Bevidsthed som forsøgsobjekt

Noget bliver ikke rigtigt af, at det står i nogle skrifter, eller fordi nogen tror på det. Derimod bliver noget rigtigt af, at det er evig, overleveret viden - viden, der kan undersøges og verificeres gennem den rette metode. I den vediske tradition har man 3 referencepunkter for at sikre sig at teologien er rigtig - guru, sadhu og sastra - dvs. den åndelige mester, vismændene og skrifterne. De må alle tre være i overensstemmelse med hinanden.
I den moderne naturvidenskab har man kun stof som undersøgelsesobjekt. Man observerer og studerer materien i dens utallige vekselvirkninger. I den åndelige videnskab har man bevidsthed som forsøgsobjekt, og man undersøger materiens indflydelse på bevidstheden og sindet. I den åndelige videnskab undersøger man bevidsthed. Man har sin egen bevidsthed som forsøgsobjekt. Man begrænser ikke sine studier til noget uden for sig selv.
Derfor er den åndelige videnskab overlegen den materielle videnskab. Den materiellevidenskab rækker ikke til at forstå den virkelighed, vi lever i. Og hvorfor gør den ikke det? Fordi naturvidenskaben intet fornuftigt har at sige om vores bevidste oplevelse af verden. Den taler kun om materiens vekselvirkninger men siger intet om vores oplevelse af disse. Og det er vores oplevelse af verden, som er det mest grundliggende ved den virkelighed, vi befinder os i.
Kun den åndelige videnskab kan hjælpe os til at forstå selvet og dets relation til verden og Gud. Derfor siger Krishna:
Af al skabelse er Jeg begyndelsen og enden tillige med midten, O Arjuna. Af alle videnskaber er Jeg videnskaben om selvet, og blandt logikere er Jeg den afgørende sandhed. (Bg 10.32)
Nogle mennesker hævder, at de ikke behøver Gud til at fortælle dem, hvad der er rigtigt og forkert. Men i stedet for at have Gud eller religion til at fortælle os, hvad der er rigtigt eller forkert, har vi så samfundet, loven, familie og forældre, tradition, kultur osv. til at fortælle os dette. Eller vi har vores eget sind til at fortælle os, hvad vi må og ikke må, men det er igen baseret på noget vi har lært fra andre.
Den eneste forskel er således hvem, vi udpeger som vores autoritet - hvem vi vælger at lytte til. Alle er blevet oplært i, hvad der rigtigt og forkert af den kultur, de er vokset op i. Hvordan ved vi ellers, hvad der er rigtigt og forkert?
Nogle hævder, at det kan man selv afgøre, det er noget man kan føle. Men hvis man er sin egen autoritet, så er det det samme som ingen autoritet. Hvis det blot er op til ens eget sind at fortælle én, hvad der er rigtigt eller forkert, kan hvad som helst være rigtigt eller forkert. Så spiller det ingen rolle, hvad vi gør, for vores eget sind kan bare retfærdiggøre det. Og hvordan kan man være sikker på, at det éns sind fortæller en, er rigtigt? Hvordan kan man vide at det man føler, er rigtigt? Jeg mener, hvis nu en eller anden psykopat føler sig foranlediget til at angribe folk på gågaden med et baseball bat, er det så ok? Hvis vi alle er vor egen autoritet, burde der jo ikke være noget galt i det, vel?
Faktum er, at vi ikke engang ville vide, at 2 og 2 er lig med 4, hvis ikke vi havde lært det fra nogen, der vidste det i forvejen. Og de ville ikke vide det, hvis DE ikke havde lært det af nogen, der vidste det osv. Regning og matematik er ikke noget man kan spekulere sig frem til. Det er noget man lærer i sin opvækst. Hvis vi var vokset op helt uden menneskelig stimuli, ville vi ikke vide, at 2 og 2 er 4. Dyr ved fx. ikke, at 2 og 2 er 4, og de er også ligeglade.
På samme måde, som man kan vide 2 og 2 er 4, nemlig ved at lære det fra nogen der ved det, kan man vide at hvem Gud er, og hvad meningen er med alting. Man kan vide det ved at lære det fra dem, der ved det. Og hvem ved hvem og hvad Gud er og hvad meningen med alting er? Det gør vismændene i den vediske kultur, og de har videreleveret den viden ned gennem historien via rækken af disciple.
Krishna siger:
Forsøg blot at lære sandheden at kende ved at nærme dig en åndelig mester. Udspørg ham i ydmyghed og tilbyd ham din tjeneste. De selv-realiserede sjæle kan videregive viden til dig, for de har set sandheden. (Bg. 4.34)

