Vil jeg kunne komme mig over det nogensinde???

Har lige valgt at gå tilbage til min ekskæreste, som jeg var sammen med i 2 år. vi har været væk fra hinanden i lidt over 3 uger...
Han kom og ville have det til at fungere og er villig til at flytte sammen med mig nu, hvilket han ikke har villet før..
Men... han har været sammen med en anden i mellemtiden... ikke bare en, eller to gange, men flere... ved ikke præcis HVOR mange...
Jeg havde spurgt 2-3 gange om han var sikker på at han ikke havde set nogen andre hvor han svarede at det havde han ikke..
Problemet er at han prøvede at holde det skjult for mig... jeg så kontaktlinse-væsker(tomme) i skraldesapanden nede hos ham og spurgte til hvem der havde været på besøg.. han benægtede at der havde været nogen, indtil jeg spurgte hvad det så var for noget der lå i skraldespanden... Dér kom han så med det at der havde været en der nogen gange.. og jeg fik af vide at det var en han havde mødt i byen... men de havde ikke haft sex..... senere fik jeg så ud af ham, at de havde haft sex en enkelt gang, men at de brugte kondom (det var da altid noget, hvis det altså passer)... hmm...
Jeg har også set en anden i mellemtiden, men jeg fortalte det med det samme da han kom til mig igen... Det skal lige siges at det var mig der gik fra ham, pga. hans manglende engagement i forholdet..
Jeg har bare virkelig et problem med at han ikke lagde kortene på bordet fra starten af og sagde det som det var, så havde han i det mendste været ærlig overfor mig..han siger at det var fordi han viste jeg ville blive så ked af det... helt rigtigt.... det blev jeg... men, ville stadig ønske at sandheden var kommet af sig selv..
Hvordan kan jeg stole på ham og at der ikke har været andre også... hvordan kan jeg stole på at han ikke stadig ser hende? Var det en fejl og lade os prøve igen? vi elsker hinanden... det er der vist ikke nogen tvivl om, men kan jeg lære og leve med at han har siddet og kigget mig direkte ind i øjnene og løjet omkring sådan noget??? er der nogen som har nogen gode råd og kan man stole på sådan en mand... jeg er så meget i tvivl om jeg kan leve med det, men hvordan kan jeg få det afklaret med mig selv???
Håber der er nogen der har råd eller kommentarer...

Hvorfor gik I fra hinanden? Det kunne da være ret væsentligt at vide, før vi svarer på det andet...

pga. hans manglende engagement i forholdet. Og useriøsitet også, fra hans side af....

at du mener, at han stadig er useriøs, eller at han har knaldet med en anden?
Med hensyn til det sidste, synes jeg du skal se Venner: "We were on a break". Der bliver I to aldrig nogensinde enige, for han mener formentligt, at han havde ret til at være sammen med en anden, da I ikke længere var sammen, hvorimod det gør pisse ondt på dig... Med andre ord: Du bliver nødt til at lægge det bag dig, for ellers ødelægger det dig...
Med hensyn til om han er blevet mere seriøs og engageret: Det er ikke nok at sige det - det skal bevises!

lad vær med at spørg om noget du ikke vil vide !!
Hvis du vil redde forholdet så lad mellemtiden lægge og kig fremad..
Han vil jo ikke såre dig... så hold nu op og glem alt det.

Hvis du ønsker at fortsætte forholdet så lad det ligge.
I var gået fra hinanden, så han kunne i den periode gøre som han havde lyst.
Mænd og kvinder lyver nogen gange fordi den anden part ikke kan tåle at høre sandheden.
Lad os sige han har knaldet 10 kvinder, i den periode hvor i var fra hinanden, et par af dem var faktisk langt bedre og frækkere i sengen end dig, men han elsker dig alligevel mest. Hvis dette er sandheden ønsker du så at høre den eller har du det bedre med en lille hvid løgn?

I var fra hinanden. Altså IKKE sammen. IKKE i forhold. IKKE kærester.
Hvorfor er det så fantastisk vigtigt for dig at vide hvad han har lavet mens I ikke var sammen? Jeg tror det er fuldstændig rigtigt, når han siger, at han ikke fortalte dig noget fra starten, fordi han vidste at du ville se det som et problem.
Jeg synes det ligner en typisk forskel på mænd og kvinder. Kvinder går meget op i mandens fortid. Manden er fløjtende ligeglad med kvindens fortid.
Hvad er ændret på de tre uger?
Hvis intet er ændret vil I bare gå fra hinanden igen.

i har noik alle sammen ret et eller andet sted, men har bare virkelig svært ved at se hvordan man bare skal kunne glemme det... nogen råd???

