Weekendfar, og kæresten er gravid

Hej..
JEg er i denne dejlige situation hvor at jeg har et barn på næsten fire år. og skal nu være far igen. Det er med to forskellige kvinder, dvs, at min søn, han kun er her hver anden weekend. Min kæreste er nu blevet gravid og vi vil selvfølgelig gerne have barnet, men vi har gået og talt lidt om hvordan min søn vil komme til at tage imod dette nye barn.. vi er blevet enige om ikke at fortælle drengen det før højest nødvendigt, da det jo er urealistisk for et barn et han skal være storebror, men også vil gå og spørge hvornår kommer det, osv. (tænker på en 3-4 måneder før)
MEn uanset hvordan man vender og drejer det, så kan man jo ikke komme udenom at min søn ikke vil få opmærksomhed på den samme måde som før, selvom det selvfølgelig ville være dejligt at kunne gøre, så vil det altid blive bare en smugle anderledes.. (feks når barnet sover, så kan vi ikke larme ligeså meget som vi plejer)
Hvordan kan jeg bedst takle de situationer, uden at min søn bliver alt for jaloux, eller føler sig alt for tilside sat, for der er jo tidspunkter hvor jeg bliver nødt til at træde til som far overfor det nye barn selv min søn er her (feks hvis kæresten skal i bad, eller på toilettet, lige har brug for en lur, eller hvad det nu ku være)
Nogle der har erfaringer med dette, eller kender evt til hjemmesider, hvor det også er tema'er, eller grupper man kan gå i for at få hjælp til disse ting.

Er at du bestemt ikke skal vente med at fortælle det til din søn at han skal være storebror, men give ham noget at glæde sig til. Jeg har 2 børn med hver deres far. Der er 6 år i mellem dem. Jeg fortalte det til den store og hun følte at hun blev en del af begivenheden, og dette har virkelig betydet meget. En ting jeg synes der var meget svært var: at kærestens forældre heletiden kom med ting til den nyfødte og ikke havde noget med til den store (det var jo ikke deres) Nej, men hvis de virkelig vil skabe jalousi mellem to børn..skal der ikke gøre forskel. Og hvis det endelig var, er den nyfødte ret så uvidene om gaver. Jeg synes i skal tage det som det kommer, og ikke gøre det til et større problem. Barnevognen kan jo sagtens tages med på en gåtur når moderen skal have lidt svøn..og en legplad er da en ok destination..og du behøver jo ikke hænge i kalechen af den heletiden..så tag du en tur i klatretårnet med den store, eller gå ud og fodre ænder eller lign. Og til sengetid..kan moderen vel den ene weekend han er der, putte babyen og du læser godnathistore for din dreng eller omvent. Mit råd er : tag jer af den store og giv ham en god weekend, så tit er han der jo ikke!😉

Jeg vil også mene at han skal ikke være den sidste der skal få det af vide, det er nok bedre han er den første....
Han har jo en forfærdelig dejlig alder hvor de vil gerne være med til det hele, så råd nr 1 er at lade ham hjælpe med alt muligt, som f.eks skifte ble, tør finger af osv.
Da vi var i den situation fortalt vi aldrig at vi skulle være forældre, men at min papdatter skulle være storsøster, det gav hende en meget vigtig "titel".
Da den bitte var så født var jeg meget opsat på at tale meget med hende når hun var på weekend, hun skulle for guds skyld ikke tro at jeg ikke hold af hende mere.
Og det vigtigste er jo at sådan en lillebror eller lillesøster kommer med en gave til de store søskenden når de kommer til verden. Det er noget i bare ikke må glemme...
Papdatteren er 17 år i dag og har fået 3 små søskenden over de sidste 14 år og vi har aldrig oplevet at hun var jelous. Hun er verdens bedste storsøster...
Held og lykke

Jeg kan kun sige det samme som foregående 2 andre mails. Jeg synes bestemt at I skal fortælle ham om sin kommende dejlige lillesøster/bror. Det kan virke som om at han blir afskåret fra noget hvis I vælger ikke at informere ham om hvad der foregår (med graviditeten)
Nej, gør ikke så stort et nummer ud af det, om han nu kan klare at dele opmærksomheden og du er bange for at han skal føle sig tilsidesat. Du skal tænkte på det vil være med til at udvikle hans sociale evner over for andre børn, det er godt at lære at man også skal tænke på andre. For sådan er livet jo. Selvfølgelig vil du gi ham alt hvad han har brug for, men jeg synes også børn skal lære stille og roligt hvordan man skal ta hensyn til hinanden, og så se hvad der udvikler sig derfra.
I mange situationer kan du jo være kreativ og opfindsom ved at du inddrager ham i aktiviteten omkring den lille. Andre gange hvis det bare er umuligt for dig at være to steder på samme tid (hos din søn og den lille ny) så giv ham noget som han kan sidde lidt alene med. Det er jo ikke i sig selv frygteligt for et barn at sidde og kede sig lidt i rummet ved siden af.... Det kan der jo nogle gange komme nogle opfindsomme ting ud af, og det er da fint nok.
Jeg tror det vigtigste er at man viser man elsker sit barn, mere end at man er der ved hvert eneste vink eller hver eneste gang barnet vil.
Det skal nok gå det hele. Jeg tror altså du vil blive positivt overrasket over at opdage hvilke ressourcer I har...
Jeg kommer også til at tænke på at det måske i virkeligheden er nogle følelser du selv har kæmpet meget med i din egen barndom? At føle sig jaloux og tilsidesat? Er det mon derfor du er så obs lige på de følelser? Ikke at det er unormalt at være obs på det. Men nogle gange kan det være at det mere er ens egne "gamle barndomsfølelser" man har i klemme og ikke har rigtig fundet fred med, end at det konkret er hvad din søn kommer til at føle.
Jeg kender ikke nogle hjemmesider eller grupper, andet end at jeg har hørt om foreningen far. Måske er der noget at hente der??
Held oglykke til

han er absolut stor nok til at kunne håndtere at han snart skal være storebror. Og hvis han bliver involveret på en positiv måde, så vil han se det som en positiv udfordning at han nu er den store, og derfor skal hjælpe lidt til derhjemme.
Involver ham. Tag ham med ud og købe barnevogn, seng, lidt legetøj osv. Lad ham medvirke i bestemmelsen. Tal om navne med ham, så han føler han har været med til at bestemme. Køb nogle stykker legetøj til den lille fra storebror - lad selvfølgelig storebror bestemme. Og køb også lidt til sønnen, så han ikke føler at det kun er den lille der får. Og husk at have en gave fra den lille til storebror, når først bebsen er her.
Tal med ham om nødvendigheden af at der skal være lidt mere roligt når den lille kommer, og begynd allerede nu at dæmpe ham lidt. Der er ingen grund til børnhavedecibel i hjemmet. Fortæl ham om dengang han var en lille baby, og at I dengang også måtte tage hensyn når han skulle sove osv. Det er en helt naturlig del af livet at tage hensyn til andre, og hvis man forklarer det helt lavpraktisk, så kan en 4årig også forstå det.