Venskaber på Facebook?!

Synes du, det er i orden, at lærere er venner med deres elever på Facebook?
Hvis både læreren og eleven er indstillet på et venskab på Facebook, er det vel i orden? Og hvis en af parterne ikke er indstillet på det, kan vedkommende jo lade være med at acceptere venneanmodningen. Så værrere er problemet vel heller ikke? Og alligevel, for at skulle afvise sin lærers venneanmodning på Facebook er vel egentlig ikke en særlig behagelig situation for eleven at stå i?
Der har jo også lige været en sag i medierne om en pædagog, der forsøgte at lokke piger fra en institution til sex. Der er ingen tvivl om, at han aldrig burde have blevet venner med de piger på Facebook. Men det er vel forhåbentlig et særtilfælde. En enkelt pædagog der bryder regler og love, skal vel ikke ødelægge det for alle de andre, der sagtens kan finde ud af at opføre sig ordentligt på Facebook?
Eller hvad mener du? Bør lærere helt afholde sig fra at blive venner med deres elever på facebook? Eller kan det godt fungere ved overholdelse af visse uskrevne regler?

Lærere skal ikke være venner med elever på Facebook. Og forældre skal heller ikke være venner med børnenes venner på facebook. Det handler for mig, om at adskille tingene.

Lærere skal ikke være venner med deres elever på facebook, det handler i høj grad om at adskille tingene. Der kan så hurtigt påstå situationer, hvor grænser overskrides. Samtidig forpligtet læreren sig yderligere ved at blive venner med elever - visse ting hører privatlivet til, og man risikerer aldrig at have fri, hvis man læser noget hos eleven, der bekymrer en.
Min egen politik - tidligere elever, som ikke længere er på min skole og som ikke bevæger sig i mine kredse kan jeg blive venner med, føler jeg at det er passende. Ellers ikke!

De kan kommunikere i skolen og blande sig uden om hinandens private sfære.

At være lære er en professionel erhverv, så det skal man adskille fra det at være med i elevens Facebook, så absolut nej her fra til at elever og lærer at være venner i fritiden. Her må læren være den voksne og sige nej tak til venneanmodninger og forstå at han/hun ikke kan tillade sig at bede eleven om en venneanmodning.

Men måske kunne det bruges som et godt redskab til undervisningen. Man kunne oprette en klassegruppe inde på facebook, hvor man skriver lektier og andre oplysninger om udflugter m.m. Så er man da næsten sikker på, eleverne husker at tjekke det.
Hvis man bare holder det på det plan, er det vel i orden?

Persondeligt er det ikke et problem for mig jeg har nogle gamle lærer op min facebook liste og div arbejds kamarater
Med det sagt er det jo ikke noget nyt at perverse svin skriver med tøser rundt omkring på nettet så det er vel forældrens job at lære deres døtre om ansvar meh til hvad man skal kigge efter på nettet

umiddelbart vil jeg sige at forhold som chef/arbejder , lærrer/elev eller pædagog/børnehave barns forældre osv. skal man passe på med... især fordi man skal tænke over hvor meget man egentlig kan rode i hinandens liv, hvis man har mange info/billeder osv på sin profil.
har selv været udefor mange fra arbejde har søgt venskab og jeg har afslået hvis ikke jeg ligefrem snakkede med dem privat...
snakker man kun sammen på job kan jeg ikke se hvorfor de skal være der.
da jeg er admin på en chat har der også været virkelig mange ansøgere derfra ...men igen, en god del er afvist da jeg ikke snakker med dem privat.
men synes det er op til en selv... og alt afhængig af hvor meget man bruger sin profil til personlige ting.
helelr ikke smadder smart at have en lærrer på sin venneliste hvis man en dag skriver "haha jeg pjækker i dag" i sin overskrift.

men det behøver man heller ik være venner for

biksen NEJ😮

Ligesom chefer ikke burde være venner med deres ansatte..