- at du ikke ejer ham med hud og hår, og at han vælger en anden løsning end at gå i kloster og spåner, når det passer dig at forlade ham?
- Tjaa det kan jo være svært at sige, men ærligt talt, så synes jeg efterhånden at nogle af Jer strammer den lidt rigeligt med Jeres udvidede utroskabsideer.
- Hvad får dig egentligt til at føle, du kan tillade dig, at spørge endsig "tvinge ham" til at stå til regnskab? Er det kærestefælden du vil have ham i, eller ejer du seriøse følelser og respekt for det menneske?
- Jeg ved ikke om du er forkælet, navlebeskuende eller stinkende selvhøjtidelig, men ingen af delene er der rigtig plads til i et voksent parforhold. Så mit bedste råd til dig er: Bliv voksen og vil du ikke overlade pladsen til en anden, så lad være med at rende af den.

Hvad din ex lavede de 3 uger i var fra hianden,vedkommer ikke dig.
Jeres forhold var jo slut,så han skal ikke stå dig til regnskab for noget som helst.
At du snager i hans ting er meget lavt gjort af dig.Hvis du vil have en chance hos ham,skal du stoppe med at presse ham med dine spørgsmål,ellers ender det med at han render skrigende langt væk.

Du havde selv gjort det forbi. Altså kan jeg ikke se, at du hverken skal komme dig over, at han havde været ude og prøve en anden i mellemtiden, eller at du kan tillade dig at være hys over, om de havde været sammen seksuelt eller ej. Når man har gjort det forbi, så er begge parter frit stillet, hvad du jo også selv har benyttet dig af.
Når det så er sagt, kan jeg godt se, at det måske er et problem, at han ikke har været ærlig om det. Jeg skriver MÅSKE, fordi det på den ene side er vigtigt, at man kan stole på hinanden. Når du har spurgt, burde du have haft et ærligt svar.
På den anden side er det måske netop, fordi du overreagerer, og fordi han har kendt dig så godt, at han vidste, at du VILLE overreagere, at han har valgt ikke at sige noget om det.
Hvis ikke du kan tolerere et ærligt svar, skal du lade være med at spørge. Nogle gange er det bedst at leve i lykkelig uvidenhed.
Så altså, ja du burde have haft et ærligt svar, da du spurgte, men du burde også kunne håndtere svaret, og din lange beskrivelse tyder på, at det er der, det kniber. På mig virker det som om, du har hevet et svar ud af ham, som det så viser sig, at du ikke har det godt med og derfor overreagerer. Hvis jeg har misforstået det, så skriv endelig igen.
Jeg kan ikke fortælle dig, om det er det rigtige at genoptage forholdet. Det svar er du nødt til at finde i ærlig samtale med ham.
Hvad har han fundet ud af? Var den anden bare slet ikke noget for ham? Var adskillelsen lige netop det, der skulle til, for at han fandt ud af, at det var dig han ville have?
Hvad med dig selv og dine egne følelser? Elsker du ham? Og er du villig til at springe ud på de 70 favne vand og se, om forholdet kan bære?
Du får ikke nogen garantier på forhånd. Du har kun dine egne følelser, og de signaler/følelser, som han giver udtryk for. Hvad fortæller de? Er svaret positivt, så spring ud i det, sæt dine grænser op for, hvad du forventer af forholdet, og giv det en chance.
Er svaret negativt, så lad være!
mvh hønemor1001

Du har ganske ret i alt det du skriver.Men jeg ville jo finde ud af det før eller siden, så hellere før... Aner ikke hvorfor jeg har så svært ved det...
Og ja jeg elsker ham.... virkelig meget.... og det er ham jeg gerne vil være sammen med... men jeg er selv en meget ærlig person og har også altid ment at han var det... derfor er det báre SÅ sårende at jeg ikke kunne få disse ting af vide, inden jeg tillod mig at springe ud i det med ham igen.... det er DET der gør det svært for mig...
Ville VIRKELIG ønske at jeg var en person, der bare kunne lade være med at tænke så meget over tingene... men jeg tænker alt for meget og vender og drejer alting inde i mit hoved... men jeg prøver ikke at bebrejde ham noget og prøver at slå tankerne væk fra det og taler ikke om det..
Tro mig, når jeg siger at jeg ikke er i tvivl om at det er ham jeg vil være sammen med... synes bare virkelig, at det er sværere end forventet at tænke på han har været sammen med en anden.... Hader tanken om det...