Biofilm

Hvor mange arter findes der af biofilm, og er de i visse tilfælde direkte relaterede til andre arter, en mere ekstern symbiotisk fænomenologi, end tilfældet er med parasitter❓
Og kan man forstille sig at biofilm er grundlag for nye evolutionære tiltag i det der kendes som naturen❓
Måske er der en antydende sammenhæng mellem mængden og kvaliteten af biofilm og så almen miljømæssig bæredygtighed❓

biofilm
http://www.dr.dk/P1/Natursyn/Udsendelser/2011/04/20135927.htm

Jeg vil ikke påstå at jeg er ekspert i nogen form for biologi, men nogle af dine spørgsmål kan jeg da godt besvare:

Hvor mange arter findes der af biofilm[/quote]
Biofilm er blot en samling mikroorganismer, et slags samfund af mikroorganismer, som beskrevet i dit link. Så hvis man skal opdele det i arter, så må svaret være: ligesåmange som der er arter mikroorganimser som danner biofilm.
[quote]og er de i visse tilfælde direkte relaterede til andre arter, en mere ekstern symbiotisk fænomenologi, end tilfældet er med parasitter❓[/quote]
"ekstern symbiotisk fænomenologi"?? Hvad betyder det??
[quote]Og kan man forstille sig at biofilm er grundlag for nye evolutionære tiltag[/quote]
Biofilm er blot en samling mikroorganismer - der er næppe noget nyt i det.
[quote]i det der kendes som naturen ?[/quote]
Hvad betyder det? Mener du blot "i naturen"?
[quote]Måske er der en antydende sammenhæng mellem mængden og kvaliteten af biofilm og så almen miljømæssig bæredygtighed ?

Hvad mener du med "kvalitet"? At bruge et menneskeskabt kvalitets-begreb til at vurdere mikroorganismer, virker lidt underligt.

Jeg vil ikke påstå at jeg er ekspert i nogen form for biologi, men nogle af dine spørgsmål kan jeg da godt besvare:
[quote="Anonym" post=2394948]Hvor mange arter findes der af biofilm[/quote]
[quote] Biofilm er blot en samling mikroorganismer, et slags samfund af mikroorganismer, som beskrevet i dit link. Så hvis man skal opdele det i arter, så må svaret være: ligesåmange som der er arter mikroorganimser som danner biofilm. [/quote]
. . Om man opdeler biofilm som unikke og etablerede strukture, antalsmæssigt som følge af antal enkelte mikroorganismer, som danner biofilm eller inkluderer mikroorganismer som i diverse karakteristiske biofilmstruktur forekomster er tilstede i biofilmen, ud over den enkelte biofilms typiske mikroprocesserende ?organismer? . . .
[quote]og er de i visse tilfælde direkte relaterede til andre arter, en mere ekstern symbiotisk fænomenologi, end tilfældet er med parasitter❓[/quote]
[quote] "ekstern symbiotisk fænomenologi"?? Hvad betyder det?? [/quote]
. .. det betyder så noget i stil med om mikrofilmen kan betragtes som værende i symbiose eller samarbejde med en "ekstern værtsfamilie" der eventuelt drager nytte af forekomsten af biofilmen og uden hvilken biofilmens eksistens ikke er aktuel❓om fx biofilm fungerer som territorialmarkering i de tilfælde hvor en biofilms etablering er betinget af affaldsprodukter fra en given population . . .❓
[quote]Og kan man forstille sig at biofilm er grundlag for nye evolutionære tiltag[/quote]
[quote] Biofilm er blot en samling mikroorganismer - der er næppe noget nyt i det. [/quote]
så du forestiller dig ikke at, biofilm forekomster, kan være relterede til og betingelse for, forekomsten af nye arter❓Det synes ellers som noget der kan være reelt, at udviklingen af komplekse organismer er begyndt som biofilm, biofilmskabeloner . . og hvis det er sådan er det måske ret vigtig at der er en masse rum og plads i naturen som biofilm kan forekomme i, under de i naturen ordinære forhold . .
se http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ursuppe
[quote]i det der kendes som naturen ?[/quote]
[quote] Hvad betyder det? Mener du blot "i naturen"? [/quote]

