2tilføjet af

Akvarieplante tip!

Hvis der er andre, der ligesom mig har problemer med at få deres akvarieplanter til at overleve i hårdt vand (som fx. her i Herlev) har jeg et forslag: Fredsliljer!
Jeg har indtil videre kun kunnet ha' hammerslåede planter, javabregner og anubias i mit akvarie. Fornylig begyndte de også at 'dø', men jeg fandt så tippet på nettet om fredsliljer.
Det skulle da prøves af! Så jeg købte et eksemplar, fjernede al jord (meget vigtigt da jord er giftigt for fiskene) og klippede rødderne helt ned til selve 'knolden' for enden af planten (rødderne vil ellers rådne i akvariet) En plante kan sagtens deles i flere planter - og så er en fredslilje betydelig billigere end de traditionelle akvarieplanter.
Jeg plantede min i januar og den trives glimrende i akvariet (det er en sumpplante) den har tilmed dannet nye blomster.
Måske andre kan have glæde af rådet. Jeg ved ikke, om man kan bruge andre stueplanter i akvariet, i så fald hører jeg gerne om det :-)
tilføjet af

Førhen havde jeg akvarie og boede dengang

syd for Århus hvor vandet også er rimeligt hårdt. Jeg havde aldrig held med vallisneria men havde held med forskellige cryptorcyroner.
Det er de to plantegrupper som akvarieplanter oftes tilhører.
Stueplanter og akvarie - nej det dur ikke, men det ses desværre tit. Selv i dyrehandler med akvarietilbehør ses forskellige stueplanter til salg som akvarieplanter. Resultatet er ofte en mindre katastrofe. Planterne ser pæne ud i et par uger, derefter rådner de og forpester vandet. Det mest forrykte jeg har set var en lille agaveart af en slags der blev forsøgt solg som vandplante - det næste skridt ville være planter som kaktus og levende sten.
Det jeg lærte var at lys har uhyre stor betydning. Det spiller en meget større rolle end vandets hårdhed og andre faktorer. Mit indtryk er at meget mistrivsel hos akvarieplanter skyldes at de får alt for lidt lys.
En enkelt glødepære eller to er for lidt og bliver iøvrigt alt for varme. Et enkelt lystofrør er heller ikke tilstrækkeligt. Vi snakker om to tre stykker som er lige så lange som akvariet. Man kan købe meget dyre armaturer men de er nemmere at lave selv. Beklæd dem indvendigt med staniol som du hæfter fast med lim og glat det godt ud. På den måde får du en bedre udnyttelse af lyset.
På et tidspunkt supplerede jeg endda med et specielt vækstlys-lystofrør. Det gav et grimt lys så jeg havde en timer på og lyste kun nogle få timer omkring middag.
Det lyder nok voldsomt, men det er desværre nødvendigt hvis man vil have pæne planter i sit akvarie. Hvad angår dine dagsliljer - helt ærligt så tror jeg de lever af deres oplagrede næring. Jeg er bange for at de vil rådne for dig på et tidspunkt.
Så midt råd til dig er at få godt med lys på dit akvarie. Derefter vil jeg næsten garantere dig at du kan få en masse glæde af rigtige vandplanter - trods det hårde vand.
tilføjet af

Tak for dit svar

Jeg vil nu mene, at mine akvarieplanter har optimale vækstbetingelser, hvad lys angår. Har et heldækkende lysarmatur med alm. + grolux rør, der lyser 12 timer dagligt.
Måske har du ret i, at min fredslilje trives pga. dens oplagrede næring - det vil vise sig på længere sigt :-)
Men ellers giver jeg dig ret i, at mange af de akvarieplanter, man køber hos dyrehandleren/akvarieforretningen, generelt kun lever nogle få uger, før de går i forrådnelse. Har selv brugt mange (spildte) penge på selvsamme ulevedygtige planter - derfor mit tip :-)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.