Bliver nødt til at komme af med noget...

Har en rigtig dårlig dag idag...
Er normalt altid glad, men efter jeg kørte psykisk ned med mit arbejde, har jeg ikke fået noget hjælp.. Fik "bare" lov at gå sygemeldt i 1 1/2 måned.. Det er da også fint men har en fornemmelse af at det ikke er nok..
Der findes stadig dage som denne, hvor der ikke skal ret meget til før der flyder tårer, og tilsyneladende uden grund..
Egentlig har jeg ikke rigtig noget at være ked af.. Sød og forstående kæreste, dejlig familie og venner, et arbejde jeg er glad for, og alligevel dukker de op de her forbandede dage :-(
Min læge siger det er meget normalt, og at det bliver bedre med tiden, men hvornår???
Føler ikke jeg orker at vente mere..
Skulle bare lige have luft...
Vivian

mit råd...Giv dig tid og lov til at være ked de dage du er det og så snak med din læge igen og få ham til at forstå at du nok har brug for noget hjælp til at komme videre fra hvor du er nu :0)
Rigtig god "Bedring" og god søndag

Hej du!
Er der ikke noget hjælp at hente på dit arbejde? Nogen steder har man mulighed for at snakke med en psykolog gennem arbejdspladsen - men det kommer lidt an på hvad du laver. Hvad laver du??
Knus herfra...

...at knække.
Meget normalt at have det sådan?! Eftersom et sted mellem 2 og 300.000 har det som dig i mildere eller sværere grad, så kan man vel kalde det normalt. Men derfor ikke ensbetydende med, at man skal have det sådan. Jeg tror ikke, at du bare kan tulle rundt og vente på, at det går over af sig selv.
Alt har en årsag og at du har det, som du har det nu, tror jeg ikke bare er kommet ud af den blå luft. Tungsind og let til gråd - ja efter min mening så plejer kroppen at sige fra før man selv mentalt gør det.
At græde er bestemt ingen dårlig ting, det løsner spændinger og giver plads til igen at fylde på - en slags sikkerhedsventil. Men så skulle de grå skyer også gerne lette, men det lyder ikke som om de gør det for dig. Og du har jo selv bemærket, at der sker noget indeni dig, som er meget anderledes end, hvad du hidtil har følt. Og det ignorerer du heller ikke. Godt.
Se det som en udfordring, at du skal til at gøre op med nogle af de mønstre, som indtil nu har været hensigtsmæssige for dig. De duer bare ikke mere. Og jeg tror ikke du kommer på den anden side, hvis ikke du tager udfordringen op og får gjort noget ved det, hvad det så end er, som har har fået dig ind på vrangsiden af dig selv.
Mvh. Miss Dyer.

Søg din læge igen, tal om at du føler dig trykked ned af håbløshed, og få ham til at udskrive et anti depressiv midel eller få ham til at give en henvendelse til en psykiatrisk afdeling der kan hjælpe.
Mvh. Anti.