Besøg i statsforvaltningen

Hejsa,
jeg vil bare gerne lige høre jeres mening ang. det jeg går og tumler med.
På onsdag skal jeg i statsforvaltningen, for at snakke min sag, på vegne af min 12 årige datter.
I 1½ måned har hun nu boet hos mig, da hun ikke ønskede at bo hos hendes mor mere. (hendes mor er psykisk syg) Det var hendes mor der selv kontaktede mig, og bad mig hente min datter, da det hele var kørt op i en spids. Det Er ikke første gang, og vi har flere gange prøvet at have en 7/7 aftale. Dette re dog aldrig gået godt, da moderen har manipuleret vores datter så meget i de uger hun var ved hende, at hun til sidst valgte at være ved hendes mor på fultid igen.
Jeg tror dog at det er ved at gå op for min datter, at det ikke fungere hjemme hos hendes mor.
Jegvil virkelig gerne hjælpe min datter gennem de næste svære teenage år, og ved at hos mig vil hun få en stabil, og "normal" hverdag
Jeg er bare så nervøs for mødet, vil de nu også give mig lov til dette???
Jeg aner ikke hvad hendes mor vilsige derinde??
Hun er med på ideen med at vores datter er hos mig, men vil ikke udfylde en flytteanmeldelse?? Så jeg betaler stadig børnepenge til hende, og hun modtager børnepengene fra staten.
Hilsem den nervøse

på, at hvis du fremlægger det på en saglig måde, bekymret måde for din datter, at de vil give dig bopælsretten over din datter. Du må endelig ikke pege fingre eller begynde at angribe, men hold dig til at se det fra din datters side.. held og lykke

Jeg ville da tage datteren med eller bede om en sagkyndig vurdering fra en psykolog hos statsforvaltningen, hvis det ikke går igennem hos sagsbehandleren.

hvis i har en dele ordning forstår jeg ikke hvorfor du betaler børnebidrag.. i øvrigt skal børnefam.ydelse deles!
Jeres datter har også en alder hvor hendes udsagn vil blive taget alvorligt.. hun skal selvfølgelig have mulighed for at tale med en uvildig..
men når alt dette er sagt, vil jeg også gøre dig opmærksom på at statsforvaltningen også begår fejl (har jeg prøvet) især efter den nye forældreansvarslov der trådte i kraft tror det var i 2008... en rent helvede... synes du ikke du blir hørt eller taget alvorligt, skal du endelig ikke lade dig spise af med arrogante afslag men kontakte enten børns vilkår eller have en advokat med som bisidder..
Håber i også har fået udtalelser fra skoler og institutioner, der kan bekræfte din version.. dermed ikke sagt din datters mor ikke kan tage sig af jeres barn men som du siger, din datter kan ikke få en god og rolig opvækst uden en balanceret mor..

hvis situationen er som du beskriver, så ser jeg ingen grund til at være nervøs. Din datter er vel på din side, din ex er syg, så hvis du skal være noget så er det ærlig, afslappet, men imødekommende, så er de det også. Jeg arbejder selv derinde.

ved den statsforvaltning,moderen kan give urigtige oplysninger og påvirke barnet til ikke at ville se sin far,og bare tilbageholde barnet,så har moderen ret,og trækker sagen ud,har en søn der køre på 4.år(og brugt 40.000 kr på advokater) på denne måde,barnets tarv...ja..ja..( har ret til en far )men det er jo moderens tarv de varetager,statsforvaltningen kan ikke påpege noget ang.faderen....efter 2008 er det kun blevet værer at være enlig far...............

Man kan virkelig blive dårligt behandlet af de såkaldte myndigheder.
For en del år siden blev min mand og jeg enige om, at vi gerne ville have et plejebarn.
Ja, det var for at tjene ekstra penge, men derfor kunne vi vel godt tage os af et barn.
Igennem et halvt år fik vi besøg fra kommunen. Ustandselig måtte min mand tage fri fra arbejde. Der var slet ingen tanke for, hvor svært og vanskeligt det kunne være. Det var bare en selvfølge. Vi fandt os i det.
Betalingen var meget mindre end jeg forestillede mig. Fra vores egen kommunes side, de skulle nemlig sige god for os, rystede de på hovedet over de få penge vi skulle have. Det var helt meningsløst, men det var jo vores afgørelse.
Jeg havde sagt A og følte, nu måtte jeg også sige B. Barnet kom og skulle have nogen behandling, som kostede penge. Jeg fik at vide, det skulle jeg betale ud af den i forvejen lille løn.
Vi skulle komme til møde, igen måtte min mand tage fri. Nu var han sur.
Da vi ankom blev vi modtaget af en flok sure mennesker, som sagde, det godt kunne være vi så slet ikke kunne beholde barnet. Faktisk var de uforskammede.
Jeg havde fået nok. Jeg sagde bare: NÅ. For det var jeg helt ligeglad med. Hvis ikke jeg kunne tjene en smule for at passe et barn 24 timer i døgnet kunne det være lige meget.
Derefter kunne behandlingen pludselig godt betales. Vi skulle bare trues og betale så meget som muligt. Jeg var overrasket og ærgelig, for jeg ville helst ikke mere.
Men desværre har jeg en alt for stor ansvarfølelse og brød mig ikke om at sige det.
Hvis vi nu havde haft barnet i et stykke tid og det havde været et lille barn, så havde jeg krøbet til korset, for jeg kunne ikke svigte et lille barn, hvis barnet gerne ville blive.
Et år efter sagde vi op og vi ville aldrig den slags mere.
Jeg stoler ikke på "myndigheder". De er ikke alle, de store psykologer.
Der skulle være opsyn med barnet, men vi hørte aldrig en lyd fra kommunen. Nu passer jeg hvad jeg skal, men havde jeg nu ikke været den type. Hvad så.
Imødekommende siger du, du mener vel underdanig og snakken efter munden.

Det er ikke første gang at vi er derinde,og jeg syntes egentlig at de har taget alt for meget hensyn til moderen. Ikke sagt at det altid er sådan, men i mit tilfælde føler jeg det sådan. Bl.a. er der taget til referat at pga. at moderen har det dårligt,mener statsforvaltningen ikke, at hun er klar til at undvære sit barn!!!
Er det ikke barnets tarv der gælder?
Jeg bliver helt i tvivl, og derfor bliver jeg nervøs.....

Stakkels barn.

at du og din mand overhovedet er kommet i nærheden af et barn.. og håber ved gud i himmelen ikke at i har nogen nu.. øv, hvor er du usympatisk!🙁