„Vi har fundet Messias“

„VI HAR fundet Messias.“ „Vi har fundet den som Moses (i loven) og profeterne har skrevet om.“ Sådan udbrød to oprigtige jøder fra det første århundrede. Den længe ventede Messias var endelig kommet. De var fuldstændig overbevist. — Johannes 1:35-45.
Når man tænker på de historiske og religiøse omstændigheder på den tid, var deres overbevisning endnu mere bemærkelsesværdig. Flere som gav sig ud for at være befriere, var fremstået med store ord og løfter, men forhåbningerne blev hurtigt knust da det ikke lykkedes disse mænd at befri jøderne fra romernes åg. — Apostelgerninger 5:34-37.
De to jøder — Andreas og Filip — var dog ikke et øjeblik i tvivl om at de havde fundet den sande Messias. Tværtimod blev deres tro yderligere styrket i de følgende år ved at de personligt var vidne til de kraftige gerninger denne mand udførte, idet han opfyldte hvad der var forudsagt om Messias.
Hvorfor troede disse to samt mange andre på ham, og hvorfor var de sikre på at han ikke blot var en falsk messias eller skuffende bedrager? Hvilke beviser var der for at han var den sande Messias?
Ifølge den historiske beretning blev Andreas og Filip klar over at Jesus fra Nazaret, den tidligere tømrer, var den lovede og længe ventede Messias. (Johannes 1:45) Lukas, en omhyggelig historiker fra den tid, slår fast at Messias’ komme fandt sted „i det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid“. (Lukas 3:1-3) Det 15. år af Tiberius’ regeringstid begyndte i september år 28 e.v.t. og sluttede i september år 29 e.v.t. Lukas slår yderligere fast at jøderne på den tid „var i forventning“ om at Messias skulle fremstå. (Lukas 3:15) Hvorfor var han ventet netop på den tid? Det vil vi se nærmere på.
Når man tænker på den vigtige plads Messias indtager, er det logisk at Skaberen ville give menneskene afgørende beviser som kunne hjælpe dem der var årvågne og trofaste, til at identificere den lovede Messias. På den måde ville de heller ikke blive ført bag lyset af bedragere, som så mange andre blev det.
Når en ambassadør fremstiller sig for en fremmed regering, forventes det at han kan stadfæste sin udnævnelse med de nødvendige akkreditiver. På lignende måde havde Jehova i god tid nedskrevet de krav som Messias skulle opfylde. Da ’hovedformidleren’ kom, var det derfor som kom han med dokumentation, eller akkreditiver, der skulle stadfæste hans identitet. — Hebræerne 12:2.
Kravene som disse akkreditiver skulle opfylde, var nævnt århundreder før i mange bibelprofetier. De forudsagde i mindste detalje hvordan Messias ville komme, hvilken form for tjeneste han ville udføre, de lidelser andre ville påføre ham, og måden hvorpå han skulle dø. Interessant nok forudsagde disse troværdige profetier også hans opstandelse, hans ophøjelse til Guds højre hånd samt de velsignelser hans fremtidige herredømme ville bringe. På denne måde kom bibelprofetierne til at udgøre et unikt mønster som kunne sammenlignes med et fingeraftryk der kun kan passe til én person.
Da Jesus i år 29 e.v.t. begyndte sin tjeneste, blev messiasprofetierne naturligvis ikke alle sammen opfyldt straks. For eksempel havde han endnu ikke lidt døden eller var blevet oprejst. Ikke desto mindre troede Andreas, Filip og mange andre på Jesus på grund af det han lærte og gjorde. De havde utallige beviser for at han var Messias. Hvis du havde levet dengang og selv kunne have undersøgt beviserne med et åbent sind, var du sikkert også blevet overbevist om at Jesus var Messias.
Hvad ville have hjulpet dig til at nå til den konklusion? Få svar på det i morgen.
Hav en god dag.

midt i næstekærligheden, nåden, og som den barmhjertige, samaritaner, som ikke spørger, om det eventuelt, er en frafalden JV. der har brug for at bli hilst på, også uden at forvente tilbagevenden, til Vagttornslæren?
Og når Han kommer på skyen, vil I jo sige at det ikke kan være ham. for Jesu tilbagekomst,fandt ifg. vagttornslæren sted i 1914 eller deromkring, usynlig. i den åndelige verden.
Ja Jesus kom tilbage i den åndelige verden ved Helligånden, den kendte pinsedag, efter Jesu opfarelsesdag ti dage før.
Jeres Messias tegner et meget andet billede, som den I fra jeres bibel og vagttårnslæren fremstiller.
Læs istedet Luthers letfattelige lille katekismus, og derefter den almindelige bibel, og gå hen og besøg en der er forladt, af de andrer, fra JV, pgr. af
udtræden af Vagttårnslæren.
Til sidst " vær mig arme synder nådig". var det ikke ham der blev forligt med Vorherre, da sagde sådan i sin bøn❓Og ikke ham der takkede Gud for ikke at være som de andrer syndige ?

vil du få en bedre forståelse.
Venlig hilsen, ftg.

Er at det I ser ude omkring, ser for slapt ud; Jeg synes også at folke kirken gør for lidt for at samle sine får; og mange frimenighedder til gengæld, tager med egen profeti munden for fuld,(det vil sige atde profeter i kødet, og ikke i ånden, måske tror de det selv somme tider, men det mærkes at det stammer fra deres egne tanker) rigtige profetier kan forekomme; gud ske lov; så det er forståeligt at mennesker der er i sådan en lukket inklaver som eks.vis JV. vil være frusreret over at stå uden for en sådan indklave; Også jeg undertiden, men her gælder det om at sortere, og lære at bedømme ånder; Intet er fuldkomment nogen steder; Men Guds rige er ind3n i os selv, og det gælder om at lade andre mærke det; jeg tvivler på at det er det jeres " frafaldne" medlemmer mærker; fra jer. og dermed stadfæster I netop også de udgåede i at I ikke var så sande som I bedyrer, idet I derved lukker hjerterne; " modsat af hvad Jesus siger " Enhver kender vel lignelsen om den barmhjertige samaritan.