Ain't no sunshine when she's gone

Hey alle sammen =)
For ikke så mange dage siden (faktisk onsdag nat) skete der noget vidunderligt! Jeg sad og snakkede med en veninde, som jeg ikke har set eller snakket med længe- og pludselig spørg jeg hende så for sjov, om hun ikke ville møde mig nede i byen (Nu ska det lige siges at vi begge ved den samme by), så vi kunne se på stjernerne.. Ved min store forbavselse overvejede hun det, og jeg pressede derfor en smule mer- og til sidst fik jeg hende overtalt =) jeg havde pakket en pose med nogn lys, tæpper, og nogn puder. Vi aftalte at mødes tæt ved min gamle skole, for så derefter at følges op til en stor bakke der lå i nærheden. Da vi var kommet derop, lå vi og snakkede længe, Men på en eller anden måde udviklede det sig til at vi lå og snå nussede og kyssede under stjernehimmelen.. Wow! har ALDRIG i mit liv haft det så perfekt. mine følelser gik fuldstændig bananas! hun slog virkelig benene væk under mig, hun fik mig til at føle noget som ingen andre før havde gjort. Blev forelsket lige på stedet. og vi lå og så solopgangen sammen. det var virkelig fantastisk og romantisk.. Hendes forældre vidste ikke at hun var kørt midt om natten, så hun skulle være hjemme inden at de stod op. jeg fuglte hende hele vejen hjem til hendes hus, sagde go'nat, og fik mit sidste go'natkys =$ jeg kørte hjem i morgen solen fyld af lykke og glæde..
Hva er problemet så, tænker i nok? ser i.. hun havde længe før vi mødtes, bestemt sig for at tage sin 10. klasse på college i usa. og det viser sig at hun allerede skal afsted om en uge. eller faktisk allerede på tirsdag, dog havde jeg fået den information før at vi mødtes (så der er ingen undskyldning). Jeg ved ikk hva jeg skal stille op! jeg er så forelsket i den smukke pige, og jeg kan hverken sove (som nu) eller spise.. hun fylder hele min dag.. tænker konstant på om hun kommer ude i indkørslen, om jeg skal ringe eller tage ud til hende.. hun er ikke (som mig) god til at snakke følelser, hun er meget reserveret, og hun kan til tider lukke helt af.. Hun tør ikk komme og besøge mig, i frygt af at hun bliver forelsket i mig inden hun skal afsted. Jeg har gjort det klart for hende at jeg kun vil det bedste for hende.. men det er utrolig svært for mig at ignorere så stærke følelser for en person der nærmest slår mig ud! hvis jeg skriver lange beskeder om mine følelser og hende, får jeg kun et lille, eller måske endda intet svar.. hun tør ikk udtrykke sig, og det såre mig enormt.. vil heller ikke lægge et pres på hende, men jeg er virkelig fortvivlet! Hun kommer tilbage om et år, og jeg føler virkelig at hun er værd at vente på...
hva skal jeg stille op?
Ain't no sunshine when she's gone...

Det lyder jo rigtig romantisk, men hvis du, som du skriver, er så god til at fortælle om følelser, så fortæl hende, hvad du føler og fortæl hende glæden ved at være sammen med hende, så må det jo bære eller briste, hellere det, end at gå rundt i uvidenhed.

Nu vil jeg ikke påstå jeg har været situationen, og alligevel en lille bitte smule, omend det ikke er et par år siden så 5.
"Hun kommer tilbage om et år, og jeg føler virkelig at hun er værd at vente på..."
Hvad gør man så, venter ;o)
Men at forsøge, at få hende til at binde sig på 1 uge for et 1 år, til en en man ikke kommer til at se, - det er måske nok for meget at forlange. Der kan ske meget, hun kan møde nye, du kan møde nye, så er det nok specielt "hårdt" at "hænge" på en person så langt væk...?
Men der ligger intet til forhindring for, ikke at forsøge holde kontakt, kanske lidt oftere end man måske normalt vil gøre, det kunne gå en skabe relationer, der ligger udover det fysiske samvær, hermed mener jeg ikke sex.
Som du selv nævner, er hun lidt reserveret med hensyn til følelser, den slags, incl jeg selv, har det nok bedst med at nogle "presser" på eller ihvertflad ligger ud, - så kommer resten af sig selv. Så umiddelbart er det udemærket du fortæller, hvordan du føler og har det. Muligvis åbner hun sig ikke som et jordskælv, men nder alle omstændigheder bliver hun nød til at forholde til de ting, som du fortæller ;o)
Så er der ikke mere lommefilosofi for denne morgen, hehe.
Så pointen må være, at holde kontakten vedlige, og ikke presse hende til at binde sig, omend du gerne vil, - tror ikke det ville blive gavnligt.
--------------------------------------------------
Der forbeholdes (u)ret på diverse fejl i indlægget, hehe.

