Økonomien truer
Jeg har simpelthen brug for at få lidt hjælp.
Min kæreste og jeg bor sammen, men har separat økonomi (fælles budget og madkonto, og ellers hver vores konto). Selvom vi har separat økonomi, har jeg brugt rigtig mange af mine penge (det jeg har tilbage når de fælles konti er "fulde") på fælles forbrug faktisk al den tid vi har boet sammen (et år).
Min kæreste er en fantastisk mand, som rummer alle de ting, jeg ser i min drømmemand. Pånær hans sans for økonomi. Han kan simpelthen ikke finde ud af det. Han har ubetalte regninger og rodekuverter (formegentligt rykkere) som aldrig bliver åbnet. Og Gud! hvor er jeg træt af det. (lige nu dog "kun" dem til bilen)
Han har bil (han betaler af på lån + forsikringer, og ellers betaler vi halv/halv brændstof). Bilen er rigtig dyr i både vægtafgift og forsikring, og da han ikke har sparet op til det, men i stedet brugt pengene på andre ting, er disse to store regninger ikke betalt (ca. 20.000 tilsammen). Jeg har sagt til ham, at da jeg også bruger bilen, vil jeg gerne betale halvdelen af disse regninger, men som studerende har jeg ikke lige 10.000 (eller 20.000 faktisk, for han har heller ikke "sin halvdel") stående på min konto. Jeg har jo ikke gemt og sparet penge op til dette, da jeg selvfølgelig gik ud fra at han havde styr på, at disse regninger ville komme (som de jo gør hvert år!), og vi da vi flyttede sammen aftalte, at jeg ikke skulle betale til disse.
Vi kæmper HVER eneste måned, ofte allerede fra midt i måneden. Jeg er så træt af det. Jeg har aldrig haft så dårlig økonomi som nu, fordi jeg ikke kan spare op - da jeg må bruge min halvdel på de fælles udgifter også. Lige så snart der går penge ind på hans konto, får han hurtigt brugt dem på ting, som han bare ikke har råd til pt. - og så ender det jo med, at han ikke kan skyde flere penge i puljen)
Vi har været til møde i banken (næsten 2 måneder siden), og egentlig er vores økonomi god - hvis vi ikke havde en bil der koster os 6.000 kr i måneden (lån, reperation, vægtafgift, forsikring og brændstof). Vi blev hurtigt afklarede med, at bilen skulle sælges, og vi har endda stadig råd til at have bil - bare ikke en der er så dyr. Men der er bare INTET sket. Jeg er træt af at være "bussemand" og hele tiden nævne, at nu må vi altså komme i gang med at sælge den, så vi kan få styr på økonomien. Jeg kan desværre ikke selv gøre det, da det jo ikke er min bil. Vi bliver styrtende uvenner hver gang jeg nævner økonomi, hvilket også er ofte pt, da det går mig mere og mere på. Men det dur bare ikke, at den ene uge går efter den anden, som så bliver til måneder.
I princippet kan jeg jo være ligeglad, da det er min kæreestes bil, og derfor ham der kommer til at bøde for det. Men jeg vil jo gerne have en fornuftig fremtid med ham, og det føler jeg bare ikke at jeg kan, når økonomien ikke spiller. Vi drømmer om hus, have og børn (om 3-5 år ca) - og jeg har forklaret ham, at den drøm bare ikke er realistisk, hvis vi ikke har mulighed for at spare op.
Jeg brød sammen for en måneds tid siden, og jeg ved, at han blev rigtig forsrækket og bekymret. Jeg fortalte ham, at jeg virkelig ønsker en fremtid med ham, men at jeg ikke vidste om jeg kunne, når økonomien stod sådan til. Han blev oprigtig ked af det, og vi havde en rigtig god snak. Men allerede efter en uge, så er vi tilbage på samme spor.
Hjælp mig! Hvad skal jeg gøre? Jeg elsker ham, og vi har et fantastisk forhold (når økonomien kører - de første 2-3 uger af måneden), og hver gang vi diskuterer eller skændes, omhandler det altid økonomi. Jeg er sikker på, at når vores økonomi kommer på plads, så vil vi få det endnu bedre.
Jeg har overvejet igen at fortælle ham, at jeg ikke føler mig tryg og lykkelig når vores økonomi er på et sidespor. Og at jeg ikke ved hvor længe jeg kan holde det ud længere. Jeg er bare bange for, at ultimatummer (få styr på din økonomi eller jeg smutter, hårdt sagt) ikke er den rigtige vej frem.
Hjælp mig - jeg er virkelig desperat. Har du selv været i en lignende situation, eller har du en ide om hvad du ville gøre, hvis du stod i den?
Til info skal det siges, at min kæreste desværre har været arbejdsløs i noget tid, hvilket jo heller ikke har hjulpet på økonomien. Men det er jo her jeg mener, at man så må skære ned på sit forbrug/skille sig af med dyre forbrugsgoder, i stedet for bare at køre i samme rytme som da man havde flere penge. Han er heldigvis kommet i arbejde nu, så det giver jo en del ekstra i måneden. Men vi skal stadig skaffe en masse penge her og nu - forsikring og vægtafgift.
