18tilføjet af

Ajv2 stiller et spørgsmål:

Citat af Ajv2 :
Hvad beyder:
Zakarias 8:23
Dette siger Hærskarers Herre: I de dage skal ti mænd fra alverdens folk gribe fat i en judæers kappeflig og sige: Vi vil følges med jer, for vi har hørt, at Gud er hos jer.
Citat slut
Det er et emne jeg har haft oppe flere gange - f.eks. her :
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1807616#1807616
[f][s][f]
Mit svar nu :

Når Gud engang frelser Israel, vil han bruge Israel som redskab, til at bringe velsignelser ud over - både nabofolkene - og hele jorden.[s]
Det profeteres flere steder i Bibelen - klik også på linket.
Zakarias siger det på denne måde:
"Så skal talrige folk og mægtige folkeslag komme for at søge Hærskarers Herre i Jerusalem og formilde Herren.
Dette siger Gud Hærskarers Herre: I de dage skal ti mænd fra alverdens folk gribe fat i en judæers kappeflig og sige: Vi vil følges med jer, for vi har hørt, at Gud er hos jer" (Zak 8,22-23).
Noget lignende siger Esajas:
"Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt, højt over bjergene, knejsende over højene.
Alle folkeslag skal strømme dertil, talrige folk skal drage af sted og sige: 'Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier.
For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem'" (Es 2,2-3).
Dette vil føre til vækkelse hos nabofolkene:
"På den dag skal der stå et alter for Herren midt i Egypten og en stenstøtte for Herren ved landets grænse. De skal være tegn og vidne for Hærskarers Herre i Egypten.
Når de skriger til Herren om hjælp mod undertrykkerne, skal han sende dem en befrier; han skal kæmpe, og han skal redde dem.
Da skal Herren give sig til kende for egypterne, og de skal lære Herren at kende på den dag…" (Es 19,19-22).
"Egypterne skal dyrke Herren sammen med assyrerne" (Es 19,23).
Og det hele skal ende med et fuldstændig forvandlet Mellemøsten:

"På den dag skal Israel, som den tredje sammen med Egypten og Assyrien, blive til velsignelse midt på jorden.
Hærskarers Herre skal velsigne dem og sige: 'Velsignet være mit folk Egypten, mine hænders værk Assyrien og min ejendom Israel" (Es 19,24-25).
Det er Guds plan for Israel - et sted, hvorfra velsignelsen udgår - til resten af jorden.
[f][s][l]
tilføjet af

Tak for svaret

du glemte:
Lyjse, du skriver jesus kommer og bortrykker alle.
Hvad skal der så ske med jorden i de 1000 år❓
Forklar6 MED DINE EGNE ORD, hvis du da kan.
Hvis alle er bortrykket, ♦hvem lever så på jorden i de 1000 år.♦
tilføjet af

Nej jeg glemte ikke-

tilføjet af

Jeg forstår det ikke !

er jorden øde og tom, eller er den ikke ?
Hvis den ikke er øde og tom, hvem bor der så, hvem blev ikke bortrykket ?
tilføjet af

en anden forståelse af skriftstedet

Zakarias 8:23
Dette siger Gud Hærskarers Herre: I de dage skal ti mænd fra alverdens folk gribe fat i en judæers kappeflig og sige: Vi vil følges med jer, for vi har hørt, at Gud er hos jer"
Jehovas vidner mener.
Tallet ti.betegner i biblen verdens fuldstændighed. Derfor vil folk af alle nationer, kunne opnå at søge gud (johs 17:3)
Derfor går vi ud til folk af alle nationer for at forkynde (Mattæus 28:19)
At de griber fat i en jødes kappeflig, betyder de følger jøden på den vej han går.
De følger jødens eksempel og lader sig lede af ham.
De griber fat og går sammen vej som jøden leder dem. De vil nemlig også gerne have at Gud er hos dem.
Hvem er jøden ?
Romerbrevet 2:28
For jøde er ikke den som er det i det ydre, og omskærelse er heller ikke det som er i det ydre, i kødet. 29 Men jøde er den som er det i det indre, og [hans] omskærelse er hjertets [omskærelse] ved ånd og ikke ved en skreven lovsamling. Han får sin ros, ikke af mennesker, men af Gud.
Jøden er at sammenligne med Guds udvalgte folk. Men da de kødelige jøder, svigtede Gud, blev deres forret overdraget til en nation der bærer dets frugter.
Jesus siger:
Derfor siger jeg til jer: Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter.
Hvem var det Jesus gav riget til:
Det var den lille salvede skare. Det er "jøden" som vi følger og efterligner. Den tro og kloge tjener.
Lukas 12:32 (Jesus siger)
du lille hjord jeres Fader har besluttet at give jer riget.

