15tilføjet af

Afslag efter samtaler hjælp

Hej
Ja så blev det til endnu et afslag igen, efter efterhånden mange samtaler som jeg har været til. Og en begrundelse får man aldrig, når man kontakter dem. Jeg har ingen anelse om hvad jeg gør galt, og selvom jeg virkelig føler at samtalen kører fint, og at der er en god stemning og kemi, ja så ender det alligevel med et afslag. Jeg er god til at skrive ansøgninger, og det har derfor gjort at jeg har været til mange samtaler, men uden held. Jeg søger kontorelev stillinger og ved udemærket godt at det er svært at få en elevplads. Men hvorfor får jeg afslag efter samtaler hele tiden?? Jeg prøver at smile, og hilse høfligt når jeg møder op, og er velforberedt men det hjælper tilsyneladende ikke.
Det skal lige siges at jeg i min ansøgning har skrevet om et tidligere job, men som jeg sagde op dengang, fordi jeg ikke kunne lide at være der, som min chef var blevet meget sur over, og har ikke talt med ham siden. Derfor har jeg ikke turde at høre ham ad om han vil lave en reference, og da jeg ingen reference/udtalelse har, kunne det godt tænkes at det måske var grunden, og at de måske har haft ringet til mit tidligere job og fået en dårlig udtalelse omkring mig. :/
Jeg har tænkt en del over det, og er kommet frem til, at jeg er nød til at tage mig sammen og få gjort noget ved det, selvom jeg ikke ved om det er grunden til de mange afslag. Har tænkt lidt på at tage ned til HK, og fortælle dem om mit problem, så de måske kan hjælpe mig videre, da jeg er medlem af HK. Jeg skulle måske ikke have nævnt mit tidligere job, men det er det eneste job jeg har haft, på trods af at jeg er 20 år, og det jo ikke fordi de hænger på træerne i disse tider.
Hvad mener i jeg skal gøre? Har virkelig brug for hjælp eller råd, og hvis der er nogle der har lignende oplevelser må i også meget gerne dele dem med mig, måske vi kan hjælpe hinanden lidt. På forhånd tak.
tilføjet af

En måde at finde ud af det på

Hvis du har en ven eller veninde, så
kan de ringe til dit tidligere job. Og
udgive sig for at være arbejdsgiver.
Hvis han fortæller noget negative, så
kan I køre en sag om personforfølgelse.
Alternativt; Lav noget frivilligt arbejde, og
få nogle nye og bedre referencer. Det pynter
også på cv'et.
Søg på google efter frivillige job.
Held og lykke! [f][s][l]
tilføjet af

De skal oplyse om det

hvis de kontakter eller agter, at kontakte din gamle arbejdsplads. Så vidt jeg er orienteret🙂
tilføjet af

God idé..men

Problemet er bare at man ikke må lave frivilligt arbejde, hvis man er jobsøgende og modtager dagpenge eller bistand.
Jeg har lavet frivilligt arbejde i mange år, mens jeg havde job.
Men efter jeg blev arbejdsløs og kom på dagpenge, fik jeg af vide at jeg skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke måtte lave frivilligt arbejde i hverdagene.
Det er fuldstændig åndsvagt, at jeg ikke kan få lov til at gøre lidt nytte, når jeg samtidig kan bevise, at jeg skriver ansøgninger hver uge alligevel.
Mine tidligere jobs har jeg netop fået pga. mine erfaringer som frivillig medarbejder, hvor jeg bla. har lavet koordineringsarbejde, regnskab, PR. arbejde osv..
Det er som om, at man vil gøre det endnu sværere for ledige, at samle point til et godt CV.
Jeg fatter det ikke.
Man vil hellere have at jeg sidder på et jobsøgningskursus- uden nogle lærer- og drikker kaffe, istedet for jeg kan gøre noget for samfundet og samle energi, som det kræver for at lave en god ansøgning.
Ledighedskurser gør det modsatte, de dræner én for energi og tapper af selvværdet.
tilføjet af

Kære Smølfine

Du skal endelig ikke miste modet, det skal nok lykkes for dig på et tidspunkt hvis du bare er stædig nok. Jeg tror bestemt ikke det er dig der er noget galt med, der er rigtig mange unge som er i samme situation som dig.
tilføjet af

Ja..

det skal de, men desværre glemmer mange firmaer at bede om tilladelse først.
tilføjet af

Hejsa..