at prøve overbevise alle andre om at jeres vare er bedre end resten.
Bare den måde du starter din indlæg med er nok at fjerne den mindste interesse fra min side.
Du ligner alle de andre
Nick

"Derimod bliver noget rigtigt af, at det er evig, overleveret viden - viden, der kan undersøges og verificeres gennem den rette metode"
Noget bliver ikke rigtigt af at være evig, overleveret viden. Det bliver rigtigt hvis det kan verificeres, som du skriver, gennem den rette metode. Den rette metode skal dog være objektiv, hvilket den ikke er når man blander tro ind i det.
Den moderne naturvidenskab har en objektiv metode, og den undersøger ikke kun stof. Den kan til gengæld forklare dig hvordan stof bliver til.
Rigtigt og forkert er tillært, det har du ret i, og jeg mener det er vigtigt at man forholder sig til rigtigt og forkert, defineret af det samfund man er en del af. Ikke af en ældgammel bog, skrevet i en tid med andre normer og udfordringer. Der findes ikke en universel definition af de to begreber. De ændrer sig efter forholdene i samfundet.

Jeg ser det ikke som min opgave at overbevise dig om noget som helst. Min opgave er blot at fremlægge den vediske filosofi, som jeg har lært den fra min åndelige mester. Enhver kan overbevise sig selv om, at det er den mest fuldstændige og detaljerede version af Gud. Det behøver du ikke tage mit ord for. Det er noget du selv kan afgøre. Og det kan du kun afgøre ved uden fordomme at foretage et sammenlignende studie af de forskellige religioner. Som jeg har sagt mage gange, så er det helt op til dig, hvem du vælger at tro på.
Krishna siger:
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde.
(Bg. 9.2)

nu skal du jo ikke gøre dyr dummere end de er.
de kan saktens føle ansvar over for deres egne dyr, deres ansvar er bare ikke så udviklet som menneskets, men mennesket ansvar bevidsthed, er jo heller ikke noget at råbe hura for engang imellem, og nogle gane så klare dyr sig også bedre end os mennesker gør det.
så du kan ikke glorifisere mennesket, ved kun at se på det upperste.
angående etik, så er det noget man har, når man har råd til det.
er der hungersnød, jamen så ser folk hurtigt bort fra denne etik, ed at der selvføgeligt også skal være mad til barnet. så derfor er etik, noget der er gældene efter forholdene, og tidens moral, der er ikke en universielt moral her.
gamle bøger lever ikke op til vores tids moral, fx, var det okay at have slaver den gang, det var en måde for fattige mennesker at over leve på.
idag har vores samfund det bedre og folk kan have råd til at have etik nok til at der ikke behøver at være slaver.
så vores etik, er bliver bedre end den der står i biblen.

ang 1) Du stiller det op, som om der er 2 muligheder, altså 50%/50% procents chance for at ramme rigtigt. Det er forkert. Hvis jeg ikke kan fortælle dig, hvordan E former atomer, så har Jahnu automatisk ret? Hvis ikke videnskaben har svaret nu, så er det gud der gør det? Sådan kommer man ikke frem til det rigtige resultat. Jahnu, og alle andre religiøse, har en påstand. Men der er et uendeligt antal mulige guder, og dermed forklaringer, så af den vej kommer vi aldrig hen til sandheden.
ang 2) Ja, vi har en indbygget evne til at vide hvad rigtigt og forkert er. Den er ikke mystisk. Evolutionen fortæller dig klart og tydeligt hvordan det virker. Det er specielt vigtigt i en gruppe af flokdyr, som mennesker. Hvis ikke vi havde det, havde vi ikke overlevet som art. Og igen, hvis ikke evolutionsteorien allerede havde en forklaring på det, så ville den manglende videnskabelige forklaring ikke automatisk betyde, at det er guds værk. Det betyder bare: Vi ved det ikke.... endnu.
Hvis du beholder den indstilling du har, så må der være een ting videnskaben ikke har svaret på endnu, som du kan sige; Hvis videnskaben finder svaret, så holder jeg op med at tro på Gud. Hvad kunne den ting være? Hvis det lykkedes at skabe liv i et laboratorie? Hvis videnskaben kan vise, at ikke engang livets opståen har brug for en Gud?