Min kæreste og jeg bor sammen, men har separat økonomi (fælles budget og madkonto, og ellers hver vores konto). Selvom vi har separat økonomi, har jeg brugt rigtig mange af mine penge (det jeg har tilbage når de fælles konti er "fulde") på fælles forbrug faktisk al den tid vi har boet sammen (et år).
Min kæreste er en fantastisk mand, som rummer alle de ting, jeg ser i min drømmemand. Pånær hans sans for økonomi. Han kan simpelthen ikke finde ud af det. Han har ubetalte regninger og rodekuverter (formegentligt rykkere) som aldrig bliver åbnet. Og Gud! hvor er jeg træt af det. (lige nu dog "kun" dem til bilen)
Han har bil (han betaler af på lån + forsikringer, og ellers betaler vi halv/halv brændstof). Bilen er rigtig dyr i både vægtafgift og forsikring, og da han ikke har sparet op til det, men i stedet brugt pengene på andre ting, er disse to store regninger ikke betalt (ca. 20.000 tilsammen). Jeg har sagt til ham, at da jeg også bruger bilen, vil jeg gerne betale halvdelen af disse regninger, men som studerende har jeg ikke lige 10.000 (eller 20.000 faktisk, for han har heller ikke "sin halvdel") stående på min konto. Jeg har jo ikke gemt og sparet penge op til dette, da jeg selvfølgelig gik ud fra at han havde styr på, at disse regninger ville komme (som de jo gør hvert år!), og vi da vi flyttede sammen aftalte, at jeg ikke skulle betale til disse.
Vi kæmper HVER eneste måned, ofte allerede fra midt i måneden. Jeg er så træt af det. Jeg har aldrig haft så dårlig økonomi som nu, fordi jeg ikke kan spare op - da jeg må bruge min halvdel på de fælles udgifter også. Lige så snart der går penge ind på hans konto, får han hurtigt brugt dem på ting, som han bare ikke har råd til pt. - og så ender det jo med, at han ikke kan skyde flere penge i puljen)
Vi har været til møde i banken (næsten 2 måneder siden), og egentlig er vores økonomi god - hvis vi ikke havde en bil der koster os 6.000 kr i måneden (lån, reperation, vægtafgift, forsikring og brændstof). Vi blev hurtigt afklarede med, at bilen skulle sælges, og vi har endda stadig råd til at have bil - bare ikke en der er så dyr. Men der er bare INTET sket. Jeg er træt af at være "bussemand" og hele tiden nævne, at nu må vi altså komme i gang med at sælge den, så vi kan få styr på økonomien. Jeg kan desværre ikke selv gøre det, da det jo ikke er min bil. Vi bliver styrtende uvenner hver gang jeg nævner økonomi, hvilket også er ofte pt, da det går mig mere og mere på. Men det dur bare ikke, at den ene uge går efter den anden, som så bliver til måneder.
I princippet kan jeg jo være ligeglad, da det er min kæreestes bil, og derfor ham der kommer til at bøde for det. Men jeg vil jo gerne have en fornuftig fremtid med ham, og det føler jeg bare ikke at jeg kan, når økonomien ikke spiller. Vi drømmer om hus, have og børn (om 3-5 år ca) - og jeg har forklaret ham, at den drøm bare ikke er realistisk, hvis vi ikke har mulighed for at spare op.
Jeg brød sammen for en måneds tid siden, og jeg ved, at han blev rigtig forsrækket og bekymret. Jeg fortalte ham, at jeg virkelig ønsker en fremtid med ham, men at jeg ikke vidste om jeg kunne, når økonomien stod sådan til. Han blev oprigtig ked af det, og vi havde en rigtig god snak. Men allerede efter en uge, så er vi tilbage på samme spor.
Hjælp mig! Hvad skal jeg gøre? Jeg elsker ham, og vi har et fantastisk forhold (når økonomien kører - de første 2-3 uger af måneden), og hver gang vi diskuterer eller skændes, omhandler det altid økonomi. Jeg er sikker på, at når vores økonomi kommer på plads, så vil vi få det endnu bedre.
Jeg har overvejet igen at fortælle ham, at jeg ikke føler mig tryg og lykkelig når vores økonomi er på et sidespor. Og at jeg ikke ved hvor længe jeg kan holde det ud længere. Jeg er bare bange for, at ultimatummer (få styr på din økonomi eller jeg smutter, hårdt sagt) ikke er den rigtige vej frem.
Hjælp mig - jeg er virkelig desperat. Har du selv været i en lignende situation, eller har du en ide om hvad du ville gøre, hvis du stod i den?
Til info skal det siges, at min kæreste desværre har været arbejdsløs i noget tid, hvilket jo heller ikke har hjulpet på økonomien. Men det er jo her jeg mener, at man så må skære ned på sit forbrug/skille sig af med dyre forbrugsgoder, i stedet for bare at køre i samme rytme som da man havde flere penge. Han er heldigvis kommet i arbejde nu, så det giver jo en del ekstra i måneden. Men vi skal stadig skaffe en masse penge her og nu - forsikring og vægtafgift.