Brud med kæreste - hvordan?

Hej alle,
Jeg er sgu lidt fucked. Jeg har været sammen med min kæreste i 4 år, og vi er begge midt i 20'erne. Vi har boet sammen de sidste tre år, og har generelt haft det godt.
Den seneste tid har vi dog mest af alt virket som to venner der bor sammen, og sexlivet er ikke-eksisterende. For et par uger siden var jeg i byen og her kyssede jeg med en pige, som jeg kender gennem arbejdet. - Og ja, jeg ved det er lousy!
Jeg elsker stadig min kæreste. Dog ikke som hun elsker mig. Jeg anser hende mest af alt som min bedste ven, men hvad er det for et grundlag for et forhold?
Tilmed tænker jeg konstant på hende jeg kyssede med i byen. Hun har vækket et eller andet i mig, og mine tanker kan kun kredse om hende for tiden - jeg er nok blevet lidt småforelsket i hende et eller andet sted.
Jeg er dog rådvild. Jeg vil såre min nuværende kæreste, så lidt som overhovedet muligt, da jeg ved at hun bliver komplet knust, når/hvis jeg slår op med hende. Men hvordan gør man dog sådan noget bedst muligt? Hun vil i tilfælde af at jeg slår op være tvunget til at flytte, og jeg er samtidig bange for, at hun bliver utroligt ensom, da hendes sociale netværk er meget småt.
Gode råd modtages gerne. 🙂

Du må lære at bevare focus. Blot fordi du har kysset med en, så er du forelsket - gu' er du da ej !
Det forhold du har lyder helt normalt, men du skal genfinde gnisten og det vil du skulle mange gange endnu, uanset hvilken partner du har. Det er helt normalt.
Jo hurtigere du lærer at sådan er det, jo nemmere vil dit liv være ...

Jeg fik måske ikke helt forklaret, at jeg tænker på denne nye pige konstant, og jeg gennem arbejdet ser hende hele tiden. Det er fint, at du vil have mig til at bevare fokus, og ikke mener, at jeg er (små)forelsket, men følelserne i min krop og i mit hoved siger altså noget andet.

men helt ærlig: Du er midt i tyverne og har boet sammen med en pige i 4 år. Hvad tænkte du - eller måske især dine forældre på? Hvad hulan er det, I gør ved jer selv? Det du skal igennem nu er 2.del af voksenlegen. Du skal skilles. 😮 Man kan så knapt sige, I er vokset fra hinanden. I er simpelthen ikke vokset til sammen. Synd for dig, synd for hende, men giv hinanden en chance her i livet. Tænk ikke så meget på, hvad der skal blive af hende. Hun klarer sig - og det har hun sikkert godt af.
Opfør dig, så du kan være dig selv bekendt og husk; Det er voksenliv du har gang i, men lad det ikke hindre dig.
Din kollega er ikke den næste du skal bo sammen med, du skal bare til at have lidt hår på brystet inden du vælger at slå dig til ro med en kone.
Gentag ikke din fiasko foreløbig.

Men du skal ikke holde din kæreste for nar. Du kan ikke både blæse og have mel i munden, vel. 😕

Hej anonym,
Nej, selvfølgelig kan jeg ikke det. Det giver jeg heller ikke udtryk for nogle steder i mit indlæg, at jeg er ude på. Tvætimod søgte jeg forslag til, hvordan jeg kunne gøre "slaget" blødere for hende.
Jeg er godt klar over, at det ikke er fair med den nuværende situation. Men derfor er der vel ingen skam i at være forberedt og ikke bare kaste det i hovedet på hende. :o)

og har endnu ikke oprettet en familie, hvor man måske kunne sige at "forældreskabet" havde overtaget ægteskabet og det så måske var ok. at blive sammen, hvis man havde et godt kammeratskab sammen omkring børn og familie. Det har I så ikkke og i ER altså for unge tiil at holde sammen når lidenskaben er gået fløjten.
Du skal forberede din kæreste stille og roligt på at det ikke skal være jer to for ever. Giv hende en mulighed for at komme videre selv. Og hun behøver ikke blive ensom hvis hun ikke er sammen med dig, det er helt op til hende selv. Måske er det hendes chance for at komme ud af sin ensomhed - hun er sikkert alt for afhængig af dig og dine følelser for hende. Det er ikke et lige forhold, og det belaster kærligheden om noget.😕
Vær ærlig overfor din kæreste og dig selv. Alt det andet med hensyn og hvad nu hvis, kan hverken du eller hun bruge til noget. Måske er hun også stærkere uden dig. Du elsker hende tydeligvis ikke nok, så det binder jo hendes energier til en falsk forestilling om en mand der elsker hende. Befri hende dog for den illussion!
Pusser