at vi HAR følelser og ikke ER vores følelser...du er ung og forelsket...hvad kan være skønnere...og værre hvis det ikke er gensidigt. Hun er jo ret fornuftig med hensyn til ikke at involvere sig følelsesmæssigt før den store tur...en fornuft som ikke ligger lige til højrebenet når man har det som du. Men det år vil også gå...prøv at holde kontakten vedlige skriftligt...og så se hvordan I begge har det når hun kommer hjem...jeg har før hørt om par der genforenes efter ikke at have set hinanden i lang tid...så i stedet for at sygne hen og blive grå og trist af uforløst forelskelse, så prøv at sætte den lidt på stand by...vær åben over for hende men pas på ikke at presse for meget på med dine følelser...du risikerer at du opleves som irriterende og påtrængende så hun siger helt fra...selv om hun måske nærer varmere følelser for dig end hun giver udtryk for...det er jeg faktisk sikker på hun gør... Alt ser helt anderledes ud om et år når hun kommer hjem igen...og hvem ved...måske?...(bare et forsøg på et velment råd fra en fyr der har prøver det samme som du gør netop nu...flere gange :-))

Hej =)
Jeg må indrømme at jeg blev utrolig glad for dit svar! Hun ér værd at vente på! og jeg vil ikke presse hende på nogn måde til at fremme følelser for mig inden hun tar afsted! Det jeg inderst inde ønsker, er at mine følesler bliver sat på plads, uden at jeg skal ignoreres? hvis ikke jeg får talt ud om mine følelser med hende, inden hun tar afsted- vil det måske altid ligge din sorg i mit hjerte! jeg ka ikk la det ske.. Hun svarer ikke på mine beskeder-> hverken når de er søde, omsorgsfulde eller direkte.. Det eneste hun kan svare på er når jeg spørg om simple spørgsmål.. Hun holder en farvel fest i morgen, men jeg har i fællesskab med hende, valgt at jeg ikke kommer... til gengæld har jeg spurgt om jeg må tage med hende ud til lufthavnen og sige farvel? men lige nu føler jeg ikk at jeg har noget til overs for hende.. når hun ikk ka være ærlig og åben, ser jeg ingen grund til at jeg nærmest "fremtræder" som et fjols, fordi jeg længdes efter hende? Hver morgen vågner jeg efter 2 timers søvn, og ser på min fon uden held! selv hvis jeg spørg om hun ikk ka sende en lille morn besked, får jeg intet svar! er så ulykkelig, og jeg må spørge endnu engang... hva skal jeg stille op?