Så er det op til enhver hvad de vil tro.
tilføjet af

Du læser ikke hvad jeg skriver ..

[:|]
Har du ikke set min tråd - oprettet til dig ?
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1818370
Når Jesus kommer igen, vil han kalde på sin brud, dvs. på alle, der enten lever eller er døde i TROEN på ham - som den eneste Frelser og Gud[s]
Når det sker, forvandles de levende og får nye legemer, og de døde opstår - og får også nye legemer. Derefter bortrykkes skaren af troende for at mødes med Jesus et sted i skyerne.
[f]
Jeg henviser til mine skrifsteder.
[f]
Derefter kommer Tusindårsriget - som du må kunne forstå, så er det ikke alle, der har taget imod Jesus - og derfor bliver de selvfølgelig tilbage - hvordan kan du stille sådan et spørgsmål, når jeg har lagt det hele frem for dig, hvordan der vil være i Tusindårsriget ??? 😕
I de tusind år er Satan bundet, og det vil derfor være en tid med fred og harmoni på jorden, både blandt dyr og mennesker.
Når de tusind år er til ende, vil Satan bliver sluppet løs for en tid, og han vil igen gå ud og forføre mennesker til oprør mod Gud.
DA griber Gud endegyldigt ind og kaster Satan i ild- og svovlsøen.
Derefter sker den sidste opstandelse, nemlig opstandelsen af alle de gudløse fra alle tider.
Også de får nye legemer - men ikke herlighedslegemer, deres legemer vil gå fortabte.
De som er døde i løbet af de tusind år - OG har taget imod [l]JESUS[l] – de vil selvfølgelig indgå til det evige liv, sammen med alle de andre retfærdige.

I Hebræerbrevet står der, at "det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes." (Hebr. 9:27).
Paulus siger det samme - med lidt andre ord: "For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt." (2. Kor. 5:10).
***************
Er du bange for at klikke på mine link, så find tråden oprettet til dig.
tilføjet af

Guds Ord står urokkeligt fast-

sit kald og sine nådegaver fortryder Gud ikke !
Det er problemet for jer vidner, at I tror Gud hele tiden skifter mening.
Det gør han ikke.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1807616#1807616
Men vi er enige i at Citat: # Derfor vil folk af alle nationer, kunne opnå at søge gud #
det mener jeg også, jeg gjorde klart i mit svar til dig.
tilføjet af

Det AJV2 ikke forstår

Jeg må hellere hjælpe lidt med at redde trådene ud. AJV2 forstår noget helt andet med bortrykkelsen end du formentligt gør, lyjse. Han tror at det at de mødes i skyerne betyder, at de skal bo i himlen, som en modsætning til at bo på jorden. Derfor undrer han sig - hvem skal så bo på jorden, spørger han?
JV har ikke den forståelse af vigtigheden af at mødes med Jesus i skyen, som kristne har. De tror det at bortrykkes handler om at skulle leve et andet sted end på jorden.
tilføjet af

Tak det hjalp lidt (kun lidt)

Hvad mener lyjse så med dem der får et herlighedslegeme, hvor skal de bo.
Og dem der får et fortabelseslegeme, hvad det så end er, og som skal i Hades efter Lyjses mening, hvor skal de bo. Er det dem der der skal bo på jorden. Så er de vel ikke i Hades ?
Hvad sker der efter de 1000år ?
Kan du forklare det der bortrykkelse, i forstålig tale ?
tilføjet af

"Trådene" ..ja..

Again 🙂 - problemet er nok, som jeg har skrevet før - det er umuligt at debattere - når vi citerer fra Bibelen, og jehovas vidner følger vagttårns-oversættelsen..😕
Vi har jo ikke det samme UDGANGSPUNKT.
Men det var for at hjælpe Ajv 2 - at jeg oprettede denne tråd:
[f]
Opsamling til ære for Ajv2 Skrevet af lyjse - Kl 21:40, 11.okt.2009
Ajv2 skriver :
## Det vil altså sige at jorden bliver affolket, og ligger øde hen ! I al evighed❓
Du skriver:
"Dem der ikke tog imod Jesus, og som er døde - deres sjæl er i dødsriget - de vil først få en opstandelse på dommens dag - efter Tusindårsriget - og deres legeme vil gå fortabt."
sv.
De dømmes men får en opstandelse, skriver du❓Og deres legeme går fortabt❓
Hvordan mon du får det til at hænge sammen❓##
Citat slut

Du er godt nok forvirret Ajv2 - og det skrev jeg også til dig, men nu vil jeg gøre et sidste forsøg, i håbet om, at du kan finde sandheden / "den røde tråd" - jeg vil gøre mit bedste.


