X mand har stadig magten over hende!!!

Hej alle.
Er ganske ny som bruger herinde og i det hele taget debat forums!
Men som det første må jeg hellere fortælle at Jeg er Lesbisk og mødte min drømme kvinde i december 2009!
På daværende tidspunkt var hun stadig gift med en mand og sammen har de 2 dejlige piger på henholdsvis 5 og 7 år.
Det vil sige at hun var ham utro, og de blev efterfølgende sepereret her i feb.
Men det der nager mig er at jeg har en fornemmelse af at hendes x mand ikke er ude af hendes system endnu og at det mindste han klager står hun deromme og ordner forskelllige ting for ham...
Han mener hun skal hjælpe med tøjvask (børnenes), samt tømning af div. børneværelser, deling af legetøj, sortering af papire og oprydning af hans kontor pga. hun har været med til at rode det til! hjælpe med at tømme hans køkken ud på altanen, da han skal have nyt køkken med opstart på mandag! Han forlanger og forlanger og bruger heletiden fortiden til at få hende til at føle sig tvunget til det!
Skal lige sige at min kæreste har været en del ustabil i deres forhold, men som man måske kan regne ud så har hun været i det forkerte forhold og ikke fundet den rette hylde før i dec. sidste år. hun har haft en del deprationer og nedture pga. alt dette og hans evige magt misbrug og kontrol af hende!
Samtid med at hun hader ham og hans magt og kontrol har hun også mega svært ved at gi slip på ham! Hun siger hun har brug for ham som ven og for børnenes skyld! Han bliver 40 her i næste weekend og har så inviteret min kæreste med i sommerhus sammen med ham, børnene og 2 andre venne par! Jeg mener så bare ikke det er nogen særlig go ide alt det andet taget i betragtning og herunder tænker jeg også på de to piger, der slet ikke har vænnet sig til tanken om at mor og far ikke er sammen mere og lige pludselig er de så sammen en hel weekend.
Er det bare mig der er dum i nakken eller er hun stadig i hans klør?
Velvilje eller ej?
juhl28
ps. kan føje mere til undervejs, alt efter spørgsmål osv.
som sagt så er det første gang jeg benytter sådan noget her!
Så bær lidt over med mig ;o)

Dete r godt nok svært at være kvidne med nada rygrad, og så står eks-mand og nuværende kærste og forlanger af hende.
Hun er nød til at tage en beslutning om hun vil være dørmåtte for eksmanden. Eller have selvstændigt liv.
Måske skulle hun finde en god terapeut? Eller i kunne starte i parterapi. Jeg foreslår parterapi, for at du kunne hjælpe og vise du er der for hende.
Plus du bør vide at de nisser der var i det ga´mle forhold, sikkert flytter med. Nogle af dem i hvertfald.
Det er ihvertfald ikke et godt tegn at sige nu flytter mor og far fra hinanden. FOr så at tage i sommerhus sammne. Det skal da i hverflad nok smække et par spørgsmålstegn og nogle tunge svigt i baggagen hos børnene.

Tak for responsen ;o)
jeg har forsøgt at foreslå en psykolog, da jeg ikke mener det er noget hun selv skal stå med. Hun opsøgte derefter hendes læge for at få en henvisning til en psykolog der igennem.
Lægens svar på daværende tidpunkt var at "hun skulle satse på nutiden og hendes nuværende kæreste og glemme fortiden" og at hvis der var nogen der trængte til at komme til en psykolog var det x manden.
Problemtet er jo nok også det at han jo stadig ikke har givet slip på hende og tja desværre nok har i tankerne at gøre livet hedt for hende hvis hun ikke føjer ham i forskellige henseener. Han truer med børnene, som han ved er et ømt område!
Igen han forlanger og forlanger og jeg tvivler på det hører op nogensinde!
Og jeg bliver selvfølgelig frustreret når hun vælger at tage med ham til Tyskland i fredags for at bevare venskabet med ham. at det så tog fra kl 9 til 22,30.
og så idag skulle hun hjælpe ham med at tømme hans kontor og tøjvask.
I mit hovede kan jeg ikke lade være med at tænke at hun ikke er færdig med ham eller om det er simpelt magtsyge/kontrol.
Jeg mener endvidere at det ødelægger børnene at de ikke kan finde ud af om mor og far er sammen eller ej.
Ja jeg ved godt der følger skeletter med i bagagen ang. forrige forhold. har selv nogle med! Men der er også grænser for hvor meget de skal fylde og hvor meget man som partner skal finde sig i!
Eller hvad?
Vil hende alt det bedste og ELSKER hende af hele mit hjerte!
men i alt det her står jeg sidst i køen og føler at hun favoritisere hendes x mand og tager ham i forsvar når jeg føler mig forurettet!!!
Aner ganske enkelt ikke hvilket ben jeg skal stå på!
om jeg skal tro på det er en overgangs fase eller om det bliver ved i det uendelige?
For det er jeg desværre ikke helt sikker på jeg kan klare rent psykisk!

