbetales, så svindles der med pensionsopgørelserne i kommunerne, der slår flere års pensionsudbetalinger sammen til et indkomst år, for så, at fra tage dem størsteparten af den opsparede pension som topskat, først flåes de i skat, og derefter i svindel med opgørelsesteknikken.
De unge skal selv spare op til deres pension som os andre, det nytter ikke, at de egocentrisk bruger alt selv, og kræver samfundet skal forsørge dem siden. De vil jamre sig, når de når folkepensionen, og de ikke har sparet op selv ved private pensioner. Men det er deres eget valg, og konsekvensen må de selv bære herved.

Nu er det sådan at al pensionsopsparing har været skattefrit, medens udbetalingerne bliver beskattet.
Men det er en fare med pensionsopsparing i privat regi, det er at forsikringskassen kan gå konkurs, og pengerne er tabt, ligesom i Kronebanken i sin tid. Aktionærene tager fortjenesten og de deler fiaskoen med forsikringstagerne.

Velfærdstanken er jo en særlig konstruktion. Den antager flere former, og i Skandinavien har vi en model, der adskiller sig fra resten af verden.
Bag ideen ligger der et menneskesyn, der alene kan udvikles som vi har gjort, under forudsætning af, at der sker en omfordeling af samfundets rigdom, og at dette samfund rent faktisk er rigt.
Begge forudsætninger har været tilstede. Man kan ikke fremhæve den ene for den anden, idet de har interageret med hinanden og været hinandens forudsætninger gennem historien.
Ikke desto mindre har der været en politisk vilje ved siden af forudsætningerne til at udvikle denne velfærdsmodel. Det kommer næppe som en overraskelse for deltagerne her, at arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet har været den drivende kraft bag denne udvikling.
Men verden udvikler sig ligeså, og disse to aktører, er i dag nærmest underkendt af den befolkning, der jo nyder godt af samme velfærd.
Den altoverskyggende ide der understøtter velfærden er ”solidaritet”. Ideen om at vi er stærkest sammen. Samme solidaritet er i dag fraværende, og derfor kan vi se den polarisering i befolkningen, som er så tydelig.
Danmark er en del af globaliseringen, og man kan vel med god ret spørge, hvordan skal vi opretholde denne velfærd i fremtiden, hvis vi altså skal. Er der ikke tydelige tegn på, at den er under afvikling? Se blot på hvordan vi kan pege grupper ud, og give dem det glatte lag? :)
Dem der arbejder peger på de ledige, de ledige peger på kontanthjælpsmodtagere osv. I et sådant klima med mangel på solidaritet, er det let at afmontere betydelige dele af velfærden, idet alle alene forsvarer egen interesse.
Den nye arbejdsstruktur med globaliseringen hjælper godt til, at gøre det usikkert for danskerne. Men jeg tror, at hvis solidariteten igen kunne få fodfæste, ville vi kunne bevare en velfærd, der sikrede alle, og ikke polariserede alle.
Den problemstilling jeg startede med, er kun en af mange, der trænger sig på. I virkeligheden er det vores egen fejl, at vi diskuterer velfærden med den retorik, den nye trend tilbyder os, og ikke med den retorik, der rent faktisk har sikret velfærden. Vi accepterer jo, at der kan sættes spørgsmål ved den, uden at vi problematiserer retorikken og dermed vinklen.
Et stille kig på Danmark vil vise, at solidaritet ikke er in, men er erstattet af egoismen og dermed frygten for eget liv.
Ikke desto mindre kan man udmærket diskutere, om velfærden skal se ud som den gør, eller om man kan forestille sig den med f.eks. langt mere selvforsikring.
Hvad legitimerer, at Danmark skal opretholde et velfærdsniveau som nu? Det er under afvikling, så hvad skal der til, for at stoppe denne afvikling?
V.H. Modild

Egoismen må afvikles for at vi skal få et tålelig samfund. Egoismen betyder at man skal skrabe til sig plus brug af en formue til at passe på det samme.

Hvad har han dog drillede dig med?
Forhold dig til din kæphest - tobak eller en snus!

bestemme hvad jeg skal tage stilling til, eller have holdning til og hvilken holdning?

Det var måske ikke mig du henvente dig til?