BORTRYKKELSEN som jeg har skrevet om - når BASUNEN lyder - for den SKAL lyde.
Har du hørt den Ajv2❓
*****************************
v51 Se, jeg siger jer en hemmelighed:[f] Vi skal IKKE alle sove hen, men vi skal alle forvandles,[f]
v52 i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for BASUNEN skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.

Det sker når Jesus kommer igen, og henter sine børn hjem, levende som døde.
DE SOM IKKE HAR TAGET IMOD JESUS - går ind i tusindårsriget - forstår du nu❓

v53 For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed.
Det kaldes opstandelseslegeme "Herlighedslegeme" - Jesus var den første der fik et himmelsk legeme.
v54 Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:
Døden er opslugt og besejret.
v55 Død, hvor er din sejr?
Død, hvor er din brod?
v56 Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven.
v57 Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
v58 Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren.

[f]
Johs.Åb.20
De tusind år:
v1 Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden.
v2 Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år
v3 og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, FØR de tusind år er omme.
Derefter skal han slippes løs en kort tid.
******************
[f]
Og her er TUSINDÅRSRIGET
Esajas.65
v17 Nu skaber jeg en ny himmel
og en ny jord;
det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes,
og ingen skal tænke på det.
v18 Men I skal fryde jer og juble til evig tid
over det, jeg skaber.
For jeg skaber Jerusalem om til jubel,
dens folk om til fryd;
v19 jeg vil juble over Jerusalem
og fryde mig over mit folk.
Der høres ikke mere gråd
eller skrig.
v20[s] Der er ikke længere børn,
der dør som spæde,
eller gamle, der ikke lever
deres tid til ende.[s]
Ung er den, der dør som hundredårig,
og den, der ikke når de hundrede, er forbandet.
v21 De skal bygge huse og bo i dem
og plante vingårde og nyde deres frugt.
v22 Andre skal ikke bo i det, de bygger,
eller spise, hvad de har plantet.
Mit folk skal nå træets alder,
mine udvalgte skal nyde frugten af deres hænders værk.
v23 De slider ikke forgæves,
de føder ikke børn til den bratte død;
for de er Herrens velsignede afkom,
og de har deres efterkommere hos sig.
v24 Før de kalder, svarer jeg,
endnu mens de taler, hører jeg.
v25 Ulven og lammet græsser sammen,
løven æder strå som oksen;
men slangens føde er støv.
Der findes hverken ondskab eller ødelæggelse
på hele mit hellige bjerg, siger Herren.
******************
[f]
Og EFTER de tusind år :

Den endelige sejr i krigen mod Djævelen

v7 Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel
v8 og gå ud og forføre folkeslagene i alle de fire verdenshjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig, talrige som havets sand.
v9 De drog op på jordens flade og omringede de helliges lejr og den elskede by, men der faldt ild ned fra himlen og fortærede dem.
v10 Og Djævelen, som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder.
Livets bog og den endelige dom
v11 Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem.
v12 Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne.
v13 Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger.
v14 Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. v15 Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.

HUSKER du jeg skrev om TUSINDÅRSRIGET❓
Husker du at børn ikke skulle dø som små, og mennesker vil blive gamle❓

[f]
EFTER Tusindårsriget står der Åb.21

Den nye himmel og den nye jord:
v1 Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere.
v2 Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. v3 Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:

Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
v4 [s] Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og DØDEN skal ikke være mere,[s]
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.

v5 Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!«
Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.« v6
Og han sagde til mig:[s] »Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden.[s]
Åb.1
v7 Se, han kommer med skyerne,
og hvert øje skal se ham,
også de, som har gennemboret ham;
og alle jordens folkestammer skal jamre over ham.
Ja, amen.
*************
HVEM BLEV GENNEMBORET - HVEM KOMMER I SKYERNE - svar JESUS KRISTUS
***********
v8 [s]Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som ER og som VAR og som kommer, den ALMÆGTIGE.[s]
Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet.
***********
v7 Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans[s] Gud,[s] og han skal være min søn.
v8 Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.«
*************
Jeg kan ikke gøre det mere forståeligt - jeg citerer direkte fra Bibelen...[l]
tilføjet af

