Genbohjælp - hvornår er nok nok :-(?

Hej,
jeg sidder her og føler mig som jordens største, egoistiske genbo samtidigt med at jeg er smadder irriteret. Jeg har passet genboens drenge (6 og 13 år), den lille siden i går og den store har været her hele dagen. Den lille er legekammerat til min dreng og de løber ind og ud hos hinanden, til tider syens jeg at det tager overhånd. Jeg har et problematisk forhold til genboerne; de er ikke så ressourcestærke, der er kriminalitet, store adfærdsmæssige problemer med drengene i deres skoler og moderen har flere gange trådt over mine grænser. Det drejer sig om lån af penge, lån af alle mulige ting og pasning af deres børn. Hun er enormt sød, spørger altid pænt, men jeg orker simpelthen ikke at hjælpe i den grad, som der efterspørges. Nu er faderen blevet alvorligt syg og skal i lange perioder være meget på hospitalet, hvor moderen gerne vil være med. De har ikke så meget familie at trække på og derfor er jeg af flere omgange blevet spurgt om jeg kunne have drengene, hente i skole, til overnatning og til henved 20.00 om aftenen. Jeg har sagt ja, men også nej når vi har skulle noget. Jeg har kun min dreng på deltid (:-)), så det er lidt begrænset hvor meget jeg ser ham i forvejen. Allerede nu kan jeg føle mig irriteret over det, som jeg ved kommer; flere forespørgsler om pasning (ikke bare et par timer, men hele dage). Samtidigt synes jeg jo også at det er en forfærdelig situation, at de er i. Men jeg er ikke en ven af huset (og ønsker heller ikke at være det) og jeg føler mig suget ind, hvor jeg ikke vil være. Er jeg møghamrende egoistisk i at have det som jeg har det ,,, ?
Charlotte

lær at sig fra, du har været mere end venlig - de udnytter dig kun nu

Enten må du føle dig stolt af at være et GODT menneske og få din egen hverdag ødelagt, måske endog din egen familie ødelagt.
Eller også må du sige klart nej til for meget hjælp!!
Jeg hjalp DESVÆRRE alt for meget svage og fik min egen evige elskede til at forlade mig!! -

Det var dog nylig nogle år efter jeg opdagede at skylden var min hjælp til andre!! - AK!!

Retfærdighed er der ikke noget der hedder i den Danske pædagoguddannelse!!!

Enten må du uddanne dig som pædagog og derved lære at SNYDE andre GANSKE GRUNDIG, eller også må du lade være at hjælpe, eller acceptere at blive SNYDT, så din hverdag og liv bliver ødelagt!!!! [:*(] [:*(]

Jeg brugte nogle år utallige timer og mere end tusind kr i direkte benzin udgifter for at hjælpe et par svage, men da den ene tilbød at give mig et par hundrede for en bestemt pasning af et kæledyr, greb en pædagog hårdnakket ind og mente jeg var en dårlig kammerat og bare udnyttede vedkomne. 😮
Jeg havde KUN ment det var rimelig, fordi jeg havde haft så mange andre udgifter på vedkomne!! Ellers ville jeg ALDRIG drømme om at bede om betaling!!

Jeg fik IKKE betaling, men jeg måtte betale SKAT af de penge jeg aldrig fik, så jeg må sandelig være DUM! - En rigtig DUM Dansker, som vore snu udenlandske medborgere ynder at kalde os!! - De har vist lært meget af Danske pædagoger!! 😮 😮 😮

Vi andre lærte jo KUN af S, at være flinke - DUMME, DUMME flinke, og betale overskat!! 😖 😮 😮 😮 -

- men der må da være andre, der også kan hjælpe. Det er selvfølgelig skidt at manden ligger på hospitalet, men det er altså ikke nødvendigt hun er dagslang underholdning dér.
- Børnene er vel også store nok til at komme med på besøg, så ingen grund til den del af hjælpen. Det er for meget.
- Du er nødt til at sige fra, så det ikke ender med at være et egentligt problem mellem jer.

når min nabos mand er på langfart, så er det mig der må træde til og opfylde hendes sexuelle behov, og jeg er godt træt af det, for hvergang jeg har en lækker sild med hjem, kommer nabokonen ind og næsten overnatter.

hvor jeg var trolovet med en kvinde med et barn, det var en hård tid for hun kunne pludselig ikke arbejde, så jeg var ansvarlig for alt det økonomiske.
hun fik ingen børnepenge, for retten mente at hun dækkede over en fyr, hvilket hun også gjorde, hun var blevet lokket af en fyr op af et egetræ, og var blevet besvangret, men det turde hun ikke at fortælle, så barnet havde ingen far.
mødrehjælpen var inde over, så da kvinden skulle føde, måtte lægerne konstatere at hun stadig var jomfru, så fyren kunne ikke dømmes for fuldbyrdet voldtægt.
vi var fattige fordi jeg var alene om at tjene penge, og nogle gange måtte jeg stjæle kød på slagteriet, for blot at få noget mad.
desuden brugte hun dag og nat på ugeblade og smøger.
hun havde en gift søster som var endnu mere fattig fordi de havde 8 børn og boede der hvor kragerne vender, altså et sted uden el.
trods vores fattigdom samlede vi lidt konserves til dem, lige indtil en af drengene sagde, at mor siger at i kun kommer med det i ikke selv vil spise.
datteren hylede og skreg hvergang hun skulle sove, så naboerne troede at der var børnemishandling, så pludselig kom politiet en aften.
moderen gik i seng med tøzen, og så faldt de begge i søvn, og så kunne jeg sidde der og rense mine ører i fred og ro, for vi havde intet tv eller andet udstyr.
jeg havde fået slæbt sammen så vi kunne købe et køleskab kontant hos købmanden, men vi havde også en bagdørsregning på ca. 300 kr. så pludselig en aften kom han og bad mig underskrive en veksel med køleskabet som pant, hvilket jeg naturligvis nægtede, men det lykkedes at låne pengene af en god kollega der havde været på grønland.
dengang skulle man have 3 kautiunister for at låne 2000 kr. i banken.