6tilføjet af

Bryg en god og fyldig øl

Ingredienser
Det kræver kun 4 simple naturlige ingredienser for at vejen til Guinness porter kan begynde sin rejse – Byg, Vand, Humle og Gær. Der har dog altid været spekulationer om en hemmelig ingrediens eller at man har hemmeligholdt bryggeteknikker der gør Guinness porter så unik, at ingen anden porter kan konkurrere med dens popularitet.

BYG
Der er egentlig ikke noget specielt ved byg, men når du rister det og malter det, mæsker og blødgør det, så begynder det at forme sig til noget meget mere interessant.
Byg giver stivelsen og sukkeret til selve brygge processen og de ristede korn er hvad der giver Guinness dets dybe rubin røde farve (ikke sort som mange så ofte forkert beskriver det som).


VAND
I modsætning til den populære opfattelse, kommer vandet der bliver brugt til at brygge Dublin’s Guinness, ikke fra floden Liffey som omkrandser byens hjerte, men fra kilder ved St. James Well i County Kildare.
Vandet som bliver brugt ved brygning kaldes væske – en refleksion på dets ophøjede status i processen – og øllens karakter er klart påvirket af vandets sammensætning.


HUMLE
Det er den kvindelige art af humle som er interessant. Denne bruges i brygningen til at give smag og aroma, men også som det stærke konserveringsmiddel, som helt sikkert gjorde det muligt at transportere Guinness over hele verden i tidernes morgen.

GÆR
Ingen ved hvor Arthur Guinness fik hans første sending af gær fra, men selv nu er der grund til at være taknemmelig overfor hans leverandør. Fordi noget gær flyttes fra hver bryg til den næste, så den første gær arbejder stadig hårdt for Guinness porter den dag i dag.
Noget af gæren er opbevaret i direktørens pengeboks, så værdifuldt er det for firmaet og hvis der skulle ske noget med hovedforsyningen af gær, ville denne lille reserve kultur kunne erstatte hele lageret på et par timer.
-
Du kan også blande den:
Hvordan ser den så ud den perfekte Guinness og kan vi måle denne perfektion ?
Der er visse krav som skal være opfyldt:
1. Skænkningen skal være et 2 delt ritual
2. Temperaturen skal være mellem 5 - 8 grader
3. Toppen skal være mellem 14 - 21 millimeter
4. Smagen skal være ren og klar
Smagen bliver bedømt på en skala fra 1 - 5 og en Guinness skal score 3 eller over for at være acceptabel.


Ser alle Guinness så sådan ud eller kan der være nogen tegn på at alt ikke er som det skal være. Her nogle tegn og forklaringer på hvad der kan være galt:

For høj top
• Forkert skænkning
• Øl er for varm
• Rør beskidte
• Forkert gastryk i forhold til opbevarings temperaturen
Brun top
• Beskidt glas
• Rør beskidte
• Øl for gammel

Bobler i top
• Forkert skænkning
• Ingen hældning
• Taphane samlet forkert For lille top
• Øl for kold
• Øl for gammel
• Beskidt glas
• Forkert gastryk i forhold til opbevarings temperaturen
Hvordan skænkes og serveres den perfekte Guinness ?
På Guinness bryggeriet i St. James Gate i Dublin afholdes "Perfect Dispense Training Programme", som er et certificerings kursus for bar og restaurations personale i hele Europa, så de kan lære at skænke og servere en Guinness på den helt rigtige måde.


“The glass”
Vælg et koldt, rent og tørt glas. “The angle”
Hold glasset i en 45° vinkel. “The pour”
Træk hanen helt mod dig, så øllet glider ned på indersiden af glasset. Stop når glasset er 3/4 fuldt.


“The settle”
Vent indtil øllen har "sat sig" helt. “The top up”
Træk i hanen og fyld glasset op. “The presentation”
Server glasset med Guinness logoet imod kunden.

-
Diageo koncernen
”Koncernen Diageo, som ejer Guinness opstod i 1999, hvor det irsk ejet Guinness fusionerede med det amerikanske Grand Metropolitan.
Herefter bestod porteføljen blandt andet af produkter som Guinness øl, Kilkenny øl, Guinness Book of Records, Hotel Glen Eagles, Johnny Walker whiskey, Gordons Gin, Smirnoff vodka, Baileys likør, Hagen Daz is, Burger King og Pilsburry.”, fortæller Søren Carlsen.

”I 2002 valgte man at koncentrere sig om ”one company – one name” og valgte at sælge alt andet end drikkevarer fra.”
Diageo er i dag børsnoteret på den engelske og den amerikanske børs og ejer i 10 af de 20 største spiritusmærker i verden.

Guinness øllen
”Guinness øllen er en porter, som består af ristet og maltet byg, humle, gær og vand. Guinness er ubetinget verdens største og mest solgte porter, den har en bitter smag og en fylde der gør den nem at drikke. I øllen findes 2 gas arter, nitrogen og kuldioxid, som er med til at give skummet den kendte konsistens. Samtidig har øllen en mættende virkning og med 190 kalorier er der rent faktisk mindre kalorier end i en pint mælk eller en pint appelsin juice.”, oplyser Søren Carlsen.
Prisen for en Guinness i Danmark er på ca. 17,- kr. i detail leddet for en dåse (44 cl.) og ca. 40,- kr. for en pint (50 cl) i restaurations miljøet.

