Amor - en dødssygdom hærger!

Kærlighed og alt det jeg nu ved...
Kærlighed svir og hjælper ej, pas på
når Amor kommer forbi din vej
Du forsøger at holde fast
men straks det knast
Hun slap ud af dit liv
og nu er du kun ét hiv
fra en smøg og en øl i hånd
Tiden, den er om(me)...
Jeg troed lykken var gjort
men snart det stod mig klart
at samfundets ækle djævelske unge,
snart ville tage hendes sjæl og tunge.
Jeg kunne ikke se, hvorledes det kunne gå,
derfor valgte jeg at lade tiden gå
Snart var lykken da omme, og pladsen ved min side
var tomme.
Hun var "flyvsk" og sprang og sprang
fra sidevej til sidevej
Jeg måtte roen holde
selvom den i sjæl smerteudbrud snar komme
Idag spekulerer jeg om rette sti
jeg tog.
Skulle jeg have prøved, kunne jeg tro?!
Jeg savner hende ved Gud og Allah,
hvem der nu kunne hjælpe skæbnen til rette vej
for mig. Min tro er desværre ej hos illusister
men snarere på videnskabens afslørende magi.
Mit håb er på Gud, den altmægtige, men kærligheden
vil jeg ej tildele nogen anden end den pigen, der
forbandte mit hjerte i sorg
og rejse sig og gik...
- hende pigen var mit ét...

Det er et fantastisk digt...