Jeg er i samme situation som dig, bortset fra at jeg er 15 år ældre og søger inden for mine faglige kvalifikationer.
Jeg har været til samtaler hvor jeg har tænkt, det gik da helt perfekt, hvorefter jeg har fået afslag, eftersigende fordi de har fundet én med større erfaring. ??
Det er en rigtig god idé, at bede HK om at sætte dig på et jobkursus, hvor du kan få kigget dine ansøgninger igennem og komme til en fiktiv samtale med en kvalificeret person.
Det har jeg lige været og denne person som i mange år havde siddet som personalechef for Mærsk, kunne fortælle mig hvad jeg kunne ændre i min ansøgning, så den blev mere frisk og tiltagende.
Efterfølgende kom jeg til en fiktiv samtale hos ham, til et job jeg havde søgt, hvor han legede ansættelseschef.
Han havde rigtig mange kommentarer til, hvordan jeg kunne gøre det bedre med mit kropssprog, ordvalg osv...
Jeg er blevet indkaldt til samtalen, som jeg lavede fiktivt med ham, så håber det hjælper.
I hvertfald følger jeg mig mere sikker nu.
Det var igennem HK, at jeg kom i kontakt med denne mand.
Så mit råd er, at du ringer til dem, og fortæller hvad du har brug for, for at komme videre.
Jeg er tilknyttet HK i hovedstadsregionen.
Held og lykke til dig, vi skal nok klare det hvis vi klør på. 😉
tilføjet af

Hmm

Tror du selv på det. ??
tilføjet af

Trods det, du er 20 år

Jamen herregud, 20 år er da ingenting. Men jeg tror du kan have ret i din tidligere arbejdsgiver bliver kontaktet. Nogle bruger det at forhøre sig i al stilhed.
Det kan naturligvis også skyldes, de finder en anden, som de hellere vil have.
Det betyder ikke der er noget i vejen med dig eller de andre, som også får et afslag.
Der kan jo være mange ting, der gør sig gældende og der er sikkert mange at vælge mellem.
Hvis det var mig ville jeg henvende mig til den første arbejdsgiver og tale pænt om at få en reference. Hvis det er umuligt ville jeg slet ikke oplyse noget om den stilling.
Alle ved jo, hvor svært det er at finde arbejde.
En anden ting er i unge mennesker vist opgiver for let. Hvor længe var du på den arbejdsplads. Forsøgte du selv på at ændre de forhold du ikke kunne lide. Sådan er det hele livet, der vil altid være noget man ikke bryder sig om.
Man kan ikke få det, som man drømmer om altid. Undskyld, men mit indtryk af unge mennesker er de meget let giver op, hvis ikke det lige er, som de ønsker.
Måske tager jeg fejl, men det er det indtryk, jeg har fået.
tilføjet af