Er Guinness øl sundt?
”Om Guinness øl er decideret sundt er svært at forklare. Det er nok sundt for sjælen.”, som Søren Carlsen siger med et smil på læben. Han fortsætter, ”Andet er nok skrøner. Alt med måde, men 1 til 2 Guinness om dagen skader sikkert ikke, ligesom lægerne har bevist at hvis man drikker 1 glas vin om dagen er det sundt, men drikker man en hel flaske, har man et problem.”, som Søren Carlsen siger.
Drikker irerne overhovedet andet øl?
”Nu er Guinness jo som sagt en porter og det er helt klart den porter der bliver drukket mest af. Men skal irerne drikke noget andet end Guinness, bliver det typisk til en Kilkenny, hvis de har lyst til en ale eller en Harp hvis de har lyst til en lager, som modsvarer Danmarks Carlsberg eller Tuborg.”, fortæller Søren Carlsen.

Guinness i andre relationer
”Guinness har en dyb relation til den irske historie og det irske folk. F.eks. ser man ikke noget andet sted i verden, hvor et mærke eller en varer er så tæt tilknyttet med et lands nationaldag som i netop Irland, når der fejres Skt. Patricks day. Så bliver der virkelig drukket Guinness for alvor og man ser Guinness overalt.”, oplyser Søren Carlsen.
”I forbindelse med mad kender jeg ikke direkte til nogen opskrifter, hvor man anvender Guinness i selve madlavningen, men de skal nok findes. Det er jo bare at prøve sig frem. Men som et supplement til mad kan man måske undre sig over hvornår man kan drikke en porter. Det gør irerne i stor stil ved den årlige Oyster Festival som finder sted i september. Østers som jo er en virkelig national spise i Irland.”
Søren Carlsen fortæller videre, ”En anden sjov historie er at da Irland gik ind i EURO samarbejdet ville man som symbol på mønterne anvende harpen, som er et irsk vartegn. Guinness har imidlertid registreret netop en harpe som et registreret varemærke. Måden man kom ud over dette problem på var at spejlvende harpen på mønterne. Så var den klaret og alle var glade.”


Hvad med fremtiden?
– Guinness i konkurrence mod andre øl
”Med den udvikling der findes i øjeblikket på ølmarkedet, hvor der for eksempel i 2003 kom 62 nye øl alene på det danske marked, er konkurrencen hård og svær. Pub segmentet, der med den irske pub kultur ellers oplevede et kraftigt boom de seneste 10 år, er for øjeblikket generelt nedadgående.
Så det store slag om at vinde markeds andele kommer til at stå i detail leddet. Der er masser af muligheder. I Danmark står import øl markedet kun for 2 % og man vil klart se en ændring af dette billede, idet folk er begyndt at interessere sig for nye øl, i stedet for de klassisk danske. Eksempelvis Carlsberg, Tuborg og billig øl.”, fortæller Søren Carlsen.
Søren Carlsen fortæller videre, ”Guinness er godt forberedt på denne kamp med produkterne som både findes på dåse og flaske og der udvikles hele tiden videre på produktet. Et godt eksempel er ”widget” systemet som anvendes i både dåse og flaske. Guinness dåsen blev introduceret på det danske marked i 2002 og har været en stor succes lige siden.”
”Widget” systemet er en kugle som aktiverer nitrogen udladning idet dåse eller flaske åbnes og dermed får Guinness øllen samme konsistens og skum effekt, som ved den kendte servering på pubber og restauranter.
Mange hilsner
Søren Carlsen
tilføjet af

I guder hvor er du intelligent

Særdeles spændende:-)
Tusind tak
Grethe
tilføjet af

ahhhhhhhhhhhhh

super dejligt,,tak for det min ven,,det var kanon læsning,,,,,tak
tilføjet af

Tak den som byder

Fortsat god aften
Venlig hilsen
Søren Carlsen
tilføjet af

Spændende læsning of informationrigt

Mange tak.
tilføjet af

bryggervalsen

Hej Søren
Jeg har været i Carlsberg bryghus i 25 AAR,men du ved jo meget om ølbrygning,mindst lige så meget som jeg ved:så det vil jeg ikke prædike om,men jeg vil gerne synge bryggervisen for dig :måske du kender den?
Når bryggerne er til gilde,velkomne hver og sær
vi sidder og hygger os stille,og aldrig være sær
og har du trang til surhed, så trøst dig gamle dreng,
kast alle sure miner væk og syng med på dette refrain.
Vi synger dagen lang,
for store og for små som høre vil derpå,
og får vi så en bajer som lindre kan vor hals,
så synger vi ad hjertens lyst,vor dejlige bryggervals
tilføjet af

bryghus

Håber du kan lide teksten
med vh AAge
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.