Hej med jer!
Jeg er en af de lærere, som I er så forargede over! Jeg arbejder på en efterskole og har i hvert fald 100 elever som facebookvenner. Og ærlig talt, hvad er problemet? De skriver til mig af og til og en gang imellem chatter vi lidt. Jeg anmoder ALDRIG om at bliver venner med dem, men afviser dem heller aldrig. Jeg blander mig ikke i deres liv, og de blander sig aldrig i mit. Selvfølgelig sætter jeg ikke noget upassende ind på min profil, eller skriver noget, som ikke tåler dagens lys i elevøjne. Jeg er jo ikke idiot. Og tro mig - det er eleverne heller ikke.
Venligst Hanne
PS Jeg er for resten også venner med min chef - så jeg kunne dårlig blive meget værre, vel!

Min chef har den holdning, at han ikke ansøger sine medarbejdere om venskab, men han accepterer, hvis andre ansøger om venskab med ham.
Jeg har også gjort ansøgt om hans venskab. Jeg skal ikke stå udenfor. Men han er nu også god nok. Jeg har så sat ham på et filter, der gør, at han ikke kan se mine billeder. 😃 😖 😉
Det kan vel godt sammenlignes?

Jeg fik en facebook profil for 1 år siden.
Jeg vidste ikke helt hvad det gik ud på, men nu ved jeg at det bare skaber/bevare kontakt.
Det er ikke et dating site, så jeg mener at det er helt orden.
Jeg har selv boedet på institutioner og gået på en del skoler, så ca. 50% af mine "venner" på facebook, er lærer eller pædagoger.
Ingen af dem har sagt eller brugt facebook på nogen upassende måde.
Dov mener jeg at eleven selv skal ansøge læreren, netop for ikke at oføle sig presset eller utilpas på nogen måde. Og acceptere uden at ønske denne kontakt.
Og hvorfor er en chat på nettet så slemt?
Lærer har allerede længe haft numre til elevers telefoner,
Hvorfor så ikke facebook?
Faktisk syns jeg at det er en foredel, at man kan have kontakt til sin lærer eller pædagog på facebook. For nogle gange er det nemmere for børn at fortælle læreren at man har svært ved lektierne eller bliver mobbet, uden at se dem i øjnene. Eller hvis man går i stå i lektierne hjemme ved computeren, og ser at læreren er online, så kan man lige spørge om hjælp. (det bruger jeg det meget til)
Og at der er pædofile, der vil prøve at gøre børn ondt, bliver ikke forhindret af at lærer og pædagoger ikke har kontakt til børn på facebook. Hvis en lærer eller pædagog er pædofil skal Han/hun nok finde sin måde at komme i kontakt med barnet på.
Jeg har selv været udsat for ubehaglige opleveler med pædagoger, men ingen brugte facebook til det.
Men hvis forældre vil være sikre på at ingen gøre deres barn ondt, skal de ikke forbyde dem kontakt på facebook, men være en del af barnets liv. Tal med dine børn og brug tid på dem så de føler sig trykke nok omkring dig, til at fortælle dig når nogen opfører sig upassende overfor dem.
Jeg er slev blevet mobbet, tæsket og voldtaget. Min mor aner det ikke den dag i dag. Og hun finder aldrig ud af det. for hun var ikke tæt nok på mit liv til at jeg ville fortælle hende det.

jeg synes heller ikke at kunne se problemet i det.
Man bevarer jo kun kontakten til dem....hvorfor behøver det egentlig betyde at man er venner?

Jeg vil ikke være venner med nuværende elever, men synes, det er hyggeligt at bevare lidt kontakt til tidligere elever via FB.
Så længe, eleverne går på skolen, er det vigtigt for mig at opretholde en vis professionel distance til dem. Jeg vil ikke læse om mine elevers drukture eller kærestesorger via FB - det er et "sted", jeg holder fri. Har de problemer, kan de kontakte mig fysisk, telefonisk eller over mail.
Jeg tror ikke, de unge mennesker, der har ansøgt en lærer om venskab, overvejer, at læreren kan læse med, når de fx annoncerer over FB, at der er problemer med kæresten - at forældrene er åndssvage - eller at de har drukket torsdag-fredag-lørdag.
Samtidig mener jeg, at vi som lærere er nødt til at "passe på os selv" og værne om vores privatliv. Ofte er det meget grønne lærere, der synes, det er hyggeligt at være FB-venner med eleverne, og uden selv at være bevidste om det, er de pludselig "fedtet ind" i elevernes liv de fleste af døgnets timer.
Endelig kan jeg se nogle potentielle problemer, hvis en lærer og en elev kommer i konflikt med hinanden, og eleven - eksempelvis - kan finde fotos og diverse oplysninger om lærerens privatliv på FB. Og omvendt, for den sags skyld.

