Ang. politiet i Tyrkiet.

Jeg så i fjernsynet en hel masse kvinder demonstrerede. Politiet gik rigtig til den må man sige. Vold brugte de , og sparkede en kvinde i hovedet. Gad vide hvad der sker , når nogen bliver anholdt? Er det virkelig den uddannelse de har fået . Det er fame uhyggeligt do.

Jeg blev helt dårlig da kvinden fik et spark i hovedet.
Men de begrunder det med at det var en ulovlig demonstration og at der også deltog mænd. Men derfor behøver man ikke at slå og sparke på demonstranterne.

omkring Tyrkiet... Tænk at det er dem som "i" vil have med i EU...... Det kan sgu da kun gå galt...
Men bortset fra det, så er jeg en af dem der har sværet ved at se hvorfor der er forskel på om det er kvinder eller en mand som bliver sparket i hovedet...... eller hvorfor det er mændene der skal gå i krig....... men sådan er der jo så meget...

de er pænt brutale intet tegn på menneskerettigheder.

jeg vil ikke have dem med i EU.
Når de er saaaa langt fra, et demokrati

de altså heller ikke i europa..... men måske er verdenskortet blevet ændret siden sidst jeg så på det.....

I behøver ikke at undervurdere og rakke ned på tyrkiske borgere, nemlig politiet er også en del af samfundet.
Hvis I ikke vil have Tyrkiet med i EU, fint, men jeres meninger kan da godt siges på en sød måde. Right?