Du kan jo ikke vide om det bare er en illusion.
Dem der så skulle lære fra sig kunne have misforstået deres egen lærdom på et falsk grundlag.
Som du skriver kan man ikke vide om det man føler er rigtigt.
Men hvis det bare er tanker der sætter denne lærdom i gang er det bare en stor illusion.
Hvor findes sandheden så?

Jeg vil sige det på den måde. Dersom Videnskaben kan fortælle om atomernes og molekylernes kodernes indhold til at forme materien som den gør og (ja, der er mere) bevise hvorledes Energien former sig til materien, så har de ikke modbevist Gud, men forklaret Gud og det er godt, synes jeg.
Kosmos

er mennesket så ondt?
du kan ikke vurdere etik og moral efter hvad et dyr spisser.
mennesker gør som mennesker gør.
sådan kan man også sige det.
du beviser jo ikke noget med det du siger her.

Jeg forsøger at bevise forskellen mellem både etik og ansvarsfølelsen, at mennesket har en anden forståelse af ansvar og etik og moral end dyr. Det var dig der skrev;
” … de kan saktens føle ansvar over for deres egne dyr, deres ansvar er bare ikke så udviklet som menneskets”.
Citat slut.
Kommentar:
Jeg vil sige det sådan. Dyr reagere pr. instinkt mennesker pr. fornuft. Vores etik og moral og derfor ansvar handler om, at vi ikke spiser hinanden, medens dyrene gør. Indbyrdes spiser dyr mennesker og dyr spiser dyr; mennesker spiser dyr, men ikke mennesker.
Derfor er det rigtigt hvad jahnu siger:
”Hvis det blot er op til ens eget sind at fortælle én, hvad der er rigtigt eller forkert, kan hvad som helst være rigtigt eller forkert. Så spiller det ingen rolle, hvad vi gør, for vores eget sind kan bare retfærdiggøre det. Og hvordan kan man være sikker på, at det éns sind fortæller en, er rigtigt? Hvordan kan man vide at det man føler, er rigtigt? Jeg mener, hvis nu en eller anden psykopat føler sig foranlediget til at angribe folk på gågaden med et baseball bat, er det så ok? Hvis vi alle er vor egen autoritet, burde der jo ikke være noget galt i det, vel?”
Citat af jahnu slut.
Venlig hilsen
Kosmos

Ja, jeg kender sandheden. Hvordan kan jeg kende sandheden? Det kan jeg, fordi jeg har modtaget sandheden fra en, der kender sandheden, og han har modtaget sandheden fra en, der kender den osv. Det er nøjagtigt ligesom med al anden viden. Hvordan ved du, at 2 og 2 er 4? Det ved du fordi du har lært det fra en, der ved det. Alt, hvad du ved, ved du fordi, du har lært det fra nogen, der vidste det.
Hvordan man kan genkende en person, der kender sandheden er forklaret i Bhagavat Gita. Og der gives også den proces gennem hvilken, man kan kende sandheden - Krishna siger:
Hør nu fra Mig, O Prithas søn, hvorledes du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig, med sindet fæstnet på Mig, kan kende Mig helt og fuldt uden nogen tvivl. Jeg vil nu udførligt forklare denne viden for dig - både den materielle og den åndelige. Når du ved dette, er der intet mere tilbage for dig at vide. (Bg. 7. 1-2)   

Det er meget stort spring du foretager dig der synes jeg. Det ville for dig bevise, at der sidder en almægtig, alvidende Gud, og dømmer levende og døde mennesker. Som har en klart defineret holdning til hvordan vi alle, alle skabninger på jorden, lever vort liv?
Hvis for mange mennesker har den holdning, så ser jeg intet håb for menneskeheden. Kun en lang, fortsat religionskrig. Endeløse religiøse konflikter folkeslag imellem. Alle overbevist om, at de tror på den rigtige gud.

