Aspergers (Hvordan takler man hverdagen?)

Hej
Er der nogen herinde der er gift/er i forhold med en der har Asperger og kan fortælle lidt om jeres erfaring?
Hvordan takler i hverdagen og undgår konflikter og skænderier?
Skal man hele tiden gå på kompromi med egne meninger og holdninger for at en med aspergers har det godt?

Man skal adlyde en asperger. Det er bedst for alle parter.
Og de skal overhovedet ikke tackle nogle eller noget som helst.
En helt forkert holdning og indgangsvinkel til mennesker med asf.
Hej

Man skal adlyde en asperger. Det er bedst for alle parter.
Og de skal overhovedet ikke tackle nogle eller noget som helst.
En helt forkert holdning og indgangsvinkel til mennesker med asf.
Hej

Lige så vi undgår misforståelser.
Jeg har skrevet for at få hjælp til at få en hverdag med en med Aspergers til at fungere.
Hvad mener du med forkert holdning og indgangsvinkel?

Det her var måske noget:
www.asperger-marriage.info/danmark/dk-index.html -
Du skal nok Google på emnet.
Der ser ud til at være dyb uenighed blandt de kloge om hvad det overhovedet er.
I hvert fald er det noget, der ikke må hedde en sygdom, men er uhelbredelig et eller andet, men sygdommen er opkaldt efter en eller anden lægeprofessor eller hvad han var ved navn Asperger. I Danmark har man valgt at aspergers skal anses for en diagnostiserbar sygdom. Også et noget racistisk belæg på at personer med asperger er en særlig mennesketype.

Anonoma skrev: Man skal adlyde en asperger. Det er bedst for alle parter

Hvad hvis man tilsvarende skulle adlyde en despotisk psykopat eller blot finde sig i at få brændt huset af af en pyroman?
I et enkelt Google-belæg sammenlignes det med, hvis man vil have en benamputeret til at springe højdespring. Jeg er benamputeret (og min sygdom hedder diabetes 2) men det kunne være at jeg skulle prøve højdespring 😃

Dumpet. De er alle tæt, men ikke tæt på samme.
Der paradoksalt nok mere forskel mellem asf end almindelige mennesker. Det gælder både seksualitet, iq osv.

Se bort fra promovering: http://www.youtube.com/watch?v=2wt1IY3ffoU
Generelt

🙂 Heldig http://www.youtube.com/watch?v=cWHZ9NvmTRE
Seriøst

Ja, de ualmindelige mennesker er logisk set mere forskellge end de ganske almidelige!
Mht syg og rask. Hvis en patient på en aflåst afdeling med hegn for vinduerne er kommet sig oven på en influenza, så er han "rask", men er alligevel stadig syg med det han er indlagt for!

Det kommer anpå om det symptomerne omhandler et syndrom. Bla autisme og skizofreni.
Men hvis du hentyder til psykiatrien, jamen så er de inkompetente. Også fordi de arbejde udfra diagnoser dvs. mønstre hvori de kan sætte nogle markeringspunkter i dets perspektiv ændre sig alt efter hvilken psykiater og deres speciale markere sig.
Derfor er der diagnoser de arbejder udfra. Meget mærkeligt. Men tiden forandre sig og det gør sig ligeledes indenfor syndromer.
Psykiske sygdomme som depression og lignende er nemmere i henhold til medicin. Med tom øregas. Sandheden er de samme stoffer i medikamenterne bruges bredspektrum til mange forskellige diagnoser.
Eneste råd, der er til trådsstarter er hans/hendes kæreste skal opnå en selvironi, hvis han eller hun kan opnå det råderum over dem selv.

Et youtube link: http://www.youtube.com/watch?v=SEy6WPB_txw
Ingen selvisceneisættelse, men Promovering!

Har svært ved at forestille mig, hvordan det må være at skulle få en hverdag til at fungere med en partner, der har en asf. Jeg misunder dig ikke!
Min næsten voksne søn har en beslægtet diagnose, og erfaringen siger mig, at det er svært. Mange med autismeforstyrrelser er yderst rigide i deres forståelse af den omgivende verden med de skrevne - og særligt uskrevne- regler, der er forbundet med at være en del af sociale fællesskaber. Som mor kan jeg sætte mig igennem overfor min søn med den voksnes autoritet, som han stadig forstår og forsøger at forholde sig til, men det giver også uhåndterlige konflikter nu og da. Som partner må det være svært at finde ligeværdighed i et forhold, hvor den ene part kræver en helt anderledes struktur og opfatter verden på en anden måde, forstår det meste alt for bogstaveligt og har svært ved at tolke de subtile signaler, der sendes mellem mennesker i talt sprog og kropsspog.
Der er meget tolkning og forklaring og udlægning forbundet med at leve sammen med en asperger eller én med lignende sociale vanskeligheder.
En vidunderlig kollega delte i nogle år sit liv med en skøn, begavet og højtuddannet mand, som havde Aspergers syndrom. Hun, som er et ekstremt rummeligt menneske med stor psykologosk indsigt, måtte i sidste ende kaste håndklædet i ringen - hun magtede ikke i længden at forholde sig til både at være partner og "terapeut" for denne mand, som slet ikke selv formåede at bearbejde alle de indtryk og signaler, han fik fra de mennesker, han kom i kontakt med i den chefstilling, han beklædte - det er i øvrigt ikke helt usædvanligt, at "højtfungerende autister" når højt karrieremæssigt, men ikke pga deres store empati og sociale færdigheder!
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i dit liv og håber inderligt for både dig og "din" Asperger, at I kan finde melodien sammen! En Asperger med at velfungerende familieliv - det er en fremtid, som jeg inderligt ønsker for min egen søn!

men kan også indgå i hovedret.

Her lidt udenfor trådens emne.
I flere tidligere tråde her på SOLen har nogle gjort det til et meget stort problem om visse psykíske "et eller andet" var sygdom eller det var fornærmende injurjer at kalde noget en sygdom. Samtidig er man hurtig til at beskylde hinanden for at være rablende "Sankt Hans"!
Mht bl.a. asperger, så er det måske ikke noget særligt problem for dem der kan arbejde med det der interesserer dem i deres eget tempo, men ER en sygdom for dem, der gerne vil være pilot, flyveleder, lokofører, politibetjent mv. på grund af nogle stillede helbredskrav.