Jeg er en pige på 21, der i flere år (siden jeg var 17) har haft perioder med stærke mavesmerter og blodig afføring med slim. Blodet er lyst (og derfor frisk) men det slim der er med er helt mørkt.
Jeg er blevet undersøgt både med røntgen og kamera i mine tarme, men er efterhånden blevet "opgivet" af systemet -de kan simpelthen ikke finde ud af hvad jeg fejler!
Jeg har modtaget medicin op til flere gange mod mavesyre, mavekatar og mavesår. Samtidigt fået medicin mod tyktarm-katar, kolik og sat på diæter.
Intet har hjulpet. Sågar har jeg fået hæmoride-creme af en læge, selvom jeg ingen hæmorider havde at se!
Jeg har selv spurgt ind til sygdomme som crohns og glutenallergi. Men der fik jeg blot oplyst at jeg ikke var "tynd" nok til at have de sygdomme, da man som regl er under-ernæret med disse sygdomme.
Jeg kan simpelthen ikke leve med at jeg i perioder (ca 3 mdr tid af gangen) har voldsomme mavesmerter og blod i afføringen. Jeg er blevet mere eller mindre desperat for at finde ud af hvordan jeg kan blive rask, da det gør det svært for mig at holde et arbejde eller passe mine studier, når jeg i perioder har så voldsomme mavesmerter at jeg ikke kan komme ud af sengen.
Men lægerne ved ikke hvad de skal gøre - så nu vil jeg gerne høre om andre evt har oplevet lignene og evt har fået en diagnose, som jeg kan bede min læge om at undersøge mig for.
tilføjet af jette-
Blod i afføringen?
hvis din læge ikke tjekker dig du har blod i afføringen skal du selvfølgelig skifte vedkommende ud.
tilføjet af dulkis
De symptomer du beskriver
- ligner til forveksling dem min veninde havde og hun fik diagnosen ´Morbus Chrons. Eneste forskel er at hun havde så voldsom diarré ind imellem at hun blev indlagt og dermed ikke kom til at gå, som du i så mange år, men det tog da et par år.
- Hun var da iøvrigt "godt og vel normalvægtig" så det argument for ikke at undersøge dig specifikt for det - henset til deres manglende succerate indtil videre - synes jeg er meget meget tynd.
- Har du ikke én der kan hjælpe dig; mor, søster eller lign. så du kan bide dig fast i armen på dem til de tager sig sammen. Det kan jo ikke passe du fejler noget de "ikke kan finde".
- Jeg er ked af jeg ikke kan hjælpe dig bedre.
tilføjet af smøster
har du tjekket nettet for de symptomer du har
jeg har en anden kronisk lidelse som jeg ville vide mere om søgte både på dansk og engelsk over Google hvilket har givet mig meget info også selvom jeg startede med at søge på mine symptomer.
hvis jeg skal sige noget ville jeg tro du har fat i noget rigtigt og jeg ville bede min læge undersøge de to sygdomme og hvis ikke det er dem så godt for dig hvis det er en af dem så PIS men så ved du hvad der skal gøres fremover.
held og lykke
ps: har du overvejet at skifte læge det kunne jo være den du har ikke lige er så lydhør eller intelligent. (dumhed findes også mellem læger)
tilføjet af anonym
Jeg ville
gå til lægen med en prøve når blodet i afførringen viser sig - hvis prøven altså er taget når du ikke har symptomerne.
tilføjet af GVFG
TARM KRÆFT
Ikke for at skræmme,men er du blevet tjekket for tarm kræft?
Det bliver man automatisk tjekket for i den situation hvor man ikke kan finde ud af hvad patienten fejler :-)
tilføjet af rettten
KRÆV din ret
sørg for at ha en med dig til lægen næste gang som kan bakke dig op når du slår i bordet og beder om at blive indlagt på en tarm"halløjsa" afdeling ... det ikke normalt og jeg fatter ved gud ikke at du ikke er blevet indlagt i en længere periode .. det ud over min forstand. jeg føler med dig og ved hvor frustreret det er ikke at få sat en diagnose på ens sygdom.. jeg døjer selv pt med samme problem dog ikke den samme sygdom. Jeg syns som flere at du bør skifte læge og kræver det flere lægeskift så gør det...
pøj pøj med det.. krydser mine fingre for dig...!!!
tilføjet af Mig igen
Er tjekket...
Den sygdom du beskriver, ville ha været opdaget i forbindelse med min kikkertundersøgelse. Så det er ikke en mulighed, desværre...
tilføjet af Mig igen..