Nu er det jo ikke mig de debatterer med

Men du kan da godt få nogle korte svar:
1) Alle retfærdiggjorte som opstår får et herlighedslegeme - ellers kunne de jo ikke se Gud, være udødelige, møde Jesus i skyen osv.
2) Hades og himeriget er to forskellige ting. Hades (dødsriget) er en midlertidig tilstand, som ophører ved opstandelsen.
Bortrykkelsen er lige nøjagtigt det der står: at de retfærdiggjorte bortrykes til skyen for at møde Jesus der. Hverken mere eller mindre.
tilføjet af

Enten -

forsøger du, at trække os rundt i manegen - grunden til jeg har den fornemmelse er, at du ikke læser hvad der bliver skrevet..[:|]
Og at jeg ved det, viser du selv, ved at stille de samme spørgsmål flere gange og i flere tråde.
Der ER også den mulighed, at du virkelig gør et forsøg på at forstå, at du ærligt kæmper en kamp imod den løgn - der er blevet prentet ind i din hjerne.
Bed Jesus hjælpe dig.
Og se hvad jeg skrev her :
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1818930
tilføjet af

* Ordet og Israel * skriver :

Citat da teksten er meget lille på siden :
Jesu genkomst[s]
Af Ole Andersen

Hvad skal der ske, når Jesus kommer igen?
Ole Andersen skriver om Bibelens forudsigelser om Jesu genkomst og tiden efter genkomsten.
Tiden inden Jesu genkomst blev behandlet i en artikel i Ordet og Israel december 2002.
De sidste tider er perioden mellem Jesu første komme og hans genkomst.
Bibelen siger, at de sidste tider vil blive præget af krig, religiøs vildførelse, naturkatastrofer, kristen mission og forskellige begivenheder i Israel.
Disse ting hører til i perioden inden Jesu genkomst og er "tegn" på, at genkomsten nærmer sig. Men hvad skal der ske, når Jesus kommer?
Eller sagt med andre ord: Hvad siger Bibelen om tiden efter de sidste tider?
Hvad er en "genkomst"?
Jesus kommer igen.
Det er en af de sandheder, der meget ofte slås fast i Det Nye Testamente.
Gud har valgt at lade Messias komme til jorden to gange for at udføre de opgaver, Gud har pålagt ham: første gang for at blive ofret for menneskers synd og anden gang for at frelse og forløse dem, der venter på ham (jf. Hebr 9,28).
Ny Testamente bruger flere forskellige udtryk om Jesu genkomst. Inden for nogle få vers i de første to kapitler af 2 Thess finder vi tre af de vigtigste udtryk:
1) Jesu komme
I 2 Thess 2,1 taler Paulus om "vor Herre Jesu Kristi komme" (græsk: parusía).
Ordet kan bruges helt almindeligt om et menneskes ankomst (f.eks. 2 Kor 7,6).
Det blev dog også brugt i en mere speciel, teknisk betydning om for eksempel kejserens storslåede ankomst på officielt besøg i en by i riget.
I Ny Testamente bruges det især om Jesu fremtidige komme til jorden i magt og herlighed for at overtage verdensherredømmet (f.eks. Matt 24,3 jf. v.30; 1 Kor 15,23).
2) Jesu synlige komme
Få vers senere, i 2 Thess 2,8, taler Paulus om Jesu synlige komme (græsk: epifáneia, dansk oversættelse: "når han kommer synligt").
Dette ord blev i den græske verden brugt om tilsynekomsten af noget, der tidligere har været usynligt, for eksempel guders tilsynekomst. I Ny Testamente bruges det især om Jesu fremtidige tilsynekomst i forbindelse med dommen og oprettelsen af Guds rige (f.eks. 2 Tim 4,1).
3) Jesu åbenbaring
I 2 Thess 1,7 bruger Paulus et tredje udtryk, nemlig Jesu åbenbaring (græsk: apokálypsis, dansk oversættelse: "når Herren Jesus åbenbares fra himlen").
Ordet betyder afsløring eller afdækning. Det kan bruges om afsløringen af noget hidtil ukendt (f.eks. Gal 1,12).
Ny Testamente bruger det flere steder om Jesu fremtidige overgang fra den usynlige til den synlige verden (f.eks. 1 Pet 1,7.13).
Alle tre udtryk bruges om én og samme begivenhed.
Det understreges i den græske tekst i 2 Thess 2,8, hvor ordene parusía og epifáneia er sammenføjet til ét udtryk, der på snørklet dansk kunne gengives: "ved hans kommes tilsynekomst".
At Bibelen bruger udtrykkene "synlige komme" og "åbenbaring", understreger et vigtigt aspekt af genkomsten.
Jesu genkomst betyder ikke, at han i øjeblikket er borte, men på et tidspunkt vil komme tilbage.
Bibelen lærer ganske klart, at Jesus allerede nu er usynligt tilstede i verden. Han har lovet sine disciple, at han er med dem alle dage indtil verdens ende - altså ikke først fra verdens ende (Matt 28,20).
Og han har givet dem et stærkt løfte om, at hvor bare to eller tre er forsamlet i hans navn, vil han selv være midt iblandt dem (Matt 18,20).
Det gælder allerede her og nu. Det nye efter Jesu genkomst er ikke, at han er tilstede, men måden han er tilstede på. Efter genkomsten er han synligt tilstede på samme måde som mellem opstandelsen og himmelfarten.
Jesu genkomst er altså den dag, hvor han kommer synligt for at overtage verdensherredømmet og oprette sit rige.
Kødets opstandelse
Rigtig mange steder i Det Nye Testamente handler om Jesu genkomst. Men nogle få steder er særligt vigtige, fordi de angiver en rækkefølge for de begivenheder, der skal ske i forbindelse med genkomsten. Det gælder for eksempel 1 Thess 4,13-18.