Ja det bliver en kamp op af bakke.
Jeg vil så foreslå i finder en terapeut uden at få hjælp af lægen.
For det kan godt være at det er manden der trænger mest. Men hun har brug for hjælp- Sørg for det er en psykolog der har uddannelse i coaching også. Og sørg fro at vedkommede er medlem af den forening som psykologer har lavet, for at skille ikkeuddannelpsykologer fra... Da enhver vist nok kan sige han/hun er psykolog.
held og lykke med jer🙂[l]

Hun har ret angående børnene.
Børn har behov for begge rollemodeler, ellers kan der skabes komplekser hos dem.
http://da.wikipedia.org/wiki/Anima_og_animus

som kommunen siger hun skal gøre.

- det er okay at være jaloux på en eks, der kun er to måneder væk, det er eftersigende ganske berettiget, men vedkend dig den del, og indse at Rom ikke blev bygget på én dag. Giv hende lige tid til at få vejret. Der er ikke gået et helt kvartal. Det er vel ikke så underligt, om ikke alt er sorteret og delt.
- Sæt hende ikke i en situation, hvor hun ikke kan være ærlig overfor dig, med hensyn til hvad der faktisk foregår.
- Selvfølgelig skal hun ikke til sin eksmands 40-års fødselsdag. Har han svært ved at slippe?

Hun har været gift - med en mand - som hun har børn med.
Hun finder ud af, at hun er til kvinde. (Det er sådan jeg umiddelbart læser det).
Hun finder sammen med dig og i flytter sammen.
Hun har sine år med eksmanden været underlagt hans magt og behagesyge...Noget hun har levet med i mange år.
Din nyfundne kærlighed er kort og godt resultatet af, at have været i en anden persons magt i mange år, og har dermed frivilligt eller ufrivilligt, lagt sit JEG på hylden og bare været der for ham, og pga. dårlig samvittighed overfor børnene og ham over, at hun nu "pludselig" er til kvinder, er det nemmeste for hende at danse efter hans pibe, for kun på den måde undgår hun ubehagligheder, diskutioner, skænderier og måske endda trusler fra hans side af.
Det lyder som om, at han ikke har accepteret hendes deroute og exit ud af hans liv, men han har fundet ud af hvilke knapper han kan trykke på for at få hende til at hoppe og springe for sig.
Det virker umiddelbart smart - for ham - men det er det nok ikke i længden. Det har han bare ikke lige kunne se.
Det værste du kan gøre er, at "overtage" eksmandens rolle som den der bestemmer hvad hun kan, skal, må og bør gøre ift. sin eksmand.
Måske ville det være bedst for alle parter, hvis hun flyttede for sig selv, og fandt sig selv igen, før i flyttede sammen.
For nej - hun er ikke sluppet af med eksmanden, og det gør hun formentlig heller ikke foreløbig.
Hun skal nå der til hvor hun SELV siger stop! Og du ved ikke hvornår hun når der til.
Men hvis jeg var dig, så ville jeg som min. fraråde hende, at tage med til hans 40 års fødselsdag. Det er kun at forvirrere ham, ungerne og sig selv yderligere.

Hvor har du da bare mega meget ret i det du skriver!!!
Lige med undtagelse af at vi dog ikke er flyttet sammen. Hun bor i Ikast og jeg bor nær Videbæk, 15km mod ringkøbing fra Herning!
Jeg er selv ude af min fortid og har jo selvfølgelig meget svært ved at stå i denne situation som jeg står i. har aldrig troet at jeg skulle indlede et forhold til en kvinde der både var gift, gift med en mand og yderligere en med to børn..
Det er mange ting at forholde sig til og ja bare svært at forstå at hun vælger at tilbringe så meget tid , men jeg mener stadig at det også er hende der har valgt at jeg skal være i hendes liv og derfor må hun også huske på at hun faktisk har en kæreste der også ønsker at tilbringe bare lidt tid sammen med hende, ikke at blive sat i 2 række efter hendes x. Selvfølgelig er der en masse praktiske ting ang. børnene der skal løses og deles. Men ALT går efter x mandens primisser og det huer mig ikke at hun bare skal danse efter hans pibe. At fx. idag skulle hun være hos ham kl 9.30 og så indtil de engang er færdige med at tømme hans kontor og køkken, at han bliver olm hvis hun sætter tid på. og bliver total umed gørelig. Så føjer hun ham igen igen! og det gør mig gal i skrælden.
Men ja hun må jo bare have tid, tid til at gi slip på ham. Så må jeg jo bare vente og se om det bliver min tid en dag!
Har sagt til hende at det med hans fødselsdag i sommerhuset ikke var en go ide. At deres brud var for tæt på til at børnene vil kunne forstå at de bare er venner og at hun kommer til at gi ham yderliger forhåbninger om en fremtid sammen med hende!
Men hun er fast besluttet på at tage afsted, pga. at hun kan være sammen med hendes børn og x mand plus venner, så netop børnene kan se at mor og far godt kan sammen... Jeg føler bare ikke helt jeg kan trænge ind, ind der hvor hun forstår alvoren i det i forhold til pigerne!

