Vil i have hende?

Baggrund:
- Har kendt hende i 12 år været gift i 10 år
- Hun har være "forsørget" i 8-10 år dvs ikke behøvet at arbejde pga min løn/status
- Vi fik også 2 børn i perioden
- Har hus det "rigtige sted"
- Hun har sin egen bil (nyere mellemklasse)
- Hun har haft rengøringshjælp ca. 5 år af de 10
- Hendes pligter: Passe børnene (og øvr. huslige småopgaver som indkøb/vasketøj)
...Det skal siges at hun er meget veluddannet men ikke gider gå på arbejdsmarkedet.
Jeg:
- Har arbejdet ca. 50-60+ timer om ugen
- Har i 8 år renoveret det "rigtige hus" selv
- Har haft éet ulykkeligt sidespring for 5 år siden da vi havde nogle problemer (tilgivet)
- Har ikke haft det store følelsesmæssige overskud p.g.a. arbejdet med job+hus = 50-100+ timer så helt sikkert også været en fyr der var svær at nå følelsesmæssigt p.g.a. meget arbejde.
Hun FIK:
- Jeg gav hende frihed til også at ride hver dag i flere timer på rideskolen og modtage privatundervisning. Ridning blev hendes store passion.
- Jeg går i Dec/Januar med til at "vi" køber hende en hest til 110.000 kr
- Jeg lader hende og ridelæreren tage min bil rundt i landet for at finde den hest
- alt sammen fordi jeg elsker hende og ikke har det overskud til hende som jeg burde have (kompensation).
Situationen:
Hun har i min. 2 mdr. været mig utro med ridelæreren der er 25 år ældre, og som hun er blevet forelsket i - bl.a. da de kører rundt i min bil for at finde den hest hun skulle have og kommer hjem kl 02 om natten. Jeg undrer mig men drømmer ikke om det ku ske.
Hun vil "prøve forholdet af" MEN hun vil ikke underskrive papirerne vedr. separationen/utroskaben. Hun ligger slet ikke an til at ville fraflytte "huset" og er nærmest fornærmet over at jeg også vil bo der (jeg har været på hotel 10 dage for at græde ud). Hun vil have børnene og jeg kan få dem når det passer hende dvs. mindre end halv tid. Hun vil have sin bil og sikkert nok pengene fra hus etc. men piver over at det ikke er nok til at blive i området (dyrt område). Jeg overtager huset.
Jeg sidder pludselig og bliver i tvivl om jeg vil have hende tilbage! Jeg elsker hende - men ville i have en kvinde der opfører sig sådan?? Det føles som rå udnyttelse, men jeg er bare for "solgt" til at tænke klart.

kan godt forstå du føler dig udnyttet.
du har været så for go af dig, at hun har taget dig for givet.
Håber du finder ro på igen, og finder ud af, hvad du skal fremover, blive eller skilles.

at hun ikke vil af med goderne. Dig virker det ikke som om hun er videre interesseret i, men det kan også være fordi hun følelsesmæssigt ikke har fået det hun havde behov for.
Jeg tror at hvis du vil have hende tilbage, er du nok nødt til at bruge mere tid på og med hende.
Hvad vil du med hende? vil du bare have en "kone" der går derhjemme og bliver forsørget? eller hvad skal eller kunne du tænke dig hendes rolle skulle være?

Du skulle nok have prioriteret anderledes mens tid var. Eller sagt på en anden måde: Hold op med at klynke over din selvskabte situation.
Få den bedst mulige skilsmisse og sørg så for at tage dig mere tid til dine børn og evt. fremtidige nye kone.
I modsat fald ender du som en trist, ensom gammel mand - med ingen at bruge dine penge på!!

Tror du at du kan tilgive hende?
Tror du at hun ikke laver den slags mere?
Tror du at hun blot har kedet sig?
Hvad med at få hende ud og lave noget, altså selv tjene penge, lige meget om det er noget i har brug for eller ej, det er jo et spørgsmål om hun ikke vil få det bedre med sig selv, når hun tjener hendes penge.

hej med dig... jeg forstår dig godt og hende lidt... men lad mig forklare... hun lyder som om hun er blevet rigtig forkælet, og måske fordi du har "købt" hende i stedet for at give hende den kærlighed hun har brug for Pga så meget arbejde... jeg ville aldrig selv have et forhold med en der arbejdede så meget som dig da jeg priotere kærlighed højere end alt andet.. så tror næsten hun udnytter dig : hun får en masse gaver af dig og kærligheden et andet sted fra... synes ikke du skal tage hende tilbage, men find en der kan acceptere at du arbejder så meget, eller find en sød kvinde og arbejde måske lidt mindre end du gør...synes det er grimt af hende at hun får så meget af dig og så bare går hen og er utro ( det kan kun være udnyttelse... hvis jeg ikke følte jeg fik kærlighed nok i et forhold ville jeg snakke med ham om det og måske gå på kompromi, ellers ville jeg afslutte det og så derefter finde en ny....
kan ikke sige hva du skal gøre, men pas på, er meget sikker på hun udnytter dig... hvis du vil finde ud af det så ta hende tilbage ( uden at give hende dyre gaver) og så snak om hva hun ønsker af et forhold, måske ønsker hun noget mere kærlighed og tid med dig, og hvis du elsker hende så skaf noget mere tid, du kan sagtens skære ned i arbejde.. og hvis hun så ikke er tilfreds ( fordi du ikke giver hende gaver hele tiden) så har det været udnyttelse...
held og lykke, og lad os høre fra dig..

Du er havnet i en ulykkelig situation, som din snot forkælede kone har udnyttet og groft misbrugt.
Du er blevet "hanrej" kan du leve med det, kan du se dig selv i øjnene, rette ryggen som en stolt og værdig mand ?
Kan du det så fortsæt, kan du ikke så smid hende ud, du har forkælet hende og hun er så ikke typen der kan tåle det.Hun vil have statussymbolerne, men ikke dig.
Stop den forbrugsfest, og gør din kone til et voksent og ansvarligt mennekse, det er hvad hun kunne få brug for når hun skal være alene.
Jeg kan ikke bruge hende til noget, svig og bedreg er under lavmål, og eksisterer ikke i min verden. Tag et valg og få det overstået, hun må grine lidt eftersom det er lykkes hende at bedrage dig igennem lang tid uden det får konsekvenser for hende.

Jeg tænkte nogenlunde det samme.
Men, du har selv skabt denne situation. Har sagt ja til at arbejde så meget og lade hende være hjemmegående.
Hvis du tager hende tilbage, så må det være på andre præmisser. Et forhold som jeg ser det, bygger på kærlighed (vil gerne være sammen med min mand) og respekt.

Hvis svaret er ja, så find ud af det.
I har begge været bidragende til at skibet forliste.
Hvis jeg skulle bestemme lidt her, burde i, hvis i begge er indstillet på det, sætte jeg ned og tale sammen om……hvilken forskel i kan gøre? – måske du skulle trykke lidt på bremseren, du har for fanden da valgt, at ville være sammen med din kone en gang og derefter for at få børn….ikke for at være fraværende og arbejde derudaf.
Hvad er det ved at have dem, hvis ikke det er gensidig?
Lad være med at gøre penge/din tid op i følelser - prøv at sortere det.

hej du
det er vel sådan i dagens Danmark, at fædrene efterhånden også har mulighed for at få forældreretten over børnene, eller delt forældremyndighed, især hvis du kan bevise hun er dig utro med ridelæreren, brug alle kneb i rettten hvis det gælder.
kærlig hilsen fruen i huset

Hvem kan leve med en arbejdsnarkoman?

jeg har prøvet det samme,det er utroligt dyrt og hårt at skilles,prøv alt, og se om der noget
at bygge på man bliver meget slidt,med store menneskelige omkostninger.jeg håber det lykkes for dig og din kone og børnene.
lykke for dig. hej

Der er så selvretfærdig som du er!
Du har helt klart en fejl...du ser ikke at det nok er forkert af dig at overlade din kone i en tilværelse af ensomhed og ligegyldighed
Din kone er en klaphat...og hvorfor to klaphatte ikke passer sammen kan vel kun betyde at de kun er klaphatte SAMMEN, men ikke hver for sig!
Kunne tyde på, at I var nødt til at lære at betragte hinanden som selvstændige væsner med individuelle behov og længsler og ikke som integrerede kredsløb i en rutine, der skriger til himlen af kedsomhed.
sorry...men din udgangsposition i din ufejlabrlighed provokerer mig....og så bliver jeg måske urrimelig i tonen...håber du kan tage det...for jeg står inde for indholdet.

Det virker som om alting har drejet sig om dig... DU har givet... DU har købt... Du har arbejdet... DU har tjent.... Det virker slet ikke som om du har nydt livet sammen med din smukke kone. Du er selv uden om at hun får lidt ved siden af... Der er en der har givet sig tid til hende; en der har taget sig af hende... Hvad fanden har hun haft ud af dig?????? materielle goder... Men ingen kærlighed... Hvad fanden nytter det at arbejde 60 timer om ugen...... Du er sgu da bare for dum....
lev livet medens du har det... Elsk medens du kan...

Du er jo alt for egocentrisk... Det er bare DIG DIG DIG og DIG... Glem ikke alt det som HUN har givet..... Og husk også alt det som du IKKE har givet........

Kære du
Damn !!
hvis I skulle have et forhold til at fungere er parterapi nok sagen...så I atter kunne nå ind til hinanden..I skal finde hinanden..og pleje kærligheden i hverdagen så den eksistere - den og kan man ikke kompencerer opmærksomhed med dyre ting/dyr. Hvor vigtig er statur ?? måske nærhed som familie og et mindre hus var mere attraktivt.
Jeg synes, at du/I skulle tænke over om de ting, du tillægger værdi nu også har den værdi. Hvad er dine ønsker og behov i livet ?? Hvis I skal have en chance er det måske en ompriotering. Husk,- tag ansvar ved ikke at pålægge den anden skyld, den gælder begge veje.
Tja... det var bare min personlige mening.
mvh. B. Louise S.

gå aldrig tilbage til en fuser har selv mærket det på min krop i aften og det gør bare så undskyld...forbandet ond helt inde i sjælen.......

Kære ASK,
Du har min dybeste sympati - du føler dig såret og med rette)
Jeg hæfter mig ved, at du i den lidt sort/hvide opremsning af, hvad du har gjort for din kone i løbet af ægteskabet udelukkende nævner materielle ting. Du er ved at drukne, og jeg skal ikke spilde din tid med at beskrive havet omkring dig, blot vil jeg sige, at hvis I to nogensinde skal have en chance igen, skal I ud af det forkvaklede magt-skisma, I befinder jer i.
Du har nærmest en FADERROLLE over for din kone (fx. hun fik lov at få en hest....)Beskrivelsen af din kone minder mest af alt også om et forkælet barns....jeg ser hende for mig stampe i jorden (jeg VIL have nogle designermøbler og bo på Strandvejen...)
Hun har leget far, mor og børn og nu keder legen hende.
Mit råd til dig er at sætte hårdt mod hårdt, vær konsekvent. Brug ikke din økonomisk stærkere position til at vinde hende tilbage (selv om ridelæreren vel næppe kan leve op til "the style to which she is accustomed". Men det skal ikke være økonomi, der evt. driver hende tilbage til dig. Det skal være et valg.
Lad hende "afprøve" dette forhold. Få det ud af systemet. Det er ikke, fordi hun ikke elsker dig. Du er bare blevet FAR og far har man ikke et erotisk, ligeværdigt forhold til.
Hvis jeres forhold skal have en chance, skal DU senere overlade noget af de økonomiske ansvar til hende og til gengæld også igen finde din plads som hendes ægtemand, hendes elsker, hendes fortrolige. Hvis I skal genfinde kærligheden er det bare mit bud, at der skal mindre fokus på det materielle i jeres liv - måske skal huset sælges, start på en frisk et andet og mere beskedent sted. Og så tror jeg, at det er utroligt vigtigt, at HUN får sig et job.
Din kone oplever intet i løbet af dagen - derfor virker en ridelærer pludselig vanvittigt spændende. Men hun har en lang historie sammen med dig - det kan en simpel affære ikke hamle op med.
Giv hende plads og rum - du er stadig FAR, den fornuftige, den voksne - men selvfølgelig skal du selv overveje, om du gar lyst til senere at genoptage jeres samliv. Et virtuelt knus til dig og bevar modet.