Du påstår at kende sandheden. Hvordan kan du det? Fordi du har fået det fortalt af en anden der påstår at kende sandheden. Han har modtaget den fra en tredie der påstod at kende den. Kan du se forskellen? Når matematiklæren påstår at 2+2=4, så kan han bevise at det forholder sig sådan. Man kan nemt selv kontrollere det.
Det handler om tro, det må du ikke glemme.

..fordi der er en sandhed. Hvis alting blot var relativt og tilfældigt, så kan man selvfølgeligt ikke kende sandheden, men hvis der er en absolut sandhed, så kan den også kendes, det er klart. Den vediske udgave af sandheden er den oprindelige tradition og kundskab, der er blevet videreleveret ned gennem tiderne. Det er simpelthen et logisk faktum, at hvis der er en Gud, kan Han bevise det. Og hvis der ikke er en Gud, kan det ikke bevises. Det er derfor, det er mindre intelligent at være ateist. Man tor på noget, der ikke kan bevises. Som teist har man i det mindste en teoretisk chance for at få sin tro bevist.
Videnskaben om Krishna er den oprindelige, ældste og mest fuldstændige udgave af Gud i verden. Det har intet med tro at gøre. Det er blot et faktum. Den vediske version giver desuden en metode gennem hvilken Gud kan erkendes hinsides tvivl. Det eneste, der kræves, er, at man har et seriøst ønske om at kende Gud og så engagerer sig i processen.

Det er gode tanker du skriver her. Jeg vil citere dig:
”Det ville for dig bevise, at der sidder en almægtig, alvidende Gud, og dømmer levende og døde mennesker. Som har en klart defineret holdning til hvordan vi alle, alle skabninger på jorden, lever vort liv?”
Citat slut.
Svar:
Nej, ikke lige præcis sådan. Gud = hvad du betegner Gud, men Gud i virkeligheden er koblingen mellem E og materien.
Du specificere; ”den definerede holdning til alle skabninger på jorden og hvorledes vi lever vore liv”? hm, hm, det vil jeg betegne ”vore tanker og følelser”, ”instinkt” og ”erfaringer og vilje or evnen til at resonere”.
Kald det Gud eller kald det ?
------------------------------------------------
Du skriver:
Hvis for mange mennesker har den holdning, så ser jeg intet håb for menneskeheden. Kun en lang, fortsat religionskrig. Endeløse religiøse konflikter folkeslag imellem. Alle overbevist om, at de tror på den rigtige gud.
Citat slut.
Svar:
Ja, men dersom Gud = ”? hm, hm, det vil jeg betegne ”vore tanker og følelser”, ”instinkt” og ”erfaringer og vilje or evnen til at resonere”, så er du også på spanden, men i det lange forløb bliver vi vore erfaringer og konsekvens klogere.
Så, problemet er stadig ”den rigtige Gud”. Taler vi om politik?
----------------------------------------
Mit udsagn (som jeg finder interessant og nyt): ”Dersom Videnskaben kan fortælle om 1) "atomernes og molekylernes kodernes indhold" til at 2) "forme materien som den gør og (ja, der er mere) bevise hvorledes Energien former sig til materien", 3) "så har de ikke modbevist Gud, men forklaret Gud og det er godt, synes jeg".
Citat slut.
Så bliver Gud mere end et begreb og mere end ”én der ”sidder” og bestemmer”.
Kosmos

Jeg mener stadig du foretager et kæmpespring. Du er ved at omdefinere begrebet Gud, til noget andet end det vi normalt lægger i det. Hvorfor så ikke bare kalde tingene det de hedder.
Og jeg forstår stadig ikke hvad for nogen "koder" du mener atomerne indeholder. De indeholder ingen koder.
Jo mere videnskaben kan bevise Gud ikke er nødvendig. Jo mere usandsynlig bliver han/hun/den.