Hvor sympatisk, det end er, så synes jeg ikke, det er fair, at en lærer skal bruge sin fritid på at chatte med elever eller give online lektiehjælp. Det er netop, når grænsen mellem arbejdsliv og privatliv forsvinder, at lærere brænder ud.

Hverken lære eller elever
Eller chefer og "deres undersåtter2
Det er falsk Venskab
Luk Fjæsbogen

når jeg læser et indlæg som dette , er der en ting der falder mig for!
for det første. hvordan vil dagens lærere påberåbe sig respekt over for deres elever når de samtidig ønsker at være elevenes venner i fritiden?
for det andet. hvordan er lærer og elvforholdet i etisk forstand når det er på FB vennebasis og hvorledes er forholdene elev og elev indbyrdes mellem dem der er og ikke er ven med læreren.
Jeg ser det kan være årsag til mange problemer, og jeg kan heller ikke forstå hvorfor en lærer har dette behov. vil han være ven med en elev kan han jo kontakte forældrene og blive ven med eleven gennem forældrene, hvad der vist nok osse er det mest naturlige!

god måde

Facebook er da bare et medie. Og hvorfor er det ikke orden at lærere og andre kan være på facebook, og være venner med nogle elever. Jeg tror det drejer sig om, hvordan vi ser facebook. Nogle betragter det som datingside osv. Man kan jo bare melde pas hvis der kommer nogle ting som man ikke bryder sig om. Det er jo ikke anderledes end hvis de mødtes, eller havde hinandens telefonnr. Og er der nogle (i dette tilfælde lærere) som vil nogen elever noget ondt eller lignende, ja så kan det jo altså foregå mange andre steder end på facebook. Så er helt klar fortaler for at man kan være "venner" på kryds og tværs, men man skal jo bavare sin sunde fornuft inden man accepterer en anmodning om venskab.🙂

Hvad er det for en diskussion, I har gang i her..?
Jeg har lidt svært ved at se, hvad det kommer andre mennesker ved, hvem man har som "venner" på facebook. Hvorfor skulle lærere ikke have lov til at være "venner" med deres elever? Ungerne ville da bare synes det var lidt sejt, og man er jo altså selv herre over, hvem der har adgang til hvad. Hvad er det I har så ondt i røven over? Har I overhovedet nogen som helst fornemmelse for, hvad der foregår i folkeskolen i dag? Ved I overhovedet, hvad det er for en slags unge mennesker, der er der?
Ærlig talt, så synes jeg, I burde være lykkelige for, at der findes voksne mennesker, der har så megen interesse i børn og unge qua deres arbejde, at de vil bruge noget af deres fritid på det også. Spørgsmålet man måske i virkeligheden skulle spørge sig selv om var, hvordan er de unges forhold til deres egne forældre, hvis de har behov for at være "venner" med deres lærere?
Tænk lige over det, inden I driver hetz mod en gruppe mennesker, som bare prøver at gøre noget godt for andre.

er der jo ikke tale om i almindelig forstand. Ellers så har ordet venskab i hvert fald mistet sin betydning, og det kan da godt være, at det er tilfældet. Fred med det så.
Og derfor kan lærere, pædagoger - og forældre også for den sags skyld - være "venner" med deres elever/børn. Disse kan jo gelejde forskellige personer ind i forskellige rum, hvor de selv bestemmer, hvad personerne har adgang til at se/læse. Det virker dog lidt tomt
For mit eget vedkommende holder jeg mig til det princip en anden nævnte herinde, nemlig at jeg kun har de "venner" på Facebook, som jeg også har jævnlig personlig kontakt med IRL, og som vitterlig er mine venner eller familie.