Det er ikke kun materiel-ræset jeg har leveret - det skal bemærkes - men det er da sandt at følelserne røg en tur - gensidigt. Det var derfor jeg selv søgte bekræftelse for 5 år siden.
Min kone legede "mor" for både børnene og jeg, hvilket jo ikke ligefrem er noget der vækker ægteskabelige følelser ("ryd din avis op efter dig" osv.) og jeg har taget faderrollen på alt andet. Fået familien til rent praktisk at hænge sammen med hus,økonomi osv. Og det ligner en materiel liste - men det er jo også kærlighed at give sin kone total frihed, fjerne stress i omgivelserne osv. I håb om at hun ville være gladere og mere tilnærmelig.
>Hun har leget far, mor og børn og nu keder legen >hende.
Det er så sandt så sandt. Og jeg klynker sgu ikke - men jeg havde måske forventet at der blev kæmpet mere for forholdet end der blev. Vi har haft 7 hårde år med små børn og meget arbejde. Først nu lysner det i horisonten.
>Mit råd til dig er at sætte hårdt mod hårdt, vær >konsekvent. Lad hende "afprøve" dette forhold.
Det er fint det vil jeg også, men hvordan sætter man hårdt mod hårdt "følelsesmæssigt"? Ved at lade hende ride videre på ridelæreren mens hun bor hos mig? Og smider jeg hende ud (det kan jeg jo ikke gøre rent fysisk) så blir det jo et økonomisk magtspil igen.
>Og så tror jeg, at det er utroligt vigtigt, at >HUN får sig et job.
Det skal siges hun har en lille hobbyvirksomhed, men den gives et par timer dagligt men det interesserer hende (heller) ikke.
>Men hun har en lang historie sammen med dig - >det kan en simpel affære ikke hamle op med.
Nej forhåbentlig ikke. Men hvor meget hanrej vil man selv være? Jeg vil gå langt for børnene nu da jeg jo elsker hende, men principielt er jeg totalt til grin i hele regionen.
ASK

SHIT in flot sol-opgang i dag. Klar himmel med kun en stribe skyer ovre ved Sverige, og solen der kravler op af Øresund. Det er altså større end mine "småproblemer".
(det er den ven jeg bor hos lige nu der har Strandvejsvillaen - bare rolig)
/ASK

Altså altså for noget rod, kan så udemærket godt forstå dig. Og som nogle af de andre har nævnt tror jeg også din kone bekymrer sig mest om det økonomiske - desværre.
Tror du har lidt dårlig samvittighed over ikke have været der for hende - at du har brugt tiden på arbejde. Misforstå mig nu ikke - men jeg tror de fleste kvinder ønsker en mand som der til stede, en de kan snakke med, en til at holde om dem - tryghed. Måske har du ikke været den bedste til at give hende det - MEN DET UNDSKYLDER BESTEMT IKKE HENDES AFFÆRE. Forstår din fortvivlse og afmagt.
Men elsker du hende? Har du lyst til at kæmpe for det?
Jeg håber ikke jeg har trådt dig over tæerne - vil gerne hjælpe.
Håber at høre fra dig...
Knus Katz

Kære ASK,
med sætte hårdt mod hårdt mener jeg, at du skal være lige så konsekvent som hun i denne situation. HUN gør, hvad HUN har lyst til uden hensyntagen til dine følelser - du skal gøre det samme, dog ikke af hævngerrighed, men som et voksent menneske. Hvis du ikke har det godt med, at hun sover i soveværelset, så bed hende sove på sofaen. Tag dine egne forholdsregler. Sørg for, at hun ikke på nogen måde er i tvivl om, at du er dybt såret. Lad være at fokusere på, om du så indirekte sender hende lige i armene på ridelæreren - hun tager alligevel derned, når du ikke er hjemme, så glem alt om at stoppe det.
Hensynet til børnene skal være der, men det er vigtigt, at du også tager en dialog med hende omkring alt det, der er sket.
Sæt dig ned sammen med hende, aftal tid til et møde først og vær godt forberedt. Hav en plan klar hvad angår bodeling, separation osv.
Fortæl hende, at du godt ved hvorfor hun er faldet for en mand - faktisk den første, den bedste, hun fik øje på - og dermed gør du også strategisk noget subtilt: du fået sået det første frø af tvivl i hendes sind.
Vær obs på dine egne følelser og træd i karakter over for hende med udtryk som: JEG oplever dig som meget umoden på mange punkter og det her ser jeg som et oprør mod mig. Jeg kan godt forstå dig. Men helt ærligt - en 25 år ældre ridelærer?
Kære ASK, jeg siger ikke, at du skal manipulere med hende. Men lige nu befinder hun sig mentalt et helt andet sted. Hun har glemt, hvordan du også kan være. Ridelæreren har lyttet til hende, forstået hende, set på hende med nye øjne.
Og ASK, hun tager ikke skade af at sove på sofaen. Marker dine grænser. Pres hende lidt. Så vil hun måske hurtigere komme frem til en erkendelse af sine følelser. Lige nu er hun utilregnelig, vil jeg sige.
Utroskab er så svært at tilgive, men statistikken taler sit tydelige sprog - mange ægteskaber overlever, nogle af dem kommer sågar styrkede ud af det.
Fortæl hende også til mødet med rank ryg og stolthed, at du virkelig er ked af, at du ikke opfylder alle hendes behov - at du har fokuseret på opfyldelse af nogle andre - men at hun også som et voksent menneske må vide, at man ikke kan få ALLE behov opfyldt hos ET menneske. Vær ikke bebrejdende, men kontant.
Der vil være en lang periode nu, hvor hun er i "limbo", som amerikanerne kalder det, svæver lidt i en gråzone mellem sit ægteskab og forholdet. Sørg for, at hun VED, hvad hun går glip af hos dig. Og held og lykke.

Kære du.
Må jeg have lov at lægge ud med at beklage den situation du befinder dig i! Det værste og mest smertefulde i livet er hvis ens partner svigter een, og det gør så usigeligt ondt!
Derefter vil jeg spørge dig - hvem har valgt at leve livet, som i gør? Har du, har hun eller har det været en fælles beslutning, at du skulle være så meget væk fra hjemmet (og dermed jeres parforhold)? Har i husket i hverdagens trummerum at pleje hinanden og parforholdet? Hvem af jer er det der fokuserer meget på penge og status? Husker i at være mennesker?
Har du prøvet at se bort fra penge, og betragte jeres forhold, som en udefra ville? Giver i hinanden nok opmærksomhed og ømhed? Er følelserne intakte hos jer begge? Kan i forbedre jeres forhold? Hvordan har kommunikationen mellem jer været de sidste mange år?
Hvis du elsker hende, oprigtigt, jamen, så må du se om i kan forbedre forholdet! Utroskab afledes som oftest af, at der er noget galt i forholdet - hvilket så allerede viste sig for 5 år siden, da DU var hende utro!
Jeg skal ikke dømme om din hustru er "grisk", blot vil hun vel ikke ønske at ændre levestandard! Og måske er hun bange for at miste trygheden i det vel-kendte?
Jeg vil tro, at hvis i begge vil jeres ægteskab og hinanden, at i kan få meget ud af noget rådgivning! Men det kræver en masse arbejde i forholdet!
Held og lykke -
og triste smil
fra mig til dig

I øvrigt: En skilsmisse er både følelsesmæssigt meget omkostningsfuld, men også økonomisk! Din hustru behøver ikke "nøjes" med sin bil og citet: "sikkert også noget af huset" - Hun har ret til halvdelen af hvad du har, ligesom du har ret til halvdelen af hvad hun har ...det inkluderer halvdelen af dine pensioner osv! I jeres tilfælde og ifølge din beskrivelse af jeres økonomiske forhold, vil hun formentligt ikke gå helt tomhændet fra jeres ægteskab, og hun vil fremover selv kunne bestemme hvad hun vil købe hvornår, istedet for at skulle spørge dig om penge.....Blot så du lige indstiller dig på, at det ikke nødvendigvis er dig der har kontrollen i det økonomiske aspekt i sagen, hvis det kommer til en skilsmisse!
SMil

men det er der ingen der forstår længere!!
I TROR DET ER LØGN HVAD DER ER SKET NU:
Da jeg "flytter hjem" idag efter 12 dages tudetur på et hotel, får jeg at vide at elskeren har været inviteret til middag i MIT HUS, med MINE BØRN i går aftes!!!!!
Og han havde slikposer med til ungerne. ER det MIG der er HELT URIMELIG når jeg EKSPLODERER TOTALT over den behandling? Det er fandme da så respektløst at det skriger til himlen! Hvornår hører det op!!
Jeg bliver helt troende af det her - for hvis der er en gud så har jeg VIRKELIG brug for ham nu.
Hun har taget min stolthed, min kærlighed, min lille familie, min værdighed, og en stor del af mit økonomiske fundament fra mig. Sågar mine virksomheder går hun efter nu, ligesom hun går efter forældremyndigheden og samværsretten.
Og NEJ vi har LANGT FRA passet vores forhold. Det har ikke fået den tid det skulle have når alt andet pressede sig på. Men vi har været lige gode om IKKE at passe på den anden. Jeg har lukket af og hun har råbt og skreget.
/ASK

Når man går med til eller bestemmer sig for at den ene part skal gå hjemme, så går man også med til, at man deles om indtægterne. Altså hun har lige så meget ret til pengene, huset osv.
Nogle mænd ser det som en stor gestus at kunne tilbyde kvinden at gå derhjemme, men i virkeligheden er de med til at gøre hende afhængig af dem. Igen: Det er mig, der arbejder, det er mig, der tjener pengene, så har du værsgo at være taknemlig.
Hvis man kun bryder sig om de positive sider af en sådan ordning, men ikke de negative, så skal man sgu ikke gå med til det. I er to ligeværdige mennesker og så deles man om opgaven og bidrager ligeligt så godt man kan. Så lad vær at piv, du har selv været med til at skabe situationen.
Dernæst må det være muligt at gennemtvingen en skilsmisse grundet utroskab. Sæ t din advokat på sagen. Eftersom du har fået ordnet papirene og vil have hende til at skrive unde, går jeg udfra at du vil skilles. Tomme trusler kommer du ingen vejne med.