" Det er simpelthen et logisk faktum, at hvis der er en Gud, kan Han bevise det. Og hvis der ikke er en Gud, kan det ikke bevises. Det er derfor, det er mindre intelligent at være ateist"
... og derfor tror du også på enhjørninge, nissemænd, lygtemænd, Lockness Uhyret, afskyelige snemænd, marsmænd osv... Vil du fortælle mig, at du slet ikke på nogen kan se, hvor tosset dit argument er?
Det er rigtigt, at man ikke endegyldigt kan bevise at noget ikke eksisterer, jvn. ovenstående fabeldyr. Men kan bestemt godt vurderer hvor sandsynligt eller usandsynligt noget er. Og da Krishna ikke har noget som helst dokumentérbart, der bakker hypotesen op, så er han ligeså sandsynlig som Den Flyvende Hollænder.
Der er mere idé i, at tro på fremmede fra andre stjerner. Det er der trods alt en statistisk sandsynlighed for.

Du snakker som du har forstand til.
Jeg fortæller dig blot som det er, nemlig at hvis Gud eksisterer kan det bevises og hvis Han ikke eksisterer, kan det ikke bevises. Det har intet med tro at gøre. Det er blot et indiskutabelt faktum. At du ikke kan se det, beviser netop den vediske version, at man bliver dum af at være ateist.
De mest intelligente mennesker på planeten har troet på Gud og diskuteret Ham ned gennem hele verdenshistorien. Derimod er der ingen intelligente mennesker der vier deres liv til fabeldyr. Så at sammenligning troen på Gud med tro på fabeldyr er nærmest helt åndsvagt. Igen bevis på, at man bliver dum af at være ateist.
Og her er beviset - Krishna siger:
Uintelligente mennesker, der ikke kender Mig rigtigt, tror at Jeg (den Højeste Personlige Guddom, Krishna) først var upersonlig, og nu har påtaget Mig denne personlighed. Pga. deres minimale viden kender de ikke Min højere natur, der er uforgængelig og suveræn. (Bg. 7.24)