Her siger Paulus, at det første, der vil ske ved Jesu genkomst, er opstandelsen.
Eller med Paulus' egne ord: "de, der er døde i Kristus, skal opstå".
"Opstandelse" betyder i Bibelens sprogbrug, at menneskets legeme vil blive gendannet og opstå i en ny form.
Sjæl og legeme, som ved døden er blevet skilt, vil igen blive forenet. På samme måde som Jesus opstod legemligt, skal alle troende opstå legemligt (1 Kor 15,22).
Ved opstandelsen vil de troende få et forvandlet, uforgængeligt opstandelseslegeme, der ligner det herliggjorte legeme, Jesus fik ved sin opstandelse (1 Kor 15,51-52; Fil 3,21).
Det, der venter de troende, er "vort legemes forløsning" (Rom 8,23).
Det evige liv er altså ikke kun for sjælen, men for et helt menneske med både sjæl og legeme.
Opstandelsen fra de døde spiller en enorm rolle i Det Nye Testamente.
Troen på opstandelsen hører til blandt de mest centrale og vigtige sandheder i det kristne evangelium. Paulus' forkyndelse kan ligefrem sammenfattes med ordene "evangeliet om Jesus og om opstandelsen" (ApG 17,18).
Stærkere kan betydningen af opstandelsen næppe understreges.
Læg mærke til, at Paulus udtrykkeligt siger, at det er "de døde i Kristus", der skal opstå ved Jesu genkomst.
Bibelen lærer, at alle mennesker, både retfærdige og uretfærdige, skal opstå (Joh 5,28-29; ApG 24,14-15).
Men samtidig fastslår Bibelen, at det skal ske på to forskellige tidspunkter.
Først skal de, der har troet på Jesus ("de døde i Kristus"), opstå.
Det er "den første opstandelse". Først på et senere tidspunkt skal alle de andre døde opstå (Åb 20,5).
Det første, Jesus vil gøre ved sin genkomst, er altså at opvække alle døde troende og give dem et legeme, der ligner hans eget opstandelseslegeme.
Fra det tidspunkt er de salige og hellige og ikke mere underlagt dødens og syndens magt (Åb 20,6).
Bortrykkelsen
Efter de troendes opstandelse bliver den næste begivenhed den såkaldte "bortrykkelse".
Eller som Paulus formulerer det i 1 Thess 4,16-17: "De, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren".
Bortrykkelsen omfatter altså to grupper mennesker: de døde troende, der netop er blevet vakt til live, og de troende, der lever på dette tidspunkt.
De vil møde den genkomne Jesus og skal derefter aldrig mere skilles fra ham.