Kære ASK,
Gå bare amok. Hun er fuldkommen respektløs. Jeg har aldrig hørt noget lignende.
Mht. skilsmisse og det økonomiske er der ny lovgivining på vej gældende fra 2007, hvor pensionsopsparingerne IKKE deles. Hvilket ifølge en familieadvokat bringer mange kvinder i en frygtelig kattepine, da mandens pensionsopsparing oftest er den største (bedre forhandlingsevner, højere uddannelse, at der stadig ikke er helt ligeløn i DK, osv.)
Så for dig vil det være en stor fordel, at I sikkert først skal separeres.
Alt det kønspolitiske sat til side ser jeg det ud fra den synsvinkel, at hvis kvinden har lavere uddannelse end sin ægtemand er det helt og holdent hendes eget ansvar, at hun hverken kan matche ham hvad angår løn og pensionsopsparing.
Hvordan ville hendes liv have set ud, hvis hun nu havde turdet at leve alene? Gennem ægteskabet har hun nydt godt af, at manden har tjent gode penge, så i skilsmissens kolde lys synes jeg egentligt, at det ville være helt fair, hvis man delte boet efter hvem der har tjent pengene.
Hvis hustruen har gået på halv tid og derfor sparet husholdningen for udgifter til institution, kan hun ved skilsmissen få et tilsvarende beløb i kompensation.
Hvorfor skal et kontorassistent, der ikke har gidet eller haft kompetencerne til at tage en videregående uddannelse og lande et godt job forsørges resten af livet af det sølle fjols, der ved en fejltagelse har giftet sig med hende?
Heldigvis er vi snart ude over dette dilemma, for ifølge statistikkerne står det tidligere svage køn for størstedelen af studiepladser på handelshøjskoler og universiteter. Mange mænd vælger stadig at blive faglærte (og har derved også en god løn). Så måske får kvinderne deres egen medicin at smage.
Personligt ville jeg heller ikke forsørge en mand. Jeg har selv en akademisk uddannelse og har for så vidt intet mod mænd, der er faglærte, men jeg er ikke sat på kloden for at forsørge andre mennesker, kun evt. børn.

Nu har der i næsten samtlige svar stået noget i retning af: Hvis I vil hinanden, og i den dur.
For mig er det lysende klart, at HUN ikke vil mere, og at HAN er den eneste der vil, så for mig er det omsonst at foreslå parterapi, da viljen fra den ene part ikke er til stede.
Dernæst har jeg lige et ord du skal bide mærke i ASK.
HUSTRUBIDRAG!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
For det første skal din kone have halvdelen af den samlede formue, hvis du ikke har særeje.
Din kone har været hjemmegående og har derfor ikke tjent en krone.
Hvis vi leger, at du tjender 1 million om året, så skal din kone have 25% af forskellen på Jeres indtægter i hustrubidrag.
25% af 1 million er 250000 kr.
Det vil sige, at du kommer til at slippe 250000 kr om året i en årrække i hustrubidrag, uanset om din kone fortsætter med at ride på ridelæreren, så længe hun ikke gifter sig med ham.
Held og lykke.

Kære Josephine
Ny lov PÅ vej, hvor nøgleordet må være PÅ! Hvis ASK's hustru har de mindste brikker at rykke rundt med, så har hun kontaktet en advokat, og kan søge skilsmisse på baggrund af utroskab - dvs at de skilles i indeværende år ...under alle omstændigheder vil seperationsperioden være ½ år, hvorefter hun kan søge endegyldig skilsmisse, medmindre ASK modsætter sig!
Og hvorfra har du opfattelsen, at hun blot er en doven dame ?? Kender du familien?? For ellers synes jeg godt nok det er et noget en-øjet syn på sagen! Hvis ASK og hans hustru er blevet enige om, at han gerne ville forfølge sin karriere, og at hun derfor blev hjemme og passede børn fx., synes jeg det er en noget uretfærdig vurdering af kvinden!
Og glem endeligt ikke, at alt har en pris - arbejder man meget, og glemmer man samtidigt de små kommunikationsmuligheder, som blot at sende hinanden en sms eller 10 i løbet af dagen - eller mails - eller at ringe, uanset om man skal sidde i møder fra kl 8 til kl 20, så kan man ikke forvente at partneren sidder derhjemme og venter tålmodigt i al evighed! Den gælder naturligvis begge veje, MEN den person der har travlt/tit er optaget i møder osv må tage téten på den front...for den der ikke har så travlt vil ellers gribe forstyrrende ind i møder og diverse!
Et ægteskab består af 2 personer! De har begge skyld i det skete! Og vil de videre i livet sammen, må de ændre nogle mønstre!
Med venlig hilsen
Mig

Min ven!
Jeg forstår dig godt! Hvor ville jeg ønske jeg kunne give dig et kram nu, og fortælle dig at alting ordner sig. Hvor er hun modbydelig! Det er simpelthen det væreste man kan byde et menneske, man efter sigende har holdt af/holder af. Kom ud af det så hurtig du kan - væk fra hende. Brug dine venner, din familie - de kan være en urtolig støtte.
Hun har klart meldt ud at der ikke er noget tilbage - så jeg tror bestemt det bedste du kan gøre er at komme væk fra hende.
Mange tanker herfra...
Håber at høre fra dig.
Knus Katz

Hun er Cand Merc, med nogle af de bedste karakterer fra sin årgang, men hun fungerer ikke på arbejdsmarkedet da hun ikke tåler krav og stress. Dvs hun kan "tåle" få leder-typer og har været utilfreds i alle de sammenlagt 24-30måneders arbejde hun har haft ialt. Vi havde aftalen at hvis bare hun slæbte svarende til en A-kasse hjem, så klarede jeg resten. Jeg har tjent 3 gange hvad hun gjorde så det var faktisk OK med mig - men det er klart at det sætter et forhold i en lidt "gammeldags" kønsrolle fordeling.
JA - vores forhold stank på mange måder. Der var en grund til jeg blev forført dengang (lod mig forføre) - og der er en grund til at hun savner kærlighed i dag og får det ude. Men der er vel langt herfra, til at tage de handlinger hun gør?? Hun mener tilmed at hun har RET til at invitere elskeren hjem i mit hus. Hun siger sågar at han har ligget i min seng i nat.
Og jeg piver ikke over at kun skal have halvdelen af alt, for det skal hun. Jeg piver over at hun vil have HELE forældremyndigheden, og samværsretten, og samtidig går efter den virksomhed jeg har bygget igennem det sidste år. Hvordan man kan kræve den, når man sammtidig har taget en anden mand p.g.a. netop den tid det har taget at lave den virksomhed, synes jeg stinker. Var hun blevet ville hun jo automatisk høste frugterne af den EFTER at vi havde taget det første hårde år sammen - men der tog hun et andet valg.
Hmm jeg er bare ude at skide. Tak for jeres feedback - det giver mig en idé om at jeg ikke er HELT skør.

Kære "mig",
Det var bestemt ikke hensigten at være ensidig.
Dog må jeg sige ja til, at jeg gennem ASK's indlæg fik den opfattelse, at hans kone er lidt...øh..magelig. Samfundet har bekostet en akademisk uddannelse, som hun iflg. ASK ikke ønsker at anvende - faktisk skrev han helt præcist, at hun "ikke ønsker at være på arbejdsmarkedet".
Så ja, faktisk fik jeg det indtryk, at hun er ret magelig. Rengøringshjælp havde hun også, så vi taler da ikke ligefrem om "mutter med kost og spand".

Og mens hun er ekstremt veluddannet - så har jeg bare en studentereksamen og et halvt år på Jura.
:-)

Kære ASK,
Hm...ja, jeg tillader mig så at mene, at man kan lære at tackle stress og krav.
Jeg synes, at du har været ufatteligt storsindet, bevaret respekten for hende, selv om hun ikke kunne fungere på arbejdsmarkedet (jeg ville personligt have sendt konen på kursus i at håndtere de problemer, vi ALLE udsættes for på arbejdsmarkedet og jeg kender personligt til det -både stress og depressive tendenser som følge af et job)
Hun har haft det meget, meget nemt "hos dig" - har mistet respekten for dig.
Jeg håber, at du har nogle gode venner, der kan give dig et knus og byde på et glas vin eller caffe latte eller en tur i skoven, whatever it takes, for at du får det bedre.

Som tidligere skrevet har jeg utrolig stor medfølelse for din situation som menneske .....det jeg reagerer stærkt på, er den måde du beskriver din hustru på!
I et parforhold har hver givet deres! Du havde sandsynligvis ikke kunne banke din virksomhed op, medmindre din hustru havde taget hånd om resten af dit liv! Og det er derudover en aftale som du har indgået med hende, og derfor finder jeg det unfair, at du her fremstiller hende, som en doven og grisk kvinde! Det er muligt hun reelt er begge dele, det kan jeg ikke bedømme, men jeg ved hvad den slags bedrag gør ved en, og hvor meget man kan hade OG elske på samme tid, for ser du, for 4 år siden var jeg i dine sko ......dog var det min daværende mand, der, som du, mente at han havde bidraget til alt økonomi i vores fælles hjem! Og det på trods af, at jeg med sikkerhed ved, at havde han ikke mødt mig, havde han sq stadig været cykelpost og han havde bestemt ikke haft de muligheder til udvikling, som han fik qua mig og min familie.....
Ingen tvivl om, at hun har udsat dig for det største svigt et andet menneske KAN udsætte dig for ......Og at der ikke rigtigt er de store undskyldninger herfor, MEN man kan på samme tid ikke kun pege fingre af hende....men man må oogså søge selvindsigt, og se hvad man selv gjorde galt...
Hvis din hustru har gjort dig klart, at hun ikke ønsker at fortsætte i jeres ægteskab, jamen så må du hellere fortrække.
HUn ønsker halvdelen af alt, som det er hendes ret, men forældremyndighed over jeres fælles børn, kan hun ikke bare sådan lige få! Der skal du rådspørges, for vi har her i DK som udgangspunkt fælles forældremyndighed over vore børn. HVis du ikke ønsker at overdrage den fulde forældremyndighed til din hustru, skal hun gå rettens vej for at få den! Halvdelen af din virksomhed - ja, hun ønsker vel halvdelen af værdien ??? Din virksomhed er jo også en af dine aktiver, og som sådan har hun ret til halvdelen af værdien til den.
Igen - jeg har stor medfølelse for dig som menneske i situationen.
Mvh
Mig

Hun er faktisk hverken doven eller grisk. Hun har bare lige nu et forvringet verdensbillede hvor hendes lykke er gjort, og dermed synes alt andet super-rimeligt i hendes øjne. Hun er måske en smule opportunistisk, men OK det vidste jeg i forvejen. Det hele er forstyrret af at hun er forelsket til anden side og derfor kan vi ikke kommunikere som i gamle dage, og "ret og rimeligt" skrider ud til højre.
Jeg elsker hende jo stadig, også selvom alt det her går totalt i hegnet. Men jeg vil bare ikke lade mig tvære totalt ud i alle henseender. Kærlighed gør blind, men forhåbentlig ikke naiv og dum.
Nu sover vi i samme seng - efter hun kommer hjem fra elskeren midt om natten. Det er sååååå hyggeligt. ren familieidyl mens vi afventer advokater og statsamt tager sig sammen.

Kære ASK,
Du er ganske enkelt et fantastisk menneske.
Trods din egen smerte er du i stand til at udvise empati og forstålse. Du gennemskuer hende og har overblik. Intet menneske kan vel med rette sige, at de kender definitionen på ægte kærlighed, men jeg vil vove den påstand, at du kommer meget tæt på. Din kærlighed er ikke kun af romantisk karakter, men også af ren og skær medmenneskelig natur. Jeg er imponeret.