Hej Dennis,
Jo, vi er kommet meget ”videre”. Du ved det bare ikke endnu. Du skriver:
”Du er ved at omdefinere begrebet Gud, til noget andet end det vi normalt lægger i det. Hvorfor så ikke bare kalde tingene det de hedder”.
Citat slut.
Svar:
Jeg mener ikke, jeg ”er ved at omdefinere begrebet Gud”, for hvad havde du forestillet dig? I den Kristne filosofi er Gud Jesus inkarneret og efterfølgende Ånd. Så hvad er lige Ånd?
I den Buddhistiske filosofi er Gud (hvis man kan tale om Gud i vor forstand) Gud er Universets indre.
Du siger: ”Hvis for mange mennesker har den holdning, så ser jeg intet håb for menneskeheden. Kun en lang, fortsat religionskrig. Endeløse religiøse konflikter folkeslag imellem. Alle overbevist om, at de tror på den rigtige gud”.
Citat slut.
Svar: Problemet er ikke så meget ”den rigtige Gud”, men snarere ”den rigtige politik”. Gud er sagesløs. De gode ting Gud siger og står for er ikke (burde ikke være) noget problem. Næstekærlighed og godhed og hjælpsomhed er vel ikke noget Guddommeligt problem vi bør bekæmpe, vel?
Derfor skrev jeg: ”Ja, men dersom Gud = ”? hm, hm, det vil jeg betegne ”vore tanker og følelser”, ”instinkt” og ”erfaringer og vilje og evnen til at resonere”, så er du også på spanden; men i det lange forløb bliver vi vore erfaringer og konsekvens klogere.
Mit udsagn (som jeg finder interessant og nyt): ”Dersom Videnskaben kan fortælle om 1) "atomernes og molekylernes kodernes indhold" til at 2) "forme materien som den gør og (ja, der er mere) bevise hvorledes Energien former sig til materien", 3) "så har de ikke modbevist Gud, men forklaret Gud og det er godt, synes jeg".
Citat slut.
Så bliver Gud mere end et begreb og mere end ”én der ”sidder” og bestemmer”.
Hvorfor mener du det er ”at omdefinere Gud”? Jeg kan jo ikke gøre for, at folk har en anden forestilling om hvad Gud er. Hvad mener du folk forestiller sig Gud er?
Du skriver:
Og jeg forstår stadig ikke hvad for nogen "koder" du mener atomerne indeholder. De indeholder ingen koder.
Jo mere videnskaben kan bevise Gud ikke er nødvendig. Jo mere usandsynlig bliver han/hun/den.
Citat slut.
Svar:
Overhovedet ikke. Gud bliver du aldrig fri for, men du vælger at frigøre dig for din egen forestilling om hvad du forestiller dig andre forestiller sig Gud er, men sådan forholder det sig ikke.
”Gud er den eller det du gør Gud til”. I den Kristne filosofi har vi så personliggjort Gud, men skulle det være et problem for en der selv er en person?
Du har så den tro, at når mennesker dør, er der ikke mere ud over atomerne og molekylerne som du åbenbart mener, er ”kønsløse”. Det er de absolut ikke de er fulde af liv og muligheder for fremtiden og hvorfor udelukke den mulighed, at der stadig er ”aftryk” i dem af mennesket?
Med hensyn til atomernes og molekylernes koder, kan jeg jo ikke gøre for, at du åbenbart ingen indsigt har i det. Det kan du da lære.
Jeg her efterhånden sendt så mange videnskabelige link og oplysninger til dig om netop det emne, så det undre mig du stadig er uforstående overfor det.
Du tror da ikke atomerne og molekylerne blot foretager hvad? De reagere og interreagere udelukkende pr. koderne for at kunne indgå i de relevante forbindelser til at danne hvad de danner.
Så du får lige et relief af hvorledes koderne i en rå udgave (ikke deres indre) ser ud:
(en kode er en latent information der rent elektrisk interagere)
“Twenty-two amino acids are naturally incorporated into polypeptides and are called proteinogenic or standard amino acids. Of these, 20 are encoded by the universal genetic code”.
http://en.wikipedia.org/wiki/Amino_acid
Her er så ikke kun tale om ”koder” til en helhed, men til mindste mikroskopiske detalje. Jeg kan ikke forstå det skulle være noget særligt at forstå. Men nu kan du da læse det og så håber jeg du vil forstå det.
Det er kun ét enkelt eksempel ud af ”dem alle”. Jeg kan ikke se andet end, at du bør læse op på stoffet og så fravælge at sige nej til alt du ikke umiddelbart forstår eller kender til.
Kosmos

Nu skal man jo være forsigtig med at rette andres viden og tro, men jeg synes jeg bør oplyse dig om følgende.
Du skriver:
”Der er mere idé i, at tro på fremmede fra andre stjerner. Det er der trods alt en statistisk sandsynlighed for”.
Citat slut.
Kommentar:
Har du lyst til, at forklare hvad du mener med, ” … at tro på "fremmede" fra andre stjerner. Det er der trods alt en statistisk sandsynlighed for”. (Dennis)?
Hvor stor er sandsynligheden for; ”fremmede fra andre stjerner”? Her er f. eks. en stjerne (tåge):
http://fc.nrsbgym.dk/~astro/stjfdsel/stjdan.htm
Kosmos

Nu begynder du stille og roligt at kalde mig dum og åndsvag. Det plejer at være tegn på, at jeg har presset dig ud hvor debatten ikke længere er konstruktiv.
Jeg tror jeg springer af her.

Men lad mig starte med at sige, at jeg ikke tror at fremmede fra andre stjerner, kommer svævende ubemærket ned til os om natten, og kidnapper køer og psykisk syge mennesker. Jeg mener at der er en statistisk mulighed for, at der findes liv andre steder end på jorden, også intelligent.
Lad os sige der er 10 milliarder planeter i vores galakse. Det er sådan en god mellemvej af det estimerede antal, der varierer en del.
Der er 100.000.000.000 galakser i universet.
Så der er een milliard milliarder planeter i universet.
Hvis livets oprindelse er så unik en begivenhed, at det kun sker een ud af een milliard gange, og det er en ufattelig lille procentdel, så vil der altså statistisk set, være liv på 1 milliard planeter i universet.
Hvis intelligent liv kun opstår i 1% af tilfældene, så er der stadig intelligent liv 10.000.000 steder i universet. Bla. her på jorden.
Der er ingen der kender de præcise tal. Vi ved ikke nok endnu. De kan både være større mindre. Jeg viser blot at sandsynligheden umiddelbart er temmelig stor.

