Findes afguder virkeligt?

Hvad angår det at spise kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi, at der ikke findes nogen afgud i verden, og at der kun er én Gud. For vel er der såkaldte guder, både i himlen og på jorden – der er jo så mange guder og så mange herrer. (1. Korintherbrev 8:4-5)[/quote]
Der er kun en Gud, nemlig den almægtige Gud; ergo kan afguder ikke eksistere. Det gælder også den afgud der kaldes denne verdens gud eller satan:
[quote]for dem, der ikke tror; deres tanker har denne verdens gud blindet (2. Korintherbrev 4:4)[/quote]
Ideen om at vi ikke selv er ansvarlige for vores dårskab, men bliver narret, lokket og snydt til at begå dem af en virkelig afgud kaldet satan er ubibelsk: Det er vores eget begær der fostrer ondskaben:
[quote]Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død. (Jakobs Brev 1:14-15)[/quote]
Ligeledes forsøger nogle at fratage Gud ansvaret for det dårlige der sker (eksempelvis naturkatastrofer) og bekymrer sig tilsyneladende mindre om at dette er en umulighed når der kun er én almægtig Gud. Det er selvmodsigende at sige man kun tror på en Gud og alligevel tro på en ond afgud kaldet satan. Gud er ansvarlig for alt der sker, også det onde:
[quote]Det er mig, der har skabt smeden,
som blæser kulilden op
og fremstiller alle slags våben;
jeg har skabt ødelæggeren, som tilintetgør. (Esajas Bog 54:16)

Hvad angår det kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi, at vi alle har kundskab. Kundskaben gør indbildsk, men kærligheden bygger op. Hvis nogen mener at kende noget, kender han det endnu ikke sådan, som han bør kende det. Men den, der elsker Gud, er kendt af ham.
Hvad angår det at spise kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi, at der ikke findes nogen afgud i verden, og at der kun er én Gud. For vel er der såkaldte guder, både i himlen og på jorden – der er jo så mange guder og så mange herrer.
Men for os er der kun én Gud, Faderen;
fra ham er alle ting, og vi til ham.
Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus;
ved ham er alle ting, og vi ved ham.
Men ikke alle har denne kundskab. Der er nogle, der spiser kødet som offerkød, fordi de hidtil har været vant til at dyrke afguderne, og så tilsøles deres samvittighed, skrøbelig som den er. Men mad gør hverken fra eller til over for Gud. Vi opnår ikke noget ved at spise, og vi mister ikke noget ved at lade være. Men se til, at jeres ret til at spise offerkød ikke bringer de svage til fald. For hvis nogen ser dig, som har kundskab, sidde til bords i et afgudstempel, vil så ikke den, der er svag i sin samvittighed, blive tilskyndet til at spise offerkød? Så går jo den, der er svag, til grunde som følge af din kundskab, den broder, som Kristus døde for. Ved på den måde at synde imod brødrene og såre deres skrøbelige samvittighed synder I imod Kristus. Derfor, hvis mad bringer min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød for ikke at bringe min broder til fald.

men vi kan også blive vildledt af andre.
Med venlig hilsen, ftg.

Hvilke 200 millioner er der tale om?

Sebl - hvis Satan er en illusion (kun findes i os selv) - hvilken rolle har dæmonerne så? Hvorfor nævnes flere slags onde væsner, hvis det hele kun er billedsprog?

Men resten af menneskene, som ikke blev dræbt af disse plager, omvendte sig ikke fra deres hænders værk, så at de holdt op med at tilbede dæmonerne og afgudsbillederne af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken kan se eller høre eller gå, og de omvendte sig ikke fra deres myrderier og trolddomskunster og utugt og tyveri. (Johannes Åbenbaring 9:20-21)[/quote]
Bemærk, hvordan dæmoner og afguder sidestilles! Er afguder virkelige, lyjse?
[quote]Den visdom kommer ikke fra oven, den er jordisk, sjælelig og dæmonisk. (Jakobsbrevet 3:15)

siger Bibelen. (1 Johannes 5:21)
Med venlig hilsen, ftg.

‎"Kære Religion. Mens du besluttede dig for hvilken mad det var ok at spise og hvor meget forhud du foretrak, så er jeg lige landet på Mars. Kh. Videnskab."