Jeg forstår til fulde din væmmelse (og aligevel lettelse) når hun returnerer hjem fra sin elsker, til jeres ægteseng.
Du burde måske bede hende sove et andet sted i huset, så du i det mindste kan få din seng for dig selv, lige nu har du ikke brug for at være i seng med fjenden.
I det hele taget er det forbandet svært at leve i det tomrum, hvor man hverken føler sig købt eller solgt ...og det kan jeg kun opfordre dig til at komme ud af!
Jeg forstår desuden til fulde, at du føler dig trådt på, både som mand, på dit ego, og som menneske! Jeg kan ikke udtrykke hvor meget jeg foragter utroskab ...........men som et logisk tænkende menneske, må man også se indad en gang og erkende at man selv har trådt forkert nogle steder, og at det er derfor det er kommet dertil!
At din hustru tér sig som hun gør skyldes nok som du siger, at hun er forelsket, og nu tror at så skal alt nok gå...hun falder ned på jorden igen en dag!
Jeg håber det bedste for dig og minder dig om, at du formentligt kun har dette ene liv....sørg for at du (og dine børn) får det bedste ud af det!
Knus og smil

Jeg føler mig som et ret reduceret menneske lige nu - da min kærlighed og empati ikke fangede hendes frustration, og jeg ikke dermed reddede mit ægteskab. Men det er da sandt at jeg har aldrig i mit liv været så tæt på mine følelser som jeg er nu. Det er bare for sent, men også på den ene side fedt og på den anden side skræmmende.
Jeg ved ikke hvor langt tid det tager at "falde ned" efter at have troet at utroskaben/kærligheden var måden at komme ud af et forsømt forhold på (svar t. Hende der smiler) - men på den ene side frygter jeg det sker inden jeg er kommet videre. For hvi sjeg stadig har kærligheden intakt, så vil situationen med børnene næsten altid gøre at jeg vil overveje at tage hende tilbage igen. Beleive it or not!
Hun har jo fortalt sin søster og venner for ca. 1-2 måneder siden hvor meget hun elskede mig. Nu siger hun at hun ikke har elsket mig længe og at alt er "dødt". Forvirret? Hmmm... træt ihvertfald.
Det bliver spændende at komme hjem fra arbejde i dag og se hvem der er invitert til sleep-over.

Den her vidste jeg du ville få galt i halsen, hvis det havde været en kvinde som skrev nøjagtig det samme, så ville du have svaret ..i guder...ingen kan da holde sådan en mand ud som ikke gider bidrage til samværet eller flytte sin store røv ud fra hjemmet og tjene til husholdningen.
Du er en dejlig pige, men ligeberetigelse ser du endnu ikke imellem kønnene.

Jeg må nok sige jeg synes det er surt alt det der er sket, da du var hende utro burde i ikke havde været sammen mere. Det var det først ægteskabsbryd ! det næste er så hende ! og så den måde hun udnytter dig på ! at hun ikke har det dårligt over sig selv !!! det ville jeg da have !
du burde gå fra det forhold så hurtigt som muligt kom i gang med et ordenligt og nyt liv, lad vær med at arbejdet dig selv ihjel nyd noget tid med dine børn ! det er mit råd håber det kan hjælpe lidt

Det er utroligt kraftfuldt medie det her. Hvis man føler man er ved at blive skør, så er der altid nogen der kan fortælle "ja det er du" ...eller "nej, du reagerer normalt". Jeg er meget taknemmelig for at i "er der for mig".
Lykkeoptimisten ville jo sige at jeg vinder uanset hvad:
1) Enten får jeg en ny kæreste som kommer til at få den mest loyale og tro kæreste på markedet, for ham her har VIRKELIG lært af sine brølere, og fundet sit følsomme jeg.
2) ELLER så finder min kone og jeg sammen og efter at have brugt 40.000 i parterapi vil vi være så tæt at intet kan splitte os igen.
Men hold da OP hvor er der lang vej til 1 eller 2
:-)

...når man formår at række ud efter hjælp og andres meninger!
Vejen er lang, den er meget meget lang, det er ganske givet ....men der er kun en til at beslutte sig for hvordan det skal gå, og hvilken sti du vil betræde, og det er dig! Og uanset om det bliver en ny kæreste eller din nuværende hustru der skal dele dit nye jeg med dig, så håber jeg, at du lærer en masse af dette her ..det kan du næsten ikke undgå!
Jeg har netop i år efter det som sagt er 4 år siden at jeg stod i din situation fundet manden i mit liv ...i de 4 år har jeg haft kærester på forskellige plan, men ingen har nået mit indre som ham her! Samtidig har både han og jeg lært en del af vores veje gennem livet, og derfor er vi nok bedre end vi har været tidligere til at sætte grænser for hvad vi vil og absolut ikke vil!
Ser du - han arbejder, som du, også optil de 80 timer om ugen .....og jeg er ganske indstillet på, at det skal han have helt lov til, vel at mærke så længe at han stadig husker mig, at han stadig husker at sms'e maile og ringe samt at ses, når tiden er dertil! Om ikke andet, så håber jeg at du husker på det fremover ...at det er vigtigt, det der med kontakt, og a tingen vil tages for givet :)
Knus

fri´gør dig, for hun er god at have dig!en snylter, og hun trænger til oplevelser, at leve i en vildmark, og at gå i dybt muder, hun trænger til at forsømmes indtil hun selv tager over!hun trænger til at rives ud af døren, og ikke kun for at ride på hingsten
hun har tabt sig selv, og er en afhængig sjæl!tegn på svaghed

skønhed, er ikke alt!husk børnene

stil krav til hende, og tag en dyb indgående,venlig samtale

nu ikke så dramatisk;-)

men sorry?
modnes vist næppe

smid tøsen ud, det fortjener både hun, og dig...starte på en frisk...hæ hæ

materialisme?
personligt har det ingen betydning for mig, er ufhængig!og gør hvad jeg vil
opnår du mentalt velvære ved at grave dig ned i en losseplads, af ragelse, som kun folk der er komplet forskruede oveni ser værdier i?

værdier:Livet,Naturen,Instinktet,Ens instinkt,liv,egen styring,oplevelser,medmenneskelighed

Bliv i sengen, og opført dig uansvarligt!
Gør noget for dit eget bedste
kap båndene, og tag børnene på ferie,så kan hun jo, lege dyneleg, så længe I er afsted
forny energie

Det kommer til at lyde maget barsk det her, utroskab gør ufattelig ondt, bliver i bund og grund aldrig tilgivet, det vil altid stå imellem jer.
Prøv at læse hvad du skriver, du har givet hende dit, du har givet hende dat og arbejdet så og så mange timer, den og den status. Ikke for at bebrejde dig, men det er det eneste du fokusere på. Du har sikkert arbejdet så hun skulle have det trygt og godt, eller var det pga. den der status du skriver?.
Men har du egentligt givet det hun ville have? Tryghed, varme, ømhed, en skulder hun kunne læne sig op ad, lyttet til hende. Hvor stor en del af tiden har du brugt på at hjælpe hende i hjemmet eller børnene, selv om hun gik hjemme?. Efter så mange timer har du sikker været træt og med god grund. Prøv at spørge hende hvad grunden til det var, det er jer og kun jer der kan løse dette.
Held og lykke, håber virkelig i finder ud af det.

Jeg har ikke givet hende det - og det ved jeg alt for godt. Det er lidt sent at anerkende det, men bedre sent end aldrig. Retfærdigvis skal det siges at hun er en type der på den ene side er meget hård i filten (og munden)og på den anden side har ekstra meget brug for det. Men det ved jeg bedre nu end tidligere.
Og nej, tingene er nu ved at køre så meget i hegnet at alt ryger til domstolene, så der er ingen vej hjem igen. Desværre.
ASK

da jeg lavede lort i den for 5-6 år siden.
LAD DET VÆRE ET RÅD TIL ANDRE!
Det har gravet en kløft imellem os, der nu rammer os med dobbelt kraft. Det er rigtig synd for vi ville begge gerne redde det hele.
ASK

var meget en bevist provokation, fordi der mangler din kones synsvinkel og ville bare lige gøre opmærksom på dette. Jeres forhold var nok i realiteten begyndt at gå galt for 5 år siden, det bevidner dit utroskab. Kald mig naiv men foretrækker at tænke på utroskab som et udtryk for at et forhold fungerer dårligt og ikke fordi man ”bare” vil ud og more sig.
Har set den her situation så mange gange fra mandlige venner og min bror. Jeg syntes på en måde det er synd at de havnede i den situation. Men det var deres valg at fokusere på arbejde og ikke i hjemlige. Valg har som bekendt, altid konsekvenser, enten gode eller dårlige. Forstå mig ret jeg giver dig ikke hele skylden, der skal to til at danse tango. Jeg mener at i burde skilles, da der er for meget som i bund og grund ikke vil kunne tilgives. Det vil altid ligge og lure henne i skyggen. Men det er stadig jer og kun jer der kan finde ud af om i vil fortsætte.
Det gør ondt lige nu, og jeg håber oprigtigt at det går over og du senere begynder forfra. Men giv dig god tid til at reflektere over hvad du har oplevet og lær af det ;o)

Jeg får kun ud af at hun er jordens største og dummeste kom, som ikke er værd at samle på, hvis det havde været min kone var hun blevet smidt ud, og jeg havde beholdt børnene, og hendes bil skal hun da ikke have, for den har hun ikke fortjent, jeg sidder og er så gal at man skal finde sig i hvad som helst, bare fordi du er mand, næ ud med det kvinde menneske, har selv prøvet at have det som dig, utroskab og druk og meget andet, hvis du ikke slipper nu, gør du det aldrig, du ødelægger kun dig selv, har prøvet det på min krop, og er gudske lov kommet ud af det forhold.

Det lyder som om i har haft det strålende på overfladen, men glemt at kærlighed ikke er noget man kan købe for penge... For mig lyder det som om, i har brugt jeres økonomiske frihed til at købe det liv, i har ønsket, men samtidig glemt alt om følelserne... Pludselig opstår det så - det følelsesmæssige tomrum, der i mange tilfælde fører til utroskab.

han er ikke spor bedre, har var utro først.

lev uden henne.lad henne have børn hele tiden.fuck henne på samme måde
hun fucker dig sku igen

kvinde, men sket det samme hvor kønnet var modsat, kan jeg personligt kun svare: NEJ. Der er jo dog altid et - MEN - for følelser er man ikke altid herre over.
Håber ikke det er fordi, du er bange for at blive alene

for ingenting.

Sagen er ikke hvem der fucker hvem, hævn er en ringe trøst. Det gælder mere om at stoppe hende i at lave det lort hun laver, for hver dag der går der lægge hun mere og mere vægt på sin psyke, og en dag knalder hun sammen, man er jo sin egen værste dommer.
Så gør hende den tjenste at bak ud, pænt, hold gerne af hende, med lad hende få den konsekvens en sådan handling naturligt vil ha. Gør krav på det du er berettiget til og opfør dig som en gentelman.
Hvis det går i vasken for hende, med han den gamle idiot, hvad det jo nok gøt, så vær der lyt og hjælp, med lad hende bevise at hun kan administrere et liv sammen med dig igen, I kan være kærster i et halvt år først.
Lyt til stings melodi "If you love somebody set them free".
Tag det som en oplevelse, der styrker dig.

