1tilføjet af

At turde se smerten for at finde glæden bag

Godmorgen Smerte
Jeg troede aldrig, jeg skulle hilse dig velkommen igen -
troede aldrig jeg ville længes efter dig som efter en ven -
havde forsvoret at det var dig jeg ville søge forgæves efter.
Da du forlod mig, vandrede jeg omkring,
som i en ørken uden regn.
Jeg er så glad for du er tilbage hos mig igen.
Godmorgen Smerte.
Godmorgen Tårer.
Jeg troede aldrig jeg ville savne jeres strømme -
troede aldrig jeg ville længes efter jer at skylle -
sorg og ulykke gennem mine øjne.
Men nu står det mig ganske klart,
at når I ikke flyder mere,
er også glædens udspring tørret ud.
Godmorgen Tårer.
Godmorgen Kærlighed.
Jeg var nødt til at lære at forstå du aldrig kommer alene.
Da jeg gjorde mig usårlig for denne verden
forstenede mit indre landskab.
Jeg bærer mine knogler, blod og skind,
så jeg kan sanse og lukke livet ind,
og få kontakt, at være tilstede og intens.
Min tid går, men jeg er levende imens.
Godmorgen Kærlighed.
(Halfevil333 med stærk Inspiration fra Ruth Bebbermeier)
tilføjet af

:):):)

Lidelsens vej er lang og smertefuld- men solen skinner alligevel et sted derude--smukt digt-Held og lykke når kærligheden banker på igen--for det gør den!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.