VOKSEN MOPNING

Jeg tror jeg har brug for et godt råd, fra nogen derude i kongeriet Danmark :o)
Jeg startede på et rigtig godt job for ca. 1/2 år siden. Et job, jeg vil betragte som mit drømme job.
En anden person, blev ansat samtidig med mig. Under vores 14 dages uddannelse, som introduktion til jobbet, gik det egentligt fint.
Problemet opstod, da jeg oplevede at min nye kollega, pressede mig til at gøre nogle ting, jeg ikke havde lyst til, og jeg oplevede ham egoistisk, og styrrende.
På et tidpunkt fik jeg bare nok af ham, efter længere tids irritation, og han igen modarbejde mig, fik jeg nok af ham. Der var der gået ca.2 mdr. efter vores ansættelse.
Ja, der kunne jeg bare ikke udstå det længere, og sagde min mening om ham, på en meget bestemt måde. Jeg var faktisk rassende på det tidspunkt.
Tjaee.. så hvisker man jo ikke lige frem.
Fordi, jeg var lidt for opfarende, gav jeg ham senere en undskyldning, for min direkte facon, og måde jeg havde formidlet budskabet på.
Den godtag han, og vi gav hindenden hånden. Og jeg regnede sådan set med det var ude af verden.
Men fra da af gik alting helt galt.....
Tilsyneladende så alt fint ud på overfladen, men det var en løgn.
Jeg oplevde mine andre kollegaer, tog aftand fra mig. Ved ikke sige godmorgen, og kun svare i "en stavelses sætninger". "Glemme" at sende vigtige informationer til mig, ikke lære mig op i de ting, jeg manglede.
Min nye kollega, gjorde mig til grin ved et personale møde, og sagde, jeg ikke kunne mit job godt nok....
Hvilket jeg blev meget ked af at høre, og ikke mindst chokeret!
Min chef greb dog ind, og gav sit syn på sagen.
Når vi var ude med firmaet og spise, kunne jeg mærke, at de ikke ville tale med mig, de svarede på mine spørgsmål, men så var det også det.
Så jeg formemmede, at der var noget helt galt. Jeg kunne bare ikke forstå det!
Langt om længe finder jeg ud af min nye kollega, der var startet samtidig med mig, havde sat en "hær" igang med rygter. Altså bagtaleri!!!!
Personligt sladre jeg ikke om andre, og hvis jeg har et problem, med nogen, så tager jeg det med vedkommende.
Han havde sagt om mig, som : hun fatter ikke en skid, jeg er dum.
Fortalt om dengang, jeg blev vred på ham.(men han havde glemt at sige, at jeg rent faktisk sagde undskyld til ham).
Jeg skulle have været sammen med en anden. Jeg skulle endda have kørt sprit kørsel!!!!!
Han har fundet ting at sige om mig, der ikke passer, og aldrig har fundet sted.
osv. osv.
Da jeg konfronterede det med ham, er han dum nok til at indrømme det. Men han mener han har rent mel i posen, for det var jo mig der havde overfuset ham ved en lejlighed!!!!! Og derfor havde han jo ret til at fortælle andre, hans oplevelse af historien......? Men det havde jeg jo ikke, da det var mig der havde opført mig forkert mente han.
Hans små løgn historiet, om det andet han har bagtalt mig med, begrunder han med at historien er blevet fordrejet en anelse...
Men han mener bestemt ikke han har gjort noget forkert!!!!!!
Så er det jo klart, at folk, har synes at jeg var en idiot, da de jo har troet på hvad han har bildt dem ind.
Så det var afslutningen på det!
Jeg stod nu tilbage med 2 valgmuligheder. Gå på arbejdet, og fortælle de andre "min" verson af historien, eller gå til min chef!
Jeg valgte den sidste mulighed, at gå til min chef.
Og har aftalt et møde med ham.
Jeg mener ikke det vil gavne mig, at fortælle de andre historien, så er jeg jo ikke bedre selv.
Men engentlig, fortjener de at høre historien fra min side, men hvordan skal jeg tackle det?
Kære Jer derude, der har læst min lange historie.
Har I et godt råd? Har I stået i en lignende situation? Kan man ændre på det der er sket?
Jeg ønsker bare en arbejdsplads, hvor der er gensidig respekt, uden "hønse gården" af bagtaleri.
Tak fordi I læste med.

bare husk at holde det enkelt, simpelt og nøgternt. så det ikke blir dig der sviner ham til. men spørg om hvad chefen mener du kan gøre for at få renset luften.

Jeg synes det lyder som en god løsning at tage en snak med din chef. Håber virkelig at han er en fornuftig mand.
Hvad med at bede om et samlet personalemøde, evt efter du har talt med din chef.
Jeg tænker et møde hvor ALLE er til stede, hvor du så kan fremkomme med din side af sagen, evt med din shef som støtte.
Jeg har ikke selv haft sådanne oplevelser, så jeg har reelt ikke noget bud på en løsning, så det er absolut kun en strøtanke jeg her kommer med.
Håber det bedste for dig
Kærlig hilsen
Carmen

.....sig selv. Og på dig, derfor gør han det imod dig. Mopper dig psykisk.
Mit råd: Fortæl de andre på arb.pladsen, din verson af historien. Måske får de øjnene op!
Hvis de stadig ikke ændre sig, og ikke lukker dig ind i fælles skabet. Så drop dem!!!!
Hvis du ikke har en svag chef, så gør han også noget ved tingene...
Held og lykke.