Tusindårsriget
Begivenhederne i forbindelse med Jesu genkomst er i Johannes' Åbenbaring beskrevet i 8 syner (Åb 19,11-21,8).
De første tre syner beskriver Jesu genkomst og hans sejr over Antikrist. Men derefter følger to syner, der beskriver en periode, der kaldes "de tusind år" (Åb 20,1-10).
De tusind år er kendetegnet ved to begivenheder. For det første er Satan fængslet i de tusind år, så han ikke mere kan "forføre folkeslagene".
For det andet skal en gruppe mennesker, der omfatter de kristne martyrer og de kristne fra Antikrists tid, komme til live og blive konger og præster sammen med Jesus i de tusind år.
Jesu genkomst markerer altså begyndelsen på tusindårsriget.
I de tusind år er de troende opstået fra de døde, bortrykket til at være sammen med Jesus og indsat som konger og præster sammen med ham.
Men på jorden går livet videre for de folkeslag, som ikke blev dræbt sammen med Antikrist.
Teksten siger nemlig udtrykkeligt, at der ved afslutningen af de tusind år lever folkeslag på jorden, som endnu ikke har del i opstandelsen og den evige salighed (Åb 20,8).
Jorden er altså i de tusind år endnu ikke befriet fra døden og synden. Men Satans magt til at forføre folkene på jorden er brudt. Derfor er der grund til at tro, at de tusind år bliver en mægtig missionstid.

En række tekster i Det Gamle Testamente handler om en herlig tid, hvor Israel skal være kommet til tro på Messias og opleve fred og tryghed under hans kongemagt.
En sammenligning af disse tekster med Åb 20 tyder på, det er i tusindårsriget, at profetierne om Israels herlige forløsning vil gå i opfyldelse. (Tydeligst er det ved en sammenligning mellem Ez 34-39 og Åb 20,1-10).
Gog og Magog
De tusind år slutter med Satans løsladelse fra fængslet. Han genoptager straks sin forførelse af folkene på jorden. Anført af Gog og Magog går de forførte folk til angreb på Jerusalem.
Men denne sidste krampetrækning fra Satan ender med, at Jesus endegyldigt besejrer ham og styrter ham i helvede (Åb 20,7-10 jf. Ez 38-39).
Den store dom
De næste to syner i Åbenbaringens oversigt over Jesu genkomst handler om den store dom (Åb 20,11-15).
De døde, der ikke havde del i den første opstandelse ved begyndelsen af tusindårsriget, skal nu blive levende.
Derefter skal de aflægge regnskab for deres liv for Guds domstol.
Som den sidste af Guds fjender bliver døden kastet i helvede (jf. 1 Kor 15,26). Dermed har Jesus besejret alle store fjender: Antikrist, Satan og døden.
Den nye verden
Det store drama ved Jesu genkomst ender med fremkomsten af en helt ny verden (Åb 21,1-4; 2 Pet 3,13).
Én efter én er fjenderne blevet overvundet.
Resultatet er revolutionerende:
"Verdensherredømmet er nu vor Herres og hans salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder … fordi du har overtaget din store magt og er blevet konge" (Åb 11,15-17).
Jesu genkomst er hans magtovertagelse.
Og for første gang i verdenshistorien vil en magtovertagelse for alvor føre til ændrede livsvilkår for mennesker.
Alle, der ødelægger jorden, vil nu selv blive ødelagt (Åb 11,19).
Tilbage bliver en ny jord, hvor hele skaberværket er genoprettet.
Det sidste af Åbenbaringens otte syner beskriver den nye verden efter Jesu sejr (Åb 21,1-4).
Én ting ved den nye verden bliver gentaget tre gange og dermed understreget mere end noget andet:
"Nu er Guds bolig hos menneskene."
"Han vil bo hos dem."
"Gud vil selv være hos dem."

Dét er det mest revolutionerende nye.
Gud vil igen tage bolig på jorden hos mennesker. Vi skal se Gud (1 Joh 3,2). Han vil være sammen med de frelste på samme måde, som han var sammen med Adam og Eva i paradiset.
Dermed er fordrivelsen af mennesket fra Guds nærvær ophævet.
Kerubernes flammesværd, der spærrede vejen til paradiset, er væk.
Den forbandelse, der siden syndefaldet har ødelagt verden, findes ikke mere (1 Mos 3,17 og Åb 22,3).
Dermed er også alle syndefaldets følger fjernet.
Synd og død, sygdom, sult og krig er fortid.
Fred, glæde og retfærdighed gennemsyrer hele det nye samfund. En new age, der langt overgår det, nyreligiøsiteten drømmer om.
Guds mægtige frelsesplan er fuldendt. Messias har gennemført det. Jesu sejr er total.
CITAT SLUT
[l][s][l]
tilføjet af

Alle skal altså bo på jorden

hvordan så med det her:
2 I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt jer det, for jeg går hen for at berede jer en plads. 3 Og når jeg er gået hen og har beredt jer en plads, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jeg er. 4 Og hvor jeg går hen, dér kender I vejen.“
tilføjet af

Er spørgsmålet seriøst ment?

