Bryder mig ikke om andres børn!

Kan man sige sådan til ens venner, familie og bekendte og bede dem holde deres afkom hjemme når de kommer på besøg? Jeg har aldrig kunne lide børn og vil defor ikke selv ha nogen. Så hvorfor skal man absolut have andres rendende og ødelægge græsplænen og blomsterhaven med deres store fodboldstøvler. Jeg tager jo heller ikke min hund med til dem når jeg kommer på besøg.

Det bestemmer du vel selv, men du kan så også være ret sikker på at dinne venner holder sig helt væk, deres børn, kommer forhåbentlig i første række.
Og hvis nogen i min familie, bad mig holde mit barn hjemme, så ville jeg heller ikke besøge dem mere. du kan også godt regne med, at de børn der er i din egen familie, aldrig kommer til at bryde sig om dig, heller ikke når de bliver voksne, hvilket de jo gør engang.
mit råd, er at du må lære at acceptere dem, ellers må du lære at accepter, at du bliver meget ensom med tiden.

Det er jo temmelig snæversynet og lidt umodent at generalisere så voldsomt - hvordan i alverden kan du vide, at der ikke er nogen som helst børn i denne verden, du kan lide? Tilsyneladende har du aldrig givet dig selv chancen for at bryde dig om dem.
Jeg ved ikke, om du er af han- eller hunkøn, men hvordan ville du have det, hvis en i din omgangskreds bare ikke kunne lide mænd - eller kvinder - og derfor nedlagde forbud mod at have dem i sit hjem? Det kunne for den sags skyld også være hundeejere, rødhårede eller folk med store fortænder, forbuddet gjaldt. Det kaldes at være fordomsfuld, og det har nu engang aldrig været positivt.
Du kunne derimod nægte besøgende børn at rende rundt i haven med fodboldstøvler på - det ville da give bedre mening.
Hvis du var mit familiemedlem eller min ven og kategorisk nægtede blot at give mine børn en chance, gad jeg da ikke dyrke dit selskab. Indskrænkede mennesker er nu engang ikke min kop te...

været barn engang?
Eller du var måske en hund?
Hvis du ikke kan lide dine venner og families afkom, er det efter min mening en tydelig indikation af at du heller ikke bryder dig om dine venner og din familie.
Du kan godt bede om at lade være med at medbringe børnene, men du ved jo nok, at alle mennesker synes at netop DERES børn er de mest vidunderlige i verden. Så du skaffer dig muligvis kun fjender på halsen ved at komme med sådan en udmelding.
Jeg synes du skal få fat i en tegnefilm så ungerne er underholdt imens I voksne hygger.

Unger er pizze irreterende... men de voksne har den virkelige skyld det er opdragelsen det er galt med...pædagogger og overgearede forældre ødelægger ungerne....og fodboldstøvler har INTET at gøre på en fin plæne...de ka´ sgu spille nede i klubben..

synes jeg du er med din udmelding.
Har du aldrig været barn selv?
Nå men jeg vil give andre medhold i at du jo bare kan nøjes med at invitere voksne venner og bede dem finde andre pasningsmuligheder for deres afkom 😉
Løvemor

At du fik dit eget billede på din profil??? det er jo dig der debatterer,.... IKKE din datter.. 🙁

om du fik oprettet en profil.

Ansvaret for et barns opdragelse ligger suverænt hos forældrene. Pædagogerne og senere lærerne skal være sekundært opdragende i det minimume omfang der er. På linje med at man lære at slibe kanterne af ved at omgås mennesker generelt.
Min mening er at pædagoger ikke skal tage del i den primære opdragelse. Det er forældrene fornøjelse. Det er dem der har fået barnet.
Så hvis du mener at en pædagog ødelægger din opdragelse, hvordan kan jeg så ikke lige se, så må du tage det op med ham/hende. Hvis det ryger på gulvet må du gå trinet op og få fat på en ansvarshavende. I kommunen eksempelvis. Tag dog ansvar i stedet for at skyde den fra dig.

