Alkoholisme - cølibat - hvor går grænsen ?

Jeg sværgede evig troskab - til døden jer skiller osv.
Men endte op med en ofte ondskabsfuld alkoholiker uden sexlyst for nu at gøre en lang historie kort.
Gælder mit troskabsløfte stadig ?
Jeg mener nej og er flyttet fra hende.
Bør jeg have dårlig samvittighed over at være sammen med andre kvinder ?
Er det slemt at jeg ikke fortæller dem at jeg er gift ?
Jeg er 55 år og er ikke klar endnu til at lægge mig i kisten på det seksuelle område.

det er ikke pænt ikke at sige at man er gift, se at blive skilt og så forstår jeg godt din holdning, sådan et ægteskab er uholdbart, men vær lidt mere ærlig og nyd så dit sexliv så længe du kan.
Er selv kvinde pøj pøj

Jeg mener ikke du behøver at fortælle du er gift, medmindre der bliver et stabilt kærlighedsforhold.
Hende som bliver glad for dig, og omvendt vil kunne forstå din situation, det er jeg ganske sikker på.
Livet er ikke sort / hvidt, der er masser af nuancer og gråsoner.
Nyd dit liv også sexlivet .
Vh.Moccalady

Og når håndklædet smides i ringen, skal man gøre det med god samvittighed.....
Du er i din gode ret til at blive skilt, trist at det skulle ende sådan, man du har stadig et liv der skal leves...
Du skal helt klart se at blive skilt, men det er da ikke det store problem at du er gift hvis du bor på en anden adresse end "konen"....

Hej Jens Lyn ,
du skal ikke finde dig i at leve i cølibat for den kvinde der ikke vil slippe sit misbrug - til døden jer skiller - det er dit valg hvor meget der ligger i de ord - en enorm svær beslutning - men hvis du trodsalt lever et dobbelt liv - så slip hende og se ud over landet - hvis hun ikke kan/vil slippe sit misbrug må kærlighed være nok så meget , den er druknet - og du går med i dybet - jeg er kun 32 år men ved hvad jeg taler om ..... jeg reddede mit ægteskab ved at stille min mand stolen for døren - han valgte mig og børnene selvom det bliver hårdt . jeg vil støtte ham hele vejen men har også forlangt at han får proofessionel hjælp - jeg alene kan ikke hindre et nyt fald - vi har kærligheden til hinanden - derfor tror jeg på til døden jer skiller - men mærker du ikke længere varmen og glæden ved jeres samliv og kan hun ikke indse hun må havde hjælp - så må du gå , du skal ikke leve dobbelt liv og den kvinde der trøster dig kan blive uhyggelig såret hvis du ikke er ærlig overfor hende - det vil da være en skam hvis hun er den du har fortjent - ret ryggen og slip hende :o)

overfor dig selv og helst også overfor andre.
Om du kan tillade dig at være din kone utro, er din og kun din samvittighed der kan give dig svaret på også om du skal fortælle en evt. elskerinde om du er gift.
Spørg dig selv om du i det lange løb kan eller vil blive i dit ægteskab, som af én eller anden grund er havnet på et uholdbart sted.
Har I børn og hvor gamle er de? er det måske dem du tager hensyn til, ved at blive? Om det er bedre for evt. børn at blive skilt må bero på forskellige ting, som for eks. hvis der er mange skænderier din kone og dig imellem, var det måske bedre for børnene at I blev skilt, eller at I boede hver for sig. Har I aldrig talt om at hun fik professinel hjælp til at komme ud af sit misbrug?
Prøv at sætte hende "stolen for døren" og se om hun vil hjælpes eller ej, for det er vigtigt at hun selv vil indrømme at hun har et problem som ødelægger livet for sine kære.
Jeg taler af erfaring, har selv været gift med en alkoholiker i mange år og véd hvor svær en situation du står i, særligt hvis børnene er i en vanskelig alder. Om det er bedre for evt. børn at blive skilt må bero på forskellige ting, som for eks. hvis der er mange skænderier din kone og dig imellem, var det måske bedre for børnene at I blev skilt, eller at I boede hver for sig. Har I aldrig talt om at hun fik professinel hjælp til at komme ud af sit misbrug?
Prøv at sætte hende "stolen for døren" og se om hun vil hjælpes eller ej, for det er vigtigt at hun selv vil indrømme at hun har et problem som ødelægger livet for sine kære.