Kære modild.
Jeg har først nu tid at adressere dit interessante spørgsmål.
Velfærden er truet af de gamle.
Du skriver.”
Fremtidens politiske kamp bliver ikke mellem venstre og højre, eller Kristendom og Islam. Om 20 – 25 år vil de fordelingspolitiske slagsmål stå mellem en stærk gruppe gamle nydere og en ”mindre stærk” gruppe ydere, som måske ikke ønsker at opretholde et højt skattetryk for at betale til en hulens masse gamle knarke, der egentlig er friske og rørige, men forventer at nyde deres velfortjente otium i stille luksus.🙂
Jeg er ikke enig om det vil tage 20 år, før denne spørgsmål trænger sig på..
Personligt mener jeg at vi er allerede der.
Hypotetisk, vil jeg sætte mig selve i den gruppe som har penge.
Hypotetisk, vil jeg kunne ejer jorden, eller der omkring, (Bill Gates er godt på vej), skulle jeg som gamle nydere, bekymre mig så om den mindre stærke gruppe ydere, ??
Modild.
Det skal jeg.
Mening med livet, ergo, humanisme, selvværdi, tro, eller politisk, er netop egoisme.
Selvom der findes egoister, så findes der 50% pengestærke personer som ønsker fremgang og humanisme. Vi penge stærke personer skal sørge før at verden fungerer, ikke pga. profit, men pga. egoisme.
Hypotetisk set er det vores mål, at sørge for at vores barnebørn har det godt.
Vær ikke bekymret, godt og ond vil altid balancere, der vil altid findes personer som Bill Gates.
Mærsk og Mc Kinley Møller Fonden. Osv.
Det er uhyre vigtigt at vi ikke taber mød, mht. fremtiden. Der findes kræfter, som er målrettet positivt, Vi skal tænkes anderledes, vi skal åbne vores hjerte, vi skal give penge muligheder om at yde positivt.
Vi skal elsker penge, og muligheder penge nu skaber, men frem for alt skal vi skaber grobund for en godt investering i vores fremtid.
Der findes mennesker som vil, og mener men skal investere i vores fremtid. Lakmus prøven er måske slet ikke nødvendigt.
Måske er naturloven stærk nok.
vh.
Tom

Vi skla jo bruge dem. Iøvrigt betaler de jo selv deres uddannelse med studielån og den slags. Dem skal du ikke have ondt i røven over. De betaler det tilbage senere som de får når de studerer.

pensionisten har betalt til folkepension i mange år?

Tak for dit svar.
Det kan være du har ret I, at vi allerede er I den situation, at der finder en “kamp” sted mellem velhavende gamle og arbejdende unge. Vi diskuterer i hvertfald problemet fra flere vinkler i den offentlige meningsudveksling. Jeg tror nu dog, at vi vil se et stadig tydeligere misforhold, der måske vil dreje den nuværende ”kamp” rundt til en egentlig stemning af modsætninger.
Der vil med tiden danne sig et billede af en stor gruppe rige gamle, en stor gruppe uden for arbejdsmarkedet på forsørgelse, og de unge arbejdende i midten, der vil føle, at der tages for meget fra dem, for at tilbyde de andre grupper et henholdsvis behageligt tilbagelænet liv og en tålelig tilværelse i rimelig tryghed.
Jeg tror, at hvis vi ikke gentænker værdierne, vil den arbejdende del af befolkningen i større grad have vanskeligt ved at se det rimelige i den fordeling. :)
Du skriver:
” Mening med livet, ergo, humanisme, selvværdi, tro, eller politisk, er netop egoisme.”
og:
” Selvom der findes egoister, så findes der 50% pengestærke personer som ønsker fremgang og humanisme. Vi penge stærke personer skal sørge før at verden fungerer, ikke pga. profit, men pga. egoisme.”
Hvis jeg forstår dig ret, mener du, at godt og ondt balancerer, at der er en naturlov over denne gensidige ”mekanisme”, at vi netop på baggrund af en egoisme vil sikre humanismen.
Jeg kan følge dig, men jeg er ikke sikker på, at jeg er helt enig i, at det fungerer sådan, endskønt jeg deler dine overordnede forhåbninger for fremtiden.
Men det er en kompliceret problemstilling der rejser sig, så jeg vil spørge dig, hvordan ser du mennesket i en ”naturtilstand”, er mennesket fra naturen godt eller ondt?
Er mennesket alene en ”aktør” der handler ud fra egoistiske betragtninger, eller er vi mere og/eller andet?
Er det vores natur at være solidarisk? Eller er Darwin’s survival of the fittest det der bedst beskriver menneskets tilværelse?
Jeg spørger, fordi de ideologier der former vores samfund, handler ud fra betragtninger om mennesket.
V.H. Modild

at dersom pensionskasse var 100% private, og at pensionisterne derved fik en høj pension, betalt af renteoverskud, rentoverskud der måske ville give samme levestandard som den gang de var i arbejde.
Der ville ikke blive flere i arbejde af det, de ældre ville få mere i pension, de unge ville få en lavere løn fordi der ville overgå mere til renteudbetaling.
Alle ældre ville blive længere på arbejde, dersom der er arbejde til dem. og virksomheden fører en seniorpolitik. Hvem er de første til at blive smidt ud af arbejdsmarkedet? De ældste, og hvem er de sidste til at komme ind? De ældste. Så hele "velfærds" debatten er kommet ud på et sidespor.