Du kan være sikker på, at jeg kun kalder folk for dumme og åndsvage, hvis de ER dumme og åndsvage. Du ville ikke kunne trænge mig op i en krog om du så levede i 1000 år. Det har du slet, slet ikke hjerne til.

Der er så følgende du mangler at svare på:
1) Hvilke eksempler har du på, at "der er kommet mennesker fra en stjerne"?
Du skriver:
"Hvis intelligent liv kun opstår i 1% af tilfældene, så er der stadig intelligent liv 10.000.000 steder i universet. Bla. her på jorden".
Citat slut.
2) kan du fortælle mig, hvad "intelligent liv" består af?
Kosmos

Jeg tror ikke jeg har brugt vendingen "mennesker fra en anden stjerne". Det vil aldrig være mennesker. Jeg har heller ikke noget eksempel på at der er kommet fremmede hertil fra andre stjerner. Jeg startede også med at påpege, at jeg ikke tror på at det er sket. Som med Gud, er der endnu ikke noget belæg for at tro, at det skulle forholde sig sådan.
Intelligent liv definerer jeg som selvbevidst liv. Altså lig os. Det behøver ikke være liv på samme tekniske niveau som os. Blot det har bevidsthed nok til at reflekterer og være... selvbevidst.
Jeg synes forresten det er en fantastisk idé, at lytte efter andre i universet. Som i SETI projektet. Det er da en start.

I den vediske tradition har man intet problem med aliens, Bigfoots, Yetier, reinkarnation, Gud, åndelighed osv. Det findes der nemlig altsammen detaljeret information om i Vedaerne.
I Puranaerne står der fx. at der er levende væsener på alle planeter i universet. Ideen om, at det kun er jorden ud af de utallige planeter i universet, der bebos af levende væsener, er jo nærmest tåbelig.
Der er således også levende væsener på solen. Det passer selvfølgeligt ikke ind i den moderne materialistiske opfattelse af verden, som er fremherskende nu for tiden, men hvis man tænker sig om, kan det ikke fuldstændigt affærdiges. Det forklares i den vediske version, at man har en krop, der svarer til den planet, man bor på. Det er klart, at hvis man som jordling har en krop, der består af jord og vand, så går det helt galt på solen, men hvis man har en ildkrop, er det intet problem at bo på solen. Og hvis man har en krop af elektricitet kan man bo på Jupiter osv. Det siges fx. at skaberguden Brahma har en krop, der består af ren intelligens.
Krishna siger:
Jord, vand, ild, luft, æter (rum), sind, intelligens og falsk ego - alt i alt udgør disse otte mine adskilte materielle energier. (Bg. 7.4)
Nu skal det dog tilføjes, at den Puraniske beskrivelse af universet er en fler-dimensionel beskrivelse af universet, som set ud fra halvgudernes synsvinkel - altså en beskrivelse af universet som det ville se ud for et væsen med adgang til flere end tre dimensioner.
I andre afdelinger af den vediske litteratur som fx. Surya-Siddhanta er der er også tre-dimensionelle beskrivelser, der stemmer næsten nøjagtigt overens med det, man er kommet frem til i moderne astronomi. Det sjove er, at det blev beskrevet i den vediske tradition allerede den gang folk i Europa rendte gryntende rundt med køller og boede i huler.
Krishna siger:
Ligesom en person ifører sig nye klæder og opgiver de gamle, accepterer sjælen nye materielle kroppe og opgiver de gamle og ubrugelige. (Bg 2.22)

Siger, Krishna siger, sig mig, kan du ikke tænke selv, istedetfor at leve efter en bog?