Hej Gammelklog,
Jeg har nu på ingen måder tænkt mig, at jeg skulle giftes med hverken min nuværende eller en fremtidig kæreste. Det er ikke en del af planerne.
Hvorfor du kalder det for en fiasko, det kan jeg ikke se, da de sidste fire år generelt set har været fine, og har givet nogle erfaringer. Er det ikke blandt andet dét det drejer sig om her i livet?
Jeg kan nu ikke helt lade være med at tænke på, hvad der skal blive af hende. Hun er ikke en specielt stærk eller uafhængig kvinde, og som tidligere nævnt er hendes sociale netværk minimalt. Jeg frygter lidt, at det ender med, at jeg lever videre i bedste velgående, mens hun sidder ensom i en lille lejlighed et sted.

Hej Pusser,
Det var et rigtigt fornuftigt svar du der kom med, og jeg håber du har ret i dine antagelser omkring hendes videre liv, hvis det ender med, at vi går fra hinanden. Jeg er enig med dig i, at det ikke er et holdbart forhold, når der ikke er nogen gnist tilbage.
Jeg har aldrig slået op med en kæreste før, når det er seriøse forhold vi snakker om. De har altid nået det før mig. Hvordan alverden forbereder man hende på det?

Altså hvordan man forbereder sin kæreste på at det er slut.
men som sagt så er ærlighed omkring følelserne I udveksler der du skal begynde. Du skal ikke tale om der er en anden i dine tanker endnu. Men du skal heller ikke se hende som svag og være FOR hensyntagende - hvis du henvender dig til hendes svage side, ja så reagerer hun vel som de fleste nemlig SVAGT.
Prøv derimod at henvende dig tiil hendes stærke side. Du tiltror hende en ensom skæbne i en lille lejlighed uden noget netværk. Hm...😖
Sådan behøver det slet ikke at være. Måske har hendes familie igennem hendes opvækst appeleret til netop denne svage uhjælpsomme side i hende, så det er blevet så udtalt, at hun ikke selv kan tage sit liv på sig, men f.eks. overfor dig er hjælpeløs, så hun på den måde får din kærlighed - tror hun. Har en veninde der gør det samme - også overfor venner og her må man sige fra. Det giver jo opmærksomhed og kærlighed på den nemme måde, når man gør sig svag overfor andre. Det giver bare ikke et ligeværdigt forhold til en partner, og lidenskab er IKKE medlidenhed da der ikke er ligevægt og modspil i sådant et forhold. Men måske er der noget der hedder medlidenskab 😉
Nej det er med negative bånd er SÅ usundt også overfor hende selv. Så giv hende et velment skub frem og træk ikke tiden for længe ud - gør det varsomt men som sagt hvor du henvender dig til hendes STÆRKE side fremfor at please hendes svaghed hvilket også er at se lidt ned på hende - er det ikke? 😮
Fortæl hende at du tror du ikke er god for hende, da hun er alt for afhængig af dig - og I ikke længere er gode sammen, da I er inde i en mønster, der skaber en negativ afhængighed. Tryghed og vane osv. er I alt for unge til at behøve - det er blot en sidegevinst, når man VIRKELIG elsker vil jeg så tilføje.
Nej du skal netoop udvikle dig (som hun skal) og det gør man netop bedst gennem en forelskelse, så gå efter det uden du skal have dårlig samvittighed. Kærlighed er svær for alle, og hun er ikke en undtagelse. Nogle gange er det også ren dovenskab og hang til at please sig selv, der gør man bliver svag og ubehjælpsom. Støt hende i at tage livet i egne hænder, og vis hende du netop tror på hun kan det. Det er den bedste form for kærlighed du kan give hende.
Ønsker dig held og lykke med dit liv 🙂
Pusser
Nogle gange er det sundt at

Tak for det, pusser. 🙂
Men hvad dælen gør man, hvis jeg nu f.eks slog op i morgen. Det ville da være en noget underlig fornemmelse at skulle bo sammen i x antal uger/måneder efter et brud. Hun kan ikke bare flytte hjem til sin familie, da de bor langt væk, og hun er under uddannelse.
Puh, livet er kompliceret nogen gange!