HK, husk kaffen, HK er kun intereseret

i sexchikane og sladdervorne mæfikker.
de unge bærer selv ansvaret for at de ikke kan finde arbejde, for ingen vil ansætte en ung pige på 20 år, der ikke engang kunne holde ud på den sidste arbejdsplads, vi er utrolig mange der bare må finde os i de forhold vi arbejder under, og der er naturligvis ikke noget med at spille syg, for vi bor ombord på skibet, så pjækkeri vil aldrig blive tolereret.
desuden vil det øvrige mandskab nægte at arbejde sammen med en der ikke passer sit arbejde, så de får bare sækken i næste havn.
problemet på de fleste arbejdspladser er, at folk bare bliver væk fra arbejde som det passer dem, hvis det var min virksomhed så skulle de som sygemelder sig møde op på kontoret samme morgen med en læge erklæring, alt for mange glemmer at de har et arbejde så de kan tjene penge til egen forsørgelse, men når de så får arbejdet, så begynder pjækkeriet.
i min tid kom vi i lære som 15 årige, og var udlærte som 19 årige, så vi kunne tage de 18 måneder ved militæret, og først derefter kunne vi begynde at tjene lidt penge, husk på vi havde en lærlingeløn på 33 kr. om ugen.
nutidens studenter på SU møder kun op ca. 6 timer om ugen på universitetet, så man kunne spare milioner af kr. ved at fyre over halvdelen af underviserne, de laver alligevel ingenting, jeg kender en lærer der arbejder 22 timer om ugen, men han får løn og pension for 37 timer. rent swindel.
de ansatte på HK hovedkontor arbejder ikke for slavelønninger, faktisk laver de slet ingenting, men de bruger enorme formuer på interesse rejser, så de kan "redde de ansatte der ikke har en fagforening.
tilføjet af

Tak for svaret

Det lyder da genialt, det med at få nogle til at se sin ansøgning igennem, og at komme til en fiktiv samtale. Det tror jeg kan hjælpe rigtig meget, så man kan blive mere bevidst om hvordan man er til en samtale. Men det tror jeg da jeg vil prøve så. Held og lykke til dig også, og ja det tror jeg også 🙂
tilføjet af

Det har du ret i

Det er fuldstændig uhørt de regler vi skal følge, og den behandling man skal finde sig i. Men det kan vi takke en bestemt person for, Inger Støjberg. Hun burde selv prøve det.
tilføjet af

Mange tak

Det ved jeg, men det er bare svært når man ikke ved hvad der går galt, og man har været til så mange samtaler. Man tror ligesom ikke på det længere. Men tak for lidt opmuntring, det er altid rart, og ja ved godt der er mange unge i samme situation, så det er på en måde rart man ikke står som den eneste og har det problem. Jeg er vel bare nød til at finde ud af hvorfor det går galt, og få noget hjælp til det.
tilføjet af

Jep

ved godt 20 år, ikke er så meget. Men der jo en del der har haft fritidsarbejde mens de gik i folkeskole osv. og har en masse erhvervserfaring pga. det, hvorimod jeg slet ikke har haft noget dengang. Men ja, der så mange faktorer der spiller ind når de skal vælge deres kandidater. Men man bliver bare skuffet og kan ikke forstå hvorfor man bliver afvist selvom man har haft en god samtale. Men der er jeg nød til at have det med referencen på det rene, ellers skal jeg helt droppe at skrive om mit tidliger arbejde. Så ved man da at det ikke er derfor man bliver droppet. Og ja du kan godt have noget ret i at unge nok har nemmere ved at opgive, men det har jo nok at gøre med, at vi ikke har oplevet så meget, og derfor er mere sårbare over for hvad vi oplever. Når man er 20 år er man på vej til at blive voksen, man er det ikke. Det er også naturligt man bliver mere ligeglad, og mindre sårbar når man bliver ældre, for der har man jo været igennem meget mere. Tak for svaret.
tilføjet af

Mange tak for svaret

Det lyder da som en genial ide, med at få nogen til at udgive sig for at være arbejdsgiver. Og ja det med frivilligt arbejde lyder også godt, hvis bare der ikke var sådan nogle åndsvage regler, med at man ikke må, fordi man skal søge job hele tiden og være til rådighed.
tilføjet af

Mange tak for alle svarene

Dejligt at så mange kom med nogle bud på hvad jeg kan gøre, og lidt opmuntring, samt stof til efter tanke. 🙂 God Søndag
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.