verdens største telescope

er ved at blive bygget i chile.
den får en diameter på det optiske glas på 42 meter.
http://www.space.com/news/worlds-largest-telescope-chile-100427.html
det bliver virkeligt spændene at se hvilket billeder den kan komme til at fremskaffe :)
anden kilde http://www.space.com/common/forums/viewtopic.php?t=23995

😉
... Ingen vil alligevel komme til at se et Billede af hverken GUD eller JESUS - Men stadig "kun" en lille bitte, bitte del af Faderens, (som ifølge nogle menneskers opfattelse har opfundet det), såkaldte "intelligente design", som blev vakt til live, da det til stadighed blev for vanskeligt blandt moderne selvtænkende mennesker, at opretholde GUDS realisation af mennesket på jord for (som nogle mennesker åbenbart mener er evigt flytbare,) 6000 år siden - Ligesom vi efterhånden jo også er temmelig sikre på, at der ikke står en GULDTRONE i Pleiaderne, men skal sandheden på bordet, kan den selvfølgelig være flyttet, som den jo så må blive, hver evig eneste gang vi mennesker får lavet os et nyt telescope - eller hva'? 😉
Mange hilsner
jalmar

ja, gud/guder bliver ved med at flytte placering, først var de ude i skovene.
men da man så havde fået fællet en masse af dem, og ikke fundet nogle guder, flyttede de ned i vandet.
men da man også har fået gennem hullet det.
flyttede de op i himmelen.
og nu snakker man om at de er ude i et eller andet stjernesystem.
det ender nok med at det nu er ude i en anden galakse nu ;)
men søgen på gud, overlader jeg nu, til dem der savner noget at bede til.
jeg syndes bare det er spændene at se hvilket billeder denne kikkert, kommer til at frembringe :)

Hejsan sveland 🙂
Citat:
men søgen på gud, overlader jeg nu, til dem der savner noget at bede til.
Kommentar:
Jeg sidder her og mangler en indgangsvinkelt til tro contra evolution. Og wup wup her kommer den. 🙂

At søge Gud er en ting, tro på ham og vide han er til er en anden. 🙂
Jeg tror og jeg ved han er til. Og det gør jeg fordi, alt i hele universet vidner om det.
Hele skabelsen, hele kredsløbet er for fantastisk til, at det "bare" er en udvikling.
Se nu bare foråret her. Koldt, brrr, ja men alt springer ud. Smukt og skønt det er at se derpå. Jeg nyder min morgentur, hver dag til mit arbejde. At se markerne grønnes mere og mere. Se hvordan morgensolen sender sine stråler ud over moder jord og bidrager til flotte farver og spil i naturen.
At se de første vintergækker komme op, derefter påskeliljer og anemoner. Og nu står tulipanerne blandt flere andre for tur.
Alt er lysegrønt og kønt.
De små lam på marken og føllene, der leger på engen. Og sådan kan jeg blive ved. Vi ser det samme, hvert år og alligevel føles det som ny.
Nogen har et åndeligt behov, deriblandt mig. Andre, som du, er ganske godt tilfreds med, blot at være til.
Men jeg tænker ofte på, hvordan kan man ikke leve uden en tro og et forhold til Gud. Gud er til, det er sikkert og vist i min verden. Men det er så min verden.
Syntes bare, at alt i hele verden omkring os vidner om, at der er en Gud til. At det er så tydeligt. Så har svært ved at følge, at det "blot" skulle være et fatamorgana det, at tro på en Gud.
🙂
[s][f][s]
Mange hilsner
Manjana
PS, men derfor kan jeg da også godt syntes, at det er spændende, hvad dette telescop afslører. 🙂

men nogle stiller det op som en søgen på en gud hele tiden.
hvor jeg nyder skønheden bag ved det.
jeg tror ikke på at der er en større bevidsthed bagved.
for hvis der var det, jamen så ville folk jo heller ikke komme tilskade.
dyrelivet har jo fundet sit naturlige leje imellem arterne, men alligevellet kommer der nye udviklings træk.
som på Hawaii, kom der en parasit over, der gik efter grashoppernes lyde.
og efter nogle år, var der ikke nogle græs hopper lyde mere.
man troede lidt at de var blivet udryddet.
men det var de ikke, der var bare kommet en forandring i græshoppernes gen sammen sætning, så de ikke kunne lave lyde mere, for at tiltrække hunnerne mere.
men jo jeg nyder bestemt også at sidde i skoven og nyde fuglenes lyde, se egerne kravle op af træerne, se deres unger tumle der ud af, og alligevellet været meget mere addrate end vi er det.
noget vækker minder fra dengang jeg var i skoven med min mormor og morfar, og mine forældre.
og andre laver sine helt egne minder.
jeg ser det ikke som en bekraftigelse på at guds kærlighed er nær ;)
men igen, jeg tror det har meget at gøre med opdragelse og verdens syn, på den måde vi opfatter vores verden ;)