Hvis man stiller et seriøst spørgsmål, er det altså hensigtsmæssigt lige at fortælle, hvad spørgsmålet egentligt går ud på. Du smider bare et skriftsted afsted - men jeg kan ganske enkelt ikke se, hvad skriftstedet har med emnet vi debatterer at gøre, så det er mig umuligt at besvare dit spørgsmål, før du stiller det ordentligt.
Men du kan da få en kommentar til dit bibelcitat:
"2 I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt jer det, for jeg går hen for at berede jer en plads. 3 Og når jeg er gået hen og har beredt jer en plads, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jeg er. 4 Og hvor jeg går hen, dér kender I vejen.“
Citatet omhandler, at ikke kun jøderne skulle frelses. Jesus fortæller dem derfor (altså disciplene), at der også vil være plads til dem i himmeriget. Dette citat har lunet, da ikke-jøderne begyndte at få del i kristendommen - så vidste de ikke-jødiske kristne, at der også var en plads til dem i himmeriget.
tilføjet af

Selvfølgeligt er det seriøst

Iflg Lyjse, skal nogen få et fortabelseslegeme, når de har ligget i graven i de 1000 år, for at komme frem få deres dom og dø, samtidig skal nogen få et herlighedslegeme og være sammen med Jesus i skyerne. Det hun citeter fra Ordet og israel, siger noget andet.
Her skal jorden være beboet af forskellige grupperinger osv.
Det er et stort rod, og tågesnak.
Desværre har jeg ikke tid til indgående drøftelse, foreløbig, så det må vente.
Men der er modsat rettede forklaringer alle mulige steder fra. Vas mener en ting, du en anden, lyjse en tredie. osv.
Hvem har ret i jeres antagelser som gruppe betragtet.
For mig står alt omkring opstandelsen lysende klart, og ingen steder er det i modstrid med biblen.
tilføjet af

Nå, men det er da godt

Har du lagt mærke til, at Bibelen ikke har et kapitel med titlen: "Detaljerne omkring opstandelsen"? Det er jo nok årsagen til, at forskellige mennesker når frem til forskellige resultater om, hvad det egentligt er Bibelen siger om opstandelsen.
Det er da fint, at alt står "lysende klart" for dig - men nu har du jo også en facitliste til hvad der sker, nemlig skrivelserne fra Vagttårns Selskabet. Vi andre må så "nøjes" med at lade os inspirere af Bibelen og måske supplere med andre kilder - lyjse kan åbebart godt lide "Ordet og Israel" - personligt er jeg nu ikke så imponeret af den side.
Men pointen er vel, at vi kristne prøver at finde frem til, hvad der egentligt står i Bibelen, medens I JV'ere har folk til den slags - I slår bare op i et eller andet blad og læser svaret. Mit problem med jeres metode er, at jeg synes den er ubibelsk - I når frem til alt muligt jeg absolut ikke er enig i er Bibelens budskab. Det ville såmænd ikke gøre så meget, hvis det ikke var fordi, I fortæller os andre at jeres forståelse er den rigtige og vores den forkerte.
tilføjet af

Jeg vil prøve-

at forklare dig det igen Ajv2
Du udtrykker dig forkert 🙂 # når de har ligget i graven i de 1000 år # 😮
Husk nu på, at deres sjæl er i dødsriget.
Og husk også at alle skal dømmes - det står i Bibelen.
Du syntes ikke jeg skriver det samme, som Ordet og Israel.. nu har jeg læst det igennem igen, og måske kan dette afvige lidt..hm..😕
CITAT:
Først skal de, der har troet på Jesus ("de døde i Kristus"), opstå.
Det er "den første opstandelse". Først på et senere tidspunkt skal alle de andre døde opstå (Åb 20,5).
[f]
HER ER VI ENIGE
[f]
Men måske kan dette misforstås:
Det første, Jesus vil gøre ved sin genkomst, er altså at *opvække* alle døde troende og give dem et legeme, der ligner hans eget opstandelseslegeme.
Altså * opvække * ... jeg er sikker på, at de IKKE mener det døde legeme i jorden, men sjælen vil få et nyt legeme.
Videre:
Fra det tidspunkt er de salige og hellige og ikke mere underlagt dødens og syndens magt (Åb 20,6).
MIG:
** Den næste begivenhed ** hm.. jeg mener jo det vil ske samtidig - mon ikke også det er DET der menes.. at de døde sjæle i dødsriget først får et nyt legeme - ja hvorfor ikke, de er jo ikke på jorden længere - og skal jo ikke bortrykkes.

