Åh den kærlighed .. hjælp :(
Jeg har et stort problem .. et problem mange andre drenge lider under .. men det er bare det at det virkelig er gået udover gevind. jeg er forelsket i min bedste veninde, og har været det i snart tre år.
det er sådan at jeg har haft et rigtig underligt forhold til hende. jeg er 22 år og det samme er hun. vi har delt de mest intime hemmeligheder med hinanden, og vi har haft gode tider sammen som venner. jeg har været en slags mentor overfor hende i de sidste tre år, givet hende råd, trøstet hende og så videre, eller for at gøre en lang historie kort har jeg oplevet alt to venner kan opleve.
jeg mødte hende for 4 år siden. og siden den dag har der ikke været en dag hvor jeg ikk har set hendes billede eller tænkt på hende. da jeg mødte hende for 4 år siden var jeg helt anderledes end idag, for jeg var en umoden knægt, jeg var kriminel, jeg var ikke nem at få ned og jeg var ret så ligeglad med kærlighed og var langt fra følsom, så det var underligt det første halve år hvor jeg havde en nær ven der var en pige. hun skrev tit hun savnede mig og så videre og jeg svarede aldrig kærligt på det. det var bare sådan jeg var. men med tiden begyndte det hun sagde til mig at betyde noget, og som så mange andre drenge i min situation blev jeg forelsket, men hun havde en kæreste og viste på det tidspunkt slet ikke den slags interesse for mig.
med årene kom vi VIRKELIG tæt på hinanden. hvad end der var galt så ringede hun til mig, hun snakker om mig konstant når hun er nær hendes familie og venner og hun viste virkelig hun var glad for mig, og det påvirkede mig i den grad! jeg blev moden og lavede ikke ballade mere, jeg tog ting seriøst og åbnede mig meget op. og idag kan jeg så sige jer at jeg er en meget følsom fyr. en dag fortalte hun mig at hun var begyndt at kunne lide mig en smule, men ikke som ven! så hun ville tage lidt afstand fordi hun har jo kæreste og lidt tid efter var vi bare bedste venner igen uden at snakke om hvad hun følte omkring mig. og det var så bare det? vi har bare været venner siden. men hun ved udmærket godt at jeg har været vild med hende og tror også hun kan fornemme jeg stadig er det hun har gået ind og ud af nogle forhold og været sammen med fyre i byen hvor jeg egentlig bare har været hjemme og pleje det hjerte jeg følte blev revet midt over engang imellem, jeg sluttede min fred med at hun nok ikk vil have mig. jeg føler nogen gange at jeg bare burde prøve at score hende, men så bliver jeg bange for at ødelægge venskabet. for jeg vil jo hellere have hende i mit liv som ven end slet ikk at havde hende.
her på det sidste har hun lagt mærke til at jeg har en svaghed for hende. jeg er ikk så åben overfor mine andre venner og jeg er nok stadig kendt for at være en lidt hård fyr, men ved hende er der ingen hård fyr .. kun en meget blød fyr. det er hende der gør mig sådan. og her på det sidste har hun såret mig for føler lidt at hun udnytter at jeg er så nm at gøre med når det er hende det drejer sig om .. altså det er kommet så langt at da hun sagde at hun vil have en muskuløs fyr at jeg tabte 8 kilo fedt og tog 4 kilo muskler på. og det er altså hårdt arbejde. jeg kan bare ikke mere sådan her. hun har haft en seriøs kæreste de to første år og jeg vidste mere om min veninde end han gjorde. og jeg har ikke haft et seriøst forhold i tre år fordi hun konstant har været i mit hoved, og jeg har ikke haft meget sex heller, netop fordi jeg ikk kan når jeg tænker på hende, og det er ikke godt til min selvtillid for jeg er ikke en grim fyr, men jeg gør jo intet. jeg føler mig så dum.
her kommer mine spørgsmål:
burde jeg bare fortælle hende jeg ikke kan være så gode venner med hende når jeg inderst inde elsker hende mere end nogen af de idioter hun nogensinde har datet?
