0tilføjet af

Ny bombetrussel på Bornholm

Endnu en bombetrussel er indgået på Bornholm onsdag eftermiddag. Denne gang er det mod Hotel Fredensborg i Rønne.
Truslen er indgivet på e-mail, ligesom det var tilfældet med bombetrusler der blev sendt til Danske Banks filialer i Rønne og Nexø onsdag morgen.
Ifølge Bornholms Politi stod der i e-mailen, at en bombe var placeret på Hotel Fredensborg og at den ville gå af mellem klokken 14.00 og 15.00. 
Det oplyser politikommissær Peter Jørgensen fra Bornholms Politi til bt.dk.
- Det er lidt det samme mønster, som vi ser med truslerne mod Danske Bank. Bombetruslen er kommet ud på hotellets mail og ligesom tidligere i dag, har vi evakueret hotellet og afspærret området, siger Peter Jørgensen.
Beboere i nærheden af Hotel Fredensborg er også blevet evakueret.
Bombeholdet, der havde undersøgt Danske Banks filial i Nexø, blev hurtigt sendt til Rønne igen, da den nye bombetrussel kom ind.
Bornholms Politi har endnu ikke ingen mistanke om, at der er en sammenhæng mellem de forskellige bombetrusler, der har været på øen onsdag. 
- Vi undersøger stadig omstændighederne, så det er for tidligt at sige noget om, siger Politikommissær Peter Jørgensen´.
http://www.bt.dk/danmark/ny-bombetrussel-paa-bornholm
Hvem laver den slags trusler ❓
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.