ANMELDELSE - Stenertid med thriller
Titel: Stenens tid
Forfatter: Johan Ottosen
69,95 kr, 413 sider, e-bog
Forlag: Skriveforlaget
Udgivet: 16-03-2012
ISBN-10: 8792573983
[sol] [sol] ud af seks sole
Stenens Tid er en e-bogskrimi. Det er en helt igennem plotstyret thriller, blottet for metaforer, og uden nogen utidig leg med form, ingen selvironi, intet billedsprog, generelt meget fattigt formsprog og ingen leg med tid og sted. Kort sagt: Bogen er for kulturelle tryghedsnarkomaner som for enhver pris vil undgå at blive overrasket eller udfordret på form og indhold.
Det er som om Johan Ottosen gerne vil bevise at han kender alle miljøer, eller at han kan simulere kendskab til alle miljøer. Den amerikanske thrillermodel inspirer tilsyneladende voldsomt.
Skrivemæssigt er håndværket er i orden, karakterene er formfaste (omend de ligner hinanden for meget), lokationerne er troværdige og det hele er meget realistisk selvom det samtidig forsøger at være København version larger-than-life.
De kapitelfaste geolokationer som åbner Google Maps app'en ved klik og viser specifikke matrikellokationer er i begyndelsen ophidsende interessante, men bliver snart et ligegyldigt gimmick. Han bruger det fordi han kan. Ud over denne nyskabelse bruger Stenens Tid ikke e-bogen eller den mobile enhed til noget, som papirversionen ikke også kunne have gjort. Ikke at dette er et krav, men hans geolokationer bliver næsten et postulat: "Jeg gør dette for at du skal huske at du ikke læser en traditionel papirbog". Derudover har han ikke mere elektronisk på hjerte.
Romanen er så udpræget plotstyret, at en anmeldelse bør koncentrere sig overvejende om plottet. Lad os se på det.
Stenens tid er første del af en trilogi. En Cavlingprisvindende journalist ansat på Kristeligt Dagblad modtager en meddelelse fra sin selvmyrdede stedfar, som leder ham til en opdagelse, der får vide konsekvenser – for Danmark, kongefamilien og ham selv. Samtidig bliver en strålingsekspert og tidligere våbeninspektør bedt om at bistå politiet i opklaringen af et strålingsrelateret mord på en tidligere chef for Saddam Husseins frygtede efterretningstjeneste. Det makabre mord leder henimod en dirty bomb, der truer med at gå af i København.
Handlingen lider under en stribe fortærskede krimiklichéer: Terror med beskidte våben, middelalderlig tempelherrekonspiration, Indiana Joneslignende tydning af gamle rebusser, mellemøstlig golfkrigsmystik, koldkrigsromantik, infiltration af kongehuset (okay, den var måske lidt ny), Jesu efterkommerteorier, etc. Bogen er så overlæsset at forfatteren forekommer deparat i læserens øjne. Han spiller alle disse klichéer frem uden virkelig at fordybe sig i nogen af dem, som om han er bange for ikke at ramme bredt nok. Eller som af en angst for fordybelse. Hele universet skal helst være truet for at glæde denne forfatter. Udpræget hollywoodsk katastrofethrilleraction.
Kort sagt, denne roman stinker og hvis den får success siger det ikke så lidt om boglæseres dalende abstraktionsniveau.
Forfatter: Johan Ottosen
69,95 kr, 413 sider, e-bog
Forlag: Skriveforlaget
Udgivet: 16-03-2012
ISBN-10: 8792573983
[sol] [sol] ud af seks sole
Stenens Tid er en e-bogskrimi. Det er en helt igennem plotstyret thriller, blottet for metaforer, og uden nogen utidig leg med form, ingen selvironi, intet billedsprog, generelt meget fattigt formsprog og ingen leg med tid og sted. Kort sagt: Bogen er for kulturelle tryghedsnarkomaner som for enhver pris vil undgå at blive overrasket eller udfordret på form og indhold.
Det er som om Johan Ottosen gerne vil bevise at han kender alle miljøer, eller at han kan simulere kendskab til alle miljøer. Den amerikanske thrillermodel inspirer tilsyneladende voldsomt.
Skrivemæssigt er håndværket er i orden, karakterene er formfaste (omend de ligner hinanden for meget), lokationerne er troværdige og det hele er meget realistisk selvom det samtidig forsøger at være København version larger-than-life.
De kapitelfaste geolokationer som åbner Google Maps app'en ved klik og viser specifikke matrikellokationer er i begyndelsen ophidsende interessante, men bliver snart et ligegyldigt gimmick. Han bruger det fordi han kan. Ud over denne nyskabelse bruger Stenens Tid ikke e-bogen eller den mobile enhed til noget, som papirversionen ikke også kunne have gjort. Ikke at dette er et krav, men hans geolokationer bliver næsten et postulat: "Jeg gør dette for at du skal huske at du ikke læser en traditionel papirbog". Derudover har han ikke mere elektronisk på hjerte.
Romanen er så udpræget plotstyret, at en anmeldelse bør koncentrere sig overvejende om plottet. Lad os se på det.
Stenens tid er første del af en trilogi. En Cavlingprisvindende journalist ansat på Kristeligt Dagblad modtager en meddelelse fra sin selvmyrdede stedfar, som leder ham til en opdagelse, der får vide konsekvenser – for Danmark, kongefamilien og ham selv. Samtidig bliver en strålingsekspert og tidligere våbeninspektør bedt om at bistå politiet i opklaringen af et strålingsrelateret mord på en tidligere chef for Saddam Husseins frygtede efterretningstjeneste. Det makabre mord leder henimod en dirty bomb, der truer med at gå af i København.
Handlingen lider under en stribe fortærskede krimiklichéer: Terror med beskidte våben, middelalderlig tempelherrekonspiration, Indiana Joneslignende tydning af gamle rebusser, mellemøstlig golfkrigsmystik, koldkrigsromantik, infiltration af kongehuset (okay, den var måske lidt ny), Jesu efterkommerteorier, etc. Bogen er så overlæsset at forfatteren forekommer deparat i læserens øjne. Han spiller alle disse klichéer frem uden virkelig at fordybe sig i nogen af dem, som om han er bange for ikke at ramme bredt nok. Eller som af en angst for fordybelse. Hele universet skal helst være truet for at glæde denne forfatter. Udpræget hollywoodsk katastrofethrilleraction.
Kort sagt, denne roman stinker og hvis den får success siger det ikke så lidt om boglæseres dalende abstraktionsniveau.