Vil du giftes med en sort/brun?

Hver 10. fravælger en partner med anden hudfarve. Ekspert i racediskrimination er bekymret.
Nu er det så også et problem?
http://www.metroxpress.dk/dk/article/2009/01/22/07/2233-83/index.xml
kan man snart slå en prut, uden at de kloge/smagsdommerne er på vejen?
Alt er racisme, når blot det ikke gælder DEM!!!!!!!!!

Synes det lyder mærkeligt, at 1 ud af 10 ikke skulle villle giftes med en med en anden hudfarve... Måske folk forveksler hudfarve med kulturel baggrund. Jeg ville f.eks. være noget skeptisk ved at gifte mig ind i en muslimsk familie. Ikke fordi jeg har noget imod muslimer, men fordi jeg tror de store kulturelle forsklle kunne blive et problem. Men hudfarven alene er jeg godt nok helt ligeglad med.

Der findes mange meget smukke sort mænd. Mit eneste problem er, jeg ikke rigtig kender nogen af dem.

Og svaret er : Måske!
Hvordan kan man vide det, før man møder ham, som man forelsker sig? Men hvis du taler om en person, som er opvokset i en helt anden kultur, ville jeg have mine betænkeligheder. Det synes jeg ikke er racisme! Ingen ville nemlig gø af, at man lave en aftale om særeje, når man giftede sig. Men tænk hvis man blev skilt, og ens ekspartner tog ens allerkæreste ejendom, de fælles børn, med til sit hjemland??

Hvor mange ønsker ægteskab med en hvid (set i andre lande kan det vel være et lige så stort issue :-)
Måske er der en sammenhæng med omgivelsernes/samfundets reaktion på ens valg, det kræver måske mod at trodse den gængse opfattelse af, hvad der er i orden at gøre❓
Her tænkt på farve samt etnicitet og religiøs tilhørelsesforhold.
dice

Jeg følger mit hjerte [l]og mine instinkter. [s]
Hair/skin color does not affect a person's I.Q., etc.

Jeg har været gift med en sort mand, en afrikaner.
Men jeg kan godt forstå, hvis mange ikke lige har lyst til det. For det første skulle man jo helst være alvorligt forelsket, før man overvejer ægteskab, og man møder måske ikke lige så mange "ægteskabskandidater" med anden hudfarve end man selv har. Både danskere og andre nationaliteter har tendens til at søge mod dem, der ligner dem selv. Så det er begrænset, hvor meget man blander sig med "de andre".
Desuden er jeg efter mit ægteskab endnu mere overbevist om, at det er vigtigt for et godt, langvarigt ægteskab at parterne har mere end bare kærligheden til fælles. Fælles sprog, fælles værdier og holdninger og i hvert fald nogle fælles interesser. Lige børn leger bedst.
Det har ikke noget med racisme at gøre! Racisme er, hvis man udtrykker fjendskab mod mennesker af anden hudfarve. Ægteskab med en sort/brun er måske ikke en god ide (medmindre vedkommende også er vokset op i Danmark og med lignende værdier og traditioner som en selv), men venskaber er ABSOLUT en god ide, og nødvendigt for en bedre integration, tror jeg

Har det bedst i afrika...eller hvor de nu kommer fra,...så undgår de også racisme oa...Og HELT ærligt, hvor mange af jer her ville se jeres søn eller datter komme slæbende hjem med en farvet????...nej VEL?? 😮

intet problem i sig selv. Men jeg kunne være bekymret for følgerne af eventuel skilsmisse og den må man jo desværre nu om stunder altid have i baghovedet

Rød eller blå, jeg er pisse ligeglad, jeg går efter hjertet og ikke efter farve.
Vil heller leve 40 år med en sort, som behandler mig godt, end at leve sammen med en hvid hyæne.🙂

Synes de er lækre.

Hvis du mener det seriøst, så har du heller ikke lov til at rejse/flytte til andre lande . . . For det KAN føre til kærlighed . . .
Helt ærligt, det er ikke muligt at holde enhver nation totalt isoleret og adskilt fra andre lande. Vi har brug for hinanden på alle måder for at holde hjulene i gang.
Da jeg kom slæbende hjem med en sort mand, sagde mine forældre, at det var OK, så længe jeg var lykkelig. Det håber jeg virkelig, alle andre forældre også vil sige!
Lige nu kommer min datter af og til slæbende med en bornholmer, som har en anden farve end hende selv (han er hvid). Hvis han gør hende lykkelig, så skal jeg da virkelig ikke blande mig i det!

Nej, det er ikke mere et problem end det altid har været. Det er stadig irrationelt og fjollet.
Jeg tror sgu at netop de omtalte 10% har frække billeder af Beyoncé eller andre små nougatmus liggende på computeren. Den forbudne frugt smager bare sødere. 😃

Jeg vil hellere have en japaner.

Der er desværre stadig arbejde at udføre, indtil vi når op på 9 ud af 10.

Man kan se på problemstillingen ud fra etniske årsager, hvor kultur og religion har en indflydelse på samspillet i parforholdene, her kræver det at den ene part konverterer sin religion til den valgte parts, eller at der vælges afståelse fra sin religion uden tilslutning til anden religion.
Kultur forskellene kan give problemer, men omgivelsernes reaktioner kan blive meget problematiske, hvis omgangskredsen og familien er præget af fordommenes fordømmende uvidenhed.
Valget af en farvet samlever kan alene give problemer med dem der er præget af fordommenes uvidenhed, især hvis den farvede er dansk adopteret og opdraget.
Personligt ville jeg ikke betænke mig på, at indgå et samlever forhold med en af anden hud pigment, de er ofte meget smukke med andre nuancer. Jeg ville ikke tillade fordommenes primitive fordømmende uvidenhed, at få indflydelse et evt. valg af samlever af anden etnicitet.