Det var en god idé. Jeg har hørt den fra flere sider, heraf én der er professionel psykolog.
For ja, det kommer til at være en tung arv for hende at løfte - og nej at vi begge har "fucket rundt" er et udtryk for at der var meget der skulle repareres før det forhold ville have en fremtid.
Jeg må så båndlægge min kærlighed og med tiden finde en ny kærlighed. Det sker jo heldigvis altid. Og så ellers være en gentleman og lade tingene ske i omsorg for mine 2 børn der trods alt vil lide mest (selvom konen tror det er bedre for dem at hun er glad). Det er fandens synd for dem - men jeg skal nok være der for dem nu.
ASK

Jeg ønsker dig alt vel - er det helt af h....... til, så ud og gå en lang tur, mød folk du kan grine med, og gi børnen din tid.
VH Henrik

Hvad er der at tænke over, du skriver selv at hun er det dyreste knald du har fået, du pønser penge op i R.... på hende, næ du vær glad for at du nu har en god chance for at slippe af med hende og lad ridelæren give hende alt det som du skriver at du giver hende, og hvis hun vil tilbage skal du sætte nogle grænser, send hende ud på arbejdsmarket og tjene penge så du ikke behøver at være væk så mange timer om ugen

Jeg er selv en kvinde på 29 år, og da jeg læste dit indlæg tænkte jeg på hvor gammel du mon var. Jeg synes simpelthen, at du er så gammeldags og mandchauvanistisk i dit tankesæt, og din beskrivelse af et parforhold lyder som var det en historie om mine bedsteforældre.
Du bageteliserer fuldstændig det faktum, at det var DIG, der startede utroskaben. Du er vildt forarget over, at HUN kunne finde på det samme
- du føler nærmest, at du har betalt hende for at lade være. Som om hun skylder dig...
Et moderne parforhold er et partnerskab. Hvis kvinden vælger at gå hjemme - er det ikke fordi manden "har givet hende lov" , det er man altså blevet ENIGE om.
Så har det vel været hendes primære opgave at tage sig af dine børn -ligesom det engang var min bedstemors? Uanset at hun har fået rengøringshjælp har der sikkert været masser af andre opgaver at tage sig til. At være præsentabel og smuk, at have et præsentabelt hjem. Jeg ved ikke, hvad du har lagt vægt på..
Den ene opgave er ikke bedre end den anden. Begge har været nødvendige for at danne parforholdet og for at få børn.
Jeg fatter simpelthen ikke, at du kan se så unuanceret på tingene, og at de fleste herinde øjensynligt giver dig ret. Du er bare SÅ god i din beskrivelse, og din kone er en utaknemmelig heks. Har du spurgt om hendes version af tingene. Kunne være interessant at høre....
Når det så er sagt, kunne det ALDRIG falde mig ind at blive hjemmegående husmor. At blive forsørget.
Som du så flot beskriver det, kan det let forskyde magtbalancen, så manden tror han er mere værd - skal have mere at have sagt, og kan tillade sig mere.
De kvinder som tager årelange barselsorlov og ender med at have et lille hyggeligt tolv timers butiksjob burde læse dit indlæg til skræk og advarsel. På den anden side, er det vel muligt, at de har fundet en bedre mand ;0)
Den chance ville jeg nu ikke tage....
Forresten... min mand tjener pt. 15.000 mere end jeg, men har også været fem år længere på arbejdsmarkedet. Synes du, han skal have mere magt i parforholdet end jeg af den grund?? Det lader jo til at du synes penge er lig magt i parforholdet. Er det mere urimeligt, hvis jeg er utro end hvis han er?? Hvad med dengang jeg studerede, og han tjente 15 gange så meget som jeg??

At fremstille mig på den måde er meget langt fra virkeligheden. Der er ingen tvivl om at ex'en med rette har sin udgave af historien dermed om hvor følelseskold og langt ude jeg har været.
Men realia er at vi har lavet en "overenskomst" hvor vi delte opgaver imellem os for at maksimere på det samlede udbytte for familien.
Ja det medførte at jeg var "skaffedyr" og min hustru var "hjemmegående" - men hun er altså en superskarp kvinde med egne meninger, så det er ikke et sted jeg har tvunget hende hen.
Problemet er at mere vil have mere. Når man vænner sig til komfort og frihed - så kan de opgaver/pligter man har virke trættende og derfor kan man ønske at nogle flere løftes af og mëre frihed indføres.
Jeg har omvendt haft så rigeligt at se til at der har ikke været flere timer i døgnet at tage af. Desværre hverken til pussenusse ej heller til flere pligter. Og DET er noget møj - helt sikkert, og jeg betaler regningen nu (følelsesmæssigt).

Jeg giftede mig med en førsteklasses CandMerc netop af den grund. Jeg valgte helt klart et "lige børn leger bedst"-bytte, for jeg ville for alt i verden ikke have en "husmor". Sorry det synes jeg altså ikke er sexet, og jeg mente at et lige barn ville vise mere forståelse for aktiv karriere end en "husmor". Menøøø tingene ændrede sig da vi fik børn - det gjorde prioriteterne også ret pludseligt.
Alder: Sidst i 30'erne.

Nej selvfølgelig har jeg ikke ret. Det ville da undre mig meget, hvis du kunne nikke genkende til mit billede.
Der er et af indslagene, hvor du bliver rost for at være et særlig empatisk og indsigtsfuldt menneske. Du kan nære kærlighed til et menneske, som ikke kun består af godt - du er i stand til at se hende som hun er, og elske hende.
Det er alt sammen meget fint. Men er du også i stand til at se dine egne svagheder?? Eller er der her tale om den sjældne konstellation af en engel, der har fundet en heks?
Du rækker dig så lang som til at sige, at du har været svær at nå følelsesmæssigt... MEN det er jo kun fordi du har været skaffedyr, og har haft for travlt til at beskæftige dig med følelser. Alt sammen for hendes skyld, så DU kunne give hende en hest.
Hjemme ved os har vi nu fællesøkonomi, og når du skriver "vi", bruger du gåseøjne. I det sidste indlæg skriver du godt nok, at I har indgået en "kontrakt", men pengene er tydeligvis ikke jeres, de er DINE. Hvis min mand og jeg en dag skulle skilles er alle værdier vores fælles, og jeg tror ikke min mand ville have travlt med at påpege, at han faktisk har skaffet mest. På den anden side bliver man gang på gang overrasket over hvad folk siger i vrede og som følge af forsmået kærlighed. Jeg har bare svært ved at se dig som en helgen, som der ellers bliver lagt op til.

hvis hun vil have dig?
Svaret er nej? Så, du må lade dig skilles og kom videre med dit liv. Skaf dig en advodkat, og så hun kan få det hun fortjener.
Han hun allerede vist neglene frem? Og vil have børnene? Så kæmp.
Og udover det, det er noget du må selv finde ud af, forhåbenlig er du ikke dum og har lidt mandligværdighed tilbage?
Mvh

bruger hun dog hjerne stadig eller?
Jeg kender mange kvinder der har holdt sig ajour selvom de blev bare uddannet for rent fornøjlse eller "just in case" elelr mmens de blev gift, og der kom aldrig til arbejdes marked eller de gik ud fra det snart de fik børn.
Men alligevel, en person der har læst det pensum der kræves i en høj uddannelse er mere i stand til at tilegne sig ny viden fra avisen eller bøgerne? De burde kunne tænke lidt mere dybt, bred, udvidet og uddannet over tingene og kan de måske klare at følge med flere fakta på engang?
og det med at husmødre er usexet, det er noget som din kone er, derfor kunne hun kun skaffe sig en bedste far som reservedel-mand. Det passer ikke i alle tilfælde.

*GG*
Det må man sige...Sjovt land..En ting do no fit in my head?...altså, hun var gammelsdag nok til at opføre sig som en luxus kvinde..men, så i takken af kvinderne brandte deres bh´er i 50erne, har nu de ret (eller kræver til jer, mænd uden balls) at slæbe deres elskere i jeres seng??
:O)
*GG* Gud bevare Danamrk! Spændende. Og så han har ligget ti din seng..mmm! dejligt!
Det må jeg sige, det er sjovt. Det opfatte jeg sådan, har ikke flere kommentarer, nu. Skal nok få lidt feed back af nogle mænd ..Altså, rigtige mænd, fra andre alnde, ikke skandinasviske, det går ikke, i piver!
I mit land får man hovedet skødt, begge to.
Nå, jeg skal videre og læse denne gammelsdage historie, med elskeren i mandens seng, og med en kvinde der kræver din formue nu eller hvad?

i dit land er mænd pisse utro. Hvad er værst, mænd der piver eller mænd der skider på alt og alle og horer med en masse kvinder som han har lyst, udenom konen... ???

Hvorfor har du så ikke stillet krav til hende om også at tage del i indtjeningen? At hun gjorde karriere? Så kunne du selv have arbejdet mindre. Nøjes med en arbejdsuge på en 40-45 timer.

De er nok fordi jeg ikke ER en helgen.
Jeg har det RIGTIG svært med at blive afvist. Derfor har jeg ikke været i så nær kontakt med mine følelser som jeg er nu. Jeg ER blevet vækket 100% - men har ikke givet hende en skid følelsesmæssigt det seneste godt halve år. Men jeg har trods alt følt - men også presset mig selv op i en krog som jeg ikke kunne komme ud af. Gensidige afvisninger følelsesmæssigt og en kæmpe masse arbejde - det er en farlig cocktail. Så jo, jeg har plads til ALLE de tæsk der kan ligge på mine rygstykker.
Og pengene? I princippet er jeg ligeglad. Jeg kan lave det hele igen på 1/3 af den tid det tog at gøre det første gang, men jeg er blevet pisset på og nedvurderet i en sjælden grad (der er MANGE kedelige indlæg i denne historie som ikke er fortalt) så jeg er en anelse bitter. Så jeg vil ikke bare give alt væk, for hvor er min selvrespekt så henne. Særligt børnene får hun sgu lov at kæmpe for - for det er det vigtigste i mit liv.

Nej jeg beskyldes normalt ikke for at sidde bagerst i bussen.
Jeg sidder lige nu med den sære kombination af følelsen at elske hende kæmpe-meget, og så med den følelse at jeg er MEGET bedre værd end at hun med sine (lave) standarder fortjener mig.
Såeh giv mig en måned eller to - så er jeg vel i neutral. Senere kommer jeg videre med livet og møder Kvinde2 i mit liv. Det blir skønt. For NEJ, lige nu vil hun sgu ikke have mig <:)

Helt ærligt...
Jeg synes godt nok du har fundet dig i meget i alt for lang tid.
Jeg er rystet over at din kone overhovedet kan finde på sådan noget. Hun har jo bare udnyttet dig, malket dig for penge - undskyld udtrykket. Men jeg er næsten flov over at være kvinde når jeg læser det du har skrevet.
Hvis jeg var hende ville jeg da have kræset om dig når du kom hjem, når hun ikke havde arbejde, så har hun jo masser af overskud til det. Og det er det du har brug for efter en lang arbejdsdag.
Drop hende, hun er ikke det værd. OG slet ikke når hun begynder at bruge børnene mod dig. Det eneste hun tænker på er penge, intet andet.
Hun er bare for meget.
Kh Woody

Ja det kan godt være men du valgte at blive sammen med ham, så derfor synes jeg at det er ikke fair at han bliver behandlet sådan, nå man vælger at blive sammen efter utroskab så må man affinde sig med den situation du selv har sat dig i, jeg mener så skulle du være gået fra ham første gang, min eks var mig utro 2 gange jeg stolede på ham, men nej det blev aldrig det samme, men så må man når man går fra hinanden vælge at dele det man har men jeg synes du kræver ret meget, jeg har det sådan at du er da for meget det er mit svar, jeg holder med din mand.