Hæ, hæ, jeg tænkte nok, da jeg læste hvad du skrev, at nu ville du blive skældt ud.
Den slags kan man ikke sige offentlig.
Du skal nu alligevel have noget medhold. Har man ingen børn og et pænt hjem vil man jo gerne kunne spise en middag i fred og ro. Jeg gider heller ikke andres børn. Jeg vil gerne kunne sidde i fred og ro og spise og snakke.
Men,men, det får du aldrig børnefamilier til at indse. Jeg syntes de er uhøflige, når de forventer, at bliver de inviteret til en middag skal børnene med. Men det kan de slet ikke indse.
Ergo må man finde nogen mennesker med samme indstilling. Jeg fatter simpelthen ikke, at nogle bare mener man slæber børn og hunde med overalt. Børn ville ikke tage skade af at blive hjemme. Tværtimod ville de sikkert mene det var hyggeligt, hvis man har mulighed for at skaffe en børnepasser. Jeg husker da hyggen, men den slags kender børn i dag ikke.
Hvis vi gerne vil se en familie med børn bliver de inviteret med og så er min indstilling anderledes. Men er det en hyggemiddag, så er det uden børn.
Vi omgiver os kun med familier, som har samme indstilling. Det andet er jo ikke til at holde ud. Det er mangel på almindelig dannelse.
Og lad os så se, hvilken medfart jeg får. Heldigvis er jeg ligeglad. Sådan er vi. Og fri os fra det andet.
😕

Jeg kunne ikke drømme om at tage mine børn med til en middag eller noget som helst andet, hvis de ikke var inviteret. Jeg synes da også, det kan være fedt at være af sted uden børn. Derimod kunne jeg ikke drømme om at lægge energi eller velvilje i et venskab med et menneske, som pr. definition ikke ville se mine børn eller behandlede dem med ligegyldighed. Mine børn er de vigtigste personer i mit og min mands liv - de er en del af os og vores liv - og jeg kunne aldrig nære varme følelser for nogen, som ikke investerede den fjerneste interesse eller engagement i dén del af mig/os.
Jeg forbeholder mig så også retten til at sige nej tak til en invitation uden børn, hvis den falder på et tidspunkt, hvor vi har haft travle og hektiske hverdage, og børnene trænger til, at vi er sammen i fred og ro som familie. Det er min pligt som mor at være der for børnene først og fremmest. Ikke altid og hele tiden, men når de har allermest brug for det. Selvfølgelig ville jeg ikke melde afbud til en "stor" dag, med mindre der var tale om ungernes sygdom, men jeg rydder ikke kalenderen med kort varsel, fordi en singleveninde eller et par venner uden børn inviterer til middag.
Og så passer det da ikke, at børn i dag ikke kender til at blive passet - min teenagedatter har i hvert fald rigeligt at se til som barnepige for forskellige småbørnsfamilier, og mine egne unger er jævnligt blevet passet af bedsteforældre m.v. Faktisk synes jeg, at nogle forældre har alt, alt for travlt med at bibeholde et socialt liv på fuldt tryk uden børn - weekend efter weekend - og at deres børn betaler prisen for forældrenes ønske om at ville det hele.
I øvrigt handler det for mig at se også meget om, hvor store børn, der er tale om. Jeg har hørt om folk, der ikke begriber, at forældre til babyer ikke kan smide ungen i hænderne på en barnepige - og som forventer, at relativt nybagte forældre hurtigt "bliver som før" og prioriterer som sådan, alternativt er de "kedelige" og alt for optagede af den lille. Har man en forestilling om, at ret meget kan blive præcis som før, er man dømt til at blive skuffet.

Fra mig, der skrev "uhøfligt"
Vi kan ikke være mere enige. Du var bare bedre til at udtrykke det end jeg var. [f]