Voksne der mobber?

Startede ny uddannelse i Aug, da jeg som udlært kok ikke længere kunne arbejde med ferske varer, da jeg har udviklet eksem.
Først var jeg meget ked af dette, men accepterede sidenhen at dette måtte betyde ny æra i mit liv og er sidenhen blevet glad for faget jeg nu læser.
Problemet er så bar den klasse jeg går i.
Dette er en voksen klasse, men aldrig har jeg stødt på så mange voksne som alle opfører sig som små børn.
Dette på trods af ast jeg er den yngste.
Uden at træde på nogen så er mange af disse personer sociale tilfælde som er blevet henvist hertil af kommunen, hvilket også er til at mærke på motivationen.
Kort efter jeg beyndte blev jeg syg, så syg at jeg skulle ind og opereres, lægen rådede mig til at sygemelde mig og starte op næste år igen.
Stædig som jeg er banker jeg mig selv tilbage til skolen bænken, ikke med hjælp fra nogle lærere eller klassekammerater.
Spurgte man om notater, fik man svaret at dette havde man ikke, selvom det helt åbentlyst var løgn.
Det var de såkaldte stræbere i klassen, der alle føltes sig bedre end mig(undskyld mit sure opstød)på trods af disse mennesker lever og har levet på nas, og jeg har uddannelse og har arbejdet og sørget for mig selv..
De menete at jeg pjækkede og skældte/skælder læreren ud når jeg har fået gode karakterer, for det kan man da ikke, når man ikke er der.
Uden pral skal det så lige siges at jeg altid har formået at få gode karakterer i skolen, uanset fremmøde og fag.
Er af natur meget nysgerrig og læser meget......
Alt dette fordi jeg er startet en uge senere end mine klassekammerater. Fra første dag har de holdt mig ude.
Siger at jeg er arrogant osv osv.....
Men er det ikke i realiteten dem som er arrogante, når de uden at kende mig har kaldt mig arrogant.
Jeg har aldrig nogensinde holdt nogen udenfor eller mobbet andre, det er jeg heller ikke selv tidligere været udsat for.
Men den dag jeg som voksen bestemmer mig for at læse videre så sker det.
Har klaget til kontakt læreren,hvor intet skete- hun nærmest på den mest konfliktskye facon ignorerede problemet, som andre end mig lider under.
Psykologen ansat på skolen og sidst men ikke mindst rektor på skolen og div. andre udd. ledere på stedet er også blevet informeret om problemet. Har intet endnu fra disse klager
Har prøvet at holde hovedet koldt og tænkt at dette kun var et år, men det er altså virkelig svært.....
Er psykisk nedbrudt, men har dog ikke fortalt alvoren i min sindstilstand til læreren, jeg gider ikke ha' medlidenhed eller sympati, det jeg er ude efter er at man kan holde ud at være der.
Ikke noget andet.
Dette påvirker mig i min fritid også. Heldigvis har jeg gode kollegaer på mit fritidsjob der er til at tale med.
Min kæreste som jeg bor med kan mærke forandringen. Får tit pludselig følelses ladede udbrud hvor jeg græder uhæmmet,føler mig tit uoplagt, er blevet indadvendt og føler mig deprimeret, alt denne forandring på kun 4 mdr.
Førhen jeg startede her var jeg altid glad og i godt humør......
Hjælp hvad skal jeg gøre!!!!!!!!!
Har ikke lyst til at ende med at bryde fuldstændig sammen, kan heller ikke blive ved at holde masken og sige at deres mnobberi ingentig betyder- når det hiver mig så meget ned. Men igen har heller ikke lyst til at give op overfor disse tyranniske kællinger(overvejende del af klassen er kvinder + 30 er selv den yngste på 24 år)

Det er noget skidt! Hvad er det da for en skole, du går på? Har du ikke mulighed for at læse et andet sted?
Jeg har gået i "voksen skole" i mange år og har aldrig oplevet, at der er blevet mobbet, hverken den ene eller den anden, så det må da være skolen, der er noget galt med.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med din uddannelse og hvis du ikke har mulighed for at blive uddannet et andet sted, så prøv at koncentrere dig mere om dig selv og blæs på de andre. Det er DIN uddannelse, der er vigtig. Det er ikke dig, der har et problem, det er de andre. Hvorfor tror du, Danmark kaldes jantelovens land? Dine klassekammerater har simpelt hen ondt bagi over, at du kommer forholdsvis let til din indlæring! Glæd dig over det - de fjolser er ikke værd at få det psykisk dårligt over!