1. vildfarelse: “Djævelen eksisterer ikke”
Den første vildfarelse er altså, at man ikke tror at Djævlene eksisterer. Der er et gammelt ordsprog, der siger “det, som ingen ved, har ingen ond af”... det er et ordsprog, der kommer direkte nede fra helvedet.
Ved man intet om sin fjende, så bliver man let offer for ham. En af de bedste løgne, som han har fundet på, er netop løgnen om at han ikke eksisterer.[/quote]

[quote] Tror man at han ikke eksisterer, så blåstempler man pludselig alt det alternative, healing, horoskoper, stjernetydning, det okulte osv osv - og folk kaster sig gerne over det, også fordi de end ikke tror på ham, hvem alle disse kræfter kommer fra.
Der er jo en vis fordel i at folk ikke tror man eksisterer, - ligesom en tyv jo også helst vil være usynlig, når han arbejder.
Det giver ham frit spillerum og det er farligt. “det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab”[4], som vi kan læse i profeten Hoseas’ bog. Jakob skriver i sit brev, at står man Djævelen imod flygter han[5].[/quote]
[quote]
2. Vildfarelse: En usund interesse for ham

Hvis det ikke kan lykkes for ham at gemme sig, så kan det måske lykkes for ham at gøre sig så interessant, at han stjæler billedet fra Gud.
Hvis man placerer andet i stedet for Gud, så kaldes det for afgudsdyrkelse.
Men det er der ikke noget, der taler for at vi skulle gøre - for det er for dumt!
Ingen er som Gud! Det modsatte af sort er hvid. Det modsatte af dreng er pige. Det modsatte af lys er mørke. Det modsatte af op er ned. Det modsatte af Gud er.... Djævelen?

Er Djævelen virkelig det modsatte af Gud?
Det er i hvert fald det billede man har tegnet op mange steder - som om der var en lige kamp mellem godt og ondt i verden. Men sådan er det ikke.
Det er en af Djævelens store tricks og store ønsker, at han vil have os til at tro, at han er lige med Gud, men det er han ikke.
Han ved, at han aldrig kan være ligesom Gud, men han har så tænkt, at han kan gøre det næstbedste: nemlig få os til at tro det.

Det skal vi. Vi skal passe på vi ikke bliver vildledt af vore hjerters indbildninger.
Satan er en illusion, ftg, og du hopper på illusionsnummeret. Men jeg kan da godt se det hele bliver nemmere, hvis man bare er en marionetdukke et stort kosmisk spil om magten. Men det er en illusion, ligesom alle afguder er.

Jesus er skabt som en engel, dermed siges han heller ikke eksisterer.
Den slags er hvad satan ønsker vi skal tro.[/quote]
Tja... Satan vil gerne gøre Jesus til en engel.
Du skriver selv, at Jesus er Guds billede, og Jesus siger selv, at hvis vi har set Jesus, har vi set Faderen.
Guddommen tog bolig i Menneskesønnen, Helligånden befrugtede Jomfru Maria.
Den med Johs.1 - hvor mange gange, skal du have dokumentation på, at jeres oversættelse er falsk ?
"sk" skrev :
[quote]
Hvad er en afgud. Det er en forestilling om en guddom, eller man kan tale om et begreb som en gud. Man kan tilbede lykkeguden, ved at udvikle ludomani.
Normalt når der tales om en afgud, er det troen på et højere væsen der tænkes på.[/quote]
Du påstår Jesus er en gud - altså ikke [sun] GUD [sun] - men en gud.
Så du må slet ikke, have noget med Jesus at gøre !!
2.Mosebog.20

v3 Du må ikke have andre guder end mig.
Og du sidder helt åbent og erkender, hvad du regner Jesus for at være, altså når du ikke beskylder ham for at være Djævelen Abaddon - som i Sebls verden slet ikke eksisterer 😖
[quote] Jesus omtales som Gud siger man, ergo er han Gud. Hvorfor han ikke bare er en gud, ønsker man ikke at bevise.

Han ved godt at han ikke kan vildlede Gud.
Med venlig hilsen, ftg.

