Vi har underrettet dem til de sociale myndigheder
Vi bor i en lille by på landet. Vi har et hold naboer som er tidligere meget tætte venner, og som vi er kommet sammen med flere gange om ugen.
Konen som jeg har kendt i mange år, lider af borderline i svær grad. Hun er de sidste 2 år blevet mere og mere skør og underlig. Dvs opfarende, eksplosiv i helt uhørt grad, lunefuld og kan blive så rasende og vild at det slår klik for hende.
Da vi har været så tætte, har hun haft stor tillid til mig og har ærligt fortalt om hendes tanker og handlinger.
Manden har en datter på knap 7 år, en dejlig yndig lille sød pige, og denne pige er hun så særdeles rædselfuld overfor. Hun råber og skriger helt afsindigt af hende, rusker og napper hende så hun får mærker og slår hende, truer hende, og er kronisk sur og irriteret på hende.
Det er så hjerteskærende at se på!
Både min mand og jeg har blandet os utalige gange, og lagt os imellem. Hendes mand som er far til barnet, er meget konfliktsky og vender det blinde øje til- Han gør INTET, siger INTET til hendes opførsel overfor hans datter.
Datteren som har leget meget med vores store pige på 10 år, har ofte fortalt os hernede hvor bange hun er for hendes papmor, og at hun ville ønske at hun var død. Vores datter er skrækslagen for papmoren, og ville til sidst ikke derop og lege, hun er ofte kommet dybt ulykkelig hjem og har fortalt om hvordan den lille pige er blevet rusket og smækket og skældt vildt ud.
Manden har endvidere en søn, som han ikke længere ser, han har valgt ham fra, da konen ikke kan lide drengen og der altid var så meget ballade når drengen var på samvær. Jeg ved fra hendes fortrolighed hvordan hun har spulet drengen med koldt vand og tvunget ham til at sidde i badet med det kolde vand, og hvordan hun har fantaseret om at drukne ham i koldt vand.
Hun har kørt drengen op, og kaldt på faren, så drengen har fået smæk og ballade, hvor det var hendes skyld at drengen i første omgang blev ked af det.
Jeg afsluttede vores venne forhold, for knap 1 år siden, da vi ikke kunne se på hendes opførsel længere, og en far der intet gjorde for at hjælpe hans datter.
Barnet bor 1 uge af gangen hos moren og hos faren, dva 14 dage om mdr hos faren og hans kone som er syg.
Jeg har kontaktet den biologiske mor, og det viser sig at der i mellemtiden er blevet sat undersøgelser igang fordi pigen har det svært, en §50 undersøgelse og en børnesagkyndig undersøgelse, hos en uvildig børnepsykolog.
Moren har bedt min mand og jeg om vi kunne skrive tingene ned, og dette har vi gjort, i et pænt sprog, men vi har været ærlige! Jeg har blandt andet været med papmoren til psykiater, da hun skulle til noget forsamtale i lokal psykiatrien, og her fortalte jeg psykiateren at jeg var dybt dybt bekymret for barnets trivsel!
Dette har børnepsykologen fået, og morens advokat da de skal igang med en forældermyndighedssag, og moren gerne vil have datteren hjem på fuld tid, pga problemer hos faren. ( Moren har godt nok ikke vidst det var så galt ude hos faren )
Nu har faren så set de parpiere fra bønepsykologen og har ringet og er selvfølelig stik tosset!
Hele byen snakker om os påstår han, og vi havde brudt deres tillid, og de var skuffet osv....
Børnepsykologen siger dog at hun ikke må bruge private oplysninger, trods vi har underskrevet med navn adresse, osv....
Hun forslog at tingene sendes videre ind til kommunen, og det vil vi gøre - men sikke det fylder alt det her!
Vi er nødt til at handle for pigens skyld, jeg er igang med en pædagoisk uddannelse og ville slet ikke kunne se mig selv i øjene hvis jeg ikke havde reageret, men altså det er svært!
Vi har afbrudt kontakten til de mennesker, og jeg bryder mig bestem ikke om det menneske min tidligere veninde er blevet til, men jeg ønsker dem intet ondt - hvilket jeg jo har gjort dem 😖
Åh er bare rigtig ked af at stå i denne sag, og bo så tæt på de mennesker i denne lille by....