Modild.

Du skriver”
Jeg tror nu dog, at vi vil se et stadig tydeligere misforhold, der måske vil dreje den nuværende ”kamp” rundt til en egentlig stemning af modsætninger.
Der vil med tiden danne sig et billede af en stor gruppe rige gamle, en stor gruppe uden for arbejdsmarkedet på forsørgelse, og de unge arbejdende i midten, der vil føle, at der tages for meget fra dem, for at tilbyde de andre grupper et henholdsvis behageligt tilbagelænet liv og en tålelig tilværelse i rimelig tryghed.
Jeg tror, at hvis vi ikke gentænker værdierne, vil den arbejdende del af befolkningen i større grad have vanskeligt ved at se det rimelige i den fordeling.🙂

Jeg vil nu ikke prøve om at spille klogt, og komme med en udtagelse om fremtidens udvikling, mht.
en kamp mellem misforholdene.
Den kamp kan vel udforme sig som et oprør, i en eller andre form, men kapitalisme og den arbejdende del af befolkning vil balancere tror jeg. Her kan skattepolitik i hvert fald have indflydelse.

Du skriver”
Hvis jeg forstår dig ret, mener du, at godt og ondt balancerer, at der er en naturlov over denne gensidige ”mekanisme”, at vi netop på baggrund af en egoisme vil sikre humanismen.”
Jes, jeg mener at sund egoisme, og adgang til medier, dvs. indsigt i hvem der har penge og hvor meget, vil skabe en balance.
Jeg vil selvfølgeligt ha et godt liv, men frem for alt vil jeg sørge for at min familie, og barnebarn har grobund for et godt liv. Ikke direkte med at forære dem penge, men med at gøre in indsats for de svage, eller miljøet, eller foreningslivet.
Sidste uge forærede et temmelig rig familie på Sjælland, 60 millioner til København zoo.
Man kan diskutere om der ikke findes bedre formål, men i min øjne er det en investering i vores børnenes fremtid.
Jeg kender personligt til en indsats, om at rette op på det skæve Danmark hvor der investeres 1.5 milliard i et miljø og energi forlystelses park, (dette er dog ikke sikkert at det lykkes)
Jes Modild jeg mener at der findes et balance i mekanismen mellem de arbejdende og de rige.
Og egoisme mht. egen familien drives dette mekanisme.
Jeg er ikke sikkert om vi mener de samme, det er bare min version af vores fremtiden.
Men jeg er nu også meget positivt indstillede.

Du spørger.
””Men det er en kompliceret problemstilling der rejser sig, så jeg vil spørge dig, hvordan ser du mennesket i en ”naturtilstand”, er mennesket fra naturen godt eller ondt?
Er mennesket alene en ”aktør” der handler ud fra egoistiske betragtninger, eller er vi mere og/eller andet?
Er det vores natur at være solidarisk? Eller er Darwin’s survival of the fittest det der bedst beskriver menneskets tilværelse?
Jeg spørger, fordi de ideologier der former vores samfund, handler ud fra betragtninger om mennesket.””
Denne spørgsmål er mere komplicerede, jeg mener at mennesker, vokset i et sundt samfund, er i bund og grund godt. Hvis vi giver muligheder til vores børn om at udvikle en sund portion egoisme mht. selvkendskab, så er vi alle født humanist.
Problemet er bare at alle vores børnene ikke vokser op i et sundt samfund, og at vi ikke skaber grobund for humanisme, derfor er det vores arbejde, om at skabe den rammer.
En løsning på alle kommende og nuværende problemer startes med at sørge for muligheder for vores børn, her og i Afrika og Asien, på hele verden.
Dem som sørger godt for børnene, styrer fremtiden.
vh
Tom

ikke så godt kendt med pensionordninger, så den vinkel kan jeg ikke svare på Rødvad.
Med venlige hilsen
Tom