samkvemmet er ustabilt
min søn på 7 år bor hos mig(moderen)men har samkvem med sin far, 1 hel dag hver 14 dag i en weekend...faderen har aldrig sin søn i ferier.....
Det virker stærkt på mig som om, at faderen ikke prioriterer sin søn særligt højt, for han har ih og åh altid så travlt med at reslisere sig selv på alle mulige områder...
Jeg har for år tilbage talt med faderen om det, men enten så bliver han så undskyldende og giver mig ret eller så går han i selvforsvar og siger, at han har jo også et liv..
Der har ellers i lange perioder været meget stabilt samkvem, men nu er der en sløv periode igen...
Det er ok, at faderen aflyser en sjældent gang, for det kan jo ske, at han bliver syg eller skal på kursus med arbejdet og s¨å har faderen flere gange sagt, at han så vil se, om han i løbet af ugen kan være sammen med sin søn og skal nok ringe, hvis det er muligt, men han ringer aldrig...
Her de sidste mange månder, har der været to episoder, hvor faderen ringede dagen før samkvem og spurgte om han ikke kunne hente sin søn ca 4 timer senere, for han skulle til hundetræning og hans kone var ikke hjemme, for så kunne hun havde taget til hundetræning...til dette sagde jeg nej, for jeg havde en aftale og den ville jeg ikke lave om på - det er faktisk yderst sjældent, at jeg protestere imod faderen....
Sidste dag ringede faderen 2 dage før, han igen skulle have samkvem med sin søn og sagde undskyldende, at han fuldstændig havde glemt, at han skulle på kursus, så denne gang blev det ikke til noget samkvem og næste gang - altså om 14 dage, skal han på et andet kursus, så da henter han sin søn om eftermiddagen, istedet for om formiddagen og så kunne sønnen jo sove der.(sønnen har på en periode af 3 år kun sovet hos sin far 2-4 gange og faderen siger, at det er fordi, at sønnen ikke gider og savner mig/sin mor og gerne vil hjem) jeg har sagt til faderen, at det er da klart, at sønnen vil hjem til mig, for når de ikke ses oftere end de gør, så er der jo ikke noget tæt forhold imellem hinanden..
Jeg ved, at når søn og far er sammen, så har de det godt sammen og foretager sig en masse, men min søn er bestemt ikke ked af, at hans far nogle gange aflyser - jeg tænker til dels, at fordi de ikke har et tæt forhold til hinanden og dels fordi min søn har er meget tryghedsmenneske pga. at han er asperger...
Langt de fleste gange, hvor faderen aflyser, så manipulerer han med mig, så jeg ikke får sagt fra og lægger så bagefter røret på og er sur over, at han aflyser samkvemmet...sidste dag fik jeg den tanke, at jeg allermest har lyst til at ringe sønnens far op og sige følgende:
At det virker som om, at faderen ikke har plads til hans søn i hans liv og han prioriterer alt andet højere end lige sin søn. Jeg kan ikke forstå, hvorfor han tilsyneladene ikke har mere lyst til at se sin søn - jeg tænker på ferier, han siger altid så mange ting og giver udtryk for, at han gerne vil have sin søn i ferier, men det bliver aldrig til noget..Han skal vide, at jeg føler, at han pisser på mig, når han aflyser efter godt befindende og nu er legen altså slut og kan han ikke leve op til sin rolle som far, så er jeg mest tilbøjelig til at sige, at så må samkvemmet stoppe, indtil han er blevet parat til, at indrage sin søn noget mere i sit liv..Endvidere så skal han vide, at selvom jeg ved, at de foretager sig mange gode ting sammen og sønnen er glad for det, så bliver han altså også glad, når faderen aflyser og det er hlet op til faderen hvor tæt et forhold de skal have, men samtidig, så skal han vide, at han kan risikere en dag, når han vil have samkvem, at sønnen er blevet så gammel, at han nægter at tage med faderen ud af døren...
Jeg har sagt til faderen, at det står ham frit for, at udvige samkvemmet, men dette tilbud har han ikke på noget tidspunkt gjort brug af.
