At tage gas på kærligheden?

Blev lige inspireret af et andet indlæg her på siden. *G*
Har haft følgende emne op til diskussion en pigeaften, hvilket bragte mange mere eller mindre seriøse betragtninger på banen:
Alle mennesker UDEN UNDTAGELSE (selv dronningen)har prøvet at "slippe en vind", som det hedder på godt, gammelt dansk, eller på berigende nudansk at PRUTTE. Nogle gør det kun privat og i enerum, andre "gasser" muntert sine omgivelser uden den mindste rødmen i kinderne.
Så er det så, jeg spørger, hvad gør det for et parforhold og for kærligheden, når den ene af parterne uden forbehold eller hensyn til den andens evt. misbilligelse prutter løs ved enhver lejlighed? Hører det med til "tosomhedens" intimitet og er noget man bare skal acceptere, eller "forfladiger" det kærligheden og får modparten til at miste lysten?
En kommentar til emnet lyder: "Ved ærlig talt ikke, om jeg skal se det som en kompliment og indikation af, at han er total tryg ved mig, eller om det er fordi, han er totalt LIGEGLAD med mig?"
Ja, hvad mener i andre? *S*

jeg var sammen med en mand i 23 år,som mente at når man skal,så skal man....Samtidig med at han altid liiige skulle kommentere lugt og lyd......Ærlig talt.....det tændte mig fuldstændig af.
Et eller andet sted syntes jeg osse det var pinligt,for mennesker med den vane,glemmer efterhånden at de ikke altid er hjemme!!!!!!!

Er en fryd..og det er et ret interessant emne.
Jeg havde en gang en kæreste, som havde den opfattelse, at kvinder var biologisk anderledes indrettet end manden. Han mente ikke kvinder kunne prutte - og slet ikke med luft og lyd. (Det var så indtil han mødte mig)
Der findes jo mænd, der mener, at alt hvad der kommer ud af en kvinde, skal dufte som roser, og ligne rosenknopper. (ville straks gå til lægen, hvis jeg lagde rosenknopper)
Min næste kæreste og jeg havde interne konkurrencer, hvor vi gladeligt konkurrerede om, hvem der kunne slå de højeste og de mest ildelugtende. Han var englænder og lærte mig hvad en "Dutch oven" er. (oversat Hollandsk ovn) Og det er at slå en lydløs men ildelugtende fis under dynen og holde den anden nede under den så længe det er muligt.
Det er nok et af de sjoveste forhold jeg har haft.
Min nuværende er heller ikke bleg for at konkurrere - og min holdning er, at hvis begge parter har en latrinær form for humor, så er det da kun en gave. Hvis den ene synes det er klamt og ulækkert, må man jo vælge om man vil leve med ondt i maven - eller rende frem og tilbage for at prutte på toilettet, de dage man har fået kål, løg o.lgn.
For at besvare dit spørgsmål: Hvis han ikke så meget som løfter et øjenbryn, når du slår en prut, der runger i hele stuen - så ville det undre. Men hvordan det skal tolkes ved jeg ikke. Min egen kæreste sender mig som regel et anerkendende blik, hvis det er én med trut i. Hvis den stinker, får jeg at vide, at jeg er et svin (kærlig ment) - hvorefter han af al vold og magt forsøger at overgå mig.
Men igen, folk er jo forskellige. Nogen hader det, andre gør en sport ud af det. For mit vedkommende går det aldrig af mode at slå en prut.
Jeg har en mistanke om at det er mest et jysk fænomen.
Jeg er jyde, hvad med Jer?

Ingen synes det er sjovt at spise chokolade hele tiden. ingen synes det er sjovt at dufte til roser dagen lang.
Ingen synes om at dufte til ulækre prutte og bøvser dagen lang, men når bare det ikke overdrives kan vi vel alle affinde os med det.
Det kan derimod tænde mig af i flere dage når jeg en sjælden gang finder efterladenskaber efter mensens.

på at det ikke blot er en rosenknop..?

Herligt svar, Maia, lige det jeg var ude efter. Godt man altid kan regne med dig for en humoristisk kommentar. *SS*
Ved ikke, om det kun er et jysk fænomen? Jeg er født på djævleøen, men kan sagtens følge dig. *G*
Og ja, interessant emne egentlig, for der er så megen tabu forbundet med det, men alligevel kan man i helseblade læse side op og side ned om medicin og naturmidler, der kan afhjælpe luft i maven og "nervøs" tyktarm. Det er blevet betegnet som en reel folkesygdom, så der må være en pokkers masse, der render rundt med ondt i maven og tusinde toiletbesøg hver dag for at prutte af - eller som lader humoren overtage i stedet.
Måske hænger det også sammen med, hvor intimt vi er blevet opdraget? Det er da først de sidste år, jeg har kunne have mine toiletbesøg i fred for min datter. Først turde man ikke lukke døren, fordi man skulle se og høre, hvad hun nu lavede, og bagefter fulgte hun efter en som en trofast lille hundehvalp. Af en eller anden mærkelig grund bliver hun så talende, når Mor skal på toilettet, gad vide, om hun enten finder det ret hyggeligt, eller det bare er fordi, hun så har mig trængt op i en krog og kan "kræve" min fulde opmærksomhed, *S*
Jeg har mødt mænd af begge slags, dem med "roserne" og de "frisindede" konkurrencebetonede *S* Og indrømmet, det er da lidt sjovere, når man ikke tager det så tungt. MEN det kræver, at begge parter er med på den, da det ellers skaber en ubalance. Som Vibemus jo også skriver, kan man ikke snuppe det, er det en direkte "turn-off", hvilket jo er synd, hvis man ellers elsker hinanden.

pakket sammen på den rigtige måde kan det da godt ligne? *LoL*

for tryg, Vibemus, og glemme sin almindelige pli, det giver jeg dig ret i..Een ting er inden for husets 4 vægge, en anden når man tager det udenfor, så er min grænse absolut også nået...Men samtidig kan jeg ikke lade være med at spekulere: Hvis vi ikke kan prutte/fjærte/fise osv. derhjemme, hvor pokker skal vi så? I kender jo godt den med, at man ikke skal mere, når man når ud på toilettet? *S*

Det behøver ikke nødvendigvis være enten fordi han er total tryg eller fordi han er ligeglad. Der er vel en mellemvej. Min kæreste prutter en hel del. Og han synes det er enormt morsomt. Derimod prutter jeg aldrig i hans påhør - dels fordi jeg ikke har så meget luft i maven, men mest fordi jeg synes det er så usexet og ufemenint.... Men derfor er det jo ikke fordi min kæreste er ligeglad med mig. Jeg tror bare han synes det passer til det mandebillede han har.... For han skider overalt... Men går da ellers meget op i at være lækker for mig.....