Skift af læge...
Jeg har skiftet læge en enkelt gang, samtidigt er jeg blevet undsøgt af forskellige læger på et ambulatorium, samt en speciellæge. Men eneste de kigger på er tegn på sår eller betændelse indvendigt ,men desværre er ventetiderne så lange, at jeg ofte er "symptomsfri" når den tid er gået.
Sidst jeg var indlagt fik jeg en såkaldt kiggert-undersøgelse, og efter der er jeg mere eller mindre blevet opgivet. De satte mig til en diætist, og da det ikke hjalp var der ikke andet at gøre.
tilføjet af dulkis
-den undersøgelsesmetode
- du har været udsat for indtil nu er jo bare at de leder efter en specifik sygdom, finder de den ikke er det ud.
- Det skal da gribes omvendt an. Du er nødt til at blive indlagt og undersøgt grundigt. Det var så måske hensigtsmæssigt at aftale med din læge, at næste gang din symptomer viser dig, så er det ind. Ellers er det her jo en 30-år plan.
tilføjet af gisiger
prøv akupunktur f. eks.
Jeg har selv gået hos nogle gode kinesiske akupunktører i Gentofte. www.yinyang.dk
Kan kun anbefale holistisk terapi/medicin og kineserne har jo en oldgammel tradition for akupunktur der er ældre end vor vestlige tidsregning.
Det er vigtigt at få stillet en korrekt holistisk diagnose så anonymt via nette vil jeg ikke kunne give dig nogle råd.
God bedring
Melissa Gisiger, Herlev tlf. 44 94 37 88
tilføjet af hardluckwoman
Colitis ulcerosa
Jeg er selv colitis patient - det lyder lidt som enten det eller crohn. Prøv evt. at læse mere her http://www.ccf.dk/.
tilføjet af børge22
prøv husk
Har du prøvet at spise HUSK det er et godkendt lægemiddel man kan købe i håndkøb nede på appoteket og i matas hundrede procent uskadeligt da det er naturligt men faktisk hjælper. min bedstemor og andre jeg kender har haft stor glæde af det. Det er heller ikke særlig dyrt. prøv det i 2 uger hvis ikke det hjælper har du ikke mistet noget:-)
hilsen tarzan
tilføjet af Rol
ooooo
Colitis Ulserose
tilføjet af PanzerB
Galdesten?
Hej!
Jeg har selv de sidste mdr haft smerter i maven, de går også op i ryggen eller brystet, ved ikke om de gør det ved dig? Jeg har fået en kikkert undersøgelse og medicin for mavekatar, mavesår og mavesyre i spiserøret, men det har ikke hjulpet... Nu har jeg så den sidste uge haft blod i min afføring, og over længere tid haft meget mørk urin selvom jeg drikker rigeligt. Desuden kaster jeg meget op.
Har talt med en veninde der har haft galdesten, og det var de samme symptomer, så hvis du har samme symptomer så bed om en undersøgelse for galdesten. Det skal jeg i hvert fald have... Min veninde gik i ca 1 år med dette før det blev opdaget hvad det var, og det er jo umenneskeligt!
Jeg krydser fingre, og vil da gerne høre hvad du finder ud af :-)
tilføjet af mimi
Samme problem!
Hej Nervøs.
Jeg har fuldstændig de samme symptomer og smerter som du beskriver. Jeg er 18 år nu og har boet i udlandet i et år så er ikke blevet undersøget grundigt endnu. Men jeg har også overvejet glutenallergi osv. men ender altid tilbage på at jeg ikke er tynd nok til at falde ind under de sygdomme. Mine tidligere læger har altid sagt (Jeg har haft mavesmerter siden jeg var helt lille, 5 år - men kun blod i afføringen de sidste to år) at det var irritable tyktarm og derfor ingen hjælp at få andet end bedre kost og ingen smøger, te, kaffe og øl.
- Efter jeg har boet i udlandet har min kost ændret sig og jeg har mærket forandringer i min mave tilstand, jeg har smerter færre gange om ugen. Derhjemme havde jeg det hver eneste dag, her har jeg smerter 2-3 gange om ugen. Stadig for mange, men der må være en løsning med kost.
Jeg håber en dag lægerne finder ud af hvad det er for smerterne er store og hverken du eller jeg burde gå rundt med dem, især da man ikke selv vælger hvornår de kommer og det er ikke særlig funktionelt med arbejde og studie.
Held og lykke med det, til både dig og mig :)