Hvad havde I andre gjort, hvis i stod i mit sted...??
Det virker stærkt på mig som om, at faderen ikke prioriterer sin søn særligt højt, for han har ih og åh altid så travlt med at reslisere sig selv på alle mulige områder...
Jeg har for år tilbage talt med faderen om det, men enten så bliver han så undskyldende og giver mig ret eller så går han i selvforsvar og siger, at han har jo også et liv..
Der har ellers i lange perioder været meget stabilt samkvem, men nu er der en sløv periode igen...
Det er ok, at faderen aflyser en sjældent gang, for det kan jo ske, at han bliver syg eller skal på kursus med arbejdet og s¨å har faderen flere gange sagt, at han så vil se, om han i løbet af ugen kan være sammen med sin søn og skal nok ringe, hvis det er muligt, men han ringer aldrig...
Her de sidste mange månder, har der været to episoder, hvor faderen ringede dagen før samkvem og spurgte om han ikke kunne hente sin søn ca 4 timer senere, for han skulle til hundetræning og hans kone var ikke hjemme, for så kunne hun havde taget til hundetræning...til dette sagde jeg nej, for jeg havde en aftale og den ville jeg ikke lave om på - det er faktisk yderst sjældent, at jeg protestere imod faderen....
Sidste dag ringede faderen 2 dage før, han igen skulle have samkvem med sin søn og sagde undskyldende, at han fuldstændig havde glemt, at han skulle på kursus, så denne gang blev det ikke til noget samkvem og næste gang - altså om 14 dage, skal han på et andet kursus, så da henter han sin søn om eftermiddagen, istedet for om formiddagen og så kunne sønnen jo sove der.(sønnen har på en periode af 3 år kun sovet hos sin far 2-4 gange og faderen siger, at det er fordi, at sønnen ikke gider og savner mig/sin mor og gerne vil hjem) jeg har sagt til faderen, at det er da klart, at sønnen vil hjem til mig, for når de ikke ses oftere end de gør, så er der jo ikke noget tæt forhold imellem hinanden..
Jeg ved, at når søn og far er sammen, så har de det godt sammen og foretager sig en masse, men min søn er bestemt ikke ked af, at hans far nogle gange aflyser - jeg tænker til dels, at fordi de ikke har et tæt forhold til hinanden og dels fordi min søn har er meget tryghedsmenneske pga. at han er asperger...
Langt de fleste gange, hvor faderen aflyser, så manipulerer han med mig, så jeg ikke får sagt fra og lægger så bagefter røret på og er sur over, at han aflyser samkvemmet...sidste dag fik jeg den tanke, at jeg allermest har lyst til at ringe sønnens far op og sige følgende:
At det virker som om, at faderen ikke har plads til hans søn i hans liv og han prioriterer alt andet højere end lige sin søn. Jeg kan ikke forstå, hvorfor han tilsyneladene ikke har mere lyst til at se sin søn - jeg tænker på ferier, han siger altid så mange ting og giver udtryk for, at han gerne vil have sin søn i ferier, men det bliver aldrig til noget..Han skal vide, at jeg føler, at han pisser på mig, når han aflyser efter godt befindende og nu er legen altså slut og kan han ikke leve op til sin rolle som far, så er jeg mest tilbøjelig til at sige, at så må samkvemmet stoppe, indtil han er blevet parat til, at indrage sin søn noget mere i sit liv..Endvidere så skal han vide, at selvom jeg ved, at de foretager sig mange gode ting sammen og sønnen er glad for det, så bliver han altså også glad, når faderen aflyser og det er hlet op til faderen hvor tæt et forhold de skal have, men samtidig, så skal han vide, at han kan risikere en dag, når han vil have samkvem, at sønnen er blevet så gammel, at han nægter at tage med faderen ud af døren...
Jeg har sagt til faderen, at det står ham frit for, at udvige samkvemmet, men dette tilbud har han ikke på noget tidspunkt gjort brug af.
Hvad havde I andre gjort, hvis i stod i mit sted...??