[quote="ftg" post=2599814]Han ved godt at han ikke kan vildlede Gud.
Med venlig hilsen, ftg.[/quote]
Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.‹ «
Her bekræfter Jesus, at han er Gud - for det var jo Jesus han forsøgte at udæske = friste !

Hvad angår det at spise kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi, at der ikke findes nogen afgud i verden, og at der kun er én Gud. (1. Korintherbrev 8:4)

Men ikke alle har denne kundskab. Der er nogle, der spiser kødet som offerkød, fordi de hidtil har været vant til at dyrke afguderne, og så tilsøles deres samvittighed, skrøbelig som den er. Men mad gør hverken fra eller til over for Gud. Vi opnår ikke noget ved at spise, og vi mister ikke noget ved at lade være. Men se til, at jeres ret til at spise offerkød ikke bringer de svage til fald. For hvis nogen ser dig, som har kundskab, sidde til bords i et afgudstempel, vil så ikke den, der er svag i sin samvittighed, blive tilskyndet til at spise offerkød? Så går jo den, der er svag, til grunde som følge af din kundskab, den broder, som Kristus døde for. (1. Koritnherbrev 8:7-11)

Det er fuldstændigt modsat: Den alvorlige fare er, at tro satan findes, for så får satan magt. Hele 1. Korintherbrev handler om, at afguder kun har magt over dem som tror på dem, men at vi troende kristne ved de ikke findes, så over os har de ingen magt. Kun de kristne som er svage i troen kan opfatte afguder som virkelige (så har afguderne naturligvis magt over disse svage i troen).
[quote]Men ikke alle har denne kundskab. Der er nogle, der spiser kødet som offerkød, fordi de hidtil har været vant til at dyrke afguderne, og så tilsøles deres samvittighed, skrøbelig som den er. Men mad gør hverken fra eller til over for Gud. Vi opnår ikke noget ved at spise, og vi mister ikke noget ved at lade være. Men se til, at jeres ret til at spise offerkød ikke bringer de svage til fald. For hvis nogen ser dig, som har kundskab, sidde til bords i et afgudstempel, vil så ikke den, der er svag i sin samvittighed, blive tilskyndet til at spise offerkød? Så går jo den, der er svag, til grunde som følge af din kundskab, den broder, som Kristus døde for. (1. Koritnherbrev 8:7-11)[/quote]
Der er intet galt i at spise kød ofret til afguderne midt i et afgudstempel, forudsat man ikke tror på den pågældende afgud. Kun for den svage i troen, som faktisk tror på afgudernes eksistens, kan den slags være farligt.

Det er noget vrøvl: Troen på en almægtig Gud udelukker troen på afguder! Din logik halter ikke kun, den er kortsluttet. I samme øjeblik du tror på en afguds realitet er Gud ikke længere den eneste almægtige Gud.
Netop fordi jeg tror på Gud kan jeg ikke tro på afguder, ligesom Paulus slog fast, at kun de svage i troen tror på afgudernes reelle eksistens (1. Korintherbrev kapitel 8).

At tro satan er en falden engel er naturligvis en umulighed: satan er en morder fra begyndelsen, mordere skal dø, satan skal dø, men engle er udødelige!!! Hvis man altså tror på Bibelen!

Ifølge Bibelen er satan en afgud, denne verdens gud, så naturligvis findes satan heller ikke.
Du skal blandt andet bruge Bibelen til at lære, at du selv er ansvarlig for det onde du gør!

de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort. De kan jo ikke mere dø, for de er som engle (Lukas Evangeliet 20:35-36)

Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« (Slutningen af Mattæus Evangeliet)[/quote]
Jesus er almægtig (= den eneste magt = den eneste Gud). Når man døbes, døbes man til magten i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, som altså er dem der har almagten det er værd at døbe til, og dem hvis befalinger man skal følge. Derfor er det heller ikke så underligt, at de første kristne kaldte Jesus for deres Gud:
[quote]vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus (Titusbrevet 2:13)

Four out of ten Christians (40%) strongly agreed that Satan “is not a living being but is a symbol of evil.” An additional two out of ten Christians (19%) said they “agree somewhat” with that perspective. A minority of Christians indicated that they believe Satan is real by disagreeing with the statement: one-quarter (26%) disagreed strongly and about one-tenth (9%) disagreed somewhat. The remaining 8% were not sure what they believe about the existence of Satan.