Jeg ved jeg har gjort det rigtige, men alligevel og jeg tror ikke kommunen eller statsforvaltningen vil gøre det store alligevel, så vi har lavet ballade for ingenting....
Konen som jeg har kendt i mange år, lider af borderline i svær grad. Hun er de sidste 2 år blevet mere og mere skør og underlig. Dvs opfarende, eksplosiv i helt uhørt grad, lunefuld og kan blive så rasende og vild at det slår klik for hende.
Da vi har været så tætte, har hun haft stor tillid til mig og har ærligt fortalt om hendes tanker og handlinger.
Manden har en datter på knap 7 år, en dejlig yndig lille sød pige, og denne pige er hun så særdeles rædselfuld overfor. Hun råber og skriger helt afsindigt af hende, rusker og napper hende så hun får mærker og slår hende, truer hende, og er kronisk sur og irriteret på hende.
Det er så hjerteskærende at se på!
Både min mand og jeg har blandet os utalige gange, og lagt os imellem. Hendes mand som er far til barnet, er meget konfliktsky og vender det blinde øje til- Han gør INTET, siger INTET til hendes opførsel overfor hans datter.
Datteren som har leget meget med vores store pige på 10 år, har ofte fortalt os hernede hvor bange hun er for hendes papmor, og at hun ville ønske at hun var død. Vores datter er skrækslagen for papmoren, og ville til sidst ikke derop og lege, hun er ofte kommet dybt ulykkelig hjem og har fortalt om hvordan den lille pige er blevet rusket og smækket og skældt vildt ud.
Manden har endvidere en søn, som han ikke længere ser, han har valgt ham fra, da konen ikke kan lide drengen og der altid var så meget ballade når drengen var på samvær. Jeg ved fra hendes fortrolighed hvordan hun har spulet drengen med koldt vand og tvunget ham til at sidde i badet med det kolde vand, og hvordan hun har fantaseret om at drukne ham i koldt vand.
Hun har kørt drengen op, og kaldt på faren, så drengen har fået smæk og ballade, hvor det var hendes skyld at drengen i første omgang blev ked af det.
Jeg afsluttede vores venne forhold, for knap 1 år siden, da vi ikke kunne se på hendes opførsel længere, og en far der intet gjorde for at hjælpe hans datter.
Barnet bor 1 uge af gangen hos moren og hos faren, dva 14 dage om mdr hos faren og hans kone som er syg.
Jeg har kontaktet den biologiske mor, og det viser sig at der i mellemtiden er blevet sat undersøgelser igang fordi pigen har det svært, en §50 undersøgelse og en børnesagkyndig undersøgelse, hos en uvildig børnepsykolog.
Moren har bedt min mand og jeg om vi kunne skrive tingene ned, og dette har vi gjort, i et pænt sprog, men vi har været ærlige! Jeg har blandt andet været med papmoren til psykiater, da hun skulle til noget forsamtale i lokal psykiatrien, og her fortalte jeg psykiateren at jeg var dybt dybt bekymret for barnets trivsel!
Dette har børnepsykologen fået, og morens advokat da de skal igang med en forældermyndighedssag, og moren gerne vil have datteren hjem på fuld tid, pga problemer hos faren. ( Moren har godt nok ikke vidst det var så galt ude hos faren )
Nu har faren så set de parpiere fra bønepsykologen og har ringet og er selvfølelig stik tosset!
Hele byen snakker om os påstår han, og vi havde brudt deres tillid, og de var skuffet osv....
Børnepsykologen siger dog at hun ikke må bruge private oplysninger, trods vi har underskrevet med navn adresse, osv....
Hun forslog at tingene sendes videre ind til kommunen, og det vil vi gøre - men sikke det fylder alt det her!
Vi er nødt til at handle for pigens skyld, jeg er igang med en pædagoisk uddannelse og ville slet ikke kunne se mig selv i øjene hvis jeg ikke havde reageret, men altså det er svært!
Vi har afbrudt kontakten til de mennesker, og jeg bryder mig bestem ikke om det menneske min tidligere veninde er blevet til, men jeg ønsker dem intet ondt - hvilket jeg jo har gjort dem 😖
Åh er bare rigtig ked af at stå i denne sag, og bo så tæt på de mennesker i denne lille by....
Jeg ved jeg har gjort det rigtige, men alligevel og jeg tror ikke kommunen eller statsforvaltningen vil gøre det store alligevel, så vi har lavet ballade for ingenting....