Hvor er det dog tarveligt og nederdrægtigt, men sådan er det desværre på flere arbejdspladser end man tror.
Det første jeg tænkte var "kom dog væk derfra", men hvis du er villig til at tage kampen, som kan være lang og sej, er det helt sikkert din chef, som har ansvaret for at rette op på hvad der er sket og oplyse dine kollegaer om dette. Du skal ikke starte din egen kamp, det er ikke dit ansvar, men forstår godt at du vil sige fra.
Det kunne eventuelt være en idé at invitere din kollega til et møde, når I har fundet ud af hvad der skal gøres, så chefen kan høres hans version af historien, mens du er der - han er vidst ikke helt til at stole på..
En god idé ville også være at kontakte din fagforening og få noget professionel hjælp derfra. De sidder med sådanne sager hver dag og det gør din chef ikke. Der er selvfølgelig ingen grund til at oplyse firmaet om kontakten, det er mere tænkt som noget moralsk støtte.
Håber at du klarer ærterne.
Hilsen Neutzen

for et godt råd. du har helt ret. Det skal gøres sagligt.
Tak, for dit svar.

hvor hård din svada var. Men det lyder som om den var rimelig hård. Og så er du sgu for dum hvis du tror en undskyldning er nok.
Hvis en person svinede mig til på det groveste i offentligt påhør, og bagefter tror at hele episoden kan glemmes med en undskyldning, så tror jeg nok den person ta´r rimelig meget fejl.
Skal man give en skideballe, skal det gøres sagligt og ikke på en ydmygende måde i alles påhør.
En undskyldning kan til en hvis grad godtgøre, men det kommer helt an på graden af undskyldningen i forhold til episoden og desuden hvor overbevisende selve undskyldningen bliver fremført. Og uanset hvad, er det langt fra i alle tilfælde en undskyldning kan bruges.
Nu vil jeg komme med et eksempel, der intet har med din situation at gøre, men som illustrerer hvor ligegyldig en undskyldning kan være:
Forestil dig fx en spritbilist der kører dig ned og gør dig lam. Det er måske en Brian der bagefter kommer hen og giver dig en undskyldning, men så snart han vender ryggen til dig ruller han med øjnene og tænker "fede kælling, du kunne sgu bare lade være med at gå lige der hvor jeg skulle køre". Hvordan ville du have det med sådan en undskyldning?
Men det er typisk kvinder. De tror deres ligegyldige ord kan løse alt. Men ord er intet uden handling. Og det at sætte handling bag sine ord, er næppe noget kvinder fatter.

....til dig. Det er også en rigtig god ide'. Jeg ikke selv, har tænkt over. For det handler også lidt om at få renset sit navn. Og det kunne helt klart være en måde.
Mange tak for dit bidrag :o)

... du kommer med der.
Det lyder som en god ide', med fagforeningen.
Det kan jo aldrig skade, og ringe og høre deres mening, i den retning.
Mange tak til dig også for dit bidrag :o)

Ja, jeg var hård i tonen. Det erkender jeg. Men det havde jeg også min gode ret til at være, da han ikke reagerede på, jeg sagde det pænt til ham første gang!
Og han åbenlyst sagde han ikke ville samarbejde.
Men jeg sagde det under fire øjne til ham, ikke i et offentligt forum.
Jeg undskyldte fordi jeg mente det. Og fordi, jeg ikke byder mig om tanken, at træde andre over tæerne.
Men det kan ske for den bedste, at man bliver presset i situationen.
Men uanset, hvordan tingene er foregået. Mener jeg ikke det beretter ham til at opføre sig sådan! Og moppe psykisk, og opfinde ting der ikke passer.
Så kunne han jo bare igorere mig, hvis han ikke han lide mig. Fint at kemien ikke er lige god med alle. Men bagtale??? Nej, det er ikke ok.
Det mener jeg ikke, jeg har fortjent.
Så, kan han jo komme til mig, og sige at jeg var tavlig, så tavlen kunne blive vasket ren igen.

Der er INGEN, der har fortjent at blive behandlet så dårligt.
En undskyldning, er en undkyldning. Og kan personen ikke acceptere den. Er det da ham, der har et problem.
Hvorfor bære nag? Han kunne jo bare sige at han ikke vil acceptere undkyldning.
Men han vælger at hævne sig, på den mest afskylige måde, men kan forestille sig.
Psykisk mopning, kan eller skal ikke accepteres.
Det er der ingen mennesker der har fortjent.

Bare lige for en god og ordens skyld.

Du virker da også lidt blød i bolden med dine holdninger. På en arbejdsålads skal man respektere hinanden selvom man ikke kan lide hinanden. Gensidig respekt må være nøgleordet.

sig din stilling op, hvis dine kolleger ikke tager dig ind i gruppen. Det er ikke det værd at blive på en arbejdsplads, hvor man ikke trives... så er det jo heller ikke et drømme job.
Held og lykke

Jeg er glad for at du kunne bruge det.
Jeg har selv haft stor glæde af HK da jeg blev sygemedlt for nylig. De har virkelig været søde og professionelle.
God vind!

du skal ikke høre på ham her. Han er bare generelt efter kvinder og argumenterer ikke ligefrem sagligt selv. Bare luk ører og øjne når han siger noget. Læs de andres indlæg i stedet, de har rent faktisk noget at sige