5tilføjet af

60 år, og hvad så?

Min onkel fylder 60 i år og jeg skal til fødselsdag i slutningen af juli. Jeg skulle til denne fødselsdag gerne optræde med et nummer (klaver og sang), men mangler idéer til hvilket nummer det skal være!? Nogen der har en genial idé? Alle de milliarder sange, der er skrevet om kærlighed synes jeg er rimelig udpassende.
Der kommer ca. 50 gæster, og det bliver holdt på en finere kro i nordsjælland.
På forhånd tak for hjælpen :)
tilføjet af

60 år og hvad ...

Har din onskel ikke en interesse, der kan hjælpe dig på vej, f.eks. dyreven: så kunne du måske bruge ER du dus med himlens fugle...
tilføjet af

måske kan jeg hjælpe

Denne har jeg skrevet for et par år siden (den findes på min hjemmeside: http://www.john-malmer.dk) den er du velkommen til at bruge.
Dyrtidsvisen er den gamle: "Der er lagt på ditten, der er lagt på datten... o.s.v.)
Mel.: Dyrtidsvisen...
Når man runder tres år,
er der no’n der påstår,
at de rigtig gode ting i livet er forbi,
man har fået gråt hår,
hængerøv og fedtlår,
og den lille dims er ikke til en ski’.
Ih, bevar mig vel, man ser på pigerne endnu,
men hvorfor, det rinder ikke rigtig én i hu’,
de er sgu’ da smækre,
babserne er lækre,
men de tænder ikke på os mér’ sågu’!
Er du rar og kærlig?
Ganske uundværlig?
Næh min fine ven, det er vist mosekonebryg:
Du er ofte gnaven,
døjer lidt med maven,
og så er der lige dét med dårlig ryg!
Derfor så må konen altid veje sine ord,
hun må klippe plænen – og ta’ hånd om havens jord,
og imens hun stryger,
sidder du og ryger,
foran dit TV ved stuens sofabord.
Men så Jeres venner,
alle dem I kender,
det er altid dig der byder allesammen hjem.
Du slår ud med armen:
”Kom dog ind i varmen,
nu skal vi sgu’ have mad og rødvin frem”!
Hvem mon står i køkkenet og forbereder alt,
dækker bord med duge og tallerkener og salt,
det er vist din kone,
hun har takt og tone,
du kan bare hygge dig – lidt kort fortalt!
Bukserne de klemmer,
rundt om liv og lemmer,
ingen af os siger dog at du er blevet fed,
næh og fanden heller,
der er ingen deller,
du er bare sådan gået lidt af led.
Konditallet er vist heller ikke helt i top,
det er længe siden du har passet på din krop,
cyklen den er yt nu,
du vil køre bil – sgu’!
pusten taber du ved blot det mindste hop.
Hvad med sex-atleten,
går han stadig te’ den?
Ka’ han stadig få sin kone til at gå i spin?
Mon han kan forføre,
bare ved at røre -
eller er den gode mand blot helt til grin?
Når han går i seng så er der uro natten lang,
tro dog ikke på han sir’ ”godnat” en ekstra gang,
dén slags er forpasset,
han skal ud på dasset,
mænd i denne alder har blot tissetrang!
Nu er intensionen
så at nå pensionen,
derfor skal de næste fem år bare brændes a’,
livet er til ende,
tiden er en fjende,
men der er dog stadig noget som du ka’:
Du kan stadig hygge dig og ha’ det rigtig rart,
øl og vin kan stadig knappes op i vældig fart,
længe leve livet,
det er ganske givet,
du skal fejre dagen – det er soleklart.
tilføjet af

den er

sød !!! Må jeg også "stjæle" den ?
tilføjet af

ja da

"Stjæl" du den roligt, der ligge også til f. eks. pige på 50 år på min hjemmeside, de er til fri afbenyttelse.
tilføjet af

takker

Jeg har været inde og kigge lidt på din hjemmeside, malmer. Det ser ud som om det har været et stort stykke arbejde. Sangen er rigtig god, men passer ikke helt som fod i hose til min onkel. Det kan være jeg låner den og retter den lidt til i kanter, hvis det er i orden?🙂
Den med at tage en hobby som inspiration har jeg også selv været inde omkring. Men der er ikke rigtig noget af det han går og laver der passer på en god sang, idéen er ellers god.
Kom endelig med flere forslag. En god brainstorm er altid godt forarbejde ;)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.