Ikke efter så mange år sammen vel ?
Så du er nødt til at gennemleve afviklingen af forholdet sammen med hende - akkurat som du har gennelevet forelskelsen sammen med hende og så meget andet i flere år.
Du skal jo også en udfordring, der kan gøre dig selv til et mere rumligt menneske, og hende til en mere stærk peerson. Lad hende IKKE køre om hjørner med dig mht. at du skal have ondt af hende. Hun kommer til at gennemlive en smerte og hvorfor skulle du ikke kunne deltage i den og føle med hende, hvor smertefuldt livet kan være også for dig fordi du ikke længere har samme følelser for hende som før - men selvfølgelig stadig holder af hende. Hun skal nu gennem denne proces det er at lære at blive mere ansvarlig for EGEN lykke - men gør det harmonisk, men selvfølgelig skal hun ikke bo der for længe. Nu er det jo jul - så er hun vel sammen med sin familie, så hvis jeg var dig, ville jeg sige det til hende INDEN jul. Hun kan så evt. bo hos dig i jan. eller lidt mere indtil hun finder noget for sig selv. Det kunne du jo hjælpe hende med. nej nemmere ville det være, om hun kunne klare sig selv fra dag til dag. Men husk bindinger er jo BEGGES ansvar...😉
Hvis I kunne få et venskab omkring dette brud, ville det være bedst. Det betyder at du skal opfatte det som jeres FÆLLES problem og tage det på dig også. Det ville støttte hende i en overgang, Og du skal nok ikke pludselig blive kold for at beskytte hende eller dig selv, men giv ikke udtryk for følelser du IKKE føler. For alt i verden så gør du hende kun en bjørnetjeneste!.
Og det gælder i alle typer forhold dettte, at man må ikke på kompromis mht. at please folk i deres egen følelse af svaghed. Man skal tro på deres STÆRKE sider - uanset hvad de selv giver udtryk for. Det er nu min erfaring 🙂
Selvfølgelig er hun er stærk nok til at klare sig uden dig - det var jo en tid INDEN hun mødte dig ikke?. Men hun skal i denne forbindelse have en afvænning fra at du er hendes ophav til lykkeulykke. Nu bliver hendes EGET ansvar. Sådan er livet - beklager 😮
Pusser

Jo længere tid der går, jo værre for hende. Der er ikke andet at gøre end sige det rent ud. Du holder af hende, som menneske, men du elsker hende ikke, som du burde.
Derfor vil du have en pause. Det kan være hun siger, så er det helt slut.
Måske går hun med de samme tanker, hvem ved.

Update på denne debat.
Jeg har nu slået op med kæresten. Det var hårdt. Mange tårer fra begge sider. Kæresten har svært ved at acceptere det, og blev ved og ved med at trygle mig om tænke over det en ekstra gang. Jeg indvilgiede, men inderst inde kan jeg godt mærke, at jeg har truffet beslutningen.
Det er hårdt at sige farvel efter så lang tid, men synes jeg kan fornemme, at det er det rigtige at gøre, hvis vi skal ende det her på en ordentlig måde.
Nogen råd til, hvad jeg gør nu? Vi bliver som sagt nødt til at bo sammen noget tid endnu. Hvordan tackler man det? Nogen der har prøvet noget tilsvarende, så byd endelig ind. 🙂

Hvad havde du tænkt dig, du skulle gøre?
Du skal pakke dit lort og se at finde udgangen. Hvordan kan du spørge?

Sikke et behagelig svar.
Men nej, det er desværre ikke en mulighed. Økonomien og ventelister på lejligheder gør, at det kommer til at tage tid, før vi bor hver for sig.
Jeg spurgte folk til råds, og søgte erfaringer fra folk der evt. selv havde stået i en tilsvarende situation. Hvis ikke du har noget sagligt at bringe, så ville det vel være mere oplagt, at du helt fraholdt dig at svare.
God dag.