Jeg nyder da naturen. Men tag ikke fejl af alle de smukke ting. Naturen er en benhård dræber. Træd ved siden af, og den slår dig ihjel. Følg spillereglerne, og du dør alligevel, men dine efterkommere får endnu en chance.
Det er evolution. Og den er næsten smuk i sig selv. Barsk, men smuk.
Mit liv er ligeså mangfoldigt, ligeså fyldt med følelser og forundring som dit. Jeg har bare ikke brug for at tro, for at skabe mening i kaos.

forskellig fra min, ihvertfald på det område. 🙂
Dejligt at læse om dit forhold til naturen, skoven er jo det ved naturen, jeg nok holder mest af. Og har da også mine minder. (Den var jo min legeplads som barn).
Men rent trosmæssigt, hvordan kan man ikke tro på, at Gud står bag det hele. Jeg spørger fordi nu er jeg blevet nysgerrig. 🙂
Det med Australien, jeg har ikke hørt om det før nu. Men her har Gud måske givet dem en slags forsvarsmekanisme, om sådan noget her skulle ske. Hehe ved godt det lyder tyndt, men det kan da ikke udelukkes.
Jeg ved godt, at vi to er langt fra hinanden i holdninger ang. Gud.
Jeg har blot svært ved, at forstår, hvordan man når man betragter en skøn sommerdag eller en iskold solrig vinterdag, f.eks. ikke tro på, at der står en Gud bag det hele.
Og dog, jeg kan godt følge, at når man ser verden i helhed, med al den grusomhed og korruption, selv blandt verdens/landenes politikere der foregår, at man så ikke kan finde Gud imellem alt dette.
Gud er heller ikke en del af dette. Men han tillader det for en tid. Tiden kan synes lang, men Gud har sin eller sine grunde.
Og når eller mens jeg skriver dette, forstår jeg godt dine og andres tanker. Gud kan ikke eksistere. Det forstår jeg godt.
Men for mig, vidner alt i hele mit liv om, at der er en Gud til. Både iflg. egne oplevelser men i det store og hele, alt omkring mig.
Jeg spurgte bare ind til det, fordi jeg undrer mig. 🙂
Mange hilsner
Manjana

Og ja, naturen kan være en benhård dræber. Husker mosen som barn. Min far viste mig de stier jeg måtte og SKULLE gå ad. For mange steder var der/er der fyldt med "andemad", og det er farligt at gå derud. Om man er alene og som jeg husker det, kunne det trække en ned. (Kviksand måske).
Men ja, var jeg gået derud, var jeg blevet "dræbt" af naturen.
Hvorfor det er sådan, skal jeg ikke kunne svare på. Jeg kan bare ikke finde nogen logisk forklaring på, hvordan alt skulle være opstået ved et Big Bang.
Især ikke når jeg ser naturen som jeg beskriver den til sveland. Og det er endda kun en lille del af mine observationer.
Naturen er jo mange ting også os selv. Vi kan blive syge og dø men vi kan også helbrede os selv. Dog kan et ben ikke vokse ud igen. Eller blinde komme til at se ( jo i nogen tilfælge) men ellers kan Gud. Det er jo min tro.
Jeg forstår dog ikke, at man ikke har brug for, at få svar på bl.a spørgsmålet om, hvorfor verden er så grum? F.eks. Der syntes jeg jo, at Gud giver svar. Eller f.eks. når man dør, er alt så bare slut? Det tror jeg ikke på.
Jeg kan da også stille Gud spørgsmål. Men ved dog, at svarene kommer ikke nu. Jeg tror så på, at de kommer senere.
Jeg har brug for en mening i dette kaos. Og syntes at Biblen giver gode svar. Ligeså nyder jeg den daglige "snak" med Gud. Vide at han er med mig i alt. Jeg har det åndelige behov og elsker Gud så højt.
Og ville ønske, at alle kunne opleve det fantastiske jeg oplever. Men respekterer og accepterer også, at sådan kan det ikke være for alle.
Men det glæder mig, at møde mennesker, der elsker naturen så højt som jeg. 🙂
Mvh
Manjana