På jordkloden er der jo biodiversitet og overordnet er det, det der kaldes naturen, menneskehedens fremfærd har i visse tilfælde påvirket biodiversiteten og dermed naturen, og når arternes manggfoldighed, som følge af visse menneskerelaterede aktiviteter indskrænkes, er naturen som fænomenologi, i langt mindre omfang en som førhen stabil størrelse, arternes mangfoldighed og indbyrdes sameksistens, ændres og mindskes, så når man taler om naturen, er det pt en stadigt og på flere områder mindskende størrelse (lidt i stil med radioaktivitet, har en given art(under optimale natur forhold, en vis eksistentialistisk levetid, denne er så alment, som følge af fx forurening mindsket, og det er måske tvivlsomt om man sådan kan kalde naturen for naturen hvis den efterhånden kun udgør 15 til 30 procent af den biodiversitet som var gældende for 1000 år siden) . .?
http://www.dr.dk/forurening/opgaver.asp
[quote]Måske er der en antydende sammenhæng mellem mængden og kvaliteten af biofilm og så almen miljømæssig bæredygtighed ?[/quote]
[quote]Hvad mener du med "kvalitet"? At bruge et menneskeskabt kvalitets-begreb til at vurdere mikroorganismer, virker lidt underligt.

Kan man bruge forkomsten/frekvens af biofilm i natur og samfundsfænomenologien som indikator for almen bæredygtighed(hvis biofilm har en "ekstern" symbiotisk rolle, også i forhold til menneskesamfund ) ?

prewiev . .

Om man opdeler biofilm som unikke og etablerede strukture, antalsmæssigt som følge af antal enkelte mikroorganismer, som danner biofilm eller inkluderer mikroorganismer som i diverse karakteristiske biofilmstruktur forekomster er tilstede i biofilmen, ud over den enkelte biofilms typiske mikroprocesserende ?organismer?[/quote]
"Klarhed" er altså ikke din stærkeste side...
[quote]det betyder så noget i stil med om mikrofilmen kan betragtes som værende i symbiose eller samarbejde med en "ekstern værtsfamilie" der eventuelt drager nytte af forekomsten af biofilmen og uden hvilken biofilmens eksistens ikke er aktuel[/quote]
Så hvad er forskellen på "ekstern symbiotisk fænomenologi" og "symbiose"?
[quote]så du forestiller dig ikke at, biofilm forekomster, kan være relterede til og betingelse for, forekomsten af nye arter[/quote]
Der opstår nye arter af mikroorganismer hvert andet øjeblik. Om der opstår flere nye arter i biofilm, end udenfor biofilm, er et så teknisk spørgsmål at hverken du eller jeg ville kunne forstå forklaringen og detaljerne i de undersøgelser der har givet svaret.
[quote]På jordkloden er der jo biodiversitet og overordnet er det, det der kaldes naturen, menneskehedens fremfærd har i visse tilfælde påvirket biodiversiteten og dermed naturen, og når arternes manggfoldighed, som følge af visse menneskerelaterede aktiviteter indskrænkes, er naturen som fænomenologi, i langt mindre omfang en som førhen stabil størrelse, arternes mangfoldighed og indbyrdes sameksistens, ændres og mindskes, så når man taler om naturen, er det pt en stadigt og på flere områder mindskende størrelse (lidt i stil med radioaktivitet, har en given art(under optimale natur forhold, en vis eksistentialistisk levetid, denne er så alment, som følge af fx forurening mindsket, og det er måske tvivlsomt om man sådan kan kalde naturen for naturen hvis den efterhånden kun udgør 15 til 30 procent af den biodiversitet som var gældende for 1000 år siden) . .? [/quote]
Du er tydeligvis ikke interesseret i at sige noget, kun i at lukke ord ud. "naturen som fænomenologi", "eksistentialistisk levetid" - meningsløst ævl. Afsnittet kunne vist reduceres til "menneskelig indgriben har reduceret biodiversiteten, så er det rimeligt stadig at bruge ordet 'naturen'". Ja, det er det.
[quote]Kan man bruge forkomsten/frekvens af biofilm i natur og samfundsfænomenologien som indikator for almen bæredygtighed(hvis biofilm har en "ekstern" symbiotisk rolle, også i forhold til menneskesamfund ) ?

Igen: der er ingen i dette forum der ville kunne svare på det, og du ville ikke kunne forstå et detaljeret svar fra en mikrobiolog.