[quote]de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort. De kan jo ikke mere dø, for de er som engle (Lukas Evangeliet 20:35-36)[/quote]

Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. (Hebræerbrevet 4:14-16)

Jesus var et menneske som andre mennesker og følte derfor eksempelvis naturlig trang til mad efter 40 dages faste. Men han afviste lysterne til at "trylle" sig ud af trangen.
At satan er en del af os selv gør ikke satan mindre reel, men det gør at vores lyster er vores eget ansvar og ikke et eller andet verdens afgud fodrer os med.

Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. (Hebræerbrevet 4:14-16)[/quote]
Jesus blev fristet som vi og overvandt derfor fristelsen. Hvorfra stammer fristelse? Her er svaret:
[quote]Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død. (Jakobs Brev 1:14-15)[/quote]
Det er meget bekvemt at du vil give en anden skylden for at du fristes, men Bibelen siger altså det er dit eget begær der frister dig. Satan findes ikke udenfor fantasiens verden, vi er selv ansvarlige for vores begær! Men Jesus overvandt begæret og kan derfor hjælpe os. Selv i sin mørkeste stund bad han:
[quote]»Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.« (Mattæus Evangeliet 26:39)

[quote="sebl" post=2599993]Jesus var et menneske som andre mennesker og følte derfor eksempelvis naturlig trang til mad efter 40 dages faste. Men han afviste lysterne til at "trylle" sig ud af trangen.
At satan er en del af os selv gør ikke satan mindre reel, men det gør at vores lyster er vores eget ansvar og ikke et eller andet verdens afgud fodrer os med.[/quote]
Men hvis du tror Satan er en "person" så må du også tro, at han frister os som han fristede Jesus.4
Som jeg tror det så har Satan sørget for, at verden er fuld af fristelser som vi bliver udsat for. For at drage os bort fra Gud. Vi er skabt med nogen behov. Og disse behov udnytter Satan. Det er ikke kun det "onde" i os men også Satan, der udsætter os for div. fristelser nok også ud over det normale til tider.
Der er ikke afguder nej. Men fristelserne bliver gjort til afguder.
Eller som Bibelen også beskriver i GT, afguder gjort i træ eller sten.
Maven kan også være en afgud. Det handler om, hvad man sætter først i sit liv.

Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død. (Jakobs Brev 1:14-15)[/quote]
Også Jesus blev fristet på samme måde, men han overvandt satan i mennesket og kan derfor frelse os fra vores egen ondskab:
[quote]Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. (Hebræerbrevet 4:14-16)

Du må tro hvad du vil. Men Bibelens budskab er, at afguder ikke findes andet end i folks fantasi. En af afguderne er satan, denne verdens gud, som derfor heller ikke findes. Satan er en illusion, som er fuldstændig ufarlig for dem som ikke tror på satan som en person - det løser ikke alle problemerne, fordi vi stadig har de onde lyster, men det hjælper svært ved det at finde ud af, at vi er vores egen værste fjende: Det er ikke et eller andet monster med legioner af onde engle vi er oppe imod.
Jesus overvandt som menneske satan i mennesket. Derfor kan Jesus også hjælpe os med at overvinde satan i os selv:
[quote]Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. (Hebræerbrevet 4:14-16)[/quote]

Vi tager lige citatet igen:
[quote]Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. (Hebræerbrevet 4:14-16)[/quote]
Jesus blev fristet som vi og overvandt derfor fristelsen. Hvorfra stammer fristelse? Her er svaret:
[quote]Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død. (Jakobs Brev 1:14-15)[/quote]
Det er meget bekvemt at du vil give en anden skylden for at du fristes, men Bibelen siger altså det er dit eget begær der frister dig. Satan findes ikke udenfor fantasiens verden, vi er selv ansvarlige for vores begær! Men Jesus overvandt begæret og kan derfor hjælpe os. Selv i sin mørkeste stund bad han:
[quote]»Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.« (Mattæus Evangeliet 26:39)[/quote]
Fordi Jesus på denne måde overvandt satan, kan han hjælpe os.

Det er jo oplagt: Han talte med fristelsen i sig selv.

Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. (Romerbrevet 5:12)

Jeg tror ikke på satan er en person. Vores fristelser kommer "indefra":
[quote]Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død. (Jakobs Brev 1:14-15)[/quote]
Også Jesus blev fristet på samme måde, men han overvandt satan i mennesket og kan derfor frelse os fra vores egen ondskab:
[quote]Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. (Hebræerbrevet 4:14-16)[/quote]

Det er en myte. De blev narret af deres eget begær, ligesom alle os andre:
[quote]Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. (Romerbrevet 5:12)[/quote]

Naturligvis forsvinder illusionen, når folk ikke længere tror på den.

Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. (Efeserbrevet 6:12)[/quote]
Det er stadig en illusion. Åndemagterne i himmelrummet er ikke mere bogstavelige end den rustning vers 13 foreslår at vi ifører os for at stå imod åndemagterne:
[quote]Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. (Efeserbrevet 6:13-17))[/quote]
I myten om Edens have kastes satan ud af Edens have - så kan "han" umuligt stadig være i himlen. Ideen om, at kristne efter Jesu død kæmper imod Hr. Satan går også direkte imod budskabet om, at Jesus kastede verdens fyrste ud ved sin død:
[quote]Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. (Johannes Evangeliet 12:31)

Lucifer betyder den lysende stjerne. Bibelen kaldes Jesus den lysende morgenstjerne. Så nej, Hr Lucifer er absolut ikke satan.
Nogle tolker den ironiske henvisning til morgenstjernen i Esajas som en henvisning til anti-Krist: Altså en, der gør sig til noget han ikke er. Men satan er Lucifer med sikkerhed ikke - hvem i alverden har bildt dig ind Lucifer er satan?

Da sagde Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd. Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp? Men hvordan skulle da Skrifterne, der siger, at sådan skal det ske, blive opfyldt?« (Mattæus Evangeliet 26:52-54)

Lucifer stammer fra vulgata oversættelsen. Morgenstjernen (ofte kaldet Lucifer i forskellige Bibler) er Jesus. I Esajas er der tale om en konkret konge, men nogle mener der billedligt set er tale om anti-Krist.

For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.« (Markus Evangeliet 7:21-23)
Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død. (Jakobs Brev 1:14-15)

Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter. (2. Peters Brev 1:19)
ligesom jeg har fået magt til det af min fader, og jeg vil give ham morgenstjernen. (Johannes Åbenbaring 2:28)
Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.« (Johannes Åbenbaring 22:16)

Det er jo oplagt: Han talte med fristelsen i sig selv.

Lucifer betyder den lysende stjerne. Bibelen kaldes Jesus den lysende morgenstjerne. Så nej, Hr Lucifer er absolut ikke satan.
Nogle tolker den ironiske henvisning til morgenstjernen i Esajas som en henvisning til anti-Krist: Altså en, der gør sig til noget han ikke er. Men satan er Lucifer med sikkerhed ikke - hvem i alverden har bildt dig ind Lucifer er satan?

Du tænker på dette sted:
[quote]Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. (Efeserbrevet 6:12)[/quote]
Det er stadig en illusion. Åndemagterne i himmelrummet er ikke mere bogstavelige end den rustning vers 13 foreslår at vi ifører os for at stå imod åndemagterne:
[quote]Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. (Efeserbrevet 6:13-17))[/quote]
I myten om Edens have kastes satan ud af Edens have - så kan "han" umuligt stadig være i himlen. Ideen om, at kristne efter Jesu død kæmper imod Hr. Satan går også direkte imod budskabet om, at Jesus kastede verdens fyrste ud ved sin død:
[quote]Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. (Johannes Evangeliet 12:31)[/quote]

Hej Manjana

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen, siger vi i trosbekendelsen.
Satan er virkelig, det er vi vist enige om 🙂


Esajas.14

v12 Tænk, at du faldt fra himlen,
du strålende morgenstjerne!
Du er slynget til jorden,
du som besejrede folkene.
v13 Du sagde ved dig selv:
»Jeg vil stige op til himlen,
højt over Guds stjerner
rejser jeg min trone;
jeg tager sæde på bjerget, hvor guderne samles,
i det yderste nord.
v14 Jeg stiger op over skybankerne,
gør mig lige med den Højeste.«
v15 Men du er blevet styrtet i dødsriget,
ned i afgrundens dyb.
Åb.12

v7 Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, v8 men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen.
v9 Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.
v10 Og jeg hørte en høj røst i himlen sige:
Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds
og herredømmet hans salvedes,
for vore brødres anklager er styrtet,
han som dag og nat anklagede dem for Gud.
v11 De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord.
De havde ikke livet for kært til at gå i døden.
v12 Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem!

