Vi har brug for at vide hvem Gud er
DET er betagende at betragte himmelens mange stjerner på en skyfri aften. Og hvem fryder sig ikke over blomsternes farver og dufte? Vi nyder lyden af fuglesang og af raslende blade i en let brise. Og vi finder det fascinerende at betragte de mægtige hvaler og de mange forskellige havdyr der boltrer sig i havet. Noget endnu mere enestående er mennesket, som er udrustet med en indre samvittighed og en forbløffende kompleks hjerne. Hvem kan vi tilskrive æren for disse storslåede undere?
Nogle mener at det alt sammen er et produkt af blinde tilfældigheder. Men hvorfor gør mennesker sig så tanker om Guds eksistens? Hvordan skulle en tilfældig kombination af forskellige stoffer kunne frembringe individer med et åndeligt behov?
„Religion er dybt rodfæstet i den menneskelige natur, og den religiøse følelse forekommer på ethvert økonomisk og uddannelsesmæssigt niveau.“ Sådan sammenfatter professor Alister Hardy sine forskningsresultater i bogen The Spiritual Nature of Man. Nylig forskning af hjernen har fået mange neurologer til at formode at mennesket har medfødte religiøse anlæg. I bogen Is God the Only Reality? står der: „Den religiøse søgen efter mening . . . er et fællestræk i enhver kultur og enhver tidsalder siden menneskeslægtens begyndelse.“
Læg mærke til hvad en vís mand konkluderede for omkring 2000 år siden. Han skrev: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4) I Bibelens første vers hedder det: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mosebog 1:1.
Hvem er denne Gud i så fald? Det hersker der stor uenighed om. Da en ung japaner ved navn Yoshi blev spurgt hvem Gud er, svarede han: „Det ved jeg ikke rigtig. Jeg er buddhist, og det har ikke været vigtigt for mig at vide hvem Gud er.“ Yoshi erkendte dog at Buddha af mange tilbedes som en Gud. Nick, en forretningsmand i tresserne, tror på Gud og betragter ham som en magtfuld kraft. Da han blev spurgt hvad han vidste om Gud, svarede han efter en lang pause: „Det er noget af et problem. Det eneste jeg kan sige, er at han findes. Der er en Gud.“
Nogle „tilbeder og tjener det Gud har skabt, i stedet for Skaberen selv“. (Romerne 1:25, Today’s English Version) Millioner tilbeder afdøde forfædre, da de mener at Gud befinder sig for langt borte til at man kan nærme sig ham. I hinduismen er der mange guder og guddomme. På Jesu apostles tid dyrkede man guder som Zeus og Hermes. (Apostelgerninger 14:11, 12) Mange af kristenhedens forskellige kirkesamfund lærer at Gud er en treenighed bestående af Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd.
Som Bibelen siger: „Der er mange ’guder’ og mange ’herrer’.“ Men den tilføjer: „For os [er der] dog kun én Gud, Faderen, fra hvem alle ting er.“ (1 Korinther 8:5, 6) Ja, der er kun én sand Gud. Men hvem er han, og hvordan er han? Det er vigtigt for os at kende svarene på disse spørgsmål. Henvendt i bøn til denne Gud sagde Jesus: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Der er grund til at tro at vores evige velfærd afhænger af at vi kender sandheden om Gud.
Nogle mener at det alt sammen er et produkt af blinde tilfældigheder. Men hvorfor gør mennesker sig så tanker om Guds eksistens? Hvordan skulle en tilfældig kombination af forskellige stoffer kunne frembringe individer med et åndeligt behov?
„Religion er dybt rodfæstet i den menneskelige natur, og den religiøse følelse forekommer på ethvert økonomisk og uddannelsesmæssigt niveau.“ Sådan sammenfatter professor Alister Hardy sine forskningsresultater i bogen The Spiritual Nature of Man. Nylig forskning af hjernen har fået mange neurologer til at formode at mennesket har medfødte religiøse anlæg. I bogen Is God the Only Reality? står der: „Den religiøse søgen efter mening . . . er et fællestræk i enhver kultur og enhver tidsalder siden menneskeslægtens begyndelse.“
Læg mærke til hvad en vís mand konkluderede for omkring 2000 år siden. Han skrev: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4) I Bibelens første vers hedder det: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mosebog 1:1.
Hvem er denne Gud i så fald? Det hersker der stor uenighed om. Da en ung japaner ved navn Yoshi blev spurgt hvem Gud er, svarede han: „Det ved jeg ikke rigtig. Jeg er buddhist, og det har ikke været vigtigt for mig at vide hvem Gud er.“ Yoshi erkendte dog at Buddha af mange tilbedes som en Gud. Nick, en forretningsmand i tresserne, tror på Gud og betragter ham som en magtfuld kraft. Da han blev spurgt hvad han vidste om Gud, svarede han efter en lang pause: „Det er noget af et problem. Det eneste jeg kan sige, er at han findes. Der er en Gud.“
Nogle „tilbeder og tjener det Gud har skabt, i stedet for Skaberen selv“. (Romerne 1:25, Today’s English Version) Millioner tilbeder afdøde forfædre, da de mener at Gud befinder sig for langt borte til at man kan nærme sig ham. I hinduismen er der mange guder og guddomme. På Jesu apostles tid dyrkede man guder som Zeus og Hermes. (Apostelgerninger 14:11, 12) Mange af kristenhedens forskellige kirkesamfund lærer at Gud er en treenighed bestående af Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd.
Som Bibelen siger: „Der er mange ’guder’ og mange ’herrer’.“ Men den tilføjer: „For os [er der] dog kun én Gud, Faderen, fra hvem alle ting er.“ (1 Korinther 8:5, 6) Ja, der er kun én sand Gud. Men hvem er han, og hvordan er han? Det er vigtigt for os at kende svarene på disse spørgsmål. Henvendt i bøn til denne Gud sagde Jesus: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Der er grund til at tro at vores evige velfærd afhænger af at vi kender sandheden om Gud.