Vi er ved at flytte sammen og jeg er i tvivl?!

Min kæreste og jeg har været sammen i ca et år og er ved at flytte sammen i en lille lejlighed i den by vi begge bor i. Jeg har glædet mig rigtigt meget til at flytte sammen med ham, men det har hele tiden været et krav at han skulle lægge nogle af sine drengerøvs-vaner på hylden. Ikke noget med byture hver weekend, fastfood mad flere gange i ugen, rod i hjemmet og økonomisk uansvarlighed. Jeg er 19 og han er 20. Jeg er klart mere ansvarsbevidst end han er, men jeg havde håbet at han ville ændre sig i takt med flytningen. Nu skal vi flytte ind i næste uge og jeg tror ikke rigtigt på hans vilje til at ændre sig. Han har været i byen to gange hver weekend de sidste to weekender, imens jeg har arbejdet hårdt og sparet som en gal for at vi kunne have penge til møbler. Han drak sig skidefuld torsdag og kunne ikke engang møde op i skole dagen efter. Jeg synes det er skide unfair når jeg nu arbejder så hårdt og han bare skal møde op i skole for at få udbetalt SU. Desuden synes jeg at han prioriterer sine venner langt højere end han prioriterer mig.
Jeg føler mig nærmest som hans mor hele tiden og der er bare rigtigt dårlig stemning imellem os🙁jeg synes ikke han giver mig nok opmærksomhed og bliver meget irriteret og frustreret over han opførsel. Vi kan godt snakke om det - hans undskylder og siger han nok skal tænke over det og så er han også sød i nogle dage. så er det hverdag igen.
Er det mig der er en so?

han forandre sig altsår ikke...
set udefra og uden at kende hverken dig eller din kæreste... kan næsten med garanti love dig at hen ikke forandre sig...
du er faldet for ham som han er og hvis du vil have han skal forandre sig... ja så er du en ko😉
vi finder jo ikke en fyr som vi falder pladask for og elsker bare for at lave om på ham, så er han bare ikke den rigtige... beklager
forstår godt du bliver irriteret og frustreret over at han ikke vil dette lige så meget som du vil, men du må bare indse at du er mere voksen end han er... og at han måske bare ikke er klar til at være voksen og ansvarlig endnu...
han er "kun" 20 og du er altsår "kun" 19... syntes det er fantastisk at du/i allerede har mødt en i vil være sammen med resten af livet...
Men har altid været af den mening at man skal kende sig selv først før man flytter sammen og alt det der...
og tror det er supersundt at bo alene et år eller mere før man flytter sammen med en anden... så ved man hvad man vil have ( fra et ander menneske) og hvad man har at tilbyde...
håber dette kan bruges... knus

En 20 årig "dreng" forandre sig altså ikke fra den ene dag til den anden. Kan godt være du lejer "mor" og siger hvad han må og ikke må, men det vil da kun gå og gøre ham indelukket og ked af det. Han vil blive sur og tvær i længden over at han ikke kan gå i byen og drikke sig skide fuld med vennerne når han vil. Han vil blive sur og i vil blive uvenner.
Hvis jeg skal give et råd, SÅ FLYT IKKE SAMMEN. Dejligt at i elsker hinanden, men i er 2 forskellige steder i jeres liv, og selvom han er ældre ind dig, kan han jo sagens være mere umoden.
At i allerede er blevet uvenner over tingene inden i er flyttet sammen burde sige dig at det ikke er den bedste ide.

en klam byfjols.

Jeg hæfter mig ved to ting her.
Den ene er at han er 21. Og du kommer ikke til at være glad for det her, men jeg syntes nu han opfører sig ganske 21-årig-agtigt. I gang med uddannelse, frihed og tid til venner, til fester, til hobbyer og alt det der. Hvis ikke man skal fare rundt og opføre sig sådan i et par år når man er ung, hvornår fa'n skal man så? (skal hilse at sige at når først 37-timers jobbet, ungerne og boliglånet er der, så er det lige pludselig rigtig meget for sent).
Dermed ikke sagt at jeg mener han opfører sig fair overfor dig. Men hvis det nu engang er det sted han er i hans liv, så er det der han er. Og jeg tror ikke du kan - eller bør - "opdrage" ham ud af det. På et eller andet tidspunkt når han dertil hvor prioriteterne er anderledes, og det kan godt tænkes at tage nogle år endnu.
Og så hæfter jeg mig ved at du er 19. Og nu generaliserer jeg lige groft nok; men det lyder lidt som om du har travlt med at det gerne skal blive til karriere+villa+volvo+vovse+unger+ligusterhæk+fælles økonomi og alt det der i en fart (overdrivelse fremmer forståelsen 🙂)
Det lyder som om i er forskellige steder i jeres liv. Det lyder som om i har forskellige prioriteter. Og jeg mener absolut hverken at ...
... han skal "tage sig sammen" og "blive voksen i en fart"
... eller at du skal gøre det modsatte.
For det er nu engang lysten der driver værket.
Og hvis det ikke sådan rimelig meget er det samme i lyster; så er det nok ikke jer to det skal være (endnu?).
Eller måske skal i bare droppe det med at rykke sammen lige nu, og så se tiden an?

Altså allerede nu sættet du dagsorden for en 20 årig knægt med krudt i røven.
Tror du selv på han vil sidde hjemme og flette fingre med dig i wekenden,så tro om igen.
Den måde du forventer han skal være,lyder som om du er en ny Mor for ham.
Han skal løbe hornene af sig,og det kan godt tage flere år,så derfor vil jeres forhold aldrig kunne fungere sammen.
Hvad med om du selv fandt nogle veninder og gik i byen med dem og bare fyrede den af med sjov og ballade.Den knægt vil aldrig finde sig i at du skal bestemme over ham,dertil er der noget du har misforstået.
Bo dog hver for sig,hvad er egentlig problemet med at bo hver for sig.
Knægten er slet ikke voksen nok til at slå sig til ro,så vågn dog op og erkend at jeres forhold aldrig vil fungere sammen.

- du er bare en ung pige, der er igang med en fejltagelse, du kommer til at døje med - hvis du er heldig - de næste 10 år, uheldig de næste 20
- Kan du da ikke se - pigebarn - han ikke er moden. Lad dog være med at være så fikseret på at flytte sammen. 😕

Jeg ved jo godt at I har ret🙁jeg havde en forestilling om hvordan det ville være at flytte sammen, og det holder bare slet ikke. Og nej selvfølgelig forandrer han sig ikke - og det skal han da heller ikke! Jeg er bare et andet sted i mit liv, men jeg synes sgu heller ikke at bare fordi jeg er 19 og ikke gider det vilde byliv længere gør mig ikke til en sur gammel tante der har for travlt med at få villa vogn og vovse. Jeg har ingen forestilling om at det skal være os to resten af livet - jeg skal studere udenbys om nogle år hvor jeg ikke regner med at han skal med. Jeg havde bare håbet at vi kunne få nogle gode år i en lejlighed sammen indtil da. Også fordi vi kunne få en billigt og jeg meget gerne ville væk hjemme fra. Tror jeg vil give det en måned hvor vi bor derinde og hvis tingene så ikke er blevet bedre må han flytte ud.
Tak for jeres svar