Det er jo som altid ingen, der tænker på børnene. For børn af blandede forældre vokser op uden en anden gruppe mennesker at identificere sig med. Dette er noget alle andre mennesker tager for givet, og sjældent skænker en tanke. Men for det mulatte barn kan det være et enormt problem, som han igennem hele livet må kæmpe med.
En anden problematik er den genetiske arv. Europæiske karaktaristika som blond hår og blå øjne osv, som er produktet af tusinder af års af biologisk udvikling, bliver slettet for evigt med blandede ægteskaber. For da de gener, der koder for disse træk typisk er recessive. Er vores genetiske arv da helt lige gyldigt?

Det er rart at der kommer en på banen, som selv har været i et blandet ægteskab. Men jeg er nysgerrig for at vide om I fik nogle børn? Og hvis ja, om det skabte problemer for dem at de var blandede?

I noget nazistisk raceteori.
Blev du mobbet i skolen?

- Til dit første afsnit vil jeg sige; Kun hvis det er steder, hvor det er helt usædvanligt at være et "blandet" barn. Det re jo f.eks ikke tilfældet her. Her er der masser af blandingsbørn.
- Til den anden; ikke helt rigtigt. Blå øjne er faktisk en defekt.
- Men ellers synes jeg forøvrigt, at jo mere blandet et folk bliver jo kønnere bliver de at se på.

I stedet for at ty til skældsord og personhetz.

Enig med ovenstående vedr. racehygiejnen!
Vil det sige at du identificerer dig med en hudfarve? Hvis et barns forældere er kineser og en dansker, er dets hele liv så affødt af dette forhold? Og hvad ved du om det, hvis du selv er blåøjet?
Hvad med kultur, opdragelse og åndelig habitus?
Det drejer sig ikke om øjenfarve - dine er vel selvlysende - men om opdragelse.

ja, vi nåede at få 2 børn, inden vi måtte give op og erkende, at vi var for forskellige.
De er nu 17 og 19 år, og jeg mener ikke, de har haft alvorlige problemer (indtil nu) selvom de ser anderledes ud.
Vi har haft det held i deres opvækst at bo i en lille by, hvor ingen havde dårlige oplevelser med flygtninge/indvandrere, så mine børn var bare et spændende indslag. Mobberi handler meget om selvværd, og det har især min søn altid haft masser af - og de sociale evner har også været der. De var begge to blandt de populære i klassen. Drengen kaldte sig engang for "brunsviger", som jo er brun OG sød og lækker. Og min datters kammerater har ofte beundret hendes flotte krøller, som blev sat i spændende og varierede frisurer.
Både jeg og deres lærere i folkeskolen (og senere efterskole) har været opmærksomme på at holde øje med evt. racisme. Men jeg har IKKE opdraget dem til at kalde enhver modstand for racisme - for der kan jo være andre grunde til at man ikke får det man gerne vil have. . .

Du har ret i, at der er vigtigt at have nogen, der ligner een selv. har selv 2 mulatbørn, som er vokset op i et lille samfund stort set uden andre ikke-hvide.
Op gennem deres barndom har jeg oplevet en del eksempler på, at de søger mod andre sorte/brune mennesker, hbor kortvarigt bekendtskabet end var.
Ikke bare m.h.t. hudfarve, men også i forskellige livssituationer har vi brug for lejlighedsvis at møde mennesker, som har gjort de samme erfaringer, som vi selv er midt i. Ved skilsmisse, dødsfald eller andre situationer.
Men så langt tænker man nødvendigvis ikke, når man er totalt forelsket i en sort mand. Der regner man bare med, at det skal nok gå.
Og der er jo også mange som adopterer børn fra Afrika eller Kina eller Columbia eller ***. Jeg tror ikke, vi skal være så bange for disse problemer. Hvis man skulle tage forbehold for alle ting, som potentielt kunne gøre livet lidt besværligt, så ville der ikke blive født ret mange. Det jeg har nævnt om mine egne børn, er jo ikke så voldsomt, at det gennemsyrer hele deres liv og ødelægger deres barndom eller senere deres voksenliv.

"Personligt ville jeg ikke betænke mig på, at indgå et samlever forhold med en af anden hud pigment, de er ofte meget smukke med andre nuancer. Jeg ville ikke tillade fordommenes primitive fordømmende uvidenhed, at få indflydelse et evt. valg af samlever af anden etnicitet. " citat Felix
Mit indlæg afspejler en refleksion over, at det kan være dødsfarligt i enkelte lande at indlade sig på en af anden hudfarve, religion eller lign. Derfor en betænkning.. I Irland var det protestanter/katolikker som blev ilde set i et indgået ægteskab.. andre steder er det hudfarve.. Men omkostningerne må man vel tage i sin betragtning. Her i landet ser jeg ikke den store problematik udover folks uvidenhed, men alligevel har en veninde til mig afslået en hvid protestantisk mand fordi familien gjorde det umuligt.. så man må vægte og veje om man er villig til at satse. Der foreligger en risiko for at tabe både mand/kvinde og familie.
Om andre nuancer er smukkere end hvid, synes alle nuancer kan være tiltalende som frastødende kommer an på hvem der bære dem :-)