Kære Tag det roligt Skrevet af ........ , 8.mar.2005, kl.18:33

I behøver ikke at undervurdere og rakke ned på tyrkiske borgere, nemlig politiet er også en del af samfundet.
Hvis I ikke vil have Tyrkiet med i EU, fint, men jeres meninger kan da godt siges på en sød måde. Right?
I behøver ikke at undervurdere og rakke ned på tyrkiske borgere, nemlig politiet er også en del af samfundet.
Hvis I ikke vil have Tyrkiet med i EU, fint, men jeres meninger kan da godt siges på en sød måde. Right?
Hør nu her min søde frue. Du har på en måde ret i din udtalelse. Jeg vil forsøge at holde en sød tone i mit indlæg til dig som et svar på din henvendelse og så må du se om du kan bruge det til noget.
I dag d. 8.marts 2005 er det kvindernes kampdag. Det er altså din kampdag. Er du ”kampklar”. Du må forstå, at det er din kamp og din fremtid det handler om. Det er dit liv vi taler om.
Livet er helligt. Hvor er det nu det står? Jo det er ” de hellige bøger” det står i. Hvad man således ” gør mod eet menneske det gør man mod hele menneskeheden”.
Kvinderne i dag er vore helte. Det er dem som har lidt i tusinder af år under mænds tyranni og undertrykkelse. Ingen kvinde bør finde sig i den behandling.
Her har manden sit ansvar at støtte kvinden i sin eksistens og ligeberettigelse. Her har vi mænd ansvar for at frigive de samme demokratiske rettigheder vi har til kvinderne.
Hvis man således først har forstået det ser man lige pludselig den nedværdigende og æresløse adfærd og behandling visse mænd i visse samfund og under indflydelse af andre mænd som med deres magtbegær og æresløse handlinger terrorisere kvinderne, som vi blev vidne til i dansk TV optaget under en ”lovlig” demonstration i Tyrkiet.
Når jeg kalder det en ”lovlig” demonstration er det fordi Tyrkiet har tilsluttet sig demokratiet, siger de og fordi så har man ytringsfrihed og talefrihed og ret til at organisere sig og frit at tale imod enhver det passer en hvis man har en anden mening og holdning.
Jeg vil gerne bruge lejligheden og din tid til at oplyse dig om dine rettigheder. Altså dine og andres menneskerettigheder.
Menneskeret i Europa :
FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne
Erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne, men den har gennem
tiden fungeret som en slags moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for
udviklingen af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som fx
Europarådet.
VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE
INDLEDNING
Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige
rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed,
retfærdighed og fred i verden,
da tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne har ført til barbariske
handlinger, der har oprørt menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en verden,
hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt
som folkenes højeste mål,
da det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis
ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og
undertrykkelse,
da det er af afgørende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold mellem
nationerne,
da De forenede Nationers folk i pagten påny har bekræftet deres tro på fundamentale
menneskerettigheder, på menneskets værdighed og værd og på lige rettigheder for
mænd og kvinder, og har besluttet at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene
under større frihed,
da medlemsstaterne har forpligtet sig til i samarbejde med De forenede Nationer at
arbejde for fremme af almindelig respekt fur og overholdelse af menneskerettigheder og
fundamentale frihedsrettigheder,
da en fælles forståelse af disse rettigheder og friheder er af den største betydning for
den fulde virkeliggørelse af denne forpligtelse,
proklamerer
PLENARFORSAMLINGEN
derfor nu denne VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE som et fælles
mål for alle folk og alle nationer med det formål, at ethvert menneske og ethvert
samfundsorgan stedse med denne erklæring for øje skal stræbe efter gennem
undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og friheder og
gennem fremadskridende nationale og internationale foranstaltninger at sikre, at de
anerkendes og overholdes overalt og effektivt, både blandt befolkningerne i
medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de områder, der befinder sig under deres
styre.
Artikel 1.
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft
og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.
Artikel 2.
Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden
forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion,
politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller
anden samfundsmæssig stilling.
Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes
jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører,
hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke
selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.
Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.
Artikel 4.
Ingen må holdes i slaveri eller trældom ; slaveri og slavehandel under alle former skal
være forbudt.
Artikel 5.
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling
eller straf.
Artikel 6.
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.
Artikel 7.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens
beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod
denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.
Artikel 8.
Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole
for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven
giver vedkommende.
Artikel 9.
Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.
Artikel 10.
Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved
en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans
rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet
strafferetslig anklage.
Artikel 11.
1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil
hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har
fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.
2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller
undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det
tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end
fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået.
Artikel 12.
Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller
korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens
beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.
Artikel 13.
1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats
grænser.
2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende
tilbage til sit eget land.
Artikel 14.
1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.
2. Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikke-politiske
forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers formål og principper.
Artikel 15.
1. Enhver har ret til en nationalitet.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.
Artikel 16.
1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har
mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De
har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og
ved dettes opløsning.
2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.
3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på
samfundets og statens beskyttelse.
Artikel 17.
1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.
Artikel 18.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til
at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt
eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse,
gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.
Artikel 19.
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin
opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved
et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.
Artikel 20.
1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.
2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.
3
Artikel 21.
1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte
repræsentanter.
2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.
3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal
tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal
udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.
Artikel 22.
Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de
økonomi-ske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og
hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og
internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og
hjælpekilder.
Artikel 23.
1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige
arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv
og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale
beskyttelsesforanstaltninger.
4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine
interesser.
Artikel 24.
Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til
periodisk ferie med løn.
Artikel 25.
1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families
sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige
sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed,
enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der
ikke er selvforskyldt.
2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvadenten de er
født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.
Artikel 26.
1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de
elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk.
Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af
evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning.
2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og
på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal
fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og
religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens
bevarelse.
3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal
have.
Artikel 27.
1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at
blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.
2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra
en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som
vedkom-mende har skabt.
Artikel 28.
Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring
nævnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggøres.
Artikel 29.
1. Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde
udvikling.
2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de
begræns-ninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse
af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de
retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et
demokratisk samfund.
3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede
Nationers formål og principper.
Artikel 30.
Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson
hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der
tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.
Se så, min gode medborger i verdenssamfundet, som gennem sit statsborgerskab i Tyrkiet ansøger EU om medlemskab mellem Eroupas forskellige kristne lande. Her er din fremtid. Her er dit liv.
Nu er det op til dig, at viderbefordre denne meddelelse og bruge den til oplysning og lærdom. Samtidig kan jeg opfordre dig til at gå ind på Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade, live overfor den Jødiske Synagoge og se den udstilling som Amnesty International har der. Den er både uhyggelig, men samtid meget oplysende.
Vi lever i oplysningens tidsalder og intet og ingen kan standse det. Husk det og tag det til dit hjerte.
Jeg ønsker dig kun godt fremover og at det ikke bliver dig næste gang som bliver sparket i dit ansigt af en Tyrkisk politistøvle eller nogen anden støvle.
Kærlig hilsen
Enoch.