Men ve over jorden og havet,
for Djævelen er kommet ned til jer
med stort raseri,
fordi han ved, at hans tid er kort.

____________
Ja Satan ved hans tid er kort, han bliver bundet i tusind år, og efter de tusind år, bliver han sluppet fri en kort tid, sammen med græshoppedæmonerne.
For til sidst at ende i ildsøen.
Há en god aften 🙂

Curiosity killed the cat...

Det er altså ikke usædvanligt med billedsprog i Bibelen, lyjse. Et andet sted kaldes dommere for "guder".

I Jobs Bog optræder satan i prologen: En slags forklaring på, hvorfor det gik Job så ilde. Men jo, Job var en fiktiv person, og intet i bogen indikerer det modsatte.
Ifølge prologen skyldes ulykkerne der rammer Job et væddemål mellem satan og Jahve. I bogen regnes satan som en af "gudssønnerne" og er altså ikke Guds modstander, men en af vennerne.
Der findes ingen udviklet lære om satan i Det Gamle Testamente. Både det Gamle og Det Nye Testamente er enige om, at det er Gud der forårsager både godt og ondt - den slags tildeles ikke satan.
Satan er den del af os selv der lyver for os selv, så handlinger der i virkeligheden ikke er gode virker gode.

Lucifer betyder den lysende stjerne. Bibelen kaldes Jesus den lysende morgenstjerne. Så nej, Hr Lucifer er absolut ikke satan.
Nogle tolker den ironiske henvisning til morgenstjernen i Esajas som en henvisning til anti-Krist: Altså en, der gør sig til noget han ikke er. Men satan er Lucifer med sikkerhed ikke - hvem i alverden har bildt dig ind Lucifer er satan?

Jeg må fastholde min enighed med Paulus: Kun de svage i troen tror afguderne, herunder satan, er virkelige personer. De stærke i troen ved fristelserne stammer fra os selv.

Jeg forstår dine protester, fordi du tror Bibelen prøver at fremstille satan og dæmoner som virkelige væsener. Men intet kunne være mere forkert: Bibelen gør nøjagtigt det samme med satan og dæmonerne som den gør med Baal, Mammon og Molok: Bibelen beviser disse afguder slet ikke eksisterer.
Jeg skal nok prøve at få skrevet om dette på et tidspunkt (det hænger forøvrigt meget sammen med, hvad formålet med Bibelens skabelsesberetning er). Det er til gengæld også et omfattende emne.

Kære Manjana
Tak for et rigtigt godt indlæg, jeg deler dine tanker og meninger vedrørende Bibelen.
Hvorfor sagde Jesus ellers : »Vig bag mig, Satan!
Og : »Hvordan skulle Satan kunne uddrive Satan?
Og her tror jeg der menes, at hvis det sker, kommer dæmonerne tilbage, som vi har hørt om, når nogen har fået renset deres huse, så bliver det sidste værre end det første, fordi det ikke var ved Helligånden, dæmonerne blev udryddet.
http://www.healing-aften.dk/side3.html
2.Kor.B.11
Paulus og de falske apostle
v14 Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel.
1.Thes.B.2

Paulus' længsel efter menigheden
v17 Brødre, for en tid er vi blevet bortrevet fra jer som fra vore børn, dog kun i det ydre, ikke i hjertet. Så meget mere ivrige har vi i vores store længsel været efter at se jer igen ansigt til ansigt. v18 For vi har villet komme til jer, jeg, Paulus, indtil flere gange, men Satan afskar os fra det.
Jo - Paulus troede på - at Satan var til.
Afguder... vi må ikke have andre guder... men de guder der bliver ofret til - dyrket, det er jo i virkeligheden Satans dæmoner.
Há en velsignet nat [sun]