1)Du arbejder for meget...Er der en grund til det andet end ambition og materiel vinding? Er det noget, I har ønsket i fællesskab?(Har I overhovedet haft den snak?)
2)Det, at hun går hjemme, kunne måske skyldes pkt.1., idet hun derfor føler, at hun bør være der mere for børnene. Måske har du også selv godt kunnet lide, at hun var hjemmegående? Eller måske gider hun bare ikke. I hvert fald er der flere muligheder, så jeg håber, at din vurdering af det kommer ud fra viden fremfor formodning.
3)I den tid, hun har stået for hele husholdningen og børnepasningen, har hun jo rent faktisk arbejdet uden løn, og hun har sparet jer for de penge, I ellers skulle give til børnepasningen. I den tid, burde hun have haft del i jeres finanser, hvis det ellers er noget I begge har syntes var godt. Eller du ville måske hellere have haft, at hun havde taget et fuldtidsarbejde, mens du også arbejdede på fuldtid med diverse overarbejde? Når I så kom hjem fra arbejde, ville I være nødt til at bruge 100% begge to på jeres unger, fordi de havde savnet jer, og så tror jeg ikke, der ville være meget overskud til at gøre huset i stand sådan, som du ellers har gjort.
4)Du har selv haft en affære, men glider let og elegant uden om den ved at skrive, at du ER tilgivet. For mig at se er det den, der først har gjort sådan noget, også den første til at ødelægge forholdet. Det kan godt være, at din kone har gjort alt for at tilgive dig, men sådan noget gør ondt, og hun har måske aldrig rigtigt kommet sig over det....Kan man overhovedet tvinge sig selv til igen at stole på en, der har gjort det?
5)Du beskriver det hele, som om du har betalt for alting, men har hun ikke også betalt ved at passe hus og børn? Har hun i al den tid skullet spørge om og takke dig for alt, hvad hun har "fået"? Og hvordan har du så behandlet hende? Spillet den store hertug og velgører, der skulle bestemme det meste, fordi du havde pengene?
Ja, undskyld at jeg er så hård, men hvis din kone kom med hendes version, ville jeg også være hård over for hende, hvis der var noget at stille spørgsmålstegn ved.
Håber at I finder ud af det på en god måde. Det gør mig ondt, at du har det så forfærdeligt. Jeg ber til, at I begge får det bedre hver for sig eller sammen.

1)Vi har været enige om at skabe nogle trygge rammer for børnene, og vi er jo begge komforme nok til at ville have 2 biler, samt hus m. have med naboer der matcher os socialt osv. Det er ikke materielt som det lyder - men i forhold til den 2 værelses jeg startede i for 10 år siden, da er der da kommet mere på fadet. Alting er bare nemmere med "service" omkring sig - men det forpligter jo også - det skal betales.
2)Vi havde en aftale/overenskomst at jeg trak det store slæb (og check) og at hun bare bidrog med svarende til en A-kasse (med tiden - hun har et lille hobbyfirma). Den lavede vi efter første barn kom til, og den blev mere vigtig med nummer 2
3)Hun har haft 100% fuld adgang til finanserne - dankort/kreditkort ad libitum uden restriktioner. Jeg tror faktisk aldrig hun har åbnet en kuvert med et kontoudtog - det har vi ikke begge to. Jeg har set på det hver 3 mdr - max.
Og indsatsen har da været super værdsat - men hun blev mere og mere træt af den - men ville heller ikke bytte den til et job/ekstern hushjælp - for det bytte kunne vi jo altid lave.
4)"Du har selv haft en affære, men glider let og elegant uden om den ved at skrive, at du ER tilgivet."
NEJ for søren da, det er det værste svigt man kan gøre, og jeg har aldrig være tilgivet andet end i talen - hjertet har været såret og lukket og vi skulle have taget terapi for at få det renset ud. I stedet gnavede det sig større igen med årene. Jeg har ikke været mand nok til at fortælle hende HELE den grimme historie før for nylig (efter hun skred) mest fordi HVIS der nogensinde skulle være noget imellem os igen, så skulle den løgn ihvertfald IKKE være en del af det.
5)Jeg har aldrig bedt om tak - kun forståelse for at jeg tit har måttet knokle ekstra timer på jobbet. Og nej, jeg har ikke bestemt ret meget. I realiteten så har hun haft bukserne utrolig meget på - hun er altså en meget kvik pige med STORT ben i næsen. Derfor faldt jeg jo for hende dengang.
Og det er OK du er hård. Jeg trænger til at blive pisket lidt rundt i manegen for at finde sandheden i alt dette følelseskaos. Og tak for støtten - jeg tror desværre ikke vi kan redde det.
ASK

Ja den tanke har jeg også haft. Men jeg har sgu været vild med hende og også stolt af hende. Hun er køn, klog, kvik og med ben i næsen - lidt for meget ben har det nok vist sig.
Der blev kræset ret meget de første år, men alt gror til en ny vane. Man "nulstiller" sit udgangspunkt hvert andet år, og sætter nye og højere krav. At hun truer mig med økonomi for at få mig til at afgive børnene (tid/forældremyndighed) er helt i skoven - og er årsagen til at hendes line er ved at løbe ud nu. Jeg ville ALDRIG handle mine børn op imod penge - det burde hun sgu også vide.

Hvad tænkte du, da du var hende utro? Kan det ske, at hun begyndte, at lukke ned for hendes følelser der. Hvorfor dropper I ikke noget af alt det dyre, og arbejder mindre? Og burde hun i virkeligheden ikke osse have et deltids job? Jeg skal være ærlig og sige det er en lidt forskruet situation, du befinder dig i. Men jeg har svært ved, at have ondt af dig, når du var hende utro først. Medmindre jeg har misforstået noget, og hun osse var utro der. Fordi så ville jeg bare smide hende ud, købe et mindre hus, begynde at arbejde mindre og kæmpe for børnene. Pøj Pøj.

Tror du ikke problemet handler mere om at konen savner spænding og indhold i tilværelsen? Det må næsten være mere væsentligt i en tilværelse, at man som et veluddannet menneske går 10 år derhjemme og bliver sær og doven, end at manden har et enkelt sidespring? Jeg tror fejlen også i høj grad er mandens, men ikke så meget fordi han en enkelt gang var utro. Han skulle aldrig have accepteret det.

svært for dig, og jeg forstår godt, hvis du lidt følelsesmæssigt ude af den. Jeg ved ikke, om du kan redde jeres forhold nu....Eller overhovedet har lyst til det. Det bliver nok også svært for børnene.
Har I haft en lang snak om det hele? Har du spurgt hende, om det med ridelæreren måske "kun" er en affære? Jeg tror, at det er bedre at vide præcist, hvor du står, før du kan beslutte dig om noget. Under alle omstændigheder er det ikke fair, at det er DIG, der skal bo på hotelværelse. Det må vel være den, der bedrager, der skal straffes. Men det kan jo nok være svært, hvis hun er den, der plejer at gå hjemme ved børnene.
Med hensyn til huset: Hvis hun nu skulle flytte sammen med ridelæreren, formoder jeg, at han har et hus. Derfor vil det være mest logisk, at det er dig, der beholder huset.
Jeg håber, at du får det bedre.

Jeg nossede i det først! Jeg tager det fulde ansvar for at det ødelagde utroligt meget imellem os, men derfra til at gå berserk 5-6 år efter, hvor vi har 2 børn osv sammen - der synes jeg er langt. Derfor tilgav jeg hende nu og foreslog parterapi - mere for børnenes skyld end for vores egen. Vi kunne jo bare slukke og gå videre.
Nej hun vil ikke have mig - hun er "ny"forelsket. Og det et fint nok nu, men det hun er forelsket i er bare så lavt under hendes normale standarder, og derfor snarere en flugt ind i et slags BonBon-land uden virkelighedens trivialiteter i. Spændingsjagt og eskapisme.
Der er ingen tvivl om at jeg hellere ville skifte hende ud og lære at elske en ny kvinde. For hende her er LIDT forskruet i sit kønne hoved. Men jeg må være ærlig at sige at jeg orker ikke dele- og samlebørn, og alt det der følger med. Det er synd for de små. Derfor ville jeg købe meget parterapi for at løse det her problem hvis det kunne løses.

Det har gjort mig 10 år ældre. Godt jeg er den drengede type der kan tåle det :-)
Hun har stukket mig i ryggen i går, og ændret en aftale vi havde lavet (mundligt) omkring samværet med børnene. Fra såkaldt 9/5 til 12/2 under trussel fra en advokat. Hun er en slange og jeg gider hende ikke mere - så nej hun er helt og endeligt slut. Der er kvinder der er bedre end hende - mindst 30-50.000 bare i Danmark vil jeg tro.
Vi har snakket lidt - og hun er selvfølgelig nok lidt usikker på hvordan det kan holde (han er ret gammel) men hun er sikker på at VI stopper her. Og ja det er ikke fair at jeg skal på hotel - men hele vejen igennem har jeg intet kunne gøre. Hun har siddet "på flæsket" og været skråsikker på sit valg, løjet og bedraget mig op i ansigtet, og været den ondeste "kost" i kan forestille jer. Og jeg har skullet modtage for ikke at risikere at miste forældreretten ved en evt. retssag.
Ridemanden har en stor tjenestestorbolig ja - og han har smidt sin kone igennem 40 år ud så han er klar. Men det er min kone ikke - fornemmer jeg (sidste gran af "sanity" hun har tilbage).

Jeg har lidt erfaring...
Jeg gik fra min eks for 1½ år siden, vi har to børn.
Da han fandt ud af at jeg efter nogle måneder hvor vi HAVDE været fra hinanden havde fundet en anden, tog han vores børn, for så kunne jeg mærke hvor ondt det gjorde. Hvad den mand ikke har fortalt dem for at de skulle hade mig, det er ikke små ting. Så sent som sidste onsdag fortalte han dem at jeg aldrig mere ville se dem. Nogen mennesker stopper bare aldrig deres hævntogt.
Tror heller ikke din eks vil, hun vil have mere og mere og mere, man sætter jo forbruget op eter jo flere penge man har haft og det er svært at komme ned på et alm forbrug igen...
Du må ikke give efter på hendes krav, tag kontakt til en god advokat, hvor bor du henne i landet, jeg kender en god en.
Mvh
Woody