Formoder at du allerede har fortalt, hvordan du føler, - så er der umiddelbart ikke så meget mere at gøre. Så har du i første omgang gjort, hvad du kunne gøre overfor dig selv, og hun er bevidst om, hvordan du har det.
At hun ikke svarer på dine beskeder, det kan der jo være flere årager til, eksempelvis har hun ikke lyst til den megen kontakt, eller hun har ikke tid. Men hold din fornærmelse for dig selv, det kommer ikke til at gavne, hvis du fortæller det til hende, - så virker du kanske mere desperat end noget andet ;o). Så længe hun ikke beder dig om ikke at kontakte hende, så kan det ikke være så galt med de beskeder, som du sender. Så opfat det ikke for negativt.
At spørge om man ikke gider at sende et "morn besked", det ville jeg nok blive være træt i ansigtet af, hvis det var mig der fik stukket den i hovedet af en *g*. Så det ville jeg trodsalt nok holde igen på.
Men at du føler, at du har noget til overs for hende, når hun ikke svarer dig? Hvis hun har svært ved at være åben (hvilket ikke just gør hende urælig?) så er det formentlig ikke den bedste indstilling over for hende, at du er en emsig kælling over det. Gider du komme ind i kampen, det er ikke fairplay, høhø uanmindelig dårlig humor.
Forsøg at sætte dig i hendes sted, med at komme til at blive så "afhængig" af en så langt væk, det ville være at ligge bånd på sig selv. Det er kan hun, eller dig for den sags skyld, ikke være tjent med. Specielt ikke hvis en af jer finder en anden imellemtiden, så ville modparten måske gå ned.
For hende ville det måske være endnu værre, hvis det gik sådan, når man er så langt hjemmefra.
Ja, det nok en meget god ide, at i har fundet ud af, at du ikke deltager i aftenens arrangement. Hvis hun "sniger" sig ud, for at være sammen med dig, så er det vel fordi hendes forældre ikke skal vide noget, sådan lyder det. Så er det måske ikke det bedste træk, at tage i lufthavnen, for at sige farvel, - formoder at hendes forældre også vil være der?
Men du kan jo godt tage i lufthavnen, bare for at se hende en sidste gang, uden at tage kontakt, - det siges jo at et blik, kan sige mere end ord ;o)
Men hvis du er kendt af familien, så ville de nok undre sig over, hvorfor du er der som "tilskuer", hehe.

Baby, jeg vil gøre alt hvad du har lyst til
Baby, jeg vil gøre alt for at se dig glad
Hey, la' mig ta' dig på ordet
Når du sir' du tror
At det her det hvad livet handler om
At det her det hvad livet handler om
Og jeg vil smile til dig
Jeg vil se dig komme
Og vide du er min
Og vide du er min
Ta' dig rundt om livet
Og mærke din varme
Vide du er min
Vide du er min
Kysse din næse
Og hånden om din nakke
Og vide du er min
Vide du er min
Panden mod din skulder
Og selv om vinden blæser
Vil jeg vide du er min
Vide du er min ....
--------------------------------------------------
Mvh
Vi Unges brevkasse, hehe.......

Det var en underlig fornemmelse! forstår ikke hvordan at jeg mens at jeg skriver, kan føle vrede over noget der er kærligt.. Jeg blev ikke vred over at hun ikk svare.. og det med a ikk at ha noget til overs for hende.. hmm.. passede vist helelr ikk helt.. tror bare at jeg havde et flip.. jeg er så forvirret, og ved at være sur på hende hjælper jeg mig selv meget.. men kan jeg jo umuligt være..
Igår, snakkede vi om, det hele en gang til.. hun forklarede hvordan hun havde det, og jeg forklarede min situation.. hun bedte mig faktisk om at se hdne som en dum kælling, men ville jeg aldrig kunne få mig til. stadig væk sys jeg at når hun sagde "ja tak" til at mødes, og at hun havde i baghovedet at der nok ville ske noget.. at hun ka bakke ud? hun lovede mig vi ku ses igen, og snakke ud.. men hun kunne ikk.. og det må jeg jo respektere.. Ved godt at jeg har været meget desperat (Ved du hvor mange gan jeg har slået mig i hovedet over den "go morn" besked). jah det var sku dumt.. =,( DOH!
Efter samtalen, Skrev jeg til hende, at jeg gerne ville lære hende bedre at kende, og være hendes ven =) og det gik fint. faktisk så hjalp det rigtig meget at komme ud over den der "tilbeder" fase, og istedet betragte hende som en ny ven, hvor der er masser af spændende opdagelser.. men føler et eller andet sted at jeg blir nødt til at sige undskyld for mine handlinger.. Føler at jeg har været for meget for hende, fordi at jeg har haft så mange følesler, og været så desperat.. Er så lost.. Øv BøV

Ville bare lige hoere, hvor du har versene fra? :-)

.... Nikolaj og Piloterne
http://www.nikolajogpiloterne.dk/Tekster/lyrics/piloter/duermin.htm
Der er en "lyttefunktion" til nogle af sangene, - men mener ikke at sangen er tilgængelig derinde.