[quote="Anonym A" post=2395641]Om man opdeler biofilm som unikke og etablerede strukture, antalsmæssigt som følge af antal enkelte mikroorganismer, som danner biofilm eller inkluderer mikroorganismer som i diverse karakteristiske biofilmstruktur forekomster er tilstede i biofilmen, ud over den enkelte biofilms typiske mikroprocesserende ?organismer?[/quote]
"Klarhed" er altså ikke din stærkeste side...
[quote]det betyder så noget i stil med om mikrofilmen kan betragtes som værende i symbiose eller samarbejde med en "ekstern værtsfamilie" der eventuelt drager nytte af forekomsten af biofilmen og uden hvilken biofilmens eksistens ikke er aktuel[/quote]
Så hvad er forskellen på "ekstern symbiotisk fænomenologi" og "symbiose"?
Hvis biofilmen anses som værende i symbiose så hidrører denne symbiose lidt i det uvisse❓
På den ene måde er visse biofilm meget eksterne i forhold til deres "vært" hvorfor det måske giver en vis mening at snakke om ekstern symbiotisk fænomenologi . .?
De biofilm der er tæt relaterede til byer og samfund er fx de biofilm der dannes i rørledninger, samt de biofilm der dannes i groft samfundspåvirkede vandløb, men er samfundet og byens indfrastruktur så at betragte som vært for de forekomster af biofilm, og hvilket symbiost forhold er det der karakteriserer forholdet mellem biofilm fænomenologien og samfundet/(og de kunstige miljøer(biofilmbiotopier))❓?
[quote]så du forestiller dig ikke at, biofilm forekomster, kan være relaterede til og betingelse for, forekomsten af nye arter[/quote]
Der opstår nye arter af mikroorganismer hvert andet øjeblik. Om der opstår flere nye arter i biofilm, end udenfor biofilm, er et så teknisk spørgsmål at hverken du eller jeg ville kunne forstå forklaringen og detaljerne i de undersøgelser der har givet svaret.
. . det der er lidt interessant er om biofilm også har en funktion som skabelon for nye arter? og hvorvidt biofilmen er et specialiseret symbiotisk fænomen hvis referencer har langt mere med evolutionen at gøre, på en hvad man kan kalde holistisk måde . . ?`?
[quote]På jordkloden er der jo biodiversitet og overordnet er det, det der kaldes naturen, menneskehedens fremfærd har i visse tilfælde påvirket biodiversiteten og dermed naturen, og når arternes manggfoldighed, som følge af visse menneskerelaterede aktiviteter indskrænkes, er naturen som fænomenologi, i langt mindre omfang en som førhen stabil størrelse, arternes mangfoldighed og indbyrdes sameksistens, ændres og mindskes, så når man taler om naturen, er det pt en stadigt og på flere områder mindskende størrelse (lidt i stil med radioaktivitet, har en given art(under optimale natur forhold, en vis eksistentialistisk levetid, denne er så alment, som følge af fx forurening mindsket, og det er måske tvivlsomt om man sådan kan kalde naturen for naturen hvis den efterhånden kun udgør 15 til 30 procent af den biodiversitet som var gældende for 1000 år siden) . .? [/quote]
Du er tydeligvis ikke interesseret i at sige noget, kun i at lukke ord ud. "naturen som fænomenologi", "eksistentialistisk levetid" - meningsløst ævl. Afsnittet kunne vist reduceres til "menneskelig indgriben har reduceret biodiversiteten, så er det rimeligt stadig at bruge ordet 'naturen'". Ja, det er det.
Anvendelse af ordet naturen har jo også noget at gøre med begrebet naturen, og ideelt er naturen en meget omfattende fænomenologisk størrelse og pt er det bare som om naturen ikke er så ideel sådan størrelsesmæssigt og fænomenologisk fordi samfundet indvirker på flere områder og er tilsyneladende en trussel mod biodiversiteten . .

[quote]Kan man bruge forkomsten/frekvens af biofilm i natur og samfundsfænomenologien som indikator for almen bæredygtighed(hvis biofilm har en "ekstern" symbiotisk rolle, også i forhold til menneskesamfund ) ?[/quote]
Igen: der er ingen i dette forum der ville kunne svare på det, og du ville ikke kunne forstå et detaljeret svar fra en mikrobiolog.

man kan da måske se på hvordan forekomsten af artsrelateret biofilm er for andre arter der har kolonialadfærd og eller flokadfærd❓Ser man på fritlevende flokdyr er deres adfærd ofte karakteriseret ved nomadeadfærd, hvorved de så ikke er i konstant kontakt med den forekomst af eventuel biofilm der er i eventuel symbiose med disse flokdyrs fænomenologi❓Og der er så også flokdyr der ikke vandrer . . Man kan også se på de historiske materialer der er vedrørende biofilmrelaterede samfundsforhold se http://net.grundfos.com/doc/webnet/skoletjenesten/historie/kloak.html ?