CITAT:
Bortrykkelsen
Efter de troendes opstandelse bliver den næste begivenhed den såkaldte "bortrykkelse".
Eller som Paulus formulerer det i 1 Thess 4,16-17: "De, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren".
MIG : Enig !
Videre:
Bortrykkelsen omfatter altså to grupper mennesker: De døde troende, der netop er blevet vakt til live, og de troende, der lever på dette tidspunkt.
MIG: ** Vagt til live ** ... jeg er sikker på, at de tror på sjælen er adskilt fra legemet, men de udtrykker sig lidt "akavet" syntes jeg - de burde skrive : " De døde troendes sjæle, der lige har fået et nyt legeme. "
**************
Men først har jeg ved Bibelens hjælp, lagt det frem for dig, og med mine egne ord kommenteret.
Derefter har jeg citeret inde fra Ordet og Israel - og slut-resultatet må blive det samme, trods lidt anden formulering.
tilføjet af

Jeg må hellere-

lige genopfriske sjælen [f]
I den KRISTNE BIBEL står der sådan om sjælen :

Præd.Bog 12
v7 før støvet vender tilbage til jorden, hvor det var,
og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den.

Joh.Åb.
v9 Og da Lammet brød det femte segl, så jeg under alteret [f]sjælene[f] af dem, der var myrdet på grund af Guds ord og det vidnesbyrd, de holdt fast ved.

2.Kor.B.5
Længslen efter at være hjemme hos Herren.
v1 Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene.
v2 For mens vi er her, sukker vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen
v3 – så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når vi er klædt af.
v4 For mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet. v5 Og den, som har sat os i stand til det, er Gud, der gav os Ånden som pant.
********
Teltet = Legemet.
*******
v6 Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren,[f] så længe vi har hjemme i legemet [f]
v7 – for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses.
v8 Men vi er ved godt mod og vil hellere[f] bryde op fra legemet[f] og have hjemme hos Herren.
v9 Derfor sætter vi en ære i at være ham til behag, hvad enten vi er hjemme hos ham eller ej.
LÆG MÆRKE TIL :
***
v10 For vi skal ALLE fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.
***
DET STEMMER MED DET JEG SKRV: AT OGSÅ DE DØDE SJÆLE VIL FÅ ET NYT LEGEME.

1. Peter.3
v18 For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud.
Han blev dræbt i kødet, gjort [f]levende i Ånden, v19 og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem;[f]
v20 det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte SJÆLE, frelst gennem vand.
v21 Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse, v22 han som er faret op til himlen og sidder ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham.
[f]
Mennesket består af ånd-sjæl-legeme.
v35 Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de?
v36 Tåbe! Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør.
v37 Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags.
v38 Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin skikkelse.
v39 Ikke alt kød er ens, men det er forskelligt for mennesker, kvæg, fugle og fisk.
v40 Der findes både [f] himmelske legemer og jordiske legemer;[f] men de himmelske har én slags glans, de jordiske en anden.
SE Ajv2 [f] himmelske legemer og jordiske legemer;[f]

v41 Solen og månen og stjernerne har hver sin glans, og stjerne adskiller sig fra stjerne i glans.
v42 Således er det også med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed.
v43 Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft.
v44 Der bliver sået[f] et sjæleligt legeme,[f] der opstår et åndeligt legeme.
Når der findes et sjæleligt legeme, findes der også et åndeligt legeme.
v45 Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,« den sidste Adam blev en ånd, der gør levende.
v46 Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det [f]sjælelige[f], dernæst kommer det åndelige.
v47 Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen.
v48 Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive.
v49 Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.
v50 Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige.
v51 Se, jeg siger jer en hemmelighed:[f] Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles,[f]
DET ER EN GENTAGELSE af mine andre indlæg.
v52 i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.
v53 For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed.
v54 Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:

Døden er opslugt og besejret.
v55 Død, hvor er din sejr?
Død, hvor er din brod?
v56 Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. v57 Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
[f]
Lukas.8
"men han tog hendes hånd og råbte: »Pige, rejs dig op!« [f]Da vendte hendes ånd tilbage[f] hun stod straks op, og han gav dem besked om at give hende noget at spise."

Matæus.10
"Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men [f]ikke kan slå sjælen ihjel[f], men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede."

Første Kongebog.17
"Derpå strakte han sig tre Gange hen over Drengen og råbte til HERREN: 'HERRE min Gud, lad dog Drengens Sjæl vende tilbage!
Og HERREN hørte Eliass Røst;[f] Drengens Sjæl vendte tilbage, så han blev levende." [f]
Há en god aften 🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.