Kære ASK,
Først og fremmest vil jeg lige sige, at du har min sympati. Der er ikke noget så frygtelig som at være i din situation lige nu.
Når jeg læser dit oprindelig indlæg og de svar du har givet føler jeg, at du stadig vakler lidt i hvad du selv vil.
For det første er der mange af din kones ”vaner”, som jeg kan genkende hos forskellige familie/veninder/bekendte jeg har. Selv om jeg ikke kender nogen der er hjemmegående, har mange kvinder et job som nærmest er en hobby, lige som din kone. Enten har de en lille gavebutik, eller også er der mange der bliver pædagogmedhjælpere på deres egne børns institutioner! Når børnene så er lidt større og kan klare sig selv, skal kvinderne ud at realisere sig selv (!), enten ved at blive kosmetolog, zoneterapeut eller lign… De gør en masse for at vise det perfekte billede udadtil, hvor børnene altid er pæne og rene og huset ligner noget der er taget ud af BoBedre!
Jeg synes i det hele taget at din kone virker utrolig forkælet, men samtidig også som et barn der skaber sig, fordi det søger grænser som forældrene ikke har givet klarhed for. (håber du forstår hvad jeg mener)
Tilbage til hvorfor jeg synes du vakler. Ind imellem skriver du at du elsker din kone, og at du vil gøre alt for at redde ægteskabet, og andre gange skriver du at det er for sent, alt opgives og så må du kæmpe. Disse to ting springer du frem og tilbage på, så jeg tror ikke at du selv er helt afklaret.
Jeg synes at du skal gøre det klar for DIG SELV, hvad vil du? Lav to lister med plusser og minusser, den ene for at blive og kæmpe og den anden for at skilles på bedste vis.
Uanset hvad du kommer frem til, må du så gøre dig klar over, hvad der skal til for at nå frem til målene med mindst mulige skræmmer. Hvordan gør du og hvordan gør I begge for at opføre jeg som voksne mennesker og komme bedst ud af denne krise, og for at det bliver bedst for børnene.
Hvis I kommer frem til at I vil give ægteskabet en chance til, skal du gøre dig klar med dig selv at du må sætte grænser for hvad du vil finde dig i, og hvordan du selv skal forandre dig. I må sammen kunne tale fornuftig og du må forklare og spørge hende hvad I begge savner i jeres forhold og hvad skal der til for jer begge til at nå dertil.
Hvis I vælger at gå fra hinanden så har jeg et forslag, jeg ved ikke om du kan bruge det, eller om det virker, men nu får du den alligevel. Med tanke på at hun lige nu er blind af forelskelse for ham ridelæreren. Så bliver det også hverdag igen for hende på et tidspunkt. Jeg synes derfor at du skal lade døren stå på klem i en periode. Således at du siger til hende at du elsker hende stadig, og at hvis hun fortryder hvad hun er i gang med, så giv hende en periode hvor du vil tage hende tilbage, bare på et par måneder. Jeg ved ikke om du er stærk nok til det, men det vil give hende indblik i hvor højt du elsker hende, og få hende til ubevidst at tænke over om det virkelig er det værd. Og når hun så indser sin store fejltagelse vil hun elske dig endnu mere og vær klar til at I sammen bygger jeres forhold op igen, både bedre og stærkere end før!
Hvis ikke hun vender tilbage efter perioden, så må du indse at du så er en fri mand, og må finde dig selv igen og finde ud af, hvad vil du nu med dit liv? Find en kvinde der vil værdsætte dig og din kærlighed.
Hermed er det ikke sagt at du ikke selv er skyld i denne krise, men det er du selv klar over, og det er der mange andre der også har gjort dig opmærksom på, så jeg tror du er på rette vej.
Uanset hvad du måtte komme frem til, så ønsker jeg dig held og lykke og håber at hvis ikke det bliver din kone, så må en anden kvinde på et tidspunkt sætte pris på din kærlighed.

...så syntes jeg ikke det virker så overraskende, at hun har brug for noget spænding og eskapisme. Jeg kan forestille mig at børnene er ved at blive noget større og måske en hel del mindre krævende, og når hun endda får rengøringshjælp, hvad er der så for hende - en veluddannet kvinde - ved at gå derhjemme, dag ud og dag ind? Jeg kan næsten ikke forestille mig at det skulle være særligt sundt, og specielt med en mand der måske i virkeligheden ikke helt acceptere, at det kun er ham der skal tjene alle pengene ved at arbejde så mange timer. Det bidrager selvfølgelig til den kedelige stemning at manden har været utro, men det skulle overraske mig hvis det var den reelle årsag til problemerne. Jeg siger ikke at et arbejde er løsningen på alle livets problemer, men som bekendt er det for mange, og blandt andet for mig selv, er det en særdeles vigtig del af livet, der giver en daglig social kontakt til mange forskellige mennesker, udfordringer og følelse af at man er noget værd og kan klare sig selv, ved at yde noget produktivt. Det kan selvfølgelig efter 10 års lediggang være vanskeligt at komme tilbage og fortage sig noget seriøst, men det kan alligevel være nødvendigt. Jeg kan ikke forestille mig andet end at det er en mental dødsdom, for hvad du beskriver som "en superskarp, særdeles veluddannet kvinder med massere af ben i næsen", at have udsigt til en fremtid hvor hun går derhjemme og er befinder i et ulige forhold hvor hun skal være taknemmelig for og afhængig af at hendes mand er villig til at betale for hendes forsørgelse. Hvis jeg var i den situation, ville jeg fortælle hende at jeg ville have hende tilbage, og at jeg ville vente på hende, men at betingelsen var at det blev under andre vilkår. De tidligere vilkår hvor hun sidder derhjemme og er afhængig af sin mands indtægt, er som jeg tror det fremgår af den opståede situation, ikke tilfredstillende for hende. Jeg ville prøve at tvinge hende til at tage sig sammen, og gøre det klart at jeg ikke ville finde mig at skulle sørge for hele det økonomiske.

ta mig istedet,skriv mig tin mail

det hele endte med en slags råddenskab for dig som er ham selv...

Ja, jeg synes heller ikke, at historien hænger helt sammen. Hvorfor har du ikke stillet krav til din kone?? På den ene side lyder det som om, du har fået katten i sækken: en skarp kvinde med høje karakterer fra handelshøjskolen, der bliver til en fuldstændig uambitiøs husmor??
Alt dette skulle være sket, efter børnene blev født. Du må meget undskylde, men jeg kender bare ingen, der i den grad ændrer personlighed efter børnefødsler.
Jeg er selv meget ambitiøs - og der er da ingen tvivl om, at man må tage tingene op til overvejelse, når man får børn. Muligvis er karrieren lidt på vågeblus - men derfra og til at blive hjemmegående husmor er der altså MEGET langt.
Du beskriver hende dog stadig som smuk, klog og med ben i næsen. Ben i næsen?? Der er ingen tvivl om, at din kone forstår at få det hun vil have her i verden. Jeg synes bare ikke, at din beskrivelse vidner om en kvinde med "ben i næsen". Hvad brænder hun for - hvor vil hun hen? Hvorfor magtede hun ikke et arbejde, ligesom de fleste kvinder, jeg kender med "ben i næsen"??
Jeg forstår dybest set heller ikke, hvorfor denne kvinde fravælger dig. Altså ud fra din beskrivelse. Hvis man ikke som kvinde vil tage økonomisk ansvar (og fx tjene en løn, og chekke kontoudtogene fra tid til anden), hvordan fanden vil man så klare sig alene. Hvad tjener sådan en ridelærer :0)
Det galdt i hvert fald for kvinder af min bedstemors generation, at de BLEV hos deres mænd uanset hvor ringe forholdet var... ofte bundet af økonomisk sikkerhed.
Hun lyder på mange måder som en lille forkælet prinsesse, og ikke en klog, voksen kvinde med ben i næsen. Men det er vel også sådan du beskriver hende - i hvert fald i det aller første indlæg.

Jeg vakler en del ja. Jeg elsker hende højt, og jeg vil gøre næsten alt for at redde min familie. MEN når det er sagt, så har hun gjort og sagt ting der er SÅ LANGT UDE at jeg nogengange tror jeg aldrig vil kunne respektere hende igen. MED MINDRE at hun er meget langt ude selv - følelsesmæssigt. Eller respektere mig selv for at gå tilbage til hende igen.
Og dit råd er godt, tak. Jeg vil jo i lang tid have en dør åben for hende, men lige nu har hun selv travlt med at lukke den. Hun har meget travlt med at fortælle om sin forelskelse og at hun har været ulykkelig i 5 år. Såehh, hvem ved måske har hun ret, måske er hun en kylling der først har fået styrken nu, og så har jeg jo ikke lyst til at "hænge her". Vi er jo ved at dele boet, og dele samværet med ungerne.
Men hvis jeg signalerer kærlighed ved at jeg lader en dør stå åben for hende, så gør jeg gerne det. Jeg vil jo ikke gå i kloster, jeg må også have lidt sjov, men døren er på klem.
du skrev "...og få hende til ubevidst at tænke over om det virkelig er det værd. Og når hun så indser sin store fejltagelse vil hun elske dig endnu mere og vær klar til at I sammen bygger jeres forhold op igen, både bedre og stærkere end før! "
Jamen det vil da være stort! Og hvis ikke så finder jeg en sød erstatning, så helt galt kan det ikke gå, men det er virkelig hårdt at stå midt i det hele.

jeg er tilbøjelig til at give dig ret. Der er kort imellem "ben i næsen" og "forkælet prinsesse", MEN hun har ikke fået kærlighed og nærhed nok. Det er desværre 100% rigtigt når hun siger det. Men hun har valgt et liv nu der er totalt på bagsædet af en limo, hendes "liv" er fritidsinteressen heste, og alt andet er ligegyldigt.
Du skrev "Du må meget undskylde, men jeg kender bare ingen, der i den grad ændrer personlighed efter børnefødsler. "
Det er desværre sandt. Jeg har en ven der er på 3. ægteskab som først i 3. forsøg valgte en pige der allerede havde et barn, for som han sagde "her vidste jeg hvad jeg ville få - også i fremtiden" og de er virkelig lykkelige. Mange af mine venner har oplevet det samme, men knap så karikeret som jeg har.
Min ex (vi delte en flaske vin i går som afsked) sidder jo og siger lige ud, at hendes eneste ambition for de næste 10 år er at ride et GrandPrix (i dressur). Da fik jeg måske lidt svært ved at se perspektiverne for en re-union imellem os. Intet ord om familien, intet ord om hvordan hun vil leve, osv osv.

Hvorfor har jeg ikke stillet krav?????
Hmmmmmmmm (tænker).... Jomen jeg har på den ene side ville gøre hende lykkelig og dermed give hende dne frihed hun har bedt om. Og jeg synes ikke jeg ville kræve "gå ud og brug din økonomiske uddannelse", men har sagt "find din passion og lev den ud". Hun levede den så lige et hak længere end jeg havde forestillet mig.
Det er jo heller ikke så fedt at stille flere krav til en kvinde der trods alt tog 90% bleer og meget af det huslige. Det har da været sure opgaver.

Gentofte kommune og kan virkelig god bruge en skarp kniv fra advokatskuffen.
Jeg synes bare ledheden må stoppe - og børnene skal IKKE i klemme!

Det var den korteste kontaktannonce jeg endnu har set :-)
Og det vil nok være fair at sige at jeg ikke er fri af tidligere forhold tror du ikke?? Men jeg lanvede en profil på et dating site for sjov og mere fordi jeg aldrig har været på sådan ét før. De fandtes jo ikke for 12 år siden. Shiiiiit det er bare en anden måde at score på end jeg var vandt til i -94
Singlefyr sidst i 30'erne er altså heller ikke den fedeste etiket og en uventet etiket for mig må jeg indrømme. Argh.