Hej Manjana.
Jeg er ((næsten) 🙂 helt enig i hvad du skriver.
Men hvor jeg nyder naturen på fuld blus med dig når det nu er forår, så ved jeg fra erfaring at den samme naturen er ben og benhård, det er en overlevelses kamp uden lige, og alle de smukke planter og dyrene er der kun med et formål.
De er der for at overleve de andre, overleve vikaren og sejre for ikke at blive sejret ihjel.
Det er barsk derude, og det har vi glemt, vi har ingen følelse med naturen, og det er farligt, vi nyder naturen uden at respektere det, og vi har ingen respekt for naturens formål.
Når det er sagt, så nyder jeg samme billeder, og farver på samme måde som du og Sveland gør, men jeg glemmer ikke nogen nærdøds oplevelser ude i den smukke natur 🙂
Ps. du har vel gættede dig at jeg har skiftede profilnavn[s]
Klaus

og howdydoodee minder mig om en gammel, hyggelig amerikansk cowboyfilm. 🙂
Jamen jo, naturen er da hård. Ser jeg naturfilm, hvor dyr dræber hinanden slår jeg væk. Så jo vel er det hårdt.
Men igen igen, naturens opbyggen (kalder man det, det), er for mig at se guddommelig.
Tag nu bare f.eks. en plante jeg har fået nogen spirer forværende af. Madagaskars juvel hedder den. Når den når til det punkt,hvor stammen sådan rigtig kommer til sit rette element, kommer der nogen små søde hvide blomster. Og når de går til, kommer der frø. Og de frø springer hist og pist ud i hele stuen. Og rammer ikke sjældent de fleste potteplanter, der står i nærheden. Det er dens måde at overleve på.
Andre planter har deres måde at overleve på. Nogen skyder frø eller skud inden de går til. Der er mange forunderlige måder for naturen at overleve på. Nogen syntes mere hårde end andre.
Om det er sådan med naturen om alting er perfekt, tjaee det siger Biblen lidt om. Åb. taler om, at fåret græsser ved siden af løven.
Men alt dette er jeg overbevist om, at Gud har helt styr på.
Vi mennesker er også ufattelige sårbare men kan også være ufattelige hårde i vores overlevelse natur.
Vi kan tåle meget men vi kan også knække som et strå.
Du har ret i, at vi ikke respekterer naturen. Vi driver rovdrift og har gjort det i mangfoldige år. Hvilket også har konsekvenser.
Men du taler om nogen nærdødsoplevelser i naturen. Fortæl fortæl.
Mange hilsner
Manjana

Jeg kender jo godt dit vinkel så jeg indrømme gerne at hvis Gud har skabt alt, inklusive naturen så er jeg et stort tilhænger af Gud.
Man må indrømme at skaberen har haft styr på sagen.
Nær dødsoplevelser er ikke noget specielt mener jeg, Jeg frøs engang (næsten ihjel) på Prærien men blev fundet af en tankbilchauffør,🙂 jeg blev fisket up på en kold Julenat ud af et firmabil som kørte ind i haven i dybt vand, Brrrrrrrrr, en kold oplevelse, og kunne engang for mange mange år siden ikke komme op eller ned fra en bjergside, og ingen vidste at jeg skulle være lige der.
Tja, jeg har den opfattelse at man styrer sin egen liv, inklusive nær dødsoplevelser, og de er ikke særligt spændende eller forklarende, ingen lyse oplevelser eller smukke syn. Det er enten pissekold, ensomt eller alt for varmt og benhård.
Det er naturens kræfter man er oppe imod, og det virker, eller virkede på mig ikke spor Guddommelig
Nu er jeg blevet af erfaring til et forsigtigt mand, og jeg har fået respekt for naturen, inklusive Skaberen 🙂
Klaus

Jeg forstår godt hvad du mener. Jeg kunne også godt tænke mig, at have svaret på universets oprindelse. Den største forskel er måske, at jeg må accepterer at jeg nok aldrig får den. På den anden side, er jeg ikke sikker på jeg er i stand til at forstå den, om jeg fik den. Jeg tvivler på, at det er en logisk forklaring for et almindeligt menneske.