Lære/elev relationen er IKKE en privat venskabs relation!

Jeg er lærer og får ofte friend request fra nuværende og tidligere elever. Det er lidt trist altid at afvise dem, da jeg holder af dem, og de er (eller har været) nogle af de mennesker, jeg har snakket allermest med.
Men tingene skal holdes adskilt. Der er visse ting om mit privatliv, som mine elever ikke skal vide. Ikke fordi de ikke må vide noget om mit liv, men fordi det simpelthen ødelægger "autoritetsforholdet", hvis de f.eks. kan gå ind og se "fuldebilleder" af mig... Det ville bestemt heller ikke gavne forældresamarbejdet...
Så nej, man skal ikke være venner med sine elever - i hvert fald ikke med mindre man laver en profil, som er specielt tilrettet eleverne...

Den form for kommunikation er vi bare nødt til at lære at leve med.
Det har noget at gøre med den tid vi lever i, tiden er flygtig og knap.
Facebook er reelt set en fantastisk ny mulighed, for igen at binde mennesker sammen.
Jeg tænker på familier,kolleger,skolekammerater, legekammerater fra barndommen osv....
For få år siden fandtes den mulighed slet ikke, vi bliver simpelthen bare nødt til at vænne os til tanken.
Lærere, ledere, chefer og direktører...har pligt til selv at administrere deres profiler og i grunden bare opføre sig værdigt, akkurat ligesom de ville gøre i virkeligheden, så ser jeg ikke de store problemer i det.
Dybest set er det da bare meget lærende og sødt, at lærere og elever knytter lidt tætttere bånd via facebook, måske kunne skolen have deres egen facebook redaktør.
At en "pædagokk", er gået over stregen og sprunget ud som børnelokker bør vel ikke komme resten af verden til skade ??? Han var nok alligevel gået over stregen, selv uden facebook.
Mod tåber kæmper selv guderne forgæves.
Med facebook bliver man sandsynligvis aldrig helt ensom, det blev ældre mennesker ofte før i tiden, så facebook er en fantastisk eksperiment i sig selv, her kan der som i resten af verden begås forbrydelser.
Som i alle livets øvrige forhold, så skal man selvfølgelig tænke sig om når man er på nettet, reglerne for "netadfærd" er eksempelvis allerede beskrevet i straffeloven.
Da telefonen blev hver mands eje, så opstod der problemer med telefonterror og telefongas mm, det var nyt at man kunne kommunikere mundligt uden at stå ansigt til ansigt.
Jeg synes som før beskrevet at facebook er et spændende eksperiment, som skal vise sig at blive endnu en positiv tilføjelse til vores globale landsby.[l]

Jeg mener at det er helt ok. Selvfølgelig skal man som lærer vurdere hvad der skrives om når de er venner med eleverne.
Det er også helt ok at være venner med sine børns venner på facebook.
Jeg har tre børn mellem 13-19 år og de er alle venner med deres lærer og jeg er venner med deres venner som har ansøgt mig. Jeg kunne ikke selv drømme om at ansøge mine børns venner, men jeg vil heller ikke anvise dem. I dag ringer vennerne heller ikke så ofte hjem til os, når børnene har mobiler, så venskaber på facebook er også en mulighed for at snakke og "holde" lidt øje med børnene og deres venner og veninder.

Jeg synes det afhænger af situationen. Hvis læreren bare accepterer alle anmodninger fra sine elever og hvis klassen f.eks. bruger det som en uformel omgangsmåde, jamen så synes jeg det er fint. Det skal bare altsammen være offentligt synligt (altså f.eks. som vægopslag, fremfor private beskeder).
Men, jeg mener ikke at en lærer skal udvælge bestemte elever eller f.eks. lade kommunikationen foregår i det skjulte (f.eks. via de private beskeder eller lukket chat). Det vil virke forkert, både for det sociale liv i klassen, men det kan også føre til ubegrundede mistanker om diverse uheldige forbindelser.
Altså;
Er det en åben, uformel måde at kommunikere for hele klassen (altså alle der har lyst) så fint. Er det selektivt og helt privat, så nej.