Bekæmper jalouxi
Jeg er igang med mit eget projekt ang. bekæmpelse af jalouxi.
Jeg lider af periodevisjalouxi.
Jeg har fundet manden i mit liv og han er en meget kærlig og ærlig mand. Og jeg vil ikke ødelægge det med den jalouxi som pludselig opstår ud af ingenting en gang i mellem.
I perioder kan jeg være forfærdelig plaget af jalouxi og jeg er ikke altid klar over hvorfor. Men meget ubehageligt er det. Min kæreste har rigtig mage pigevenner, så det har selvfølgelig været en prøvelse i starten, men det har også lært mig hvordan jeg behersker mig.
Jeg er åben overfor andre gode erfaringer på området, men selv har jeg tacklet det på den måde, at inden jeg tager til en fest, komsammen med min fyr og alle de der piger, så aftaler jeg med mig selv at jeg ikke skal sige eller gøre dumme ting den aften (er bleet ret god til det) Når ejg så kommer hjem ealuerer jeg aftenen med mig selv (gerne på skrift) og spørger mig selv om der egentlig var noget jeg retmæssigt kunne være blevet jaloux eller sur over. Det er der sjældent.
Hvis der er skal jeg sige det på en ordenlig måde til min kæreste, han kan jo ikke læse mine tanker og han har aldrig skuffet mig.
Når jeg får et af de anfald der kommer ud af den blå luft (eller som regel når jeg tænker p hans ekskærester) så lægger jeg min telefon langt fra mig. Tvigner mig selv til at glemme alt om min kæreste for en stund og beskægtiger mig med alt muligt andet (det er svært i starten) og så venter jeg på at han kontakter mig engang i løbet af dagen eller den efterfølgende dag. Så bliver jeg så glad når det er ham der ringer eller skriver og ikke mig der har været nødt til at tage initiativet.
Det lyder umiddelbart basalt, men det er faktisk ikke let. I starten var jeg nødt til at gemme min telefon nede i mit kælderrum :-) Men lidt efter lidt kan jeg mærke at jeg er blevet ret god til det her. Jeg er faktisk stolt af mig selv. Det er som om jeg har lært min hjerne ikke at se alle de spøgelser (som naturligvis kommer fra gamle forhold. Har dog ikke decideret oplevet utroskab). Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke stadig kan få de her anfald, men de kommer ikke så hyppigt mere og fremfor alt er jeg bleet meget bedre til at tackle dem.
Jeg håber at andre kan bruge mine gode råd og jeg tager gerne mod jeres med kyshånd :-)
Jeg lider af periodevisjalouxi.
Jeg har fundet manden i mit liv og han er en meget kærlig og ærlig mand. Og jeg vil ikke ødelægge det med den jalouxi som pludselig opstår ud af ingenting en gang i mellem.
I perioder kan jeg være forfærdelig plaget af jalouxi og jeg er ikke altid klar over hvorfor. Men meget ubehageligt er det. Min kæreste har rigtig mage pigevenner, så det har selvfølgelig været en prøvelse i starten, men det har også lært mig hvordan jeg behersker mig.
Jeg er åben overfor andre gode erfaringer på området, men selv har jeg tacklet det på den måde, at inden jeg tager til en fest, komsammen med min fyr og alle de der piger, så aftaler jeg med mig selv at jeg ikke skal sige eller gøre dumme ting den aften (er bleet ret god til det) Når ejg så kommer hjem ealuerer jeg aftenen med mig selv (gerne på skrift) og spørger mig selv om der egentlig var noget jeg retmæssigt kunne være blevet jaloux eller sur over. Det er der sjældent.
Hvis der er skal jeg sige det på en ordenlig måde til min kæreste, han kan jo ikke læse mine tanker og han har aldrig skuffet mig.
Når jeg får et af de anfald der kommer ud af den blå luft (eller som regel når jeg tænker p hans ekskærester) så lægger jeg min telefon langt fra mig. Tvigner mig selv til at glemme alt om min kæreste for en stund og beskægtiger mig med alt muligt andet (det er svært i starten) og så venter jeg på at han kontakter mig engang i løbet af dagen eller den efterfølgende dag. Så bliver jeg så glad når det er ham der ringer eller skriver og ikke mig der har været nødt til at tage initiativet.
Det lyder umiddelbart basalt, men det er faktisk ikke let. I starten var jeg nødt til at gemme min telefon nede i mit kælderrum :-) Men lidt efter lidt kan jeg mærke at jeg er blevet ret god til det her. Jeg er faktisk stolt af mig selv. Det er som om jeg har lært min hjerne ikke at se alle de spøgelser (som naturligvis kommer fra gamle forhold. Har dog ikke decideret oplevet utroskab). Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke stadig kan få de her anfald, men de kommer ikke så hyppigt mere og fremfor alt er jeg bleet meget bedre til at tackle dem.
Jeg håber at andre kan bruge mine gode råd og jeg tager gerne mod jeres med kyshånd :-)