Hej, Den udstødte,
jeg er selv blevet mobbet/drillet en del gennem min opvækst, og det har helt klart præget min væremåde.
Alt hvad man har oplevet gennem livet præger en, det er naturligt. Det gælder også for mobning, negativt som positivt.
Dit tilfælde lyder slemt, som du selv ved.
Hvilke grunde har mobberen for at mobbe?
Du kender dem sikkert, fordi du har vendt og drejet spørgsmålet "hvorfor mobber nogle mennesker", inde i dit hoved, igen og igen, Uden at finde en værdig grund :P
1)
Han/hun føler sig stærk fordi han/hun kan nedgøre en anden person uden at denne svarer igen.
2)
Han/hun ved ikke bedre! Han/hun ved ikke at det er forkert at mobbe. Dette er næppe tilfældet i din situation.
3)
Han/hun kan være jaloux. Ment på den måde at du har noget, mobberen gerne vil have. Fx, tøj, din krop (hvor underligt det end lyder), kæreste, m.m.
4)
Han/hun driller fordi det er sjovt.
En stor del af mobberne mobber fordi det er sjovt.
(Kunsten er at gøre det usjovt for dem at drille, eventuelt give dem en dum kommentar hvis de siger noget dumt om/til dig). Det virker ved nogen mobbere, ikke alle.
5)
Han/hun driller fordi det gør at de bliver lukket ind i "klikken", de driller andre for selv at undgå at blive drillet.
(Har selv oplevet det et par gange, hvor en dreng begyndte at drille mig fordi han selv var bange for at blive drillet.
Jeg er "stærk", jeg kan tage det. Men alligevel, så virker denne person, og hans "lille fortabte sjæl" så ynkelig i mine øjne :p)
6)
Kan i farten ikke komme i tanke om andre ting.
Hvad kan man så gøre for at få mobningen til at stoppe?
Ignorere det?
Virker måske, i 5% af mobnings tilfældene, men i hovedparten af tilfældene virker det ikke. Mobningen bliver ved.
Flippe totalt ud og banke dem alle sammen?
Nøjes med at fantasere om dette i dit hoved!
Det virker yderst sjældent, i virkeligheden.
Svare igen?
Denne mulighed er ikke altid god, men dog den bedste jeg kan se.
Når mobberen kommer med en dum kommentar om/mod dig så kom med en "dum" modkommentar. Når jeg siger dum så mener jeg en kommentar der vil gøre ondt, lige så ondt, mobberens kommentarer gør, på dig)
Jeg ved det er nemt at sige og svært at gøre. At turde at give dem en dum kommentar. Måske vil man ikke mobbe tilbage for at falde til deres level? Men det bliver man nogen gange nød til.
Medmindre du er en af de personer der ikke kan lide at mobbe tilbage. Så er der ikke andet for at bide det "i sig selv", eller skifte uddannelsessted, som den anden kvinde også forslog.
Selvfølgelig er der stor forskel på de personer der mobber. Nogle fremgangsmåder virker på nogle mobbere og nogle fremgangsmåder virker på andre mobbere, Det skal man selvfølgelig finde ud af. Det kan du sikkert også, du virker kvik.
Jeg vil gerne følge op men den er 4 om natten, og mit blod er alkohol lige nu.
håber det går godt fremover...
MvH

Hvis en person har løjet om dig el. udnyttet dig, har du måske alle mulige ting du gerne vil sige, men det kræver større styrke at være tavs. Når nogen siger sådanne ting om dig el. dine kære er de måske misundelige og ønsker ikke, at du skal have held i livet. De ønsker, at du skal finde ud af, hvad de går og siger, så du kan miste fatningen *SS
Hvis en person er uvenlig el. kaster verbale gloser efter dig, så har denne person et problem. Hvorfor skulle du også gøre det til dit problem?

Hvis du har noget negativt, så læg noget positivt ind.
De kan ikke begge være på samme sted på samme tidspunkt.