Det var godt du gjorde rent bord. Det må trods alt have været en lettelse. Og du er så ung og har mange udfordringer foran dig. Forhåbentlig mest positive 🙂
Men denne udfordring med din kæreste der bliver boende er godt nok svær. Jeg kan forstå det er din lejlighed. Så det er jo dig der skal blive boende - men hvis din kæreste har været med til at bygge op i lejligheden og betalt - hvad ved jeg, må hun have en kompensation inden hun flytter. Men hun skal altså flytte så hurtigt som muligt - også for egen skyld. Kan hun ikke bo hos sin familie allerede nu hvor det er jul?
I den tid må det være muligt for jer at finde noget til hende. Vært en god og kærlig VEN for hende. Gør det fordi du godt vil udvikle dig til at blive en ordentlig mand og ikke bare et skvat der lader håndt om sine medmennesker - her en kvinde du jo har indvolveret dig i og som derfor er blevet så glad for dig.
Jeg har den meneng - gennem et langt liv kan jeg vist også sige det er min erfaring 😉 - AT det ofte er den person der giver MEST i et forhold, der bliver den der går og har manglet at få et ligeværdigt modspil. Derfor skal du overhovedet ikke have dårlig samvittighed. Tror du har givet din kæreste en masse godt som gør at hun netop er blevet så glad for dig. Vær klar i hovedet nu og held og lykke med dit liv 😉
Pus

Hej Pusser,
Ja, det er "min" lejlighed i den forstand, at jeg står som lejer og hun står som "medlejer" - desuden har hun ikke råd til at blive boende, da hun er på SU, mens jeg har et fuldtidsarbejde.
Det er desværre ikke en mulighed, at hun kan bo hos sine forældre, da hun stadig skal passe sin praktikplads og sin uddannelse, og de bor langt væk ift. stedet, hvor hun studerer.
Jeg har dog lige fået smidt i hovedet i dag, at jeg har ødelagt hendes liv, og at jeg er kold og ikke virker som om at det rører mig, at vi har brudt med hinanden. Personligt prøver jeg det bedste jeg kan at være forstående overfor hendes følelser, men kan godt være at det virker koldt, fordi jeg ikke græder ligesom hun gør.
Det bliver en hård tid det her. Men efter mørke kommer der forhåbentlig lys.

Synes virkelig at du - I - er kommet ud i en fastlåst situation. 😖
I synes begge stavnsbundet til den lejlighed og derfor til et samliv med modsat fortegn end det som oprindeligt startede jeres forhold. Det kan blive en rigtig væmmelig periode for jer begge at opleve. 🙁
Jeg synes I skal få jer en ordentlig snak om at få dette afviklet hurtigst muligt. Har en fornemmelse af at din eks. - med hendes bebrejdelser - forsøger at få dig tilbage via at pådutte dig skyldfølelse, så du får medlidenhed med hende. En syg form for kærlighed du absolut IKKE skal hoppe på.
Du være helt cool nu UDEN at blive hård og kold - svært sikkert og en balancegang. Det hjælper dig nok ikke, når jeg siger "godt det ikke er mig", men sådan tænker jeg lige nu. Husker den periode hvor jeg brød med min første mand. Selvom lejligheden oprindeligt var min, ja så gav jeg den til ham bare for at slippe for at bo sammen med ham, da det simpelthen var en SLUKKER at have ham i nærheden, når jeg nu var så forelsket i en anden mand (der dengang boede i udlandet). Jeg flyttede så ud til en veninde, indtil jeg fandt egen lejlighed.
Kunne det være en mulighed for dig? Ved godt det er urimeligt at du skal afgive lejligheden, men din eks. lyder altså på mig som en lidt uselvstændig kvinde, der måske klistrer sig for meget op af dig og dem hun knytter sig til. Hun bliver nok svær at få ud af din lejlighed - hun håber jo stadig på at få dig tiilbage sikkert.
Ellers må du se at komme igang med at finde hende et sted at bo. Og som sagt nu er det altså jul og de fleste af os er hos familien, så hun kan vel allerede her sidst på ugen flytte hjem til familien. I den periode må du finde ud af en løsning.
Synd for dig at noget så livgivende som en nyforelskelse bliver kørt ned af de tunge energier du lever med i din lejlighed. Håber du kan holde spirit oppe alligevel.
Det er bare så livsbekræftende at møde kærligheden, og det skal du unde dig selv nu 🙂[l]
God Jul!
Pus