Kæreste Ask.
Tænk dog ikke i etiketter!
Problemet er nok nærmere, at du netop ikke ønskede det der er gang i lige pt. Men forhold dig til det! OG så kan jeg hilse og sige, at det slet ikke er så ringe endda at være single😉Undertegnede er netop rundet de 38, og har det ganske udemærket med min single-status! Ovenikøbet tror jeg ikke at min status vil forandre sig sådan indenfor de nærmeste år, ligesom at jeg har været fraskilt i 4 år (men dog været i nogle forhold).
Når du nu er kommet over det værste i den situation du står i, håber jeg for dig, at du lærer at nyde din single-status...selvom jeg har en fornemelse af, at den ikke komemr til at opretholdes ret længe ;)
Der er masser af "gold-diggers" derude, så pas rigtig godt på dig selv. Jeg ønsker for dig, at du lærer at skelne mellem de kvinder, der elsker dig for din personlighed, og dem der elsker dig for din Mercedes sl😉
Under alle omstændigheder ønsker jeg dig alt held og lykke...husk at lykken ikke er at have en partner for enhver pris!
Knus

Kære Ask
Jeg ser i dette indlæg, at din hustru med hjælp fra en advokat truer med at dit samvær vil blive en 12/2 ordning...Jeg kan oplyse dig om, at du (alt efter børnenes alder) har ret til lidt mere end det - nemlig hveranden weekend, samt en hverdag med overnatning i den uge hvor du ikke har børnene, derudover har du ret til 16 dages sammenhængende sommerferie, hveranden jul, og øvrige ferier (påske,vinter og efterår).
Forældremyndighed har INTET med samvær med børnene at gøre, hold dig endeligt det for øje!
Forældremyndighed er BLOT at den/de forældre der indehavere af myndigheden, kan beslutte hvilken børnehave, skole, læge osv jeres børn skal gå i osv.
Hvis du føler at du skulle have brug for en at spille bold op af mht børnene (samvær og myndighed) er du velkommen til at kontakte mig på Hende_der_smiler@sol.dk. Det er gratis rådgivning - og det ville glæde mig at kunne hjælpe dig med den del af dit kaos!
Knus

Du har ikke stillet krav, ":nu klarer far her økonomien og huset" - og hun er aldrig blevet helt voksen. Nu vil hun ud og ride på heste - du tænker :"lille pus, hvad vil du dog leve af??" (ja det tænker jeg i hvert fald) Det lyder mest som et pubertetsopgør mellem far og datter og ikke et parforhold.
Under alle omstændigheder lyder det som om du bliver nødt til at give slip. (Har læst det i et andet indslag, og damn hvor lyder det klicheagtigt).
Hun bliver -som alle andre teenagere ;0)- nok nødt til at gøre sig sine egne erfaringer. Betyder drømmen om hestene (og ridelæren) så meget for hende, at hun vil sige farvel til økonomiske goder. I så fald er det jo et voksent valg!!
Eller har hun slet ikke forstået, at der skal penge ind på kontoen hver måned, hvis man skal leve fedt. Eller hvis børnene skal gå i det rigtige tøj.
Mht om kvinder ændrer karakter, når de har født, så kan jeg kun tale ud fra mine egne personlige erfaringer. Der er ingen tvivl om, at vi skændes mere hjemme hos os, efter at vi har fået vores søn. Måske er det fordi den her kvinde ikke stille sig tilfreds med en mand, der tager 10 % af bleerne - men vi har så heller ikke samme "skaffedyr"-mentalitet.
Jeg synes forøvrigt, at du er forfærdelig snobbet. Du skriver hele tiden noget med social status og penge, som fandtes der ikke andet i livet. Fx er det umuligt at forestille sig at din kone kunne være lykkelige med en mand af ringere status og med lavere indtægt. Som om hendes lykke totalt afhænger af gucciure og fuldblodsheste :0)
På den måde kan jeg nu godt forstå, at du finder en kvinde med nykker. Man får nu engang tid det man selv søger.
Dermed ikke være sagt, at jeg ikke genkender en del af disse ikke så charmerende kvaliteter hos mig selv. Har svært ved at se mig selv sammen med "ridelæreren". Dette handler nok til dels om det økonomiske - jeg dur ikke til at være på røven :0)
Men jeg prøver at bilde mig selv ind, at der er mere i det valg end kroner og ører.
Jeg søger et menneske, der vil udvikle sig livet igennem uden at stå stille. Som kan forstå, hvorfor arbejdslivet - er en vigtig del af min identitet.
Netop derfor kunne jeg nok heller ikke vælge en partner, der var hjemmegående. Uanset uddannelsesniveau. For mig er intelligens ikke statisk. Hvis du tilbringer for mange år med heste og bleer, ophører du simpelthen med at være interessant. Der er for lidt nerve. Det er fordummende.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at min farmor og farfar havde samme rå intelligens. De har sikkert klaret sig lige godt i grundskolen. 60 år senere er min farfar en spændende mand med en masse oplevelser og erfaringer fra arbejdsmarkedet. Min farmor snakker om blomster og naboerne i et dræbende tempo. Hjernen skal altså motioneres, hvis den ikke skal gå i stå...

Jeg er faktisk reelt ret usnobbet, for status og penge og hvor meget eller lidt ridemanden er, -det rager mig en papand. Det har det ikke altid gjort (jeg havde lige 2 år hvor filmen knækkede i 90'erne) - men stor frihed er viigtigt for mig, de rigtige mennesker som selskab, mennesker med de rigtige værdier og standarder - det betyder alt sammen rigtig meget. Jeg er da også nået så langt at hvis hun blir lykkelig dér så er det da fantastisk, og mere end jeg kunne levere.
Bemærk: Jeg har taget min del af industriopvask og taxikørsel (som chauffør) og har derfra fået et meget nuanceret forhold til "status" - for jeg har alle steder mødt fantastiske mennesker, ligesom en del af mine "gen-genboer" er nogle skrækkelige mennesker. Min bedste ven er en fattig kirkerotte der bor i et ehm "hul i jorden", men han er superdyb og fed person.

(også emailen)
Jeg er heldigvis ikke rig nok til at kunne imponere en golddigger (håber jeg), men omvendt heller ikke helt fattig nok (før efter bodelingen).
Jeg var faktisk oprindelig rigtig god til at være single, og trives godt i mit eget selskab, men efter så mange år, og med en realiseret drøm om en lille samlet familie, da synes det hele skrigende ubehageligt og totalt absurd. Så det er ikke forhold/familie for forholdets skyld - men mere lige den konkrete familie jeg har NU som jeg ikke vil undvære.
Men det er lige nu en absurd tanke at skulle have følelser for andre, men jeg skal da have prøvet verden af, og fremover lære at være LIDT skarpere i mine valg af kvinder. Brændt barn :-)

Ud over at være lidt skarpere i dine fremtidige valg af kvinder kunne det måske også være en idé at kigge lidt på dig selv: Stil lidt flere krav til dig selv angående din egen opførsel og det DU vil tilføre et forhold. Prøv måske at lade være med at fokusere så meget på det materielle næste gang! Det dræber kærligheden hvis alt skal gøres op i penge! Find dig en kvinde som du ikke kan "købe" på samme måde som du har gjort med din kommende ekskone!

Det har faktisk aldig været tale om et "køb" - der har været fokuseret på frihed og muligheder. Thats all.

er ikke hvad jeg læser om i dit oprindelige indlæg. Der opremser du en liste over hvordan du har købt din egen frihed fra konen i alle de år + nu har hun begået "kontaktbrud" i forhold til den ordning I havde lavet.
I er sandsynligvis lige gode om det der er sket! Du bliver jo ikke et bedre eller mere "rigtigt" menneske af at være den forsmåede denne gang...det jeg mente med kommentaren overfor var at du måske for fremtidige forholds skyld også skulle se lidt på de fejl du selv har begået og forsøge at undgå at gøre de samme igen i stedet for at holde din kommennde ekskones fejl op mod en "uskyldig" ny kvinde i et liv på et eller andet tidspunkt.

Du synes nok det er en dum bemærkning - men dit indlæg lyder som noget fra tv-serien the O.C - præcis det samme. Så - køb den på DVD og se den🙂Den er faktisk rigtig god.
Ej - for at være alvorlig - som de andre siger: gå aldrig tilbage til en fuser - lyder til det er bedst for jer at gå fra hinanden. Selvfølgelig kommer kampen om pengene - men du skal stå ved din ret. Hun er blevet for vandt til at blive vartet op og har fået i hoved og røv (ja - undskyld mit sprog) - og hun er bange for at blive "fattig". I burde måske have stoppet legen dengang hvor du havde et lille sidespring. For det kan hun bruge mod dig nu: (Hun tilgav dig - men du kan ikke tilgive hende). Håber I finder en fredlig løsning på det.

Jeg har spændt buen nu. Vi bor i huset sammen, og jeg er derfor direkte indirekte vidne til hendes eskapader (hun kommer og går) det slider rigtig hårdt på sjælen, omvendt går det nok også ind at jeg bliver meget berørt af det.
Jeg ville ønske at jeg kunne jage hende ned på sofaen, og jeg har da bået hendes sengetøj derned, men det ryger op i ægtesengen igen, når hun kommer drivende hjem kl 02:00 Jeg kan jo desværre ikke fysisk bære hende ud - hun kan godt blive koporlig hvis man rører hende.
Vi har haft en del dialog de sidste dage. Jeg kan mærke at hun har 5-10% tvivl - når vi er "tætte" og taler godt sammen så vokser tvivlen - når hun kommer tilbage fra en "ridetur" så er det omvendt.
Jeg har samværsaftalen mundtligt på plads. Nu står den på bodeling - og jeg går ikke fra det her drama før den er tinglyst.
Jeg tror jeg har fået sået det første frø af tvivl i hendes sind. Og jeg er rimelig meget i karakter og har givet hende indsigt der rykker noget - "desværre" også i at vi har meget forskellige interesser og fremtidsdrømme. Jeg undrer mig over jeg skriver desværre - for jeg har erkendt at slaget er tabt, men håber måske et sted (5%) at jeg kan vinde krigen på lang sigt.
>>>"Og ASK, hun tager ikke skade af at sove på sofaen. Marker dine grænser. Pres hende lidt. Så vil hun måske hurtigere komme frem til en erkendelse af sine følelser. Lige nu er hun utilregnelig, vil jeg sige."
Det er sandt - men den er kørt langt langt ud. Hun er forelsket i manden og skal bakke alle de sindsyge valg op hun har taget i hele dette forløb. Hun sidder med fotoalbum og fortæller om alle de fester og ferier hvor hun kan huske at hun var ulykkelig. Jeg kunne nok finde lykkelige situationer i de tilsvarende billeder. Er glasset halvt tomt eller halvt fuldt??
Under alle omstændigheder er "halvt" jo et problem - vi skulle gerne op på 80-100 stykker.
>>>Der vil være en lang periode nu, hvor hun er i "limbo"...
Ja, gad vide hvor lang den er. For jeg lever jo i cølibat både fysisk og følelsesmæssigt, man kunne jo tænke at der her i foråret dukkede en plaster-kæreste op. Et "lige barn" i samme situation, og så kan det jo ske at jeg ikke vil mere. Det er temmelig sandsynligt og måske meget sundt valg. Der er tisset så meget i den brønd her at der skal et større renseværk til at fikse det igen.

Mon du er kommet videre❓Jeg har lige siddet og læst hele denne debat, og må nok sige at du har været noget igennem..
Som en skriver, så er jeg også flov på mine medsøskende vegne, over at de kan opfører sig på denne måde. Hvem kunne ikke drømmer om at have en mand som dig, hvor du giver, hende der elsker dig og som du elsker, muligheden for at forkæle dig til op over begge øre?? Men det hele handler i sidste ende om ansvar og respekt, for at sådan noget kan lykkes.
Jeg håber at du har fundet dig selv og er kommet lidt videre, jeg ved fra mig selv at det kan være meget svært at komme op af det ”sorte hul” som man syntes man er faldet i. Men tro mig, lige meget hvor sort det ser ud, så er lyset et sted der ude. Hvis du trænger til en skulder at ”græde ved” (en at skrive med) får du her tilbuddet. Jeg holder meget af at skrive og besvare breve, så får du lyst så fat tastaturet og skriv en mail… oejesten@greennet.gl
Jeg vil ønske dig alt mulig hel og lykke i fremtiden.