hvad skal jeg gøre for at hun ikke leger så nemt med mig?
jeg tager glædeligt imod alle råd, jeg er bare på bar bund.
det er sådan at jeg har haft et rigtig underligt forhold til hende. jeg er 22 år og det samme er hun. vi har delt de mest intime hemmeligheder med hinanden, og vi har haft gode tider sammen som venner. jeg har været en slags mentor overfor hende i de sidste tre år, givet hende råd, trøstet hende og så videre, eller for at gøre en lang historie kort har jeg oplevet alt to venner kan opleve.
jeg mødte hende for 4 år siden. og siden den dag har der ikke været en dag hvor jeg ikk har set hendes billede eller tænkt på hende. da jeg mødte hende for 4 år siden var jeg helt anderledes end idag, for jeg var en umoden knægt, jeg var kriminel, jeg var ikke nem at få ned og jeg var ret så ligeglad med kærlighed og var langt fra følsom, så det var underligt det første halve år hvor jeg havde en nær ven der var en pige. hun skrev tit hun savnede mig og så videre og jeg svarede aldrig kærligt på det. det var bare sådan jeg var. men med tiden begyndte det hun sagde til mig at betyde noget, og som så mange andre drenge i min situation blev jeg forelsket, men hun havde en kæreste og viste på det tidspunkt slet ikke den slags interesse for mig.
med årene kom vi VIRKELIG tæt på hinanden. hvad end der var galt så ringede hun til mig, hun snakker om mig konstant når hun er nær hendes familie og venner og hun viste virkelig hun var glad for mig, og det påvirkede mig i den grad! jeg blev moden og lavede ikke ballade mere, jeg tog ting seriøst og åbnede mig meget op. og idag kan jeg så sige jer at jeg er en meget følsom fyr. en dag fortalte hun mig at hun var begyndt at kunne lide mig en smule, men ikke som ven! så hun ville tage lidt afstand fordi hun har jo kæreste og lidt tid efter var vi bare bedste venner igen uden at snakke om hvad hun følte omkring mig. og det var så bare det? vi har bare været venner siden. men hun ved udmærket godt at jeg har været vild med hende og tror også hun kan fornemme jeg stadig er det hun har gået ind og ud af nogle forhold og været sammen med fyre i byen hvor jeg egentlig bare har været hjemme og pleje det hjerte jeg følte blev revet midt over engang imellem, jeg sluttede min fred med at hun nok ikk vil have mig. jeg føler nogen gange at jeg bare burde prøve at score hende, men så bliver jeg bange for at ødelægge venskabet. for jeg vil jo hellere have hende i mit liv som ven end slet ikk at havde hende.
her på det sidste har hun lagt mærke til at jeg har en svaghed for hende. jeg er ikk så åben overfor mine andre venner og jeg er nok stadig kendt for at være en lidt hård fyr, men ved hende er der ingen hård fyr .. kun en meget blød fyr. det er hende der gør mig sådan. og her på det sidste har hun såret mig for føler lidt at hun udnytter at jeg er så nm at gøre med når det er hende det drejer sig om .. altså det er kommet så langt at da hun sagde at hun vil have en muskuløs fyr at jeg tabte 8 kilo fedt og tog 4 kilo muskler på. og det er altså hårdt arbejde. jeg kan bare ikke mere sådan her. hun har haft en seriøs kæreste de to første år og jeg vidste mere om min veninde end han gjorde. og jeg har ikke haft et seriøst forhold i tre år fordi hun konstant har været i mit hoved, og jeg har ikke haft meget sex heller, netop fordi jeg ikk kan når jeg tænker på hende, og det er ikke godt til min selvtillid for jeg er ikke en grim fyr, men jeg gør jo intet. jeg føler mig så dum.
her kommer mine spørgsmål:
burde jeg bare fortælle hende jeg ikke kan være så gode venner med hende når jeg inderst inde elsker hende mere end nogen af de idioter hun nogensinde har datet?
hvad skal jeg gøre for at hun ikke leger så nemt med mig?
jeg tager glædeligt imod alle råd, jeg er bare på bar bund.