Umiddelbart, så synes jeg det lyder lidt som en søgt undskyldning det med, at hun har mulighed for at vise sine børn, at mor og far godt kan være sammen - + hun kan være sammen med venner!
Jeg køber den ikke helt....Der er noget der ikke helt stemmer, men jeg kan ikke lige gennemskue hvad det er (jeg kender hende jo ikke), men mit umiddelbare bud er, at hun heller ikke har afsluttet det med eksmanden 100% - eller også har hun totalt misforstået sine "gode" hensigter ift. sine børn.
Jeg ville trække mig helt fra hende, hvis jeg var dig, men det ville gøre for ikke selv at blive unødigt såret.
Du er "dumpet" lige ned i armene på en kvinde, som langt fra er afklaret omkring sin tid med eksmanden og det liv de har haft sammen.
Hun er ikke afklaret.
Han er ikke afklaret.
Ungerne bliver snotforvirret så længe mor og far er sammen - og så alligevel ikke.
Du ender med at stå som bussemanden overfor hendes børn. Hende der er skyld i, at far og mor ikke er sammen mere.
Til syvende og sidst er man sig selv nærmest, og du er garanteret bedre tjent.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke - uanset hvad det ender med.

du skal ikke vælge en psykolog, der samtidig er coach. En psykolog har en 5 åi universitetsuddannelse og dem, der også udbyder coacing gør det kun vidende, at det er ren luft. Fænomenet er meget ilde set i psykologkredse, da man kan blive coach på en halv time hvorimod det tager 5 år som nævnt på uni efterfulgt asf 2+ 3 til 5 år før man er pspecialist i fx psykotrapi, sundhedspsykologi, psykopatologi eller fx neuropsykolog altså i alt 12 år efter gym kan man kalde sg psykolog med speciale i x . Psykolog er en beskyttet titel ligesom læge, civilingeniør m.m fra 1994. Men ja find en psykolog, men vær opmærksom på, at mange psykologer forsker mere end de laver terapi og det vuílle være velvalgt at tage en specialist i psykoterapi

Jeg er enig i, at coacing er noget popmoderne fusk. Du har ret i at psykolog er en beskyttet titel, men du tvister den, når du bruger læger og ingeniører som eksempler. En psykiater, er en læge der er specialuddannet, og en psykolog er ikke læge, og har ikke læst medicin i 6 år, og er SLET ikke forsker, som man normalt forstår det. Der ikke så meget som en eneste retning i psykologien, der er solidt grundlag for at anvende, andet end adfærdsterapien. Ellers bedes du vise de dobbeltblindede undersøgelser, der viser at det har en signifikant effekt. Jeg vil ikke se sammenligninger med medicin, for den har en så stor placeboeffekt, at det er utroværdigt. Gider du også lige forklare, hvorfor der er nogle psykologer der mener at kognitiv adfærdsterapi virker, mens andre mener at psykodynamisk terapi virker, og andre mener at det kun er adfærdsterapien der virker, og andre at det kun er den ældre dybdepsykologi der virker. Det passer ikke at de tilpasser det, efter klienterne for flere studier har afsløret, at de samme patienter bliver tilbudt forskellig terapi hos forskellige psykologer. Hvad bruges de 5 år til?

Psykolog der har coaching også. Og ikke en ciach, so alle og enhver kan slå sig ned som.

Psykologer bidrager ikke med noget positivt, og der er intet videnskabeligt bag jeres teorier. Bevis teorierne eller smut. I er alt for dyre, og I behøver ikke 5 års uddannelse til sådan en gang gylle. For ikke så mange år siden mente i at folk skulle lægge sig på en sofa og lade sig hypnotisere ind i det underbevidste. Det er der stadig flere psykologer der tror på. Sikke en gang pladder. Der findes psykiatere, der er læger med et speciale, i har ingen lægelig uddannelse, men 5 år med underlige teorier, I ikke kan bevise virker. I har opfundet alle de ting arbejdsgiverne udnytter. Positiv psykologi er det mest udnyttede på alle arbejdspladser, og det er jer der har udviklet det, ud fra den latterlige kognitive psykologi.
En coach ved man ikke helt hvor man har, og folk skal undersøge det, men de er billigere, og de gider deltage aktivt i folks tilværelse, men i bare sidder på jeres kontorer og lader patienterne komme til jer. I koster så meget, at man kunne hjælpe 5 mennesker for det i tager for 5-6 timer. Så jeg vil heller opfordre folk til, grundigt at undersøge om den coach virker dygtig, og har en fornuftig måde at arbejde på. Hvis psykologer virkeligt ønskede at hjælpe folk, så ville prisen være til at betale for alle mennesker. Hold jer langt væk fra psykologer, medmindre i får det betalt af det offentlige, og selv der skal i være forsigtige, for i ender måske i klørene på en skør psykolog, der vil behandle jer resten af livet.