af gode grunde, bange for den 'første gang'
Hej Sol.dk 🙂
Jeg er en pige på snart 17 år og jeg har fået mig en rigtig dejlig kæreste som jeg er rigtig, rigtig glad for!
Vi har lige rundet vores 3 måned, og alt kører som det skal ud over én ting..
Vi har ikke haft sex endnu (jeg er stadig jomfru) han presser mig ikke til det, men vi har talt meget om det og, jeg ved han har rigtig meget lyst og prøver altid at lægge op til det når vi er sammen, men accepterer dog at jeg siger nej gang på gang. Alligevel har jeg det dårligt med at jeg siger nej, jeg er på p-piller og han har selvfølgelig prævention også. Men grunden til at jeg siger nej er ikke fordi jeg ikke har lyst men fordi jeg er så sindssyg bange for at uheldet skal være ude, og jeg går hen og bliver gravid, (hvilket er sket med en pige på 16 i min klasse, som bliver mor her til okt.), jeg kan virkelig ikke tænke på andet, og jeg HAR fortalt ham det, han blev selvfølgelig ked af at jeg havde det sådan, men sagde også at det måske ville smadre vores forhold, ved at skuffe vores forældre osv. hvis det nu skulle ske. Hvilket nu gør mig endnu mere dårlig og giver mig endnu mindre lyst. Han har fortalt mig tusinde af gange at han vil vente i al evighed på at jeg er 'klar' men jeg ved også at han ikke kan vente forevigt, han er den skønne og mest kærlige dreng jeg nogensinde har mødt, og jeg ved han er den rigtige for mig.... måske har i nogle tips til at komme over min frygt, eller hjælpe mig til at forstå det her 'sex' bedre.
Knus [sun]
Jeg er en pige på snart 17 år og jeg har fået mig en rigtig dejlig kæreste som jeg er rigtig, rigtig glad for!
Vi har lige rundet vores 3 måned, og alt kører som det skal ud over én ting..
Vi har ikke haft sex endnu (jeg er stadig jomfru) han presser mig ikke til det, men vi har talt meget om det og, jeg ved han har rigtig meget lyst og prøver altid at lægge op til det når vi er sammen, men accepterer dog at jeg siger nej gang på gang. Alligevel har jeg det dårligt med at jeg siger nej, jeg er på p-piller og han har selvfølgelig prævention også. Men grunden til at jeg siger nej er ikke fordi jeg ikke har lyst men fordi jeg er så sindssyg bange for at uheldet skal være ude, og jeg går hen og bliver gravid, (hvilket er sket med en pige på 16 i min klasse, som bliver mor her til okt.), jeg kan virkelig ikke tænke på andet, og jeg HAR fortalt ham det, han blev selvfølgelig ked af at jeg havde det sådan, men sagde også at det måske ville smadre vores forhold, ved at skuffe vores forældre osv. hvis det nu skulle ske. Hvilket nu gør mig endnu mere dårlig og giver mig endnu mindre lyst. Han har fortalt mig tusinde af gange at han vil vente i al evighed på at jeg er 'klar' men jeg ved også at han ikke kan vente forevigt, han er den skønne og mest kærlige dreng jeg nogensinde har mødt, og jeg ved han er den rigtige for mig.... måske har i nogle tips til at komme over min frygt, eller hjælpe mig til at forstå det her 'sex' bedre.
Knus [sun]