0tilføjet af

Begivenheder den 10. Nisan år 33

Og Jesus gik ind i templet og jog alle dem ud der solgte og købte i templet, og han væltede pengevekslernes borde og duesælgernes bænke. Og han sagde til dem: „Der står skrevet: ’Mit hus skal kaldes et bedehus,’ men I gør det til en røverhule.“ Der kom også blinde og halte hen til ham i templet, og han kurerede dem. (Mattæus 21:12-13)
Nu var der nogle grækere blandt dem som kom op for at tilbede ved højtiden. Disse kom så hen til Filip, som var fra Betsaj′da i Galilæ′a, og de rettede en anmodning til ham idet de sagde: „Herre, vi vil gerne se Jesus.“ Filip kom og sagde det til Andreas. Andreas og Filip kom og sagde det til Jesus.
Men Jesus svarede dem idet han sagde: „Timen er kommet da Menneskesønnen skal herliggøres. Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Hvis ikke hvedekernen kommer i jorden og dør, bliver der kun ved med at være én kerne; men hvis den dør, bærer den megen frugt. Den der holder af sin sjæl ødelægger den, men den der hader sin sjæl i denne verden, vil bevare den til evigt liv. Hvis nogen vil tjene mig, så lad ham følge mig, og hvor jeg er, dér vil min tjener også være. Hvis nogen vil tjene mig, vil Faderen ære ham. Nu er min sjæl stærkt foruroliget, og hvad skal jeg sige? Fader, red mig ud af denne time. Dog, det er derfor jeg er kommet til denne time. Fader, herliggør dit navn.“ Så kom der en stemme fra himmelen: „Jeg har herliggjort det og vil igen herliggøre det.“
Da sagde folkemængden som stod og hørte det, at det havde tordnet. Andre sagde: „En engel har talt til ham.“ Som svar sagde Jesus: „Denne stemme lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden; nu vil denne verdens hersker blive kastet ud. Og dog vil jeg, når jeg hæves op fra jorden, drage alle slags mennesker til mig.“ Dette sagde han i virkeligheden for at betegne hvilken slags død han skulle dø. Derfor svarede folkemængden ham: „Vi har hørt fra loven at Messias bliver til evig tid; hvordan kan du da sige at Menneskesønnen nødvendigvis må hæves op? Hvem er denne Menneskesøn?“ Jesus sagde så til dem: „Endnu en kort tid vil lyset være iblandt jer. I skal vandre mens I har lyset, så mørket ikke overvælder jer; og den der vandrer i mørket, ved ikke hvor han går hen. Tro på lyset mens I har lyset, så I kan blive lysets sønner.“
Jesus sagde dette og gik bort og skjulte sig for dem. Men skønt han havde gjort så mange tegn for øjnene af dem, troede de ikke på ham, så at det ord profeten Esajas havde udtalt blev opfyldt: „Jehova, hvem troede det de hørte af os? Og for hvem er Jehovas arm blevet åbenbaret?“ Grunden til at de ikke kunne tro er, som Esajas ligeledes har sagt: „Han har forblindet deres øjne og forhærdet deres hjerte, for at de ikke skal se med øjnene og forstå med hjertet og vende om og jeg helbrede dem.“ Dette sagde Esajas fordi han så hans herlighed, og han talte om ham. Alligevel troede endog mange af lederne på ham, men på grund af farisæerne ville de ikke åbent anerkende [ham] for ikke at blive udstødt af synagogen; for de elskede ære fra mennesker mere end selv ære fra Gud.
Jesus råbte imidlertid og sagde: „Den der tror på mig, tror ikke kun på mig, men også på ham som har sendt mig; og den der ser mig, ser også ham som har sendt mig. Som et lys er jeg kommet til verden, for at enhver som tror på mig ikke skal forblive i mørket. Og hvis nogen hører mine ord og ikke holder dem, så dømmer jeg ham ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. Den der lader hånt om mig og ikke tager imod mine ord, har en til at dømme sig. Det ord som jeg har udtalt, det vil dømme ham på den yderste dag; for jeg har ikke talt af egen tilskyndelse, men Faderen selv, som har sendt mig, har givet mig bud om hvad jeg skal sige og hvad jeg skal udtale. Og jeg ved at hans bud betyder evigt liv. Hvad jeg siger, det siger jeg derfor således som Faderen har fortalt mig det.“ (Johannes 12:20-50)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.