3tilføjet af

Alle I med hund - hjælp venligst

Min veninde påtænker at opstarte en hundepension muligvis på Lolland.
Kan jeg få Jer hundeejere til at fortælle noget om hvilke forventninger I har til en sådan pension og hvad er I villige til at betale for det?
Altså hvad er vigtigst for Jer, når I skal ud at rejse og have Jeres øjesten passet på "hundehotellet".
Jeg har selv hund og har nogle ideer, men da jeg gerne vil bede om ærlige og "ufarvede" input, vil jeg indtil tråden løber ud afholde mig fra enhver mening fra min side.
På forhånd tak til alle, der vil bruge tid på at afklare dette.
Venlig hilsen
nightnurse
tilføjet af

Vuf vuf ;)

I efteråret stod jeg i den situation, at jeg ikke havde nogen til, at passe mine hunde, så hundepension var den sidste udvej.
Jeg var rundt og kigge på lidt forskellige, tjekkede hjemmesider, telefonopkald osv.
Min samlede erfaring af dette var eller er; tempereret bokse, fornuftig ude-areal, at jeg kan bringe kurv, foder, ben osv. med og så er der renligheden. (Mine hunde må gerne være hunde, altså snavset – synes bare, at renligheden giver et indtryk).
Så er der åbningstiderne – jeg stødte på et sted, hvor det kun var muligt at bring og hente sine hunde kl. 18. Det var lidt træls, at der ikke eksisterede en fleksibilitet, da jeg skulle have passet mine hunde fra kl. 11. formiddag. Så reelt skulle jeg aflevere dem en dag før, for at passe ind – det har intet med økonomien at gøre, blot et ønske om, at de skal være der så kort tid som muligt.
Dertil generelt spiller økonomien ikke ind, hvis jeg ved, at de har det godt, kan derfor ikke nævne en pris?
Strukturen i hverdagen for hundene sådan et sted, finder jeg også vigtig, den hænger måske lidt sammen med personens omsorg og ånd? Jeg oplevede én (hende jeg prioriterede) gik hjemme hele dagen, fik luftede hundene på store land/skov terræner, de kom ind i hendes hus og fik godbidder. Satte hundene sammen til leg osv. - kaldte alle hundene for ”mors hunde” ;))
Ja ja det kan jo være spil for galleriet, men jeg kunne lide hende og fornemmede at hun elskede hendes hverdag blandt vufferne😉
Senere har jeg så fundet ud af, hvilket egentligt også er en prioritering, at det kunne være en dyrlæge der driver pensionen – det er ikke et must, men alligevel...
Håber det kan bruges og tak for sidst🙂Krampen
tilføjet af

Hundepensioner

Jeg har selv hund, skal den i pension har jeg to steder at vælge imellem, bor i Jylland, prisen pr. døgn er typisk fra kr.95,00 til ca. kr.120,00 pr døgn, med alt hvad hører, luftning, mad og luftning er 4 gange pr. døgn, hunden er meget glad for de personer der er der, aldrig bøvl eller en hund der er ked af at være der, hunden er en labrador/schæfer
tilføjet af

svar.

Det vigtigste for mig, når jeg skal have min hund passet i en hundepension, er at der er tid til den. Den skal have sin daglige motion og opmærksomhed. Og så er det vigtigt at der er en udendørs løbeboks til hver boks.
Jeg giver 130 kr. i døgnet. Det er okay. Tror ikke din veninde skal tage